Læsetid: 7 min.

Ideologierne er tilbage i dansk politik

Venstre vandt magten, men gik sammen med de øvrige gamle partier samlet set tilbage. Med Alternativet og fløjpartiernes markante fremgang tegner der sig en ny skillelinje i dansk politik mellem de nye ideologiske partier og de gamle partiers ’nødvendige reformpolitik’. Spørgsmålet er, om det betyder færre eller snarere en anden slags reformer i fremtiden
Uffe Elbæk ankommer til Alternativets valgfest på Papirøen på Holmen

Uffe Elbæk ankommer til Alternativets valgfest på Papirøen på Holmen

Martin Lehmann

19. juni 2015

Partiets egne fodsoldater har beskrevet skabelsen af Alternativet som at bygge et fly imens det hænger i luften. Med grønne balloner og en leder i evigt cyklende og sejlende bevægelser skrev partiet historie, fik fast parlamentarisk grund under fødderne og stormende ind i det nye folketing.

Alternativet og yderfløjspartierne har sejret i kampen om at kapre flest nye stemmer blandt danskerne. Det er valgets ene sandhed. Den anden er, at de gamle partier med Venstres Lars Løkke Rasmussen som den ubestridte leder af blå blok genvinder magten, til trods for at de gamle partier samlet set gik betydeligt tilbage. Dermed tegner der sig en ny skillelinje i dansk politik, som ikke længere går mellem de to blokke, men mellem de nye og de gamle partier.

Et jordskred, som dengang i det mytologiske 1973, hvor tre nye partier og to gengangere rystede gammelpartierne Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, er der ikke tale om, hverken i dramatik eller i antallet af nye partier. At dette valg alligevel giver mindelser hænger sammen med de gamle partiers tilbagegang, som skyldes, at der er ny muld at så i hos vælgerne. Her spirer visionerne og ønsket om forandring. Vælgerne har længtes efter et opgør med »nødvendighedens politik«. De er trætte af klumpspillet på midten og den økonomiske kopimedicin ordineret af Socialdemokraterne og Venstre.

De nye partier har givet ideologierne et comeback i dansk politik.

»Ideologier er blevet dømt ude, men de dukker frem indimellem, og det ser vi gode eksempler på nu, hvor de mere ideologisk rene partier Alternativet, Liberal Alliance og Enhedslisten har fået et godt valg,« som Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, udtrykker det.

Hans kollega ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen, mener også, at det er Alternativet og Liberal Alliances ønske om mærkbare forandringer, der har tiltalt vælgerne.

»Alternativets klare visioner bryder med den måde, man er kommet til at tænke politik på i Danmark, hvor regnearksdemokratiet har domineret. Samtidig har LA haft fem klare og simple mærkesager, som de gentager igen og igen. De viser tydeligt, hvor de står, og hvor de vil hen. Det er måske ikke hele pakken af en ideologi, vi ser hos de to partier, men mindre dele,« siger Kasper Møller Hansen.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten snakker med vælgere ved Nørrebro Runddel.

Ulrik Hasemann

Reformvilje

Og spørger man to veteraner, der hver især har repræsenteret de to gamle partier, Socialdemokraterne, der gik en anelse frem, og Venstre, der gik tilbage, i en menneskealder, er de slet ikke kede af udviklingen. Tværtimod hilser de ideologierne og visionerne velkommen tilbage i dansk politik.

»Partier som Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet er ubestrideligt mere ideologiske. Og jeg har ikke spor imod det, for det reducerer politikerleden, når debatten i højere grad kommer til at gå på forskellige fremtidsvisioner, ideer og ideologier i stedet for, at partierne klumper sig sammen på midten og diskuterer udenomsværker, f.eks. personer i stedet for politik,« siger tidligere undervisnings- og integrationsminister for Venstre, Bertel Haarder, den længstsiddende parlamentariker i Folketinget, og fortsætter med et eksempel:

»Hvorfor er der ikke meget mere debat om frihed, og hvordan vi kan give borgerne magten over velfærdsstaten i form af frikommuner, friskoler og frit valg i sundhedssektoren? Vi er jo i realiteten enige om, at vi skal have en kæmpe stor offentlig sektor. Men der er brugt alt for mange kræfter på at diskutere, om den skal vokse med et par promiller eller ej,« siger han.

Ritt Bjerregaard, tidligere socialdemokratisk undervisningsminister og overborgmester i København supplerer:

»Jeg ville måske hellere sige, at politikken er tilbage. Som en modsætning til nødvendighedens politik, hvor man ikke har brug for politik, fordi bureaukrater og embedsmænd definerer, hvad der er nødvendigt. Alternativet er meget løst, og jeg tror de får en mængde vanskeligheder. Men de vil til noget til venstre, mens Liberal Alliance vil noget til højre.«

Der er også andre forklaringer på gammelpartiernes tilbagegang, konstaterer de to valgforskere. Diskussionen om Helle Thorning-Schmidts (S) løftebrud og Lars Løkke Rasmussens (V) problemer med troværdigheden har skubbet vælgerne i armene på fløjpartierne.

Men professor i komparativ økonomisk politik ved Copenhagen Business School, Ove Kaj Pedersen, ser også konturerne af et langt dybere sammenbrud tegne sig i valgresultatet.

For nok er de nye partier åbenlyst mere ideologiske og ønsker hastigere forandringer på nogle udvalgte områder. Men i bund og grund planter de alle deres ideologisk rentonede flag i samme jord: den socialdemokratiske velfærdsstat. Partier som Enhedslisten og en af valgets store vindere, Dansk Folkeparti, er konservative i den forstand, at de afstår fra eller meget nødigt deltager i reformeringen af velfærdsstaten.

De gamle reformvenlige partier sidder med andre ord stadig på magten i dansk politik. Men de taber samtidig vælgere, netop fordi de vil reformere velfærdsstaten, påpeger Ove Kaj Pedersen.

»Midterpartierne er pressede af fløjene, der repræsenteres af ’status quo-partierne’, som ikke er en del af centrum-venstre og centrum-højres bestræbelser på at udvikle de rigtige reformer med henblik på at tilpasse Danmark til de eksterne globale betingelser. Socialdemokraterne har været et ’catch all-parti’, et stort folkeparti, der i lange perioder har integreret både en højrefløj og en mere yderligtgående venstrefløj og bøjet dem ind mod midten. Den koalitionsstrategi kollapser nu ved at fløjpartierne selvstændiggør sig. Det er reformvilligheden, der er på spil,« siger han.

At denne strategi har virket indtil nu bekræftes blandt andet af, at Danmark i modsætning til for eksempel Tyskland ikke hidtil har haft et rent grønt parti som Die Grünen repræsenteret i Folketinget. I stedet har de etablerede partier, sammenlignet med andre europæiske lande, i højere grad integreret den grønne dagsorden, bæredygtighed, kvindesagen og andre af 1970’ernes politiske dagsordener i sig, mener Ove Kaj Pedersen. En af årsagerne til yderfløjspartierne eller ’status quo partiernes’ vælgerfremgang skal ifølge professoren findes i den offentlige sektors størrelse, der betyder, at store vælgergrupper enten er offentligt ansatte eller afhængige af offentlige ydelser eller service.

»Disse grupper har en egeninteresse i at stemme på status quo. Derfor tror jeg, at det især er de offentligt ansatte, eller de, der er afhængige af det offentlige, der splitter sig ud på fløjene, som nogle meningsmålinger f.eks. har vist, at lærerne har gjort efter folkeskolereformen. En af konsekvenserne af, at vi har bygget en stor velfærdsstat, som er blevet forandret så gennemgribende og hastigt, er, at det udmarver mange og skaber utryghed,« siger han.

Bertel Haarder finder også en forklaring på bevægelsen ud mod fløjene i samme »konservatisme« hos vælgerne:

»Den betyder, at folk er meget godt tilfredse med samfundet, som det er. Men fløjpartierne er jo heller ikke så yderligtgående endda. Enhedslisten er ikke så socialistiske, at det gør noget, og Liberal Alliance er ikke så liberalistiske, at det gør noget. Desuden har EU’s indre marked og globaliseringen skabt et fælles vilkår, som hverken Liberal Alliance eller Enhedslisten for alvor anfægter,« siger Bertel Haarder.

Anders Rye Skjoldjensen

Nye typer reformer

At gammelpartierne trods de nye forskydninger i det danske vælgerhav fortsat beholder regeringsmagten skyldes ifølge Rune Stubager, at vælgervandringerne først og fremmest sker inden for de to store blokke.

Desuden ønsker de vælgere, der har stemt på fløjpartier som Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet sig næppe, at deres partier skulle sidde alene med magten, men blot trække magten i en bestemt retning.

»De to blokke eksisterer stadig, og der flyttes rundt på stemmerne inden for blokkene, men de står jo stadig ret lige. Der er kommet ét nyt parti i Folketinget, mens vi ved jordskredsvalget i 1973 fik fordoblet antallet af partier. Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti kom ind som nye partier, mens Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet kom ind igen efter at have været ude i en periode,« siger Rune Stubager.

Men hvad vil fløjpartiernes sejr så betyde for det fremtidige parlamentariske styrkeforhold? Dansk Folkeparti havde banen for sig selv, da det som nyt parti satte udlændingepolitikken på dagsordenen. I dag er to tredjedele af partierne fulgt i DF’s fodspor.

»Det er svært at sige noget om Alternativets betydning. De har jo ikke det grønne og bæredygtighed for sig selv, da både SF, Enhedslisten og de radikale har overlappende synspunkter,« siger Rune Stubager.

Men fløjpartierne kan sagtens få masser af indflydelse som parlamentariske støttepartier. At de ikke skulle tage ansvar, som kritikken har lydt, køber Ove Kaj Pedersen ikke.

»Et parti kan påtage sig regeringsansvar ved at støtte en regering konsekvent. Det har især Dansk Folkeparti, men også Enhedslisten bevist. I Danmark har vi parlamentarisk tradition for, at det er politisk selvmord at sige, at man ikke vil tage regeringsansvar. Mellemvejen er, at man påtager sig et ansvar, men placerer sig der, hvor man får mest indflydelse,« siger han. Hvor meget indflydelse, fløjpartierne kan tilkæmpe sig, afhænger ifølge professoren af, hvor meget de får en fornemmelse af, at der også i fremtiden er stemmer i at indtage en oppositionel holdning.

»Både centrum-venstre og centrum-højre kan blive afhængige af fløjene i forhold til noget af den politik, de vil føre. Men det behøver ikke at betyde mindre reformvilje på udvalgte områder. For eksempel kan vi komme til at se en reformbølge, som enten har vægt på bæredygtighed og det grønne, udlændingepolitik eller mere liberalisme. Så på marginalerne kan reformindholdet ændre sig, alt efter hvor mange mandater fløjene har opnået. Nok har centrum magten, men det er i stigende grad koalitionspartnerne, der giver tone til reformer,« siger Ove Kaj Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Torben R. Jensen
Robert Ørsted-Jensen og Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

"Der er også andre forklaringer på gammelpartiernes tilbagegang, konstaterer de to valgforskere."

Det er jo ubestrideligt forkert! Soc.Dem er for første gang i 7 valg (Folketing, EU, kommuner) gået frem.

John Christensen

Da basisindkomst/borgerløn ikke er et socialistisk projekt kunne det være Uffe Elbæks bedste ide nu at realiserer.
LA skal overbevises ved at pege på i hvor høj grad bureaukratiet minimeres og friheden styrkes i samfundet.
Ingen danskere behøver at gå sultne i seng!
Vi er et rigt samfund der klarer os godt fordi det altovervejende flertal af folket arbejder for et endnu bedre samfund ved at arbejde hårdt.
Retfærdigvis vil alle med lovligt ophold og statsborgerskab kunne koncentrere sig om at gøre nytte i samfundet og for samfundets mange virksomheder.
Iværksætteri vil blomstre - fordi der er penge og flere muligheder i det.
Arbejdskraft vil potentielt blive en efterspurgt vare, fordi virksomhederne skal konkurrere på ordentlige og fair vilkår, for at få løst opgaverne.
Samfundet bakker omstillingen op med uddannelse, nu hvor forsørgelsgrundlaget er ude af ligningen.
Udgifterne dækkes af de sparede omkostninger i forvaltningen og ved at reducere i de erhvervsstøtte ordninger som vedligeholder virksomheder der kan og derfor bør være - selvkørende.
Det er vist god gammeldags borgerlig anstændighed.
Smøg nu ærmerne op og deltag i Alternativets politiske laboratorier, hvis du har overskuddet til det. Så kan demokratiet få et tiltrængt boost. Hvorfor overlade det til Claus Riskjær Pedersen når alle er velkommen ifølge invitationen fra Frontløbere og Kaospiloter?
Vi befinder os jo i en kaotisk tid med masser af store udfordringer ude som hjemme.
Hvis ikke medierne vil dække processen, så udnyt maksimalt de tilgængelige netfora, som er ret effektive efterhånden.
Vi har en forpligtelse til at arbejde for næste generation, og kan ikke bare trække dynen op over hovedet - fordi vi græmmes over hvad de tænker om os, udenfor rigets grænser.
Nu hvor vi sætter bomme op uden at ville tage reelt ansvar tyder det lige nu på.

Glæder mig apropros ideologi over, at Enhedslistens unge (chef)ideolog nu får adgang til folkets ypperste talerstol, det kan få stor betydning ift. Fagbevægelse og folkelige bevægelser i det hele taget. Tillykke med valget.
Et slag er tabt, men der er heldigvis mange nye muligheder.
Så kampen er ikke tabt - ligesom den ikke er slut.

God dag der ude - trods alt.

Eske Aller, Hanne Rahbek, Flemming Berger og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Spørgsmålet er stadig... hvornår bliver konkurrence samfundet erstattet med samarbejdssamfundet?

Søren 2 Jensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Dorthe Jørgensen, Randi Christiansen, Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, Anders Barfod, Jens Jørn Pedersen, Sven Elming, Flemming Berger, Sabine Behrmann, Peter Knap, Helene Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Her tør jeg også byde med. Reformer "ja tak", bare ikke på fortidens vilkår, men i "nutiden" skabt (med fortidens erfaring) for at ændre fremtiden.

Det bliver spændende at se, hvad illusionens over kommandør, nu er i stand til at tilbyde "det danske folk". " Diktatur eller demokrati", to begreber, som til forvæksling ligner hinanden.

Reformer betyder altid privatisering fra dem at vil tage alt at folket har bygget op over genrationer og hand det over til dem at kunne købe det! men salg er altid billig for deres rig venner. Det er kriminalt!

Torben Selch

Man taler altid om at alvorlige økonomiske kriser "radikaliserer" de ramte - søger mod enhedslisten eller DF. Men det er jo ikke hele sandheden - regeringens politik pressede jo de mennesker derud. Ikke kun omkring økonomi - men eksemplevis Skolereformen. 2 partier var imod: Enhedslisten og LA og senere skiftede Uffe og derved også Å standpunkt.

Støttede man Enhedslisten - hvis det spørgsmål var centralt - har man set hos Johanne, når det gælder, når hun kan fælde - trækker hun snuden til sig, "Da alternativet er værre". Støttede man Enhedslisten pga. skolereformen ville Helle blive siddende, støttede man Uffe har han meldt ud han stiller ingen krav til S. Hvad gør man så.

Havde man forsat den nuværende regering - kunne man stille spørgsmålet med DONG - Ville Johanne vælte Corydon og S på Dong salget. Nej - det har hun jo vist. Hvad gør man så? Stemmer på DF?

Johanne rendte rundt i nat klokken 01:00 og jagtede de 4 blå og ville "holde dem op på ..." .. det gjorde hun også sidste gang ved Helle og S - og hvad skete der, ingenting. Og de kan ingenting gøre uden DF.

SF er slået til naivister - lallende dagdrømmere som burde sætte sig i rundkreds med en sutteklud.

Helle Thorning har smadret hele selvbevidstheden hos venstrefløjen - eller også har hun bare vist at de ikke kan eller nogensinde har kunnet føre real rød-venstre fløjspolitik.

Der er virkelig langt mellem geledderne fra S til SF og ud til Enhedslisten. S fik et godt valg og SF er ren vakuum - S's sejr gør at de sandsynligvis bibeholder deres nuværende midtersøgende kurs sammen med Dansk Industri's underafdeling LO - og med ryggen til SF og Enhedslisten.

Nødvendigheden for at vestrrefløjen skal kunne komme til at fungere igen og få identitet - det ER at socialdemokratiet rykker væsentligt til venstre igen - men tror det har lange udsigter, men nu kommer de jo så til at sidde og glo med en masse mandater i folketinget, tror virkelig der bliver tid til fordybelse i S - lang tid efter fænomenet "Helle Thorning"

Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

I har dybest set tre valg - Socialisme i en nytolket grøn form, eller barbariet og undergangen i form af den umaskerede neoliberale global-total-Kapitalisme eller den lidt mere sløve nationalkonservative xenofobiske kapitalisme.

I har en forestilling om at demokratiet rummer disse poler. Det forholder sig omvendt. De sidste mange år har demokratiet udelukkende udtrykt sig gennem de to sidstnævnte dominerende ideologier.

Placér selv partierne på den skala.

At tro at ideologierne har været væk må være en dårlig spøg. Det minder mig om noget i den her stil - the greatest trick the Devil ever pulled was making the world believe he didn´t exist.

og en vittighed fra frk. Søndergaard: Det akavede øjeblik, hvor du indser, hvad begrebet "ældrebyrde" i virkeligheden dækker over. ‪#‎DRderesstemme‬ ‪#‎fv15‬

Paven sidder på nok verdens største informationsmateriale indsamlet af kirken over hele jorden. Det giver ham et samlet billede af den stigende nød og elendighed, som vores livsstil skaber. Derfor er det vigtigt at lytte til Rom.
Her i DK kan stadig kigge ud af vore vinduer og tro, at vi ser hele verden. Vores lille andedam er et dejligt sted at være, men jorden omkring den bliver hastigt mere og mere forurenet. Denne forurening siver ned i vores dam, først langsomt så i et hastigt stigende tempo.
De politiske analytikere sidder og piller hinandens navler foran finde noget genkendeligt, og enes så om det må være ideologier. Tanken, at nogle har lyttet til videnskaberne om klima og økologi, jeg bruger det videnskabelige ord, da en velsprøjtet kornmark også har en økologi, er dem helt uforståelig:
Hvordan kan naturkatastrofer være politik?
Det må være drømmere og fantaster, for vi ser ud af vinduet og ser kun dårligt sommervejr. Men vores navler, uha da hvor de er vigtige.

Egon Maltzon

@H.C. (Hans Christian) Ebbe:
Når inderne, kineserne og alle de andre holder op med at konkurrere.

Henrik Brøndum

Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet er allesammen meget søde - og nu får de mere taletid i medierne.

Det der betyder noget er, at der kommer grænsebomme op igen. Det vil utvivlsomt holder 25 røvere ude - men så ville det altså være billigere at indlogere dem på Hotel Angleterre resten af livet - når vi ser på de både direkte og afledte omkostninger af denne nationalromantiske politik.

Peter Jensen

Muligvis kan listen, liberal alliance, dansk folkeparti, alternativet og socialistisk folkeparti bringe en række eu-spørgsmål til folkeafstemninger - og dén vej rundt rejse principielle diskussioner af den europæiske fremtid? Det må skrives med småt, men hér kunne findes små våger i den tykke is.

Anders Barfod, Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Det ser ud til, at de korrupte vandt over de inkompetente, med hjælp fra de fremmedfjendske. 8-)

Carsten Mortensen, Dorthe Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Peter Jensen (17:27),
O, Ø og Å er nok: (37 + 14 + 9 = 60) til at kræve folkeafstemning.

Jørn Petersen

Ideologier er ikke det samme som visioner.

Vi kan godt have et samfund uden ideologier, religioner og den slags skidt.

I det ideelle samfund skabes visionerne ude blandt folket og der udvikles til stadighed nye reflekterende fællesskaber i hele landet. Med teknologiens hjælp er det nemt at have et netværk eller mange som flyder over af sprudlende refleksive danskere med strømme af visioner om positiv udvikling af danskerne som også er rollemodel for vores omverden.

Tror lige det løb af med mig ... det Uffes skyld.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Dorthe Jørgensen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Gunnar Biedermann

Skarp Analyse !

Sandheden findes altid et sted mellem Bertel Haarder, Ritt Bjerregaard og hr. Konkurencestat.

Jens Jørn Pedersen

Politikerne respekterer ikke befolkningens ønsker bortset fra Alternativet.
Venstre får en begmand og danner straks regering (eller prøver på det). LLR har ingen skam i livet. Han er blevet vraget af befolkningen, men har ikke mandsmod til at sige: Jeg skal respektere befolkningens ønske, jeg går af!!!

Dorthe Jørgensen, Jakob Silberbrandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Prøv nu at forstå Alternativet. Det tyder på en ny trend eller måske et nyt paradigme.
Hverken de andre politikere, kommentatorer eller journalister forstår Alternativet. Det bliver blot sat ind i de kendte rammer, men rammen passer ikke.

Dorthe Jørgensen, Anders Thomsen og Anders Barfod anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

ET UDRÅBSTEGN ...

Hvem vil venligst på ligeså få linier, som nedenstående real story (der intet har med emnet at gøre, men blot for at vise en historie skrevet kort og forståeligt), skrive bare TRE grundlæggende ideologiske forskelle på de to partier der er i Danmark, kaldet Tante Rød og Tante Blå..?

Klip.

A real story.: Casablanca´s distributør, Warner Brothers, truede med at lægge sag an mod Marx Brothers, fordi de kaldte deres 12. film for A Night In Casablanca. Marx Brothers, der blev dannet før Warner Brothers, svarede selvfølgelig.: "... og vi var de første Brothers".!

The End..?

Steffen Gliese

Ja, det er jo netop et nej-tak til ideologierne, der tror, at alt kan planlægges og bestemmes i regneark, mens udogmatiske folkelige bevægelser søger pragmatiske lysninger på faktiske problemer.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

@Egon Maltzon

og hvilke indere, kinesere og alle andre tænker du på?... du tænker vel ikke på kapitalejerne, som jo ikke er interesserede af at holde lønningerne på deres arbejdere nede, som kun er interesserede i at forholdene for deres arbejdere er ordentlige, som kun er interesserede af at investere i miljøet for miljøets skyld og ikke fordi love og reguleringer tvinger dem...osv., osv., osv...

Nej... du må jo tænke på den almindelige borger, som med lidt held (og sikkert også med store ofre - farvel til familie osv.) har et arbejde, som frivilligt sænker sin egen løn for at konkurrere med Hr. Hansen i Søndermagle... selvfølgelig taler du om hende/ham... for ikke at tænke på de arbejdsløse som tillader sig at synes det er helt ok at dagpenge er en by i Siberien... i Indien, Kina og alle de andre steder som du nævner.

Philip B. Johnsen

Overlevelse en bæredygtig omstilling 'nix', Danmark skal en anden vej?

Menneskeligheden er ved, at udrydde menneskeligheden og i Danmark, er der flertal for 'ikke', at flytte sig radikalt, fra den udvikling.

Det er et mareridt, det ikke er muligt, at vågne fra.

Prøv venligst, at se ud over kloden og prøv så venligst, at forklare mig, er mennesket så uintelligent, at det ikke forstå, at det er unødvendigt?

Er folk så bange for forandring, at de helst opføre sig, som aberne, ikke se, ikke høre, ikke tale.

Det er for mig, ikke særligt vigtigt, hvem der har vundet valget, hvis ingen forholder sig til fakta!