Læsetid: 4 min.

Hverken Helle eller Lars kan styre asyltilstrømningen

Det er udviklingen i verdens brændpunkter – og ikke den danske statsminister – der afgør, hvor mange asylansøgere, der søger til Danmark, siger eksperter
Det stigende antal asylansøgere er nu blevet prügelknabe-tema i valgkampen. Her indiske Loveleen med sin bror, Tanveer. De boede med deres mor syv år på et asylcenter på Amager

Det stigende antal asylansøgere er nu blevet prügelknabe-tema i valgkampen. Her indiske Loveleen med sin bror, Tanveer. De boede med deres mor syv år på et asylcenter på Amager

Tor Birk Trads

9. juni 2015

Med tv-duellen på DR1 søndag aften mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) er antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, placeret som et varmt tema i valgkampen.

Lars Løkke Rasmussen anklagede således under duellen statsministeren for at være ansvarlig for, at Danmark fremstår som et af de mest attraktive lande at søge asyl i.

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen er antallet af asylansøgere i Danmark steget fra 3.806 i 2011 til 14.815 i 2014.

»Du har lempet på vilkårene, så det er mere attraktivt,« lød anklagen fra oppositionens statsministerkandidat. »Der føres en politik i Danmark, som gør, at Danmark nu blandt EU-lande er nummer fem på listen blandt dem, der tiltrækker flest asylansøgere,« sagde Lars Løkke Rasmussen og pegede på, at da han var statsminister, var Danmark nummer 10 på listen.

»Vi er nødt til at få den her tilstrømning under kontrol,« fortsatte Venstreformanden.

Men postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet mener ikke, at tilstrømningen af asylansøgere kan styres fra Danmark:

»Uanset hvem der er statsminister, så følger tilstrømningen til Danmark kurven over tilstrømningen til Europa.«

»Nationale ændringer har ikke rigtig nogen effekt. Det er helt andre store problemstillinger, som gør, at folk flygter i stort tal i disse år,« siger han og peger bl.a. på krigene i Syrien og Irak og nedsmeltningen i Libyen.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er der ikke meget forskning i, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet. Dog tyder britiske undersøgelser på, at først og fremmest sociale netværk – altså om en asylansøger i forvejen kender nogen, der har fået asyl i et land – spiller en rolle i forhold til f.eks. det pågældende lands velfærdsydelser.

»Så når politikere håndfast udtaler sig om, at de ved at ændre den ene eller den anden regel vil få et fald i tilstrømningen, så er det ikke noget, som forskningen har vist,« siger han.

Værste flygtningekatastrofe

Forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder mener, at den nationale politik kun spiller »en lille rolle i det store billede«.

»Det store billede er, at verden befinder sig i den værste flygtningekatastrofe i 50 år. Antallet af asylansøgere, der søger mod Europa, afhænger først og fremmest af, hvor mange steder det brænder på i verden, og hvilke muligheder flygtningene i øvrigt har for at få beskyttelse.«

Læs også: Politik, der skaber fattigdom

Da VK-regeringen i 2002 strammede reglerne for asyl, skete der således et fald i antallet af asylansøgere i Danmark.

»Direkte ændringer i, hvem der har ret til at få asyl, kan gøre en forskel, som man så i 2001-02. Tilsvarende kan man spekulere på, om indførelsen af en midlertidig asylstatus kan få en lignende virkning i fremtiden, men det er for tidligt at vurdere statistisk,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen med henvisning til den stramning af asylreglerne, som SR-regeringen indførte tidligere i år.

Syrere fylder i statistikken

I sit udspil til en ny udlændingepolitik skriver Venstre, at der fra 2011 til 2013 skete en fordobling af antallet af asylansøgere, men at flygtninge fra borgerkrigen i Syrien kun udgør »en begrænset del«. Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen var hver fjerde asylansøger i 2013 fra Syrien, mens syrere i 2014 udgjorde ca. halvdelen af de knap 15.000 asylansøgere, der kom til Danmark. Trenden ser ud til at fortsætte i 2015, hvor knap halvdelen af asylansøgerne indtil nu kommer fra Syrien.

Under debatten på DR1 søndag aften nævnte Lars Løkke Rasmussen desuden somaliere som »en befolkningsgruppe, som har svært ved at falde til i det danske samfund«. Venstreformanden påpegede samtidig, at der er »otte gange flere somaliere, der har fået opholdsgrundlag, mens du (Thorning, red.) har været statsminister i forhold til mig«.

Læs også: Venstre garanterer: Vi vil sikre færre asylansøgere

Men netop antallet af opholdstilladelser til somaliske asylansøgere har de seneste år været præget af, at der har været en skiftende praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er forpligtet til at følge. Det var således VK-regeringen selv, der i bemærkningerne til de strammede asylregler i 2002 skrev, at tildeling af asyl efter den nye B-status skulle følge domstolens praksis på området.

Så da domstolen i 2011 afgjorde, at den generelle vold i visse dele af Somalia nu var på et sådan niveau, at det alene, at man kom fra disse områder, kunne begrunde asyl ændrede de danske myndigheder praksis og gav i 2012 asyl til 93 pct. af alle somaliske asylansøgere. Siden ændrede domstolen praksis igen, hvilket betød, at somaliere ikke længere kunne få asyl, blot fordi de kom fra bestemte dele af Somalia. Siden er såvel antallet af asylansøgere som anerkendelsesprocenten faldet igen.

Kan ikke styres af politikere

Generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp afviser også, at antallet af asylansøgere, der flygter til Europa herunder Danmark, kan styres fra Christiansborg.

»Det korte svar er, at det kan det ikke,« siger han og peger på, at en sammenligning mellem tallene for henholdsvis Danmark og Europa viser en »pæn grad af parallelitet« i antallet af asylansøgere.

»Ingen politiker kan love at styre tilstrømningen af asylansøgere og slet ikke i et Europa, der ikke går i takt på det her felt,« siger Andreas Kamm med henvisning til, at der ikke er fælles asylregler i EU.

Generalsekretæren medgiver dog, at stramningen af asylreglerne i 2002 ser ud til at have haft en betydning, om end den er lille.

»Hvis man kigger på tallene, havde det i hvert fald nogen effekt i en vis periode i forhold til paralleliteten med de europæiske tal. Men de europæiske tal faldt nogenlunde med samme hældningskurve,« siger Andreas Kamm og stiller samtidig spørgsmål ved, om det vil være muligt at stramme yderligere, når Danmark allerede i dag har så stramme regler, som konventionerne tillader.

»Jeg har ikke hørt nogen af de store partier sige noget om, at de vil opgive det.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen eller Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen.

Læs også: Eksperter dumper Løkkes løfte om ikke flere fattige børn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Steen Sohn
Pia Qu og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er der ikke meget forskning i, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet."

"Ingen politiker kan love at styre tilstrømningen af asylansøgere og slet ikke i et Europa, der ikke går i takt på det her felt,« siger Andreas Kamm med henvisning til, at der ikke er fælles asylregler i EU. Generalsekretæren medgiver dog, at stramningen af asylreglerne i 2002 ser ud til at have haft en betydning, om end den er lille."

Disse udtalelser tyder på det modsatte af hvad overskriften siger. At styre betyder ikke totalt, men delvis at påvirke :
- Ingen forskning - jamen, hvordan så påstå noget.
- EU ikke går i takt - jamen, netop derfor vil flygtninge, deres pårørende og smuglerne overveje deres mål.
- Have en lille betydning - Altså alligevel ! Afhængig af politikken naturligvis.
- Muligt at stramme reglerne ? Er det ikke netop en politisk variabel faktor.

Konklusion : Fejl-information !

Henrik Nielsen, Finn Thøgersen, Hans Aagaard, Felix Austin, Jakob Overgaard, Egon Maltzon og hans lemming anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Artiklen, citat : "Dog tyder britiske undersøgelser på, at først og fremmest sociale netværk – altså om en asylansøger i forvejen kender nogen, der har fået asyl i et land – spiller en rolle i forhold til f.eks. det pågældende lands velfærdsydelser." Hvis man ser på de flygtningestrømme, som det lykkes at nå frem til lejrene i Calais, på fransk tv , som MED ALLE MIDLER forsøger at smugle sig ind i England, så er valg af destination ikke nogen tilfældighed. Og det er jo rigtigt, at skal samfundets økonomi bruges på ikke integrerbare familier, så underminerer det velfærden. Personlig er jeg pikeret over en kontanthjælpsmodtager i årevis, i 10 - 15 - 20 år, kan få 19.500 efter skat, hvor jeg som folkepensionist må klare mig for 6.800 + et par hundrede i ATP, fordi jeg har sparet op, de sidste af mine leveår.

Henrik Nielsen, Hans Aagaard og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar
hans lemming

Er det ikke ufatteligt naivt at tro, at flygtninge - uanset baggrunden for deres flugt - ikke ser på, hvor de har de bedste muligheder for at få lov at blive under de mest gunstige vilkår?
Netop i en situation, hvor der ikke blot flygtes til det første sted, hvor der ikke skydes, men - i samarbejde med foretagsomme "forretningsfolk" (mon ikke også IS etc. kunne tænkes at stå bag og tjene en skilling) - formedelst tusindvis af € lader sig fragte langt væk fra hjemlandet.
Jeg ville da bestemt søge hen, hvor de fleste af mine forhåbninger kunne opfyldes - herunder ikke mindst økonomisk! Og derfor i første omgang Europa, fordi vi føler os forpligtet til at tage os af alle, som kommer indenfor!
Og sjovt vender strømmen jo ikke mod brødre/søstre i den arabiske verden (udover de ti-tusinder, som er strandet i flygtningelejre i nærområdet, fordi de ikke har midler til at betale bagmænd for at komme videre)
Mens vi poster alle pengene ud på de, der har midler til at komme herom, glemmer vi bekvemt alle de reelle stakler.

Henrik Nielsen, Hans Aagaard, Jakob Overgaard og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

I tiden spildes der uendelige ressourcer på at drøfte udlændinge. Sæt dem i arbejde, noge de fleste er rigtig gode til jf. diverse vorksomheder, der har brug stabilt arbejdskraft!

Henrik Petersen

Man kan pindehugge om detaljer. Men tilbage står, at det overordnede billede er, at situationen er stort set ens i hele Europa: Der er en stærk stigning i antallet af folk, som af den ene eller anden grund ønsker at komme til Europa.

Det vi for alvor kan påvirke her i Danmark er, hvor meget vi vil give en flygtning i hjælp, når vedkommende er kommet. Og vi kan selv bestemme om flygtninge skal være interneret i lejre eller om de skal have lov til at leve ude blandt andre mennesker.

Min personlige holdning er, at flygtninge skal have det samme i hjælp som danskere - det koster jo det samme at leve for både en flygtning og en dansker. Det giver for mig ikke mening at have folk i lejre i årevis.

Venstre har så en anden holdning - og det er deres ret.

Måske en bedre indgangsvinkel til hele diskussionen ville være om vi i stedet for at deltage i krige i stedet for skulle forsøge at stoppe nogle af dem.

Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

Debatten er gået ud af proportioner. Venstre forsøger at overbyde socialdemokraterne i forhold til, hvem der kan fremstå som havende den "strammeste asylpolitik". Alt i mens det glemmes, at Danmark ligesom andre Europæiske nationer har forpligtet sig til at tage imod flygtninge, og at det derfor ikke gør en verdens forskel for flygtningestrømme til Danmark med de initiativer der foreslås.

Flygtninge (mennesker der flygter fra krig) kigger ikke først på hvilket land de kan få flest velfærdsgoder. De kigger efter steder i verden, hvor de kan finde fred og komme væk fra krig. Migranter søger derimod efter bestemte lande, hvor de mener at kunne få det bedst.

Har Danmark et medansvar for, at der gøres noget for de mennesker, som har det aller sværest? Det mener jeg. Lukker Danmark sine grænser spiller vi moralsk fallit og glemmer, at mennesker er lige meget værd uanset hvor de kommer fra.

Det værste ved denne valgkamp om asylpolitik er, at man tramper på dem som ikke kan svare igen. Dem som man ikke kan stemme. Før var det kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, lærere, ufaglærte m.m. nu er det flygtninge som er dem der har det aller sværest, som der skal trampes på. Hvordan kan man med god samvittighed stemme på sådanne partier?

Peter Hansen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
hans lemming

@Søren C N
OK - så ud fra din definition er f.eks. syrere ikke flygtninge, når de - efter en lang rejse gennem fredelige(re) områder i mellemøsten/afrika/europa - lander i DK, men deriod migranter. Så tror jeg faktisk vi er enige!
Og så kan vi vel godt "lukke grænsen" for dem og i stedet hjælpe dem (og deres i 1000-vis brødre, søstre, fætre, kusiner, onkler, tanter, ægtefæller, børn etc.) i lejrene i nærområdet, hvorfra de så - på individuel vis og på grund af kvalifikationer - kan søge om ophold i DK, hvis det er hvad de og vi reelt ønsker.
"Mennesker er lige meget værd, uanset hvor de kommer fra" - eller hvor de opholder sig, vil jeg jo tilføje. Lad os derfor hjælpe dem alle på samme måde og ikke spendere al godheden på de få udvalgte, som har betalt for at komme forrest i køen. Det er det vel også en form for solidaritet i, ikke!

Henrik Nielsen, Hans Aagaard, Bent Nørgaard, Jakob Overgaard og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Bemærk lige billedteksten til ovenstående artikel: "Her indiske Loveleen med sin bror, Tanveer. De boede med deres mor syv år på et asylcenter på Amager"
Hvad i alverden laver indiske asylansøgere i Danmark? Indien regnes for et demokrati - omend med skønhedspletter - men egentlig politisk forfølgelse af egne borgere har jeg ikke hørt om.
Bortset fra det har Danmark og andre europæiske lande underlagt sig konventioner, som tiden er løbet fra. Danmark bestemmer ikke suverænt over, hvem og hvad vi vil/skal modtage. Det gør konventionerne. Derfor bør de snarest forkastes og omskrives til nutidige forhold.
@ Til Søren Cramer Nielsen, der skriver: "Lukker Danmark sine grænser spiller vi moralsk fallit og glemmer, at mennesker er lige meget værd uanset hvor de kommer fra."
Ud fra en humanistisk betragtning er det rigtigt, at alle mennesker er "lige meget værd". Men ikke ud fra en politisk og samfundsmæssig betragtning. En nordamerikaner, australier, newzealænder, japaner eller anden europæer er således mere værd end f.eks. en ikke-integrebar somalier.
Beklager, men sådan er det altså.

Gert Selmer Jensen, Henrik Nielsen, Martin Hansen, Hans Aagaard, Felix Austin og Jakob Overgaard anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

@Hans Lemming

Syrere er flygtninge fordi de per definition flygter fra krig i deres land - bl.a. fra islamisk stat og undertrykkelse som foregår i regionen. Derfor er de ikke migranter. Flygtninge kommer til Danmark og EU af flere veje - nogle er nødt til at tage en dødelig rejse over Middelhavet, andre kan måske smugle sig igennem på anden vis. Uanset hvad så har de alle krav på hjælp ligegyldig hvor man penge de har.

Hvad du mener med, at man skal hjælpe dem alle på samme måde som andre, er jeg usikker på. Danmark tager imod et antal flygtninge og hjælper ellers til i nærområderne og gennem ulandsbistand. Det er klart indsatsen skal være størst i forhold til at forebygge konflikt og hjælpe i nærområderne - vi kan ikke tage imod alverdens flygtninge, fordi det ville give os store samfundsmæssige kvaler. Men dem som er her skal have en ordentlig behandling uanset hvad.

@ Kaj Spangenberg

Jeg er enig i din betragtning om humanisme og samfundsmæssig betragtning, men for mig er det vigtigt at vi ikke glemmer vores humanisme og bliver småborgerlige. Således synes jeg det er kedeligt at man nu fra venstres side vil skære ned på ulandsbistand, og gøre det værre for flygtninge at opholde sig i Danmark, når vi faktisk har økonomisk råderum til at tage os af de her mennesker. Det er vigtigt for mig, at vi ikke tager flere end vi kan håndtere, men i stedet arbejder på målrettet konflikthåndtering.

Hvad angår konventioner om at hjælpe flygtninge synes jeg ikke at tiden er løbet fra, at man hjælper mennesker i nød. Det må du gøre op med din egen kynisme.

Valgkamp i Danmark: Konstruktionen af en flygningekrise.

Reptilhjernen er de pressede politikeres tilflugtssted.

Peter Hansen, Christel Gruner-Olesen, Christian Mondrup og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Spangenberg kommer ind på de relativistiske.
En typisk og kedelig tendens er at anvende en dansk målestok for mange forhold i mange lande.
En typisk øvelse for pladderhumanisternes side, når de med himmelvendte øjne demonstrerer : Se hvor gode vi er.

Grethe Preisler

'Bliv endelig ved' -spandt Thulesen Dahl fra sit ringhjørne, -'de stemmer, I taber på gulvet, slikker jeg op'.

Karsten Aaen

@ Kah Spangenberg

Ja, Indien er et demokrati, men i Indien bor der også over hundrede folkegrupper. Og mange af dme bliver altså forfulgt af det såkaldt indiske demokrati. Og nu, hvor der er kommet en ekstrem højre-orienteret regering i Indien med et religiøst-ekstremt tilsnit, er der altså mange fortællinger om tvangs-hinduisering af kristne mm.

Mht. din idé om amerikanere eller japanere er mere værd end ikke integrebar somalier er det ikke det som det handler om. Jeg vil have 10.000 somaliske personer fra en storby som Mogadishu end jeg vil have 10.000 ekstreme fundamentalistiske amerikanere fra Bibelbæltet i USA. Og hvad angår Japan, aner vi her i Vesten stort set intet om Japan. Japanske mænd siges at være dybt misogynistiske, altså kvindefjendske og unge piger i Japan kan fortælle om overgreb mod dem hver i Tokyos metro, busser og toge.

Peter Hansen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Undskyld,@ Kaj Spangenberg.

En ting til: Hvordan kan det være, at vi her i DK skændes om vi skal have 10.000 eller 20.000 asylsøgere? Når Tyrkiet vist har taget 2-3 eller 4 millioner syrere? I Libanon er der mindst 1 million syrere, i Jordan er der mindst 1½ million syrere. Har vi da ikke råd til her i DK at 5.-10.000 syrere bliver anerkendt som flygtninge?

Peter Hansen, Christel Gruner-Olesen og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar

Karsten - Det ville være noget nemmere, hvis et kontingent på 100.000 ikke, helt misforstået, skal sidestilles med en dansk kontanthjælps modtager - og derefter ophøjes til indvandrer.

Felix Austin

HVIS vi nu begyndte at betale for råstofferne og halvfabrikata i Afrika m.m
HVIS vi ikke beskar men øgede ulandsbistanden og målrettede den til enkle produktionsprocesser, landbrugsmetoder og ikke mindst uddannelse i vedligehold af mekanisk udstyr, så et fornuftigt liv kunne opretholdes i truede områder.
HVIS vi så satsede på at hjælpe mange gange flere truede og flygtninge i deres nærområder.
HVIS vi så selv kunne undlade, på krigerisk vis at producere flygtninge.

Så var vort flygtningeproblem nok bedre til at håndtere og politikken kunne rettes imod andre emner, end dette ene, der snart har martret dansk politik i årtier, i forskellige forvandskninger af humanisme.

Niels Duus Nielsen, Henrik Nielsen, Peter Hansen, Birger Johansen, Hans Aagaard og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Det man er nødt til forstå vedrørende af antallet af socialbelastende indvandring, uanset hvad man kalder den, er at det får konsekvenser for socialpolitik under økonomisk formåen. Det får konsekvens såvel som investering i fremtidig vækst.

Man skal også erkende, at folk der ikke forstår hvorfor vækst er forudsætningen for rimelig socialpolitik, ikke er økonomiske kompetente politisk såvel som pragmatisk. Sådan er det bare.

Det er korrekt, at politikerne i dag, ikke længere er egnede til at varetage beslutningsprocessen. Forklaringen skyldes kort sagt at de ikke tilstrækkeligt repræsenterer befolkningens interesser. Skal det siges i et jordnært sprog, så er politikerne teoretiske fantaster.

De tror, udfra ideologi, har ingen, eller lidt, praktisk erfaring, og bruger det repræsentative demokrati udfra disse forudsætninger. Det er både hovedårsagen til faldende levestandard, ghetto dannelse, parallel samfund, og generel politikerlede.

Hans K Hansen

Socialister har socialforståelse. De har ikke økonomisk sammenhængende logik. De er annalister, og som sådan, tilhængere af planøkonomi.

For tilhængere af planøkonomi, spiller det mindre rolle hvilke spilleregler der gælder for indtjening og vækst. De opfatter indtjeningen for givet, og fokuserer derfor på fordelingspolitik, men intet er mere usandt. Ikke at fordelingspolitik er umådelig vigtig, men rækkefølge prioriteringen er de, mere eller mindre, ude af stand til at forstå.

Det skyldes annalisme. En annalist har svært ved at tage ved lære af fejltagelser fordi annalisten lader sig informere fra ganske få kilder. Det har meget med fanatisme at gøre. Har man ikke den brede forståelse, så er man i risiko for fejlkonklusioner. Afgørelser truffet på et urealistisk grundlag.

Hans K Hansen

"Danmark allerede i dag har så stramme regler, som konventionerne tillader.
»Jeg har ikke hørt nogen af de store partier sige noget om, at de vil opgive det.«"

Det er, udfra pragmatisme, her problemet ligger i praksis. Konventionerne er vedtaget og fortolket af politiske teoretikere.

Er der nogle blandt debattørerne der mener politikerne har reel erhvervserfaring? Mener man at erfaring er forudsætning for praktisk forståelse?

Det dokumenterer politikerne selv. Kik i deres CV. Man vil finde at de stort set ingen reel erhvervserfaring besidder. Er erfaring nødvendig for sammenhængskraft? Skal en minister have konkret kompetencegivende erhvervserfaring på sit ansvarområde?

Hvad er kompetence kriterierne for at besætte en ministerpost?

Hint; Der eksisterer ingen kompetencekrav ... Tjek det ud ... Det bør ikke stå usagt, men har politikerne den nødvendige indsigt til at varetage den politiske beslutningsproces?

Martin Hansen

Der bør ikke være noget tvivl om, at hverken Helle eller Lars kan styre flygtningestrømmen. Det er forholdene i flygtningelandene, der primært afgør strømmene. Men man kan i modtagerlandene godt sætte højere eller lavere, stærkere eller svagere dæmninger op.

Det er ikke uden grund, at nogle få lande i Europa, heriblandt Danmark, er mål for mange asylansøgere, mens resten af Europas lande stort set ikke modtager nogle asylansøgere.

Det skyldes selvfølgelig de forskellige forhold de forskellige lande kan tilbyde asylansøgerne, samt om der i landene allerede er en diaspora fra de pågældendes lande/kulturområder.

Altså selve adgangsmulighederne (mulighederne for at rejse til landet og mulighederne for at få ophold) plus niveauet af velstand og velfærd plus allerede værende netværk/diaspora - det er de lande, som scorer højt i de tre faktorer, der oplever en stor tilstrømning, mens lande, der scorer lavt i en eller flere af de tre faktorer, som oplever en lav tilstrømning, for eksempel får Spanien og Portugal næsten ingen asyslansøgninger, mens Sverige og Danmark får mange.

Skal Danmark få - væsentlig - færre ansøgere, da skal Danmark altså - væsentligt - rykke på en eller flere af de tre afgørende faktorer:

1) Adgang og sandsynlighed for efterfølgende asyl/ophold.

Adgang kan Danmark ikke styre, da vi er med i schengen-samarbejdet, og derfor ikke må have nogen grænsekontrol ved den dansk-tyskegrænse, hvor de fleste asylansøgere ankommer fra. Vi kan altså ikke afvise ansøgere ved grænsen og sende dem tilbage til det sikre land de ankom fra.

Så er der ophold (anerkendelsesprocenter) her har Danmark et af verdens højeste anerkendelsesprocenter (i 2015 har foreløbigt 90 procent fået asyl) da vi har etflygtningesystem, der åbenbart tillægger ansøgernes udsagn høj troværdighed og opererer med meget vide tolkninger af flygtingekonventionen samt giver ansøgerne advokatbistand, der kan øve dem i deres forklaringer og rådgive dem om hvilke forhold, der udløser asyl eller humanitært ophold. Endvidere udnævner Dansk Flygtingehjælp en repræsentant til flygtningenævnet, hvortil afslag ankes og afgøres, hvad givetvis er en medvirkende årsag til den høje danske anderkendelsesprocent.

Skal Danmark have en lavere tilstrømning, da må Danmark altså indføre en langt mere restriktiv praksis i tilkendelse af asyl og humanitært ophold. Som tilfældet fx. er i Grækenland, Spanien eller Portugal, hvor anerkendelsesprocenterne er under under 10.

2) Velstand og velfærd

Danmark kan også mindske sin velstand og velfærd generelt for at mindske tilstrømningen, men man kan også vælge at frakoble asylansøgere og asylanter fra den danske velstand og velfærd - man kan fx. gøre som i Tyrkiet, hvor flygtninge overvejende anbringes i mere eller mindre lukkede lejre, hvor velstands- og velfærdsniveuet er lavere end det øvrige samfund.

3) Diaspora

Man kan fra dansk side reducere de herværende diasporaer, således disse ikke har en tiltrækningskraft for asylstrømmen eller hæmme diasporaernes vækst. Det kan dels gøres ved at hjemmesende flygtninge, når forholdene tillader det i hjemlandene, dels ved at udvise flere udlændinge fra de relevante diasporaer og dels ved at føre en mere restriktiv udlændinge- og asylpolitik fra de relevante kulturkredse.

Ingen af disse tiltag synes der politisk vilje til at tage.

Martin Hansen

Karsen Aaen

Din sammenligning mellem Tyrkiet og Danmark er mangelfuld, da den dels ikke tager hensyn til størrelsesforholdene, dels ikke tager hensyn til kultur forskelle og dels ikke tager hensyn til forskellige asylpolitikker.

Tyrkiet har 75 mio. indb., mens Danmark har 5,5. Forholdsmæssigt huser Tyrkiet ikke flere flygtninge end Danmark. Tyrkiet er nabo til Syrien, indtil første verdenskrig del af samme rige, og de to deler en masse historie, kultur og normer, hvorfor det er lettere sociokulturelt for Tyrkiet at huse deres naboer og tidligere landsmænd end det ville være for Danmark at huse sådanne kulturfremmede. Og dertil kommer, at Tyrkiet givetvis vil sende syrerne hjem efter krigen, mens flygtninge i Danmark erfaringsmæssigt bliver for altid.

Blandt andet derfor dur din sammenligning ikke.

peter fonnesbech

Jeg undrer mig over, at der ikke er ret mange som huske og se den direkte årsagssammenhæng mellem de store flygtningestrømme, og Danmarks aktive deltagelse I USA's store destabiliseringsprojekter (krige) i Afghanistan, Irak og Libyen.

Her har DK bakket samtlige krige op helt ukritisk, og har med sin deltagelse været med til at legitimere disse krige overfor den internationale verden.

Derfor burde vi i DK være vores ansvar langt mere bevidst.

Flygtningedebatten som den tager sig ud lige nu, er dobbelmoralsk og pinlig ud over alle grænser.

Faktisk burde regeringen komme med et internationalt statement , hvor åbent og ærligt indrømmede sin store fejltagelse i deltagelsen i disse krige, og undskyldte den overfor befolkningerne i de involvede lande.

En sådan undskyldning ville kunne genetablere en selvstændig dansk udenrigspolitik og vil give genlyd, en stor kredit samt starte en større diskusion rent internationalt.

Som en klar sidegevinst vil et sådant tiltag i den grad profilere Danmark internationalt , som et progressivt selvstændig tænkende land.

PR værdien heraf vil langt overgå effekten af mindst 50 royale udenlandske besøg, det vil forebygge imod fremtidige terrorisk angreb i Danmark og eksporten til udlandet vil stige som følge af denne nye internationale eksponering.

Men i stedet sidder landets statministerkandidater og skændes om diverse tal for åbent skærm i den bedste sendetid som to skoleelever i 7 klasse.

Martin Hansen

Peter,

det er altså ikke danske soldater folk flygter fra, men overvejende deres landsmænd som fører en barbarisk krig mod hinanden.

Hverken i Afghanistan, Irak eller Libyen er årsagen til flygtningestrømmen de vestlige interventioner.

I Afghanistan har interventionen medført, at 5,8 millioner afghanske flygtninge er vendt hjem.

http://www.unhcr.org/pages/49e486eb6.html

Med interventionen i Irak faldt antallet af irakiske asylansøger i vesten i årene efter betydeligt.

http://www.unhcr.org/461f7cb92.pdf

Og Libyen var og er der ikke mange flygtninge fra, men Libyen er en betydeligt transitland for afrikanere syd fra.

Forøvrigt er de fem nationaliteter med de fleste asyslansøgere i Danmark; fra Syrien, Eritrea, statsløse (fra Syrien, Libanon og Iran især) Somalia og Rusland. Bemærk Danmark ikke har deltaget i nogen krig i disse lande, hvor de fleste asylansøger, der rejser den lange vej op igennem det sikre Europa for at komme til Danmark kommer fra, så din sammenkobling synes, også derfor, at falde fra hinanden, ja, der kom flere asylansøger fra Marokko (hvor jeg havde en udmærket ferie sidste efterår) end Irak sidste år.

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/uui/bilag/73/1514903.pdf

peter fonnesbech

Jeg ved godt at det er er de danske soldater, som der flygtes fra, og det har jeg heller ikke sagt.

Det er derimod pga. konsekvenserne af destabiliseringen af Mellemøsten og Nordafrika (Libyen) hvor det amerikanske engagement har spillet en afgørende rolle.

Martin Hansen

Men er der en sådan årsagssammenhæng mellem forholdene?

USA fejrede Saddamregimet, hvorved et handlerum opstod for irakerne. Det handlerum har USA ansvaret for. Men at irakerne (eller mange nok af dem) valgte af bruge det handlerum til at genoptage den gamle sekteriske krig mellem sunni og shiamuslimerne, da mener jeg ikke man kan give USA ansvaret for. Således heller ikke ansvaret for den flygtningestrøm som den sekteriske borgerkrig medfører.

Martin Hansen

Og glem heller ikke, at før USA fjernede Saddam, da var flygtningestrømmen af irakiske asylansøgere i vesten større end årene efter. Mange flygtede altså fra Saddam.

peter fonnesbech

Sorry skrivefejl. her er en rettelse:
Jeg ved godt at det ikke er de danske soldater, som der flygtes fra, og det har jeg heller ikke sagt.

Det er derimod pga. konsekvenserne af destabiliseringen af Mellemøsten og Nordafrika (Libyen) hvor det amerikanske engagement har spillet en afgørende rolle.
Jeg skal iøvrigt heller ikke underkende at den danske indsats i rollen underleverandør mange steder sikkert har fungerer og og opnået gode resultater rent lokal. Men samlet set har det ikke nyttet meget , når hovedentreprenøren (USA) har begået talrige næsten uoprettelige fejl i sine bestræelser på at vinde freden. Efterveerne af krigen i Irak har jo dannet grobund for bla. Isis og det efter følgende kaos i Libyen har åbnet op for store flygtningestrømme, som nu kan rejse den vej, osv, osv.

peter fonnesbech

Jeg kender ikke det faktiske antal flygtninge før krigen, men jeg ved at det var mange, så det har du måske ret i. Men jeg vil alligevel fastholde min hovedpointe mht. USA's destabiliserende rolle i Mellemøsten og Nordafraika.

Knud Chr. Pedersen

Martin H - "Tyrkiet har 75 mio. indb., mens Danmark har 5,5. Forholdsmæssigt huser Tyrkiet ikke flere flygtninge end Danmark"
Hvordan er det lige, du får de tal til at gå op? Altså hvis vi regner med, at Tyrkiet pt har omkring 4 mio flygtningen?

Martin Hansen

Skal vi ikke bruge det rigtige tal, Knud?

Der er i 2015 (ifg. FN) ca. 1,8 mio. flygtninge i Tyrkiet, der har en befolkning på ca. 77 mio., ergo 0,023.

Der er i 2015 (ifg. Dansk Flygtningehjælp og DST) omkring 170.000 flygtninge (hvortil kommer familiesammenførte) i Danmark, der har en befolkning på omkring 5,5 mio., ergo 0,030.

Altså har Tyrkiet ikke flere flygtinge end Danmark, når man måler pr. indb.

Dertil kommer som sagt, at flygtningene i Tyrkiet er naboer med mange kulturelle fællestræk med tyrkerne, mens syerne er kulturfremmede i Danmark, samt at tyrkerne sender flygtninge hjem, når forholdene i hjemlandene tillader, så bliver flygtinge erfaringsmæssigt i Danmark for altid.

Martin Hansen

Som folketingskandidaten Jarlov skriver:

"Problemet med at tage imod flygtninge fra Syrien er, at de ender med permanent ophold. Der var vel ikke mange af os, der ville være imod at huse lidt flere, hvis de blot skulle være her i kort tid? Vi vil gerne være gæstfrie og hjælpe folk i nød.
Men når man ved, at det ender med permanent ophold til evig tid og familiesammenføringer og dermed opbygning af større og større parallelsamfund, ghettoer og en etnisk underklasse af indvandrere, som kommer til at klare sig dårligt i Danmark og til sidst ender i et modsætningsforhold til resten af samfundet, så bliver byrden for stor og permanent.
Det bedste, man kunne gøre for at skaffe vilje til at tage imod flere flygtninge, ville derfor være at afskaffe reglerne om ret til permanent ophold og statsborgerskab og i stedet lave en ubrydelig kontrakt om, at opholdet er tidsbegrænset.
Det forbliver nok desværre en utopi, for det er svært at lave en ubrydelig kontrakt, som venstrefløjen ikke før eller siden vil lave om til permanent ophold. Men det er vigtigt at slå fast, at modviljen mod flygtninge ikke handler om den umiddelbare byrde ved at have dem i Danmark, men om de langsigtede konsekvenser"

Martin Hansen

Peter,

du har ret så langt, at det ikke lykkes USA at "vinde freden", men derfra og så til at give USA ansvaret for flygtningestrømmen fra de igangværende religiøse borgerkrige i regionen synes ikke helt fair.

Knud Chr. Pedersen

Martin H,
Jo da, rigtige tal duer. Dit tal på 1.8 mio flygtninge i Tyrkiet er næsten korrekte, der er 1.63 mio flygtninge i Tyrkiet 2015. De fire mio jeg nævnte er forkerte.
Som det også fremgår er af UNHCRs hjemmeside, har Tyrkiet siden 2011 til nu modtaget 1.5 mio flygtninge fra Syrien. Det tal er vi vel enige om? Tilbage står så mangel på tal i DK for flygtninge, der er kommet til DK siden 2011 fra Syrien, og som det vel skal være for, at vi kan sammenligne mellem Tyrkiet og DK bare på nogenlunde lige vilkår.
Du nævner selv et tal på 170.000, ja, men det er vel et samlet tal for årtier og ikke et tal for 2011 og til nu? Og da slet ikke for flygtninge, der er kommet til DK fra Syrien? Jeg fandt et tal på 107.000 i en publikation fra DST, som var et samlet tal indtil 2011, men som altså ikke kan bruges til at sammenligne. Jeg har ikke fundet dokumentation for de 170.000, som du nævner, men det har du så?

Martin Hansen

Vi taler vel ikke kun om syriske flygtninge, men flygtninge i det hele taget. Og her har Tyrkiet før Syrienkrigen stort set ikke modtaget blivende flygtninge, mens Danmark siden 1956 har modtaget de omkring 170.000 (plus familiesammenførte). Tallet jeg brugte for Tyrkiet var ikke kun for syriske flygtinge fra 2011 og frem, men alle flygtning i Tyrkiet ifg. FN, tallet for Danmark har jeg fra Dansk Flygtningehjælps 'Verden kom til Danmark', der går fra 1956 til 2006 og så DST tal for 2006 til 2014.

Men jeg kan forstå dig sådan, at vi skal begynde fra 2011? At vi ikke må regne med den akkumulative effekt, når vi måler flygtningebyrder og fordeling?

peter fonnesbech

Martin , jeg giver ikke USA hele ansvaret for alle flygtninge fra Mellemøsten, med de har så absolut en stor del af ansvaret, fodi de har været så stærkt medvirkende til at destabilisere regionen for at beskytte amerikanske interesser, som de selv kalder det.

Og så længe de mener, de kan det , er de fuldstændig ligeglade med at vinde freden, hvis destabiliseringen bedst tjener amerikanske interesser.

Knud Chr. Pedersen

Jeg forstod det sådan, at konteksten var begrænsning af flygtninge lige pt, i forhold til at Tyrkiet har fuldt op at gøre med de 1,5 mio, der er kommet til Tyrkiet siden 2011. Hele flygtninge og asyl billedet i DK var derfor efter min opfattelse ikke en del af konteksten.