Læsetid: 4 min.

Fru Nielsens svære valg

For Helle Thorning-Schmidt kan da ikke være dummere end Margaret Atwood?
18. juni 2015

Nu er det længe siden – med Maren i mosen, der skriver læserbrev med blyant til den lokale sprøjte. Dels er der ikke mange moser tilbage i Danmark, jordklodens mest opdyrkede raps-, majs- og motorvejsland, dels er det ikke in for tiden at hedde Maren. Men så er der fru Nielsen fra Valby Langgade med sin iPhone:

»Og nu vil jeg bare gerne lige vide, hvad jeg skal stille op med din chefredaktør,« siger hun..

– Hvad mener du?

»Ja, det må du nok sige. Hvad skal jeg dog stemme i dag? Når din redaktør den ene dag, det var i lørdags, smører sin forside til med store bogstaver og budskabet: ’Hvorfor kalder vi det egentlig klimaforandringer, når det er alt, der er ved at undergå forandring?’ og den anden dag, mandag, i sin leder fra og om folkemødet på Bornholm citerer selveste landets nuværende – til i hvert fald i aften – statsminister for, at der overhovedet ikke er noget som helst, der skal forandres i anledning af de der klimaforandringer.«

– Hvad mener du?

»Ja, det må du nok sige. Hvad skal jeg dog stemme på? Din chefredaktør citerer udtrykkeligt statsministeren for at sige: ’Omstilling til et mere bæredygtigt samfund er entydigt til gavn for Danmark. Hvis nogen ønsker en grøn vej for Danmark, så er det den regering, vi har. Det er ikke fløjene – hverken Liberal Alliance eller den yderste venstrefløj’. Men den regering vi har, har jo ikke bestilt andet end at kræve mere af Den Økonomisk Vækst, der nu har præget kloden – i hvert fald den vestlige del af den – så meget, at inde i lørdagsavisen fortsætter I jeres forside med det her: ’Vi ved jo udmærket, hvilken vej det går. Det er ikke nogen hemmelighed. Konsekvenserne er allerede tydelige, og de er blevet påpeget længe. Mange forstår ikke, at dør havene, dør vi selv. Havet skaber 60-80 procent af den ilt, vi indånder – og den ilt blev skabt for 1.900 millioner år siden af blågrønne alger. Skove kan ikke skabe ilt nok til os. Måske rige mennesker vil kunne gå rundt med små ilttanke, men de vil hurtigt blive ret upopulære, hvis de prøver’.«

– Det er den canadiske forfatter Margaret Atwood, du citerer?

»Ja, men jeg kunne jo også citere, jeg ved ikke hvor mange videnskabsfolk for det samme. Og det gør I jo selv med mellemrum i Information: At det aldeles ikke blot er de såkaldte klimaforandringer, den er gal med. Men at det netop er hele vores måde at leve på: Økonomisk vækst, øgede investeringer, øgede produktioner, øgede indkomster til både blå kapitalejere og røde lønmodtagere i både den røde offentlige og blå private sektor, øget forbrug, øget affald, køb og smid væk for at holde hjulene i gang og bevare den fulde beskæftigelse og de moderne samfunds sammenhængskraft. Af ikke blot naturens kapacitet til en for os hensigtsmæssig CO2-absorbering, men et materielt overforbrug af naturen i det hele taget: madressourcer, fersk vand osv. Hvordan i alverden har statsministeren så forestillet sig, at omstillingen til et mere bæredygtigt samfund skulle være entydigt til gavn for det Danmark, som vi kender? «

– Jamen, det siger Helle Thorning sikkert kun for at få folk til at investere i flere vindmøller, solfangere osv. Det hun kalder omstilling til et mere bæredygtigt samfund.

»Hun kan da ikke være så meget dummere end Margaret Atwood? Det var det, jeg ville have spurgt din chefredaktør om. Han har jo lige været sammen med hende på Bornholm.«

– Jamen, jeg skal da gerne spørge ham. Men måske er Helle Thorning slet ikke spor dummere end Margaret Atwood. Hun skal bare genvælges. Det skal Margaret Atwood ikke.

»Jamen, er de danske vælgere da så dumme?«

– Du er selv en af dem.

»Jamen, jeg læser jo Information.«

– Hov, hov, nu skal du ikke fedte.

»Jeg fedter ikke. Jeg vil bare gerne have en forklaring. Når vi ikke uden videre skal tjene penge som proletarer og kapitalister på at bygge, bruge og sælge vindmøller, fordi det er den selvsamme økonomiske vækst i materielt naturforbrug og opbrug, der gør, at vi skal i gang med omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, hvorfor er det så så svært for moderne mennesker og deres politikere at stresse sig selv og naturen lidt af? Og bare begynde at nyde den natur, vi trods alt selv er og endnu har noget tilbage af?«

– Fordi vi så skal underkaste os naturens egne grænser. Du kalder det hengivelse til naturen. Men hvad enten man som liberalister som Adam Smith påkalder hver enkelts individuelle egennytte til i næste omgang alles fælles bedste i kraft af markedets usynlige hånd, eller som socialister og kommunister med Karl Marx påkalder kollektivets sejr over naturens og kapitalisternes tvang, eller som social-demokrater med Keynes satser på konkurrencestatens eksaminer, test, fremdriftsreformer, åger, renter og med skattenedsættelser, privatiseringer, kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed pirrer og stimulerer kapitalisternes grådighed, for at flertallet – altså lønmodtagerne – så bagefter i kraft af demokratisk magt i et vist omfang kan fordele de opnåede materielle goder mellem sig selv og værdigt trængende, eller som nyliberalister med Hayek og Friedman krænger liberalismens og kapitalismens materielle fremskridt til det yderste, hvad tilfældet er nu, eller som kulturradikale simpelthen bare ikke vil bøje sig for naturen, ’det billige skidt’. Så er bundlinjen i alle tre eller fire eller fem af tidens hovedmentaliteter, at det føles direkte krænkende for den moderne blå såvel som megen rød mentalitet, at vi skal til at opgive den moderne drøm om menneskets suveræne magt. Dets suveræne åndsmagt, dets naturvidenskabelige, teknologiske, tekniske, pengeøkonomiske magt over naturen. Nu kommer naturvidenskaben selv og siger, at det desværre var og er en fejltagelse.

»Jamen, så vil jeg gerne have, at du spørger din chefredaktør, hvordan jeg i dag kan komme til at stemme på Margaret Atwood?«

– S’gerne, fru.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Nørgaard
  • ulrik mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • John Fredsted
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
Peter Nørgaard, ulrik mortensen, Niels Duus Nielsen, John Fredsted, Michael Kongstad Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg er lige ved at tro, at fru Andersen, fru Bentsen, fru Christensen osv. har det samme problem. Det har hr. Andersen, hr. Bent... osv. nok også. 20 procent af vælgerne 'ved ikke'. Gad vide, hvad der sker inde i stemmeboksene, og hvor mange blyanter, der bliver gnavet i eller knækket spidsen på?
Det alvorligste problem, klimaet, har ikke fået mange ord med vejen. Det har nemlig været så meget i vejen, at det er blevet gemt af vejen. Er der så noget i vejen med det? Det er vi stadig for få, der synes, der er.
Det er ikke 'bare' klimaforandringerne. Det er forandringerne af hele vores tilværelse, der er på tale - eller burde være på tale. Det har åbenbart været for stor en mundfuld at tale om, og politikerne læser ikke Information. De læser slet ikke, skulle man tro.
På valgdagen må vi læse dem teksten.

Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvor er det skønt at høre fra dig igen Ejvind. Og med det samme "thrill", som altid, det samme greb, den samme forførende tiltrækning, som et lys i sommernatten tiltrækker sultne insekter.

Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

@Niels-Simon og @ Michael

Se hvilken morgenstund – at vågne op til med jeres to wake up calls

Jeg får lyst til at citere hele Bennys thrill

Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg' spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt,
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himlen er temmelig blå.
Det ka jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re' sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Og med tak til pave Frans kunne man spørge, om der egentlig er nogen synderlig forskel på helligånd og kaffe, når bare den sidste er økologisk?

Naturen være med os, især på en valgdag

Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Skizofrenien er tilstede ikke alene hos de fleste partier, men også blandt flertallet af borgere, eller skulle jeg måske i dagens anledning sige vælgere. Med undtagelse af nogle få - tumper, vil jeg kalde dem - så er de fleste politikere klar over, at klimaforandringerne både er en realitet og menneskeskabte. Ikke desto mindre fortsætter de med at messe mantraet om vækst (og arbejdspladser). Og måske de heller ikke kan så meget andet end netop det, for efter i årevis/årtier at have ladet landets økonomi blive stadig mere viklet ind i de finansielle markeders spindelvæv, fordi det netop gav vækst, i hvert fald spekulativ vækst, og man derfor kunne please vælgerne, så har man nu givet Fanden så meget af sin arm, at man ikke længere kan vriste sig fri. Det er lige før, at man som politiker er bange for at sige bøh uden tilladelse hertil af finansmarkederne, af angst for prompte at blive nedgraderet af Standard & Poor's. Og vælgerne, hvad med dem, de små puds? Omkring 70 procent af danskerne er bekymrede for klimatruslen, men langt de fleste ønsker øjensynligt ikke personligt at bidrage med nogle nævneværdige afsavn i den forbindelse. Flyrejsen sydpå, eller til noget nær den modsatte side af planeten, skal ingen skam røre ved, selvom det at rejse med fly er den suverænt mest CO2-intensive transportform. Jeg har sagt det før: børnehave! Livet er ganske åbenbart en så irrationel størrelse, at den mængde fornuft, der er nødvendig for at afværge/mildne klimatruslen (og ressourceudtømningen) aldrig vil manifestere sig - det tror jeg i hvert fald ikke længere på.

Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

9 mandater til Å står der nu på skærmen. Jeg glæder mig over resultatet og hele processen. Vi skabte ikke splittelse på venstrefløjen. EL er styrket.
Det lykkedes ingen af os at give stof til en grøn regering, og det giver naturligvis et hak i begejstringen.
Alternativet beviste, at der lå indeklemte drømme hos folk. Efter min mening ligger der endnu flere. De kan komme frem nu.

Michael Kongstad Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Marianne: Jeg ved ikke, om folk som sådan firkantet benægter den globale opvarmnings betydning. For der er jo, som nævnt, trods alt 70 procent af danskerne, der er bekymrede herfor. (At være bange for en trussel, fortjener dog naturligvis ingen medalje, for det er en psykologisk selvfølge og derfor grundlæggende en banalitet.)

Det, folk derimod synes at benægte, er, i hvilken grad de er medansvarlige for det endelige udfald af klimaforandringerne. Her synes barnagtigheden ingen ende at ville tage. Det interessante spørgsmål for mig er, hvorfor man ikke evner at bremse sig selv. Mit personlige bud er, som jeg har nævnt ved andre lejligheder, angsten for at gå glip af noget, hvilket vel til syvende og sidst koger ned til dødsangst.

John Fredsted

@Marianne: Jeg kendte ikke til begrebet 'eksistentialer', men belært af opslag på nettet kan jeg forstå, at det handler om oplevelse af rum, tid, krop og menneskelig relation (korriger mig endelig, hvis jeg tager fejl). Døden optræder ikke eksplicit på den liste, men den bringer selvsagt alle de på listen forekommende elementer til ophør, altså for det menneske, der dør. Så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene.

odd bjertnes

'opgive den moderne drøm om menneskets suveræne magt' .....
absolut ikke. Det er fuldbyrdelsen af enden set fra et humanistisk synspunkt.
Ikke den pagane version af 'humanisme' hvor 'jeg er et dyr'. Det er den ekstreme liberalismes mest falske sirenesang, at hvis alle bliver survivalistvikinger i klaner og små fællesskaber, så er hele det babylonske lort annulleret.. ja det er det ... og 'mennesket' med.
Det er hvad denne uomtvisteligt 'gud'-givne suverænitet sættes i værk med, der er det afgørende. Ikke enten-eller.

Michael Kongstad Nielsen

John og Marianne:
- der er masser af angst, og angstens mere konkrete bror, frygt, i ethvert menneskes daglige liv, men det lever vi med på forskellig vis - ellers kom vi aldrig ud af døren. Klimaforandring hører til begge brødre, og hvis årsagen kan føres tilbage til én selv, overlejres angsten med skylden, altså en dobbelt ubehagelig følelse. Det mest behagelige er at krænge begge følelser af sig, - der er ingen fare, og det er i hvert fald ikke min skyld. Begge frigørelsesforsøg er selvfølgelig helt irrationelle og som at "stikke hovedet i busken". Når "klimabenægtere" alligevel gør det, kan der for mig at se kun være tre overordnede forklaringer: 1) en hel- eller halvstuderet trang til at være Rasmus-modsat, 2) bevidsthed om, at man let kan trække andres tanker ind i benægterrollen, da det er den mest behagelige, og 3) en gusten overvejelse om, at benægtelse kan give fortsat store profitter til den fossile energi.

John Fredsted

@Marianne: Tak for den uddybning. Nu er jeg helt med. Jeg har næsten lige læst bogen 'Livets dilemmaer' af Bo Jacobsen, og der optræder både de eksperter og de begreber, du nævner. Begrebet eksistentialer optræder dog ikke.

John Fredsted

@Kongstad: Fine overvejelser om angst, skyld og skam, i hvilke jeg er enig. Men jeg synes ikke, at din liste af tre overordnede forklaringer er helt dækkende. Tilsyneladende manglende på listen er, som jeg ser det, individets helt personlige ønske om at slippe for den dårlige samvittighed, altså skylden, som du påpeger, uden nogen overvejelse om, hvorvidt man ad den vej også kan påvirke andre (din forklaring 2).

Men - slår det mig pludselig - måske du med 'benægtere' her kun inkluderer dem, der aktivt argumenterer for, at der slet ikke er nogen klimatrussel. Inspireret af Torsten Jacobsens kommentar for noget tid siden, inkluderer jeg i begrebet klimabenægtere også alle dem, der i praksis, gennem deres livsførelse, benægter de menneskeskabte klimaforandringer.