Læsetid: 4 min.

Krigskommission mangler stadig dokumenter om fanger

Omkring to år efter første anmodning mangler Forsvarsministeriet stadig at aflevere dokumenter til den kommission, der er nedsat til at undersøge det kontroversielle spørgsmål om Danmarks fangepolitik i Irak og Afghanistan
Irak-kommissionen er efter to år langt om længe ved at komme i gang. En dansk bataljon på patrulje i det sydlige Irak.

Irak-kommissionen er efter to år langt om længe ved at komme i gang. En dansk bataljon på patrulje i det sydlige Irak.

Peter Hove Olesen

27. juni 2015

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) er indkaldt til afhøringer, det samme er en række embedsmænd.

Den undersøgelseskommission, som skal undersøge Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, har således gjort synlige fremskridt. Men kommissionen mangler stadig at modtage dokumenter om et centralt emne: Det handler om krigsfanger, et område der i kommissionens arbejdsbeskrivelse kaldes ’tilbageholdelser’. På trods af det neutralt klingende ord er der tale om en særdeles kontroversiel del af den danske krigsdeltagelse.

Og det er den »vigtigste« myndighed i det spørgsmål, Forsvarsministeriet, som mangler at levere »en del« dokumenter. Det siger landsdommer Michael Kistrup, der er formand for Irak- og Afghanistan-kommissionen.

»Det skyldes, at vi ikke bare kan sige til Forsvarsministeriet, at de skal give os de sager, som handler om tilbageholdelser. Sådan nogle har ministeriet ikke – de blev først oprettet, da man konstaterede, at der var et problem. Derfor skal ministeriet ind og søge i sagerne om tilbageholdelser,« siger Michael Kistrup.

Allerede i foråret 2013 bad kommissionen første gang Forsvarsministeriet om dokumenter om tilbageholdelser, forklarer kommissionsformanden.

Juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet har beskæftiget sig med undersøgelseskommissioner, og han vurderer, at det er utilfredsstillende, at kommissionen ikke har fået alle dokumenter fra Forsvarsministeriet endnu.

»To år er klart for lang tid. Selvfølgelig kan det tage tid, men det er for lang tid,« siger Michael Gøtze. Kommissionsformand Michael Kistrup bruger et mere diplomatisk udtryk. De manglende dokumenter er en »udfordring«, siger han.

Dræbt af irakisk politi

En af de opsigtvækkende fangesager fra krigen i Irak handler om Abbas Allawi. Han var angiveligt en frygtet irakisk forbryder, sigtet for røverier, kidnapninger og talrige mord. Under dansk kommando tilbageholdt en britisk gruppe ham imidlertid i april 2005. Han blev dernæst udleveret til en specialenhed i det irakiske politi, som transporterede fangen til den berygtede al-Jameat politistation i Basra.

Det dokumenterede Information fem år senere blandt andet ved hjælp af lække de krigslogs i et samarbejde med WikiLeaks, en organisation, der er kendt for at publicere statshemmeligheder.

Militærjuristen Jes Rynkeby Knudsen, der var med til at identificere og tilbageholde fangen Abbas Allawi, som blev kaldt ’Bravo One’, fortalte også om sagen til Information i 2010.

Han bekræftede dengang, at ’Bravo One’ senere blev dræbt af irakisk politi, og fortalte, at han havde set billeder af fangens lig.

Flere jurister konkluderede på det tidspunkt, at Danmark har et medansvar for drabet på Abbas Allawi, fordi den britiske gruppe, der tilbageholdte ham, var under dansk kommando.

Forsvarets generelle vurdering var imidlertid, at det i den type sager fritager Danmark for et ansvar, når det er briter, der fysisk tilbageholder personer. En praksis, der er kendt som ’brite-finten’, og som også blev brugt af danske styrker i Afghanistan.

Senere dokumenterer Information, at den danske ambassadør i Irak og den britiske kollega – kort efter mordet på Abbas Allawi – afleverer en protest til den irakiske indenrigsminister mod det irakiske politis medvirken til drab og overgreb mod almindelige borgere.

Fangespørgsmål i bero

Det sker blandt andet på baggrund af en britisk efterretningsrapport, der udpeger en enhed i det irakiske politi som ansvarlig for mordet på Abbas Allawi. Danmark vidste dermed, hvem der stod bag mordet. Hos Institut for Menneskerettigheder vurderer forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen, at dansk fangepolitik i Irak og Afghanistan er et særdeles vigtigt område, kommissionen skal undersøge.

»Der er mange forhold, hvor man kan diskutere, hvor grænsen går i forhold til Danmarks menneskeretslige ansvar i en så speciel situation som en militær konflikt. Men et af de områder, hvor det er helt klart og veletableret, at man har et menneskeretsligt ansvar, er, når man fysisk tilbageholder personer,« siger han.

På et tidspunkt i 2014 besluttede kommissionen at prioritere og indlede arbejdet med den del af arbejdsbeskrivelsen, som handler om grundlaget for Irak-krigen.

Dermed blev arbejdet med tilbageholdelser i Irak og Afghanistan reelt sat i »bero«, da det er et særskilt punkt i kommissionens arbejdsbeskrivelse. Det forklarer kommissionsformand Michael Kistrup.

I praksis betyder det, at »udfordringen« med de manglende dokumenter er mindre, også fordi kommissionen har nok at tage sig til med de forestående afhøringer og nuværende dokumenter om grundlaget for Irak-krigen.

»Men det havde været bedre, hvis vi havde haft alle dokumenter nu,« siger Michael Kistrup.

12.000 dokumenter

Information tog i begyndelsen af denne måned kontakt til Udenrigsministeriet, fordi ministeriet ifølge kommissionsformanden på det tidspunkt også manglede at aflevere dokumenter om tilbageholdelser i Irak og Afghanistan.

Svaret fra ministeriet på den påstand var imidlertid, at det ikke havde nogen »udeståender« med kommissionen i forhold til at levere dokumenter. Men, tilføjer Udenrigsministeriet, netop samme dag, som Information henvendte sig, blev der udleveret hele 12.000 papirdokumenter i scannet form til kommissionen.

Ligeledes har Information spurgt Forsvarsministeriet om, hvorfor det ikke har udleveret alle dokumenter om tilbageholdelser til kommissionen endnu.

Det spørgsmål svarer ministeriet ikke på, men nøjes med at henvise til en statusrapport fra kommissionen til Folketingets Forsvarsudvalg fra marts i år, hvor der står, at materialet fra myndigheder om emnet tilbageholdelser forventes at være kommissionen i hænde ved udgangen af 2015. Forsvarsministeriet oplyser desuden, at det i starten af måneden havde afleveret i alt cirka 18.600 dokumenter om spørgsmålet om grundlaget for Irak-krigen og spørgsmålet om tilbageholdelser i Irak til kommissionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Ligeledes har Information spurgt Forsvarsministeriet om, hvorfor det ikke har udleveret alle dokumenter om tilbageholdelser til kommissionen endnu.

Det spørgsmål svarer ministeriet ikke på, men nøjes med at henvise til en statusrapport fra kommissionen til Folketingets Forsvarsudvalg fra marts i år, hvor der står, at materialet fra myndigheder om emnet tilbageholdelser forventes at være kommissionen i hænde ved udgangen af 2015."

Det er en gratis omgang!
Det er millitæret område, pas på, hvem du træder på!
Hvor blev demokratiet af?
Suk!