Baggrund
Læsetid: 8 min.

’Jeg kan altså godt få mere end et par sko for 2.000 kr.’

Betina Hansen fra Vollsmose var arbejdsløs og på kontanthjælp indtil for et par måneder siden. Selv om hun i dag får under 2.000 kr. mere ud af at arbejde, mener hun, at det sagtens kan betale sig for hende
Betina Hansen, som bor i Vollsmose har skiftet en tilværelse som kontanthjælpsmodtager ud emd et job som buschauffør. For Betina Hansen har det dog aldrig været lønnen, men derimod karakteren af arbejdet og mulighederne for at få et job, som har spillet en rolle – så længe hun ikke kom til at tjene mindre, end hun fik i kontanthjælp.

Asbjørn Sand

Indland
17. juni 2015

Øverst i en af Egeparkens treetagers boligbyggerier bor 43-årige Betina Hansen med udsigt over de grønne arealer i midten af Vollsmose.

»Jeg var faktisk overrasket over, hvor grønt der er her, da jeg flyttede hertil,« siger Betina Hansen, som står blandt vasketøjet ude på den lukkede altan og spejder ud over området.

Til daglig er Betina Hansen chauffør i Odenses bybusser, men jobbet er kun knap tre måneder gammelt. I mange år arbejdede hun på fabrik, men for nogle år tilbage begyndte hun på lærerseminariet. Hun droppede dog ud igen i 2010 og endte derfor på kontanthjælp.

»Det var ikke, fordi teorien ikke interesserede mig, men jeg kunne bare ikke se mig selv som lærer,« fortæller Be tina Hansen over en kop te i køkkenet.

De næste fem år var hun på kontanthjælp, dog afbrudt af et år på teknisk skole hvor hun begyndte uddannelsen som teknisk designer. Men da hun ikke kunne få nogen praktikplads, endte hun med at ryge ud af uddannelsen og tilbage på kontanthjælp.

Det ville hun stadig være i dag, hvis ikke hendes mentor fra Vollsmose Sekretariatet, der arbejder med at løse bydelens boligsociale problemer, en dag viste hende en brochure. Odense Kommune og byens busselskaber efterlyste potentielle buschauffører, og mentoren spurgte, om det ikke var noget for Betina Hansen.

»Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at jeg skulle ud og køre bus. Men jeg tænkte, at jeg da godt kunne se, hvad det var for noget. Og så syntes jeg egentlig, at det lød meget interessant.«

Betina Hansen blev kaldt til samtale samme dag, som hun var til informationsmøde, og to dage senere ringede selskabet og sagde, at de gerne ville hyre hende. Efter otte ugers AMU-kursus, hvor hun bl.a. fik taget kørekort til bus, blev hun ansat i en 37-timers stilling som chauffør ved bybusserne i Odense.

»I starten er det rigtig stressende. Der er mange ting at holde styr på: trafikken, kunderne, billetter. Men det giver en tilfredsstillelse at tjene sine egne penge, og det passer mig rigtig godt at være buschauffør,« siger Betina Hansen.

»Det er også lige så meget, det med at være fri af systemet. Det er ikke bare sådan, at man sidder på sin flade røv på kontanthjælp, og så går der penge ind på kontoen. Der er jo hele tiden et pres. Hvornår ringer de og siger, at man skal ud og ordne nogle haver, som man dybest set overhovedet ikke har forstand på eller interesse i, eller skal på et kursus af en art.«

Betale sig at arbejde

I Vollsmose er knap halvdelen af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og hver femte beboer er på kontanthjælp. Det er langt over gennemsnittet for hele Odense, og det er med til at placere Vollsmose på regeringens liste over særligt udsatte boligområder – det der også er kendt som ’ghettolisten’.

Både Socialdemokraterne og Venstre har i løbet af valgkampen lagt vægt på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at der derfor skal være en betydelig økonomisk gevinst ved at arbejde, hvis flere skal flyttes fra arbejdsløshed over i beskæftigelse. Men vejen dertil er de to partier ikke enige om.

Socialdemokraterne har sænket skatten på arbejde for de lavest tjenende og har indført de såkaldte nyttejob, så kontanthjælpsmodtagere nu skal arbejde for ydelsen. Samtidig har de imidlertid også afskaffet det hidtidige kontanthjælpsloft, men samlet set er det blevet mere attraktivt at tage et arbejde, mener partiet.

Venstre vil derimod genindføre et »moderne kontanthjælpsloft« og samtidig sænke skatten på arbejde. For som det ser ud i dag, er der for lille økonomisk gevinst ved at arbejde, mener partiet.

Under 2.000 kr.

Da Betina Hansen fik sit kørekort og begyndte som buschauffør, var det til 137 kr. i timen. Lønnen varierer lidt fra måned til måned afhængigt af aften- og weekendarbejde, men Betina Hansen vurderer selv, at hun får udbetalt 15.000 kr. om måneden. Det er markant mere end de 11.000 kr., hun havde til rådighed på kontanthjælp, men til gengæld får hun 2.000 kr. mindre i boligsikring og betaler nu også fagforeningskontingent hver måned.

Det betyder ifølge Betina Hansen, at hendes egentlige fortjeneste ved at gå i arbejde er på under 2.000 kr. om måneden. Dermed er hun en del af den gruppe, som ifølge politikerne ikke får særlig meget ud af at arbejde. Hun har det, som Økonomi- og Indenrigsministeriet kalder en »svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde«, fordi der ikke er særlig stor forskel på hendes løn og det, hun fik i kontanthjælp.

For Betina Hansen har det dog aldrig været lønnen, men derimod karakteren af arbejdet og mulighederne for at få et job, som har spillet en rolle – så længe hun ikke kom til at tjene mindre, end hun fik i kontanthjælp.

»Jeg vil ikke ødelægge mig selv og mit helbred, for der kommer dæleme ikke nogen og siger tak bagefter,« siger Betina Hansen. Hun har derfor ikke søgt job, der involverer hårdt fysisk arbejde, ligesom hun har holdt sig fra rengøringsjob.

»Jeg har ikke noget imod at få en lav løn, hvis jeg er tilfreds med det, jeg laver, og er glad, både når jeg tager på arbejde, og når jeg har fri. Det kan godt være, jeg ikke får flere penge til mig selv, men det giver en tilfredsstillelse på et andet plan.«

Og så er 2.000 kr. altså ikke småpenge, understreger Betina Hansen. Tværtimod er det en væsentlig stigning i rådighedsbeløbet for folk, der tjener som hende.

»Det kommer an på, hvad man er vant til, og 2.000 kr. er rigtig mange penge for mig. Jeg kan altså godt få mere end et par sko for 2.000 kr. Det er lige før, hele familien kan få sko for de penge,« siger Betina Hansen med henvisning til Lars Løkke Rasmussens berømte bemærkning i Folketinget om, at 2.000 kr kun er nok til at dække indkøbet af et par sko.

Flere fattige

På en reklametavle på Vollsmose Allé hænger en stor plakat af Konservatives leder, Søren Pape, der kræver »mere respekt for hårdt arbejde«. Ligesom Venstre vil Konservative have et nyt kontanthjælpsloft, og konkret vil partiet sikre, at der altid er mindst 3.000 kr. i forskel på offentlig forsørgelse og arbejde. Det vil ifølge Søren Pape betyde, at en enlig forsørger med børn vil miste 2.000-3.000 kr. om måneden efter skat.

Som omtalt her i avisen i går viser en analyse fra Kontanthjælpsalliancen, at Konservatives forslag vil føre til, at særligt enlige forsørgere med ét barn vil lide sociale og materielle afsavn.

Tilsvarende viser en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd, at en genindførelse af fattigdomsydelserne, heriblandt kontanthjælpsloftet, vil føre til øget fattigdom og særligt flere fattige børn.

Den nuværende regering afskaffede i 2012 de såkaldte fattigdomsydelser, der dækker over starthjælp og lav introduktionsydelse til udlændinge samt et loft over, hvor meget man kan få i kontanthjælp. Samtidig blev loftet over børnechecken afskaffet, og det har alt sammen ført til, at der i dag er færre fattige i Danmark, konkluderer analysechef Jonas Schytz Juul for AE-rådet, der står bag analysen.

»Op igennem 00’erne i Danmark var der er en stigning i fattigdom i Danmark. Den kurve har man fået knækket i løbet af de sidste par år. Genindfører man fattigdomsydelserne, vil det betyde, at der vil komme 7.000 flere fattige, hvoraf mange er børn,« siger Jonas Schytz Juul.

Analysen viser således, at en genindførelse af fattigdomsydelser vil resultere i 3.700 flere fattige børn, som også på på lang sigt vil mærke konsekvenserne, påpeger Jonas Schytz Juul.

»Man ved, at børn, der vokser op i fattigdom, også har det sværere, når de bliver voksne. De klarer sig dårligere uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet. En genindførelse af fattigdomsydelserne vil derfor også have en effekt på lang sigt for de børn, som vokser op i familier, der er fattige, fordi de vil få det sværere – både i deres opvækst, men også når de selv bliver voksne,« siger han.

Leverpostejmadder

Betina Hansen er selv enlig mor til to og ville derfor med de konservatives forslag skulle klare sig for i hvert fald 2.000 kr. mindre om måneden på kontanthjælp. Hendes børn er i dag 17 år og 19 år, men hun kan godt sætte sig ind i, hvordan det ville have forandret familiens hverdag.

»Det ville i hvert fald betyde, at vi skulle have haft leverpostejmadder nogle flere gange om ugen. Det ville også betyde, at jeg ikke ville have haft råd til at lægge en lille smule til side, så vi kunne tage til Sjælland en gang om året og besøge min søster, som vi har gjort. Eller at vi en gang imellem kan tage på Jensens og spise eller bestille en pizza. Det ville der overhovedet ikke være plads til,« siger Betina Hansen.

Læs også: Analyse: Konservatives kontanthjælpsloft vil betyde sociale afsavn

Hun siger selv, at det også handler om, hvor god man er til at »sætte tæring efter næring«. Men kontanthjælp handler ikke kun om at overleve, mener hun.

»Et eller andet sted handler det jo også om livskvalitet. At man har det der lille pusterum, hvor man ikke behøver at vende hver en krone. Hvor man kan spare lidt sammen, så ungerne kan få nyt tøj, fordi der har været noget at spare lidt sammen af,« siger Betina Hansen.

Hjælper ikke at skære

Selv vil Betina Hansen ikke betegne sig som doven, selv om der er job, hun ikke har søgt, fordi det ikke var noget for hende. Men når hun dagligt tænder for P1 og hører politikerne debattere, får hun følelsen af, at de mener, at arbejdsløse, som hun selv var, ganske enkelt ikke tager sig sammen.

»Politikerne siger ikke direkte, at arbejdsløse mennesker er dovne. Men jeg vil da vove den påstand, at det lidt er det indtryk, folk får,« siger Betina Hansen. Godt nok vil der altid være »mennesker, som egentlig ikke har lyst til at lave noget«. Men det er forkert at skære alle over én kam, mener Betina Hansen, for mens nogle få måske ikke gider, er der andre, der slet ikke kan på grund af psykiske eller fysiske problemer.

»Men langt de fleste vil jo rigtig gerne have et job og den tilfredsstillelse, det giver at klare sig selv og tjene sine egne penge, uanset om det er lidt eller meget. Det selvværd og den selvtillid det giver, kan ikke gøres op i penge,« siger Betina Hansen.

Og det vil ikke hjælpe noget at skære i ydelserne, mener hun. Tværtimod.

»Du kan også gå hen og gøre livet så surt for folk, at man puffer til dem, der er på vippen til at gå ned med flaget, og som måske ikke har det så godt psykisk, fordi de er ledige. Og for dem der allerede er røget ud over vippen, er det lidt at sparke på folk, der allerede ligger ned,« siger Betina Hansen og tilføjer:

»At tage penge fra folk betyder jo ikke, at de får mere overskud, livsmod eller selvtillid til at søge et job. Folk kommer ikke i arbejde ved, at man tager penge fra dem. Det tror jeg simpelthen ikke på.«

Læs også: Fordel og hersk: Hvor meget skal en kontanthjælpsmodtager have?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Man får ikke feriepenge af kontanthjælp. Feriepenge udgør 12,5% af lønnen.
Man får ikke pension oveni kontanthjælp. For buschauffører udgør arbejdsgiverbidraget til pensionen 8% af lønnen. Som tidligere fabriksarbejder kan hun træde ind i pension fra dag 1 i ansættelsen.

Gevinsten er derfor formentlig større end 2.000,-kr. om måneden.

Ønsker ikke at gøre det til en historie om tal, men er så desideret træt af de borgerliges løgne. Det kan nemlig godt betale sig at arbejde!

Nedsættelse af ydelser, skal desuden bruges som brækjern til at få de laveste lønninger lønninger endnu længere ned.

I morgen afskærer vi vejen for Løkke og paphovedet, som har sparket på udsatte borgere i hele valgkampen.
Det er IKKE det Danmark vi ønsker!

God dag der ude

Nanna Wulff M., Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Anne Schøtt, Henriette Bøhne, David Zennaro, Hanne Ribens, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Lars Bo Jensen, Lilli Wendt, Pia Qu, Tue Romanow, lars abildgaard, Benny Larsen, Ebbe Overbye, kjeld jensen, Bente Petersen, Steffen Gliese, Ole Henriksen, Jesper Sano Højdal, Thomas Barfod, Helene Kristensen og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Jeg stemmer rødt, det er solidaritet - det er mere til dem, der har det haardt og lidt mindre til dem der har rigeligt...
-
De røde siger ja til livet...
-
og til at alle aldre skal ha' det godt
-
at vi skal have sundhed for alle
-
Ikke noget med hvis du har penge kan du faa og har du ingen maa du gaa...
-
De rød-grønne sørger for at vi bruger de offentlige midler til noget fornuftigt - ikke til nogen kamp fly vi ikke har brug for - - de siger nej til at deltage i USA's krige i Iraq.... og alle de mange andre steder USA fører krig.... krige der kaemper for at USA's rige kan blive rigere... og de rød-grønne siger nej til TTIP...
-
De rød-grønne er Enhedslisten og er et kryds ved ø
-
Ha' en god valgdag imorgen !!!!

Anne Schøtt, Jakob Johannsen, Carsten Søndergaard, Morten Lind, David Zennaro, Karsten Aaen, Benny Larsen, Steffen Gliese, Helene Kristensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

2.000 kr. er 2/3 af vores madbudget.

Anne Schøtt, Jakob Johannsen, Morten Lind, David Zennaro, Pia Qu, lars abildgaard og John Christensen anbefalede denne kommentar
Gunnar Biedermann

Talkaos igen igen igen ... hvordan kan man have et rådighedsbeløb på 11.000, når kontanthjælpen er 10.600 - før skat ? Eller knap 6.000 før skat, hvis man er under 30 ?

Men fortællingens usynlige og formentlig ubevidste pointe er klar: Man får mere ud af at arbejde, men på den anden side er kontanthjælpen da ikke urimelig lav. Sådan !

Frank Hansen

2000 kr. eller mere er hvad det koster at købe et par sko fremstillet af en dansk skoarbejder, som får overenskomstmæssig løn. Hvis man ikke har noget imod at købe sko produceret under kummerlige forhold i Kina eller Vietnam, så fås de ganske meget billigere.

Niels Duus Nielsen

Frank Hansen, der er noget, du har misforstået.

Der er ikke tale om, at vi kontanthjælpsmodtagere "ikke har noget imod" at købe sko produceret under kummerlige forhold.

Der er tale om, at vi ikke har råd til andet.

Carsten Søndergaard, David Zennaro, Bente Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Man kan selvfølgelig være så fattig at der ikke er noget alternativ, men langt de fleste har et valg.

Niels Duus Nielsen

"langt de fleste" er et uklart begreb.

Hvis du er på kontanthjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse, har du ikke råd til at købe sko til 2000 kr. Hvis du er så heldig at få et lavtlønsjob, får du så 2000 kr. ekstra udbetalt; men jeg tvivler på, at dyre sko er den største prioritet for en lavlønnet, uanset hvor solidarisk det må være.

Så vi ender med de mellemhøjt- og højtlønnede, der reelt har det valg, du taler om. Er disse velhavende mennesker virkelig så mange, at de kan legitimere din brug af udtrykket "langt de fleste"?

Carsten Søndergaard, Henriette Bøhne, Tue Romanow, Peter Jensen, Dana Hansen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Bente Petersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Nu formoder jeg at bemærkningen om prisen på sko refererer til overnasseren LLR´s bemærkning.
LLR holder sig ikke for god fra at malke systemet maksimalt, afleverer bilag på dansk vand selv om han får udbetalt diæter og lignende misbrug.
Lars Løkke Rasmussen har en troværdighed der ligger under bundniveau på ethvert område.
Nu skal han have en klog person til at forklare ham udenrigspolitikken, formentlig fordi hans egen viden på dette område er usammenhængende og kaotisk. Og han vil være statsminister !!!
Han lover guld og grønne skove for de samme penge igen og igen. Han lefler for DF på EU-politikken så de mere EU-begejstrede medlemmer af partiet Venstre må krumme tæer i deres dyre sko, som de forhåbentligt selv har betalt.
Nu vil han lige pludselig bevare fradragsretten for fagforeningskontingenter, hvilket andre i partiet ikke vil,da de jo uforandret bekæmper alt hvad der hedder faglige organisationer som de også vil gøre efter valget.
Hvilket beløb der bliver tilbage med det moderne kontanthjælpsloft vil Venstre heller ikke ud med FØR efter valget, hvor sølle, men som forventet fra dette Højre-parti der kalder sig såvel Venstre som liberalt uden at være det.
Sparke nedad og fortælle historier er det de er bedst til.
Når der er så mange arbejdere fra Øst-Europa der har arbejde er det fordi de i forhold til hvor de komemr fra kan tjene mere i Danmark og de er ikek forvænte med at arbejderne har rettigheder hvorfor de kan acceptere de mest usle arbejdsforhold forskellig fra danske overenskomster.
Specielt det stærkt forgældede, statsstøttede landbrug anvender underbetalt arbejdskraft.
Så Frank Hansen, de kummerlige forhold tilbydes også arbejdere i Danmark.
Men tillykke med at du har et valg.
Det har vi andre også i morgen og her kan vi sikre at LLR går over i historiebøgerne uden at have vundet et valg der medførte at han blev statsminister.
Han fik kun tjansen da AFR løb fra ansvaret.

Morten Lind, Dana Hansen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Bente Petersen, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Jobbet som buschauffør er prisværdigt. Lønnen er nogenlunde og efter nogle år o.k. At meget få holder til det i længden skyldes horrible arbejdsforhold. Kan du klare de næste 2 år, skal det nok gå. De allerfleste er da allerede stoppet, og det skyldes ikke lønnen, men det psykiske arbejdsmiljø.

Spørgsmålet er hvor mange "spytklatter og slag" er rimeligt?
Fra en der holdt ud 5,5 år til efterlønsalderen!

Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Morten Lind, Dana Hansen, David Zennaro og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gunnar Biederman

Ja, enig i at tallene er mærkelige.
2000,- kr i boligsikring????
For de fleste er maxbeløbet 523 kr.

Karsten Aaen

Det kommer altså på hvor mange børn under 18 år man har, Lise Lotte. Jeg havde en gang en kæreste som netop havde 2 børn under 18 år. Og hun fik netop cirka 2.000 kr. i boligsikring....

God artikel!
Jeg bemærkede lige; "så længe hun ikke kom til at tjene mindre, end hun fik i kontanthjælp."
Det forstår jeg således at også langt mindre end 2000 ekstra om måneden, ville være okay såfremt det er et arbejde der er personligt tilfredsstillende.

Engang var jeg i samme situation og der var en periode hvor jeg tjente mindre end kontanthjælpen og måtte supplere min løn med kontanthjælp, så vigtigt var det for mig at forsørge mig selv og mine børn.
Så mennesker på kontanthjælp har lige så nuancerede livssyn som alle andre mennesker.

lars abildgaard, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Aha. Antallet af børn har indflydelse på boligsikringen. Det var jeg ikke bekendt med - af naturlige årsager.
Ved du evt, om det også gælder for enlige forsørgere i (lavtløns)arbejde?

Kim Houmøller

Dagpengene bliver sat op i Sverige fra 15.000 til 20.000 pr måned. En passende kommentar fra højrefløjen ønskes. De elsker jo at sammenligne dagpengesatserne.

Jakob Johannsen, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Steffen Gliese og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

@ Lise Lotte

Dengang i 1990erne (som det var) fik man et fradrag i ens indtægt for hvert barn under 18 år som boede hjemme. Ved ikke om det stadig er sådan, men noget kunne tyde på det. Jeg tror man kigger på det der hedder den samlede husstandsindkomst, og så giver man et fradag pr. barn under 18 år. Så mon ikke også det gælder for enlige forsørgere i lavtlønsarbejde, hvis man vel og mærke bor i almennyttig bolig eller til leje i privat regi?

Det er derfor f.eks. Carina, den meget omtalte fattig-Carina f.eks. kan sidde i en god bolig til f.eks. 6.000 kr.i husleje. Hvis hun f.eks. har tre børn under 18 år, så får hun mere i boligsikring end hvis hun f.eks. kun havde det barn under 18 år der bor hjemme.

Karsten Aaen

@ Kim

Du kan ikke direkte sammenligne dagpengene i Sverige og i DK. Men 20.000 svenske kroner svarer faktisk til cirka 18.000 kr. danske kr. Altså det beløb man højst kan få i dagpenge herhjemme. Dertil kommer at er du på dagpenge eller på socialhjælp i Sverige som vel er cirka 150-200 svenske kr. pr. dag kan du få kommunen til at betale nogle ting som du kan ikke få her i DK, f.eks. varme, el, gas, vand, nogle af børnenes fritidsinteresser f.eks. fodbold eller ishockey. Og dertil kommer at så vidt jeg ved kan man få dagpenge i Sverige, de 20.000 svenske kroner pr. måned, ja dem kan kun få i højst 3 eller 6 måneder. Til gengæld tager det vist kun cirka 3-4 måneders fuldtidsarbejde at optjene ret til dagpenge igen...

Jeg har i lange perioder efter min studietid arbejdet uden at få noget økonomisk ud af det. Jeg fik godt nok arbejdsløshedsunderstøttelse, men det er ligegyldigt i den her sammenhæng. Jeg arbejdede, fordi arbejdet var spændende og gav mig selvværd, men jeg husker også de søvnløse nætter, hvis f.eks. køleskabet gik i stykker. Det var meget belastende at selv helt små ting hele tiden kunne vælte læsset. Det gav en konstant følelse af usikkerhed og utryghed, som var meget angstpræget - en følelse, personer i underklassen ofte må leve med hele deres liv. Jeg kommer oprindeligt fra lavere sociale lag, så jeg kender følelsen.

Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Jeg kan så tilføje som søn af en fabrikant, der i 1980erne måtte lukke sin kjolefabrik, bl.a. på grund af den voksende konkurrence fra (statslige) virksomheder i Kina, at det ikke er kun er i de lavere sociale lag, man (gen)kender følelsen af usikkerhed og utryghed. Også mange små og mellemstore firmaer må leve med den utryghed og usikkerhed, der følger med. Især måske når det handler om fabrikation, altså produktion. Kommer der nok ordrer ind? Kan vi betale skatter og afgifter og løn til vore ansatte? Hvornår siger banken stop....? Og jeg husker tydeligt min mors bekymring da vores vaskemaskine i privaten gik i stykker....der var ganske enkelt ikke penge til en ny....indtil min storebror ordnede det....

Carsten Søndergaard

Tænk at en buschauffør, med ansvar for hundredvis af andre menneskers liv hver dag (direkte i bussen, og formentlig tusindvis i bussens omgivelser), med et formentlig i det lange løb temmelig nedslidende fysisk arbejdsmiljø kun får 137 kroner i timen.

Nogen et eller andet sted i systemet må synes, at nogle af de mest samfundstjenlige tjanser skal honoreres lavest muligt.

Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristian Kolby

Mit RÅDIGHEDSBELØB! Pengene tilovers efter faste udgifter er betalt er 4100,- mange kan ikke finde ud af netto, brutto, udbetalt og rådighedsbeløb!
Heraf 145,- i boligsikring Lise Lotte Rahbek!
Jeg betaler i øvrigt 90,- til ATP!
(enlig 46 årig)
Dette er den sidste konservative krænkelse fra Mai Mercado:

http://sol.dk/nyhed/%E2%80%9Dkontanthj%C3%A6lpsmodtagere-m%C3%A5-bare-sp...

Anne Schøtt

Venstres tvivlsomme valgmotto: "Det skal kunne betale sig at arbejde" går igen i flere af artiklerne i Information. Jeg gentager min kommentar og undren over højrefløjens hetz mod de ledige.
Venstre får det til at lyde som om der er arbejde nok. For pt. kan det ikke betale sig at arbejde, mener de. Venstreborgmestre har ellers før valgkampen erkendt, at jobbene mangler. Man kan også undre sig over det inkonsekvente menneskesyn i Venstres valgkamp.
Venstre kører en mobbekampagne mod de arbejdsløse og har samtidig mobning som mærkesag i skolen. Dem der er uden for fællesskabet skal hjælpes, hedder det sig.
Er mobning bare noget, der foregår i skolegården i Venstres optik?
Mobning er skidt når børn gør det, men ok for politikere?
Bør Løkke som leder ikke gå foran med et godt eksempel?
Tror Venstre at voksenmobning er vejen frem, når man skal løse et problem?
At genere andre er både en intolerant og upædagogisk fremgangsmåde. En pædagog/lærer/terapeut ville ikke mobbe et andet menneske for at få det til at reagere hensigtsmæssigt.
I Venstre har man åbenbart ikke fantasi/forestillingsevne til at oversætte et begreb som mobning fra den ene gruppe til den anden. Det tyder på en mangel på empati, dobbeltmoral og misforstået valgflæsk.

Lise Lotte Rahbek

Menneskesynet, Anne Schøtt,
det er vel deri det ligger.
Hvis man som Venstre og en hel del andre politikere mener, at mennesket er svagt, tåbeligt, dovent og dumt, så kan det revses til at adlyde som et dyr, hvis bare man sørger for streng opdragelse og masser af ydmydelse.

Dyreværnsloven siger:
"§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Denne lov omfatter af en eller anden årsag ikke mennesker af overførselsindkomstklassen.
I så fald ville man jo bliver nødt til at tage hensyn til deres til menneskers fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og ikke kunne vedkoldende påstå, at hvis man bare sulter dem, sørger for hyppige trusler, og sætter dem til at arbejde, så kan de nok rette sig.

Det er en absurd verden, vi lever i.

Gunnar Biedermann

Karsten Aaen: Der har været temmelig mange "reformer" siden de glade 90'ere ;)

Boligsikringsreglerne er for indviklede til kommentarsektionen - men for en enlig er max-boligsikringen 15% af huslejen (op til et vist beløb) - og ja, der er "tillæg" for børn, men det nævnes ikke i artiklen, at/om case-kvinden har børn. Faktisk omtales overhovedet ingen af alle de øvrige forhold, der har betydning for rådighedsbeløbet. Og så kan tallene være lodret misvisende for de 99% af befolkningen (mit skøn), som ikke har indsigt i beskæftigelses-, social-, arbejdsmarkeds- og skattelovgivningen. (Til stor glæde for politikere, embedsmænd og dovne journalister).

"Betina Hansen vurderer selv, at hun får udbetalt 15.000 kr. om måneden" ("udbetalt" - i løn eller snakker vi rådighedsbeløb (med/uden børnepenge/-check osv ?)) .. "Det er markant mere end de 11.000 kr., hun havde til rådighed på kontanthjælp" (her kan en uindviet få det indtryk, at enlig på kontanthjælp kan have et rådighedsbeløb på 11 kilo).

Fagbevægelsens mand fra 3F i Høje Taastrup gav i forbindelse med Løkkes seneste "de-er-dovne-stunt" befolkningen det indtryk, at kontanthjælpen er 14.000/md. (det er den kun for ganske få heldige "på-vej-ud-af-dagpengesystemet"-arbejdsløse) ... men tallet blev forarget gentaget ved næste dags frokostbord som eksempel på systemets gavmildhed, den såkaldte Özlem-effekt.

Jeg ser frem til en sober - gerne case-fixeret - gennemgang af den økonomiske og sociale virkelighed for en enlig 28-årig, uuddannet, arbejdsløs mand, som takket være rød og blå blok skal klare sig for knap 6.000 (minus skat, naturligvis) om måneden - uden mulighed for boligtilskud - men til gengæld med pligt til at udføre tvangsarbejde ("nytteindsats") for den lokale borgmester. Ofte er et klokkerent eksempel uden dikkedarer den bedste indsigtsformidler - det er måske derfor, vi aldrig ser dem i debatten.

Og så bliver morfar her altså bare så forb..... nysgerrig hver eneste gang, jeg ser disse cases i medierne: Hvordan kom Rune i kontakt med Betina fra Vollsmose ? Hvordan kom Kim Bildsøe i kontakt med fru Olsen fra Kalundborg, som har et problem, regeringen heldigvis er i færd med at løse ? Bør der være en pligt for alle medier, der modtager statsstøtte, til at "varedeklarere" casevalget ?

Ebbe Overbye, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar