Læsetid: 7 min.

’Det er en lille procentdel, der laver lort herude’

Hvis man skal ungdomskriminalitet til livs, skal man hjælpe og ikke straffe de unge rødder, mener Mirza Halimic fra Vollsmose, der selv har lavet ballade. På samme måde arbejder politiet ikke med nultolerance, for straf er langtfra den eneste løsning på problemerne, siger de
Mirza Halimic er tidligere ‘spasmager’ i Vollsmose, men i dag har han skiftet vennegruppe og studerer på Tietgen Business. Samtidig er han med i Odense Kommunes Hakuna Matata-projekt, hvor han fungerer som gadeplansmedarbejder sammen med kommunens medarbejdere.

Asbjørn Sand

13. juni 2015

En politibil triller hen over en græsbeklædt bakke midt i Vollsmose. Det er sommer, og alt er grønt omkring den hvide bil, der standser på bakketoppen.

»Nu er scooterne ude,« fortæller 18-årige Mirza Halimic, der viser rundt i det område, hvor han er født og har boet hele sit liv. I Vollsmose er der en særlig sæson, der starter med foråret og slutter med vinterens komme, og som indebærer, at både politi og områdets rødder, vanekriminelle og ballademagere har mere travlt. Så nu triller politiet rundt i Vollsmoses bakker og holder øje med ulovlig scooterkørsel og andet.

Ved streetbanen bag Bøgeparken er der mærker på fliserne efter afbrændinger af scootere, og nogle af træerne har afbrændte stammer. Det er desværre en del af naturen lige her, som Mirza Halimic siger.

Læs også: ’Folk vil hellere selv tjene 8.000 kr. end at få kontanthjælp’

Her hænger folk ud om sommeren. Og det var også her, han selv plejede at hænge ud, dengang han var en af de ballademagere – eller spasmagere, som han selv kalder det – som Vollsmose er blevet så kendt for.

»Det er ikke, fordi jeg har lavet sindssyg meget kriminalitet. Men jeg har haft de forkerte venner og bare rendt rundt og brugt tiden på ting, der ikke var fornuftige. Selv om jeg egentlig er et fornuftigt menneske,« siger Mirza Halimic, der indtil for et år siden var med til hærværk, tyveri og til at sætte ild til scootere.

Han har »været der, hvor det er sket«, og han har haft en omgangskreds, hvor der blev begået røverier og udøvet vold og hærværk.

»Det er heldigvis fortid, og nu har jeg kun fokus på positive mennesker og et godt liv, « siger Mirza Halimic.

Ballade på torvet

Kriminalitet er et ord, der gennem mange år har været tæt forbundet med Vollsmose, og området er igen kommet på politikernes dagsorden i valgkampen. Det er de unge kriminelle, der bor her, som politikerne vil ramme med deres forslag til skærpede straffe og ghettoplaner.

Ikke langt fra streetbanen ligger det berygtede Bøgetorvet, der gennem årene er blevet kendt som et epicenter for uroligheder i Vollsmose. På en af murene ved Bøgetorvet hænger en enorm kasse med kameraer, som politiet har fået installeret for at kunne holde øje med torvet. Faktisk er det anden generation, for det første kamera blev smadret – ligesom de metalhegn, som politiet på et tidspunkt satte op ved gangen under blokken for at forhindre scooterkørsel.

»Der gik én dag, så var det væk,« fortæller Mirza Halimic.

Det var her på Bøgetorvet, en gruppe unge drenge tidligere på ugen kastede med sten og senere molotovcocktails mod en af politiets patruljevogne. Det fik Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, til at ændre kampagneplaner og tage til bydelen for at tale med politiet og områdets beboere.

»Det er ikke nogen krig mod folk med en bestemt etnisk baggrund. Men der skal ryddes op i det her,« sagde Løkke efterfølgende til DR.

Hårdere straffe

Lars Løkke Rasmussens besøg kom i forlængelse af det ghettoudspil, som partiet har præsenteret. Venstre vil »stoppe fødekæden til ghettoerne«, bl.a. ved at gøre det sværere at få familiesammenføring, hvis man bor i en ghetto, men også ved at forhindre, at socialt udsatte anvises til en ghetto i kommunen.

Oven i det har både Venstre og DF efter episoden talt om hårdere straffe og udvisning fra Danmark, ligesom Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun gerne så flere udvist for vold mod offentligt ansatte.

Endelig vil en samlet blå blok indføre ungdomsdomstole, så børn ned til 12 år kan straffes i deres eget retssystem.

At straffe hårdere vil dog ikke være nogen god idé for unge under 18 år, mener Mirza Halimic.

»Man skal ikke straffe, men hjælpe. Som ung kriminel ved man godt, at det, man gør, er forkert. Man har mere brug for at komme ind i et bedre fællesskab. Jeg er sikker på, at i mange tilfælde er det slet ikke opdragelsen, den er gal med. Det er bare de unge selv. Og deres venner og dem, de hænger med,« siger Mirza Halimic, der mener, at man risikerer at forværre tingene, hvis man straffer de unge hårdt og hele tiden fortæller dem, at de er kriminelle.

»Der er nogen, der har siddet i fængsel næsten altid. Fra ungdomsinstitution til rigtigt fængsel. De har siddet så meget inde, at fængsel er deres liv nu. Det er bl.a. derfor, man ikke skal straffe de unge for hårdt. For så vænner de sig til det.«

Tanken om at stoppe fødekæden ved at nægte familiesammenføring, er Mirza Halimic heller ikke glad for.

»Kærlighed kommer altid først, og der skal altid være plads til det. Til gengæld er jeg enig i, at udsatte borgere ikke skal sendes til ghettoerne.«

Politi for alle

På nærpolitistationen på Vollsmose Torv fortæller Per Franch, der leder den lokale indsats, at der statistisk set ikke er mere kriminalitet i Vollsmose sammenlignet med resten af Odense. Til gengæld er der flere af dem, han kalder fokuspersoner. Men i realiteten er der kun i omegnen af 100 hardcore kriminelle i Vollsmose, mener Per Franch.

»Langt hovedparten af den kriminalitet, de laver, foregår uden for Vollsmose. Derfor skal man altid passe på, når der sker noget i Vollsmose, og alle tror, der sker mere end andre steder, for det gør der ikke,« siger Per Franch.

Nærpolitiet arbejder groft sagt i to spor. Det ene er en traditionel politiindsats mod kriminalitet i området og særligt de såkaldte fokuspersoner, som politiet følger tæt. Det andet handler om at skabe dialog og tillid mellem beboerne og politiet.

»Det er langtfra altid den eneste løsning bare at sigte og anholde folk. Nogle gange er løsningen jo samarbejde med de kommunale myndigheder om at få bekæmpet årsagen til, at de er kriminelle,« siger Per Franch.

»Ser vi en ung, der laver en eller anden forseelse herude kl. 10 om formiddagen, så er det ikke nok at give ham en bøde. Vi tager også en snak med ham; skal han ikke være i skole, ved hans lærer, at han er her, ved hans forældre, at han ikke er i skole? Det er ikke så let, men det er noget, vi bruger mange kræfter på.«

Det betyder også, at selv om politiet ikke ser igennem fingre med kriminalitet, er de ikke »emsige«, som Per Franch siger.

»Ordet nultolerance bruger vi ikke, og vi er ikke tilhængere af det, for det gør ikke andet end at radikalisere det miljø, vi arbejder i. Det ville øge hadet mod politiet og mod samfundet og øge følelsen af eksklusion,« siger han. Og netop følelsen af eksklusion er noget, politiet gør meget ud af at bekæmpe, da det ellers kan bane vejen for enten en kriminel løbebane eller radikalisering.

»Herude har vi det udgangspunkt, at vi er alles politi. Vi er her for at beskytte de her menneskers rettigheder. Ikke nok med, at vi accepterer, at de går med tørklæde, vi forsvarer deres ret til at gå med tørklæde. Der er en forskel. Og det er nyt for dem,« siger Per Franch og tilføjer:

»Hvis vi sigter den samme mand morgen til aften hver dag, stopper ham fire gange om dagen og visiterer ham, så vil han til sidst ikke have noget at miste, og han vil føle, at han er blevet fucket op af hele systemet. Han bliver hadefuld og mister sin modstandskraft over for radikalisering. Så bliver han farlig, og så kan vi egentlig som system være med til at gøre ham farlig.«

Man bestemmer selv

For Mirza Halimic selv, var der ikke nogen bestemt person eller myndighed, der fik ham til at ændre livsstil for et år siden. Det var noget, han selv bestemte, og sådan vil det være for de fleste, mener han.

»Man kan ikke gøre så meget andet end at håbe på, at den enkelte person bliver klogere. Om så dronning Margrethe havde taget fat i mig dengang og sagt ’nu må du lige tage dig sammen’, så ville jeg måske nok lytte, men det ville ikke være nok til, at jeg ville forandre mig for hendes skyld. Det er noget, man gør for sin egen skyld, og det kommer på et tidspunkt i livet for alle – håber jeg.«

I dag har Mirza Halimic skiftet vennegruppe og studerer på Tietgen Business. Samtidig er han kommet med i Odense Kommunes Hakuna Matata-projekt, hvor han fungerer som gadeplansmedarbejder sammen med kommunens medarbejdere. Filosofien er, at tidligere småkriminelle som Mirza Halimic på grund af deres baggrund har en bedre kontakt til de unge, der hænger i kriminelle eller utilpassede miljøer.

»Før i tiden ville de måske ikke tale med nogen fra kommunen, men nu hvor jeg kommer med dem, er de mere åbne over for at tale, først med mig, men også med dem fra kommunen,« fortæller han.

Ligesom langt de fleste, man taler med i Vollsmose, er Mirza Halimic træt af områdets ry. For godt nok er der problemer, men langt de fleste lever et normalt liv og er glade for at bo i Vollsmose, mener han.

»Systemet skabte ghettoerne. Nu håber jeg, de har lært af det.«

Og at en tidligere og måske kommende statsminister og medfølgende medieoptog pludseligt kommer på besøg, fordi der under valgkampen er ballade på Bøgetorvet, giver man ikke meget for i Vollsmose.

»Det er en lille procentdel, der laver lort herude. Og det bliver kun bedre og bedre år for år. Vores forældre havde det sværere, end vi har det. Nu har vi det lettere. Man burde sætte sig ned rundt om bordet på Borgen og se på alle de gode eksempler. Så ville man se, at det ikke er så slemt herude. Men det kan de åbenbart ikke finde ud af.«

Serie

Seneste artikler

  • Racisten der blev flygtningenes ven

    11. juni 2015
    Martin Zeissler var med egne ord ’en slags racist’. Men da de syriske asylansøgere kom til Nordborg på Als, forandrede de ham, akkurat som de forandrede byen. Ikke alle er dog lige positive over for de nye fremmede
  • I søndags nåede den politiske debat et nyt lavpunkt

    9. juni 2015
    Forholdet mellem politikere og vælgere har nået frysepunktet, og boksekampen mellem Thorning og Løkke i tv-duellen søndag forværrer det dårlige forhold, vurderer eksperter. De gamle partier har ikke forstået, at vælgerne efterspørger ny politisk kommunikation
  • ’Vi har det godt her i Gentofte – men vi sætter også pris på det’

    6. juni 2015
    Uligheden stiger, og kløften mellem rig og fattig vækker bekymring blandt et flertal af danskerne. Men i landets rigeste kommune, Gentofte, ligger ulighed langt nede på borgernes prioriteringsliste
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Bonde
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Claus Jørgensen
Jakob Bonde, David Zennaro, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Nej, magthaverne/ politikerne har nu bevist, at de kun kan kan tænke i udelukkelse, straf og flere betjente.
Ungdommelig usikkerhed, manglende selvværd og fordomme hægter masser af unge af til en tilværelse, som fortsætter denne glidebane.

Niels Duus Nielsen, Claus Jørgensen og erik winberg anbefalede denne kommentar

Det er aldrig de unge selv, der noget i vejen med.
Det er vennerne, der er problemet ??

Jannik Sørensen, Claus Nielsen og Kim Kristensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Kjeld Smed - jeg siger ikke, at der ikke er noget i vejen - men at det ikke gribes an på en måde, som lægger en hindring i vejen for dem, der senere gerne vil forandre sig...

Søren Sørensen

Åh ja, "spasmagere". Det er ligesom når rockerne kalder sig for motorcykelentusiaster.

Jannik Sørensen, Claus Nielsen, Kjeld Smed, Kim Kristensen, Helene Kristensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Fakta er jo, at unge indtil de er 21-22 ikke rigtig har udviklet deres personlighed og så har det betydning, den måde de stoppes på.
Det er vist velkendt, at integrationen ikke er lykkedes ret godt med ghettoerne - måske det så skulle gribes lidt anderledes an.
Jeg er bestemt ikke blødsøden, hvis nogen skulle komme på den tanke...

Søren Kristensen

Nu er det ikke fordi jeg er tilhænger af navneskift i almindelighed, for det kan hurtigt skabe forvirring, især når det gælder adresser. Men hvad ville der mon ske derude, hvis man skiftede navn til noget andet end "Voldsmose"? Umiddelbart skulle man jo tro det var lidt vanskeligere at komme medierne, hvis man fx laver ballade i Fredshøj eller Kærgaarden. Om ikke andet lidt mere komisk og så er men vel allerede godt på vej, eller hvad?

jens peter hansen

Filosofien er, at tidligere småkriminelle som Mirza Halimic på grund af deres baggrund har en bedre kontakt til de unge, der hænger i kriminelle eller utilpassede miljøer.

Altså lav lidt lort,det godt for cv'et når du skal være medarbejder i Vollsmose. Og Neej , Mohamed vi kan ikke bruge dig du har altid været en Artigverner.

David Zennaro

Hvis Mohamed altid har været en Artigverner, kan han vel få sig et andet job? Her handler det vel helt pragmatisk om, hvordan man løser problemerne bedst muligt, ikke Mohameds jobsituation, men områdets generelle situation. Og Mohamed er formodentlig glad for mindre ballade og kriminalitet.

David Zennaro

Jeg synes i øvrigt, det er befriende, at politibetjente, som arbejder i området, gør op med hele tanken om at jage og straffe folk. Den slags kunne vi godt trænge til at høre noget mere i offentligheden.

Anne Eriksen

En anden filosofi er, at dem der har haft problemet er ret gode til at løse det - og det gælder sygdom, et handicap og økonomiske problemer ect.
Nu, hvor vi også ønskede, at politikerne havde noget mere jordforbindelse.
At antyde, at man beregner sin karriere efter, er - ærlig talt...

jens peter hansen

Jeg påstår ikke at der er nogle der beregner der deres karriere ved at begå kriminalitet, men det er da træls at det aaaaltid er nogle der nogle selv har haft lavet noget kriminelt der nu skal være mentorer, for de kender jo....osv osv. som om de der ikke har lavet kriminalitet ikke bevidst har fravalgt det og derfor er efterfølgelsesværdige. Hvis denne tankegang var udbredt alle steder, så ville Stein Bagger, Lundin og faderen i Tøndersagen være de rette til at få andre på rette vej, for de VED hvad sagerne går ud på. Ak ja.

jens peter hansen

Jeg påstår ikke at der er nogle der beregner der deres karriere ved at begå kriminalitet, men det er da træls at det aaaaltid er nogle der nogle selv har haft lavet noget kriminelt der nu skal være mentorer, for de kender jo....osv osv. som om de der ikke har lavet kriminalitet ikke bevidst har fravalgt det og derfor er efterfølgelsesværdige. Hvis denne tankegang var udbredt alle steder, så ville Stein Bagger, Lundin og faderen i Tøndersagen være de rette til at få andre på rette vej, for de VED hvad sagerne går ud på. Ak ja.

Anne Eriksen

Jens Peter Hansen - :-) Man ser faktisk tidligere straffede for økonomisk kriminalitet søge ind f. eks i Folketinget. Men det er nok uskyldigt og bare en hjælp.
Jeg tror, man skal vurdere individuelt i hvert enkelt tilfælde og ikke lade sig manipulere af medierne - eller politikerne.

Peter Olesen

Man skal være pragmatisk og gå på æggeskaller, når tilflyttere og efterkommere opfører sig skidt. Ellers bliver de bare sure, og opfører sig endnu mere skidt.

Viva "reform-pædagogikken"!

Niels Duus Nielsen

Alle I, der harcelerer over, at den forhenværende ballademager Mohamed har rettet sig og nu prøver at hjælpe andre unge til et bedre liv uden kriminalitet, tror I virkelig at det skulle være bedre med nultolerance og stærkere straffe?

Peter Olesen, jens peter hansen, Søren Sørensen, Kjeld Smed, politiet mener tilsyneladende ikke, at det er hensigtsmæssigt. Er politiet nu også blevet en flok pladderhumanister, i jeres øjne?

jens peter hansen

Jeg har haft mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Langt de fleste var søde, ja nogle nærmest så tålmodige, eftertænksomme og tolerante at de som børn var langt udviklede end så mange voksne. De fleste af disse fravalgte aktivt butikstyverier, cykel-ditto, rudeknusning og især det der var værre. Hvis man tror det var nemt må man tro om. De blev ofte hånet af nogle grupper der syntes at de var for "danske", selv om de var de eneste der ret konsekvent overholdt muslimske leveregler, mens andre bare råbte op. Ingen af disse ville kunne bruges i Vollsmose for de har ikke selv været i fedtefadet. Jeg går ikke ind for pisk og fængsel, men jeg kan bare ikke klare den glamourisering af tidligere lovbrydere og den beundring der er for at de er holdt op med at ødelægge tilværelsen for rigtig mange, herunder især deres egne, mens de virkelige helte de der har haft rygrad til at holde sig ude af moradset, bare kan få sig et job, som David Zennaro mener.

Anne Eriksen

Jens Peter Hansen - Det er forståeligt, men tror du ikke, at det er generaliseringen, der skader?
At analysere forskellen og årsagerne er næsten umulig - og nej, det er svært at stå model til hykleriet - både fra medierne og de politiske kanaler.

Peter Olesen

Niels Nielsen:

Man må konstatere at der åbenbart er dobbelte standarder for hvorledes ballademagere og lovlydige borgere behandles.

Politiets særbehandling og bagatellisering af ballademagernes "drengestreger" er dybt problematisk, og udøves kun fordi man ikke orker/kan håndtere endnu mere ballade.

Det er direkte flabet overfor de borgere der bare gerne vil leve i fred, uanset etnicitet, og har intet at gøre med hvorvidt politiet er "pladderhumanister" eller ej. Det er rendyrket positiv forskelsbehandling af bøller og ballademagere.

Niels Duus Nielsen

Peter Olesen: "Politiets særbehandling og bagatellisering...udøves kun fordi man ikke orker/kan håndtere endnu mere ballade."

Det er da ikke det, politimanden siger. Han siger derimod:

»Ordet nultolerance bruger vi ikke, og vi er ikke tilhængere af det, for det gør ikke andet end at radikalisere det miljø, vi arbejder i. Det ville øge hadet mod politiet og mod samfundet og øge følelsen af eksklusion,« siger han.

"Og netop følelsen af eksklusion er noget, politiet gør meget ud af at bekæmpe, da det ellers kan bane vejen for enten en kriminel løbebane eller radikalisering."

Så du påstår altså, at politiet er fuld af løgn?

Peter Olesen

Niels Nielsen:

Du må konkludere hvad du vil.

Faktum er, at ballademagere og bøller tydeligvis får positiv særbehandling, for hvis de bliver sure, risikerer vi at de laver endnu flere ulykker. Det er da en sørgelig kausalitet at bøje sig for.

Niels Duus Nielsen

Peter Olesen, du anerkender altså ikke de metoder, politiet anvender over for de kriminelle - for nu at formulere det lidt pænere.

Det er jo interessant, da det jo nok er politiet, der er den myndighed, der har størst erfaring i at håndtere kriminelle.

Eller du ved måske noget, politiet ikke ved? Fortæl, fortæl!

Peter Olesen

Niels Nielsen:

Jeg anerkender ikke de "metoder" i nogen sammenhænge overhovedet. At politiet lige pludselig skulle være eksperter i kriminologi, er da nye toner her på Information. Men når udsagnene passer ind i verdensbilledet, så fortoner kildekritikken sig åbenbart.

Niels Duus Nielsen

Om politiet ligefrem er eksperter i kriminologi skal jeg ikke kunne sige, kriminologi er jo et akademisk fag; hvad jeg siger er, at politiet har stor praktisk erfaring med kriminelle.

Men jeg kan se, at politiets erfaringer ikke passer ind i dit verdensbillede, og så må de jo være ugyldige, forstår jeg.

Hvilke metoder anerkender du så? Nultolerance? Hvorfor?

Peter Olesen

Jeg anerkender de metoder vi andre også må leve under. Altså gældende lov. Ikke særbehandling.

Jeg behøver vel ikke at uddybe?

Niels Duus Nielsen

Så vidt jeg er informeret, overholder politiet også i dette tilfælde gældende lov. Så jeg forstår ikke helt, hvad du mener - hvori ligger særbehandlingen?

Et eksempel: Da min søn var teenager, var han lidt for langfingret i en tegneseriebutik. Derfor blev han anmeldt til og anholdt af politiet. Men de satte ham ikke i spjældet, i stedet afleverede de ham på min bopæl, i forventning om, at han fik en skideballe, hvad han også fik. Jeg er sikker på, at politiet havde juridisk råderum til at vælge denne løsning, frem for at tære på Byrettens begrænsede ressourcer. Han har i dag helt forladt den kriminelle løbebane.

Men du mener altså, at han skulle have været i ungdomsfængsel?

Anne Eriksen

Vi kan ikke lide, at der er andre opfattelser end vor egen - men både mennesker og psykologien har kontraster - betjente er forskellige.
De har gjort nogle erfaringer i praksis, som kan være nyttige - bedre end "eksperten", som nok ikke har haft fingrene i det.
De fleste kan da blive enige om f.eks skolereformen - at den nok havde været bedre, hvis man havde taget de involverede lærere m.v. med ved tilblivelsen?

Måske er det sådan, at man føler sig mere accepteret af en "ligemand" eller et rummeligt menneske?
Alternativet er det gode gamle "at knække viljen"og afskrive alt andet end overgivelse.

Ja, loven skal overholdes - så kunne man også ønske at medierne og her - politikeren med sin stærk vedholdende karakter, ikke udnyttede disse sager til sin egen fordel og dermed cementerede indtrykket af, at sådan fungerer "ghettoerne"!

Peter Olesen

Niels Nielsen:

Er det fordi at den hårde kerne i Vollsmose en enkelt gang har nappet et tegneseriehæfte, at politiet patruljerer intenst derude, og der årti efter årti bruges millioner af skattekroner på særskilte indsatser?

Niels Duus Nielsen

Peter Olesen, citat fra artiklen:

"Det er en lille procentdel, der laver lort herude. Og det bliver kun bedre og bedre år for år. Vores forældre havde det sværere, end vi har det. Nu har vi det lettere. Man burde sætte sig ned rundt om bordet på Borgen og se på alle de gode eksempler. Så ville man se, at det ikke er så slemt herude."

Men det kan du åbenbart ikke finde ud af.

jens peter hansen

Vi, de fleste har begået butikstyverier og andet småtteri, det er hvad det er, men jeg giiider bare ikke høre om at man har særlige evner fordi man selv har været kriminel, som om det i sig selv var en kvalitet, og derfor kloger sig på noget, som nu i 20 år har været et tilbagevendende problem og som på trods af lige så mange initiativer som der er blade på træerne endnu ikke er blevet løst.

Niels Nielsen¨'

"Man burde sætte sig ned rundt om bordet på Borgen og se på alle de gode eksempler. Så ville man se, at det ikke er så slemt herude."

Det burde du fortælle de betjente, der blev mødt med molotov coctail og stenkast.

Niels Duus Nielsen

jens peter hansen, forventer du at kriminalitet nogen sinde som problem vil blive løst? Du er da optimist.

Niels Duus Nielsen

Jørn Boye, det er da underligt, at det selv samme politikorps, der blev mødt med stenkast, i artiklen tager afstand fra nultolerance. Kunne det tænkes, at politiet har større erfaring med stenkastende unge og hvordan man mest effektivt håndterer dette problem, end dig?

Niels Nielsen

Du glemte molotov coctails.

Nu er det jo ikke de betjente der blev angrebet der udtalte sig, men nogle overordnede der sidder trygt inde på deres kontor.