Læsetid: 3 min.

Gamle magtpartier står til vælgerlussing

Etablissementet er presset. De partier, som endnu ikke har været tynget af regeringsansvar, stormer frem. I et opsigtsvækkende angreb på de små partier anbefaler statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu, at folk hellere skal stemme på Venstre end Alternativet
Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 var det i høj grad Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet og Erhard Jacobsen fra Centrumsdemokraterne, som personificerede opgøret med de fire gamle partier.

Asger Sessingsø

8. juni 2015

Valget om 10 dage tegner til at udløse det største opbrud i det politiske landskab siden jordskredsvalget i 1973. Mest markant er sammenbruddet for de fire gamle partier – Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative og Venstre – som samlet set står til at få den laveste tilslutning i danmarkshistorien. Siden demokratiets gennembrud i 1849 og videre frem har disse fire partier ikke været mindre populære end nu.

Den udbredte politikerlede og voksende mistillid til de to enslydende statsministerkandidater har skabt en opbrudsstemning i vælgerhavet. Med en fælles opbakning på blot 55,8 procent i Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af meningsmålingerne synker de fire gamle partier nu ned under det tidligere lavpunkt, som var netop det dramatiske folketingsvalg i 1973.

Dengang bragede nye protestpartier ind på Christiansborg, anført af Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen, og skabte for en tid turbulens i magtens korridorer. Nu er karavanen vendt tilbage. Siden 1994 har de fire gamle partier mistet op mod en million vælgere.

Omvendt står de fire nyere politiske partier, som endnu ikke har ladet deres slagord kompromittere af regeringsansvar, teknokrati og realpolitisk pragmatisme, til at få endnu flere stemmer, end protestpartierne fik i 1973: De fire nye partier, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, kan således ende på samme niveau, eller endda lidt over, hvad de fire måske lidt mere farverige partier, Fremskridtspartiet, Venstresocialisterne, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne, fik i 1973.

Advarsel mod fløjene

Statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) har for længst set advarselslamperne blinke, og ganske opsigtsvækkende opfordrer hun nu vælgerne til hellere at stemme på Venstre end f.eks. Enhedslisten eller Alternativet: »Jeg er ikke enig med Venstre i nulvækst, at der skal skæres i kontanthjælpen, eller i at der skal gives store tvivlsomme skattelettelser. Men jeg anerkender fuldt og helt, at Venstre altid er parat til at påtage sig et regeringsansvar. Fløjpartierne har derimod travlt med at sige ting, som lyder godt.«

Udfaldet fra magteliten mod de mindre partier – som alt efter ståsted kaldes alt fra ’holdningspartier’ over ’fløjpartier’ til ’protestpartier’ – kan hurtigt komme til at virke stik modsat af hensigten. Som i 1973 hersker en udbredt politikerlede.

Opbruddet er således udtryk for mindst to samfundstendenser: For det første står ’etablissementet’ midt i en legitimitetskrise, som rækker langt ud over Danmarks grænser. De gamle partier virker ideologisk uadskillelige i deres fælles stræben efter at nå hurtigst muligt frem til den samme konkurrencestat. Derfor reduceres valget til personopgør mellem forskellige typer af karakterbrist.

For det andet repræsenterer de nyere partier en tiltrængt ilttilførsel til den offentlige samtale. På samme måde som Dansk Folkeparti i 90’erne og 00’erne fik mobiliseret tusindvis af vælgere, som ellers kunne være synket hen i sofaen, er det nu lykkedes for Alternativet at få alle de dagdrømmende storbytosser til at genfinde troen på demokratiet.

Nye partier giver liv

Kontrasten mellem de to partiblokke er markant: Hvor de fire gamle partier fører valgkamp på nuancer af gråtoner, træder de fire nyere partier frem med kulørt originalitet og ideologisk indignation. Og midt imellem står et flakkende SF, som efter det ydmygende regeringsexit nu virker spaltet mellem på den ene side at ligge under for magtens åg og acceptere embedsvældets konservatisme, og på den anden side at lægge op til mere ambitiøse rød-grønne forandringer af det danske samfund, og dermed udfordre det rationalitetens jernbur, som stadigt flere vælgere er på vild flugt fra.

Alliancen mellem de fire gamle magtpartier – Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative og Venstre – er blevet sat på spidsen af statskundskabsprofessor Peter Nedergaard. Ganske underholdende har han foreslået en partiopdeling mellem på den ene side dem, han kalder for de ’tyske partier’, og som prioriterer produktivitet og europæisk markedsintegration, og på den anden side dem, han kalder de ’græske partier’ på grund af deres forkærlighed for øget velfærd og national selvbestemmelse.

Anskuet som et opgør mellem ’tyskere’ og ’grækere’, er dansk politik på vej til at opleve sydlandske vindkast: De lidenskabelige partier, som tør udfordre den teknokratiske ’nødvendighedens politik’, står til et historisk rekordvalg. Jorden skrider igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
  • Flemming Berger
Torben R. Jensen og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nicholas Christian Langkjær Ipsen

Kære Peter: "Teknologi" indbefatter blandt andet vacciner. Var vi bedre stillet dem foruden?

Grethe Preisler

Der er snart ikke flere "ansvarlige partier" tilbage i Danmark end V & S. Hvis bare Lars & Helle kunne blive enige om, hvem af dem der skulle være statsminister, når de slog pjalterne sammen, ville Tusindårsriget oprinde og ulve og lam græsse fredeligt side om side med bukke og får - mææææh ......

Flemming Berger, Dennis Berg, Vibeke Rasmussen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Dem, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles ... og hvem skal nu betale, hvem har råd til mer? Det syns konservastive pape at kontanthjælpsbørnefamilierne har - de er skøre de neokons' ere

Steffen Gliese

Men, Randi Christiansen, det var lige præcis det, den skattefinansierede velfærdsstat gik ud på: at det ikke var dem, der betalte - politikerne - der bestemte, hvad der skulle spilles. De skabte rammerne, så aktiviteter kunne udfolde sig.

Randi Christiansen

Det er ikke politikerne, der betaler, det er dybest set fællesejet - og så den private arbejdsomhed som ikke privatprofiterer på fællesejet. Min kommentar var et ikke særlig vellykket forsøg på at være sarkastisk, i og med det netop ikke er dem, der reelt betaler gildet, som bestemmer. Det er på høje tid, at borgerne tager magten tilbage over egne liv og egen portefølje. Den 1% og co's overgreb og hærg på fællesejet er gået for vidt. Jeg fatter virkelig ikke, hvordan det kan være gangbar kotume. Et mesterligt, overdimensioneret blændværk, som alle samfundsklasser er hypnotiserede af

Flemming Berger, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, John Christensen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Nicholas. Livet her på jorden har eksisteret i milliarder af år. Neandertaler mennesket gik rundt i flere hundrede tusinde år.
Nutidsmennesket var her i 40 til 50 tusinde år stort set uden at efterlade spor.
For 10000 år siden ændrede mennesket livsstil fra at være på kloden til at forbruge af kloden.
Jeg tvivler på, at al vores medicinske teknologi og anden teknologi kan redde os igennem bare 10000 år mere.
Ja vacciner er et gode, men de er også en del af det problem, der hedder overbefolkning.
Alle opførte tal er cirkatal.

Morten Kjeldgaard

At Alternativet kommer over spærregrænsen er Thorning Schmidts eneste mulighed for at blive statsminister, så enkelt er det...

Troels Larsen

Jeg håber sådan set bare, at DONG-sagen stadig bliver forfulgt efter valget, og at TTIP dør en hurtigt og effektiv død.

Alt andet er i mine øjne blændværk.

Kontanthjælpen skal der ikke skæres i - lønnen skal presses op (bla bla markedskræfter). Immigranter og flygtninge skal ikke benyttes som lønslaver eller mødes med endnu flere regler, hele diskursen er rådden - det er svært at blive en del af det danske samfund, når man kun bliver omtalt som fremmed eller opfattes som en åg vi er underlagt. Der skal være krav for statsborgerskab, asyl, visum osv., men det er der jo allerede.

Min stemme ryger til et af de 2 resterende partier, der ikke enten har spildt min stemme tidligere eller er uforenelige med min verdensopfattelse. Hvis min stemme da ikke bare bliver blank.

odd bjertnes

Det er lidt bagvendt at stemme på Alternativet hvis man vil have en socialdemokratisk regering - giver det naturligvis mere mening at stemme på liste A - listestemmen findes, man behøver ikke stemme på 'en eller anden idiot'. Og sandt at sige der er stadig mange af den debile generation på Socialdemokratenes kandidatlister. Men de to forudsigelige nye store stemmeslugere der kommer i den lejr repræsenterer en ny tendens. Og I ved hvem de er.

Odd bjertnes. Har du overvejet, at folk stemmer på Alternative fordi de sympatiserer med deres ideer?

odd bjertnes

Peter Knap, jeg er opmærksom på Alternativets opmærksomhed på ikke at fremlægge usympatiske ideer. Det er jo trods alt rektor for lobbyist-akademiet himself, så den slags meget simple populistiske nødvendigheder er naturligvis totalt checkede., ja ... :D

Lars Bo Jensen

Socialdemokraterne står til fremgang, men det er da behændig retorik, at drage dem med ind i det "problem" at Venstre styrtdykker.

Vibeke Rasmussen

I gårsdagens Deadline på DR2 kunne man følge en interessant debat, der tog udgangspunkt i, hvordan Helle Thorning-Schmidt, med Christian Jensens ord 'skam- og principløs' er ved at begå en 'omvendt Anders Fogh'.

Som Rune Lykkeberg blandt mange andre præcise ting sagde, med henvisning til de to statsministerkandidater:

"… på bunden er det jo sådan, at ligegyldigt hvem der vinder, så vil det være den samme økonomiske, administrative politik, der bliver ført."

Og på værtens spørgsmål, om han er enig i, at Thorning omklamrer Løkke, svarede han:

"Fuldstændig. Men jeg vil sige det på en lidt anden måde, fordi Løkke er jo faktisk på de her, at 'alt er det samme'-præmisser, der er han faktisk en lidt mere visionær politiker, en mand som har formået at forny velfærdsstaten gennem nogle institutionelle greb, så snarere end 'omklamre', så får hun det til at omhandle hans person, så hver gang han begynder at snakke politik, så peger hun på hans person, og når han begynder at smide om sig med tal, så siger hun til ham 'pas nu på dine fakta'."

Med andre ord same same but different! Måske de to bare skulle blive enige om, at dele statsministerposten: Han fører politikken, hun fører sig frem på al verdens røde løbere?

Henrik Brøndum

@Vibeke Rasmussen

Danmarks statsminister skal blandt andet kunne begå sig internationalt - og her dumper Lars Løkke Rasmussen big time (bl.a. med sin fornærmende udtalelser om befolkningen i Danmarks Natoallierede Polen)- medens Helle Thorning-Smith gør det særdeles godt.

Hvis du kan få Lars Løkke Rasmussen til at holde fingrene fra kagedåsen når der skal købes sokker og lade være med at inkludere en milliardgave til nogle af vennerne I sundhedssektorer når den skal reformers - så kan det da ikke afvises at han kan bruges der - måske som regionsformand - når den nuværende og fremragende Bent Hansen enagng går af. Hvis man nu lod Bent Hansen sidde til han er 75 - har du nogle år til at lære Lars Løkke Rasmussen de nye vaner.

Randi Christiansen

Ja helle er yderst præsentabel - men hvordan med indholdet? Hvis mandat forvalter hun egentlig - forretningen dk/region nord, hvor fanden tar de sidste ... hun taler overfladisk og floskuløst, ikke fra hjertet. Man kan høre, at lars mener, hvad han siger - bortset fra det stinkende valgflæsk - og det er så problemet med ham.

De er begge forvaltere af et system, som ikke fungerer - der må nye visioner på banen. Vores problem er, at vi er bundet så tæt til omliggende økonomier, at vores frihed ligger i nogen andres lommer - i pengemagtens, i den 1%'s - hvis udspekulerede manøvrer vi må frigøre os fra og stå på egne ben. Gældsætning til ågerkarle - det er en dårlig ide, og meget tyder på, at visse politikere har overskredet deres folkelige mandat i den henseende - og må vi så snart få indsigt i detaljerne omkring statens salg af fællesejet, dong o.a.

Flemming Berger, Felix Austin, Anne-Marie Krogsbøll og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Jeg lytter, når Rune Lykkeberg siger noget."

Også jeg. Også selvom jeg må indrømme, at jeg langt fra altid kan følge ham. :-)

Grethe Preisler

Du er lovligt undskyldt, Henrik Brøndum,

Du sidder forhåbentlig trygt og godt i dit engelske domicil i London. Men har du nogen sinde hørt den præsentable Mrs. Thorning, som taler så nydeligt Oxford-engelsk i Polen, tage det høje A på sit modersmål? (så lyder hun som en kat med halen i klemme i en roterende svingdør)

Flemming Berger, Slettet Bruger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Troels Larsen 9.41:
Jeg var med hele vejen, og skulle lige til at "anbefale", indtil jeg nåede til sidste sætning :-(

Vibeke Rasmussen

I håb om at det stadigvæk er tilladt at forsvare sig mod insinuerende kommentarer rettet mod ens person/ personlige holdninger, gentager jeg her mit svar, som moderator af uransagelige grunde har fjernet, uden samtidig at fjerne den belærende/ insinuerende kommentar (9. juni 2015 14.46), som jeg reagerede på:

Hvorfor henvender du den kommentar til mig!? Hvad har din mening om de to statsministerkandidater med mig eller min kommentar at gøre? Du kan da bare frit fremføre din mening, uden at involvere mig!

Jeg citerede Rune Lykkeberg, hvorefter jeg med udgangspunkt i det citat ironisk satte et – urealistisk! – scenarie op. Det kan da på ingen måde opfattes, som om det er ønsketænkning fra min side, hvorfor der så heller ingen grund er til, at du belærer mig om, både at jeg tager fejl, og hvorfor jeg tager fejl.

Sider