Læsetid: 1 min.

Mette Frederiksen indstilles som S-formand

Hovedbestyrelsen hos Socialdemokraterne peger på Mette Frederiksen som partiets nye formand
Mette Frederiksen står til at skulle afløse Helle Thorning Schmidt som formand for Socialdemokraterne

Mette Frederiksen står til at skulle afløse Helle Thorning Schmidt som formand for Socialdemokraterne

Polfoto

20. juni 2015

Mette Frederiksen er af Socialdemokraternes hovedbestyrelse indstillet som ny formand for partiet.

Det endelige valg finder sted på en ekstraordinær kongres søndag 28. juni, erfarer Ritzau.

Mette Frederiksen: S er kommet styrket ud af valget

37-årige Mette Frederiksen er dermed udset til at afløse afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt, som torsdag nat efter folketingsvalget valgte at takke af som partiformand, efter at hun og rød blok havde mistet regeringsmagten.

Flere fremtrædende personer hos Socialdemokraterne - deriblandt Thorning selv - havde i forvejen peget på Mette Frederiksen som partiets nye formand.

»Jeg tror, at hun bliver en rigtig, rigtig god som formand,« sagde Thorning på vej ind til hovedbestyrelsesmødet lørdag eftermiddag.

»Hun har siddet i samtlige af mine ledelser som formand, og det første jeg gjorde som statsminister, det var at udnævne hende som beskæftigelsesminister og derefter som justitsminister, der er en endnu tungere post,« sagde Thorning.

Kommentator: Mette Frederiksen vil trække S mod venstre

Mette Frederiksen ville på valgaftenen ikke tage stilling til, om hun skulle afløse Thorning som formand.

Først på vej ind til lørdagens hovedbestyrelsesmøde kommenterede hun igen emnet.

»Jeg er glad. Det er med blandede følelser, at vi står her i dag. Vi har tabt regeringsmagten, men vi er gået frem som parti.«

»Vores afgående formand har leveret en rigtig flot valgkamp, og vi har oplevet meget opbakning fra danskerne.«

»Nu skal vi i gang med at vælge ny formand, og der ser det ud til, at jeg får bred opbakning,« sagde Mette Frederiksen, der er spændt på opgaven:

»Det er en meget stor opgave at være formand for Socialdemokraterne. Jeg er meget glad for den opbakning, der er,« sagde hun.

I øjeblikket tyder intet på, at en seriøs modkandidat dukker op.

Helle Thorning-Schmidt var Socialdemokraternes formand fra 2005 til 2015.

Læs også Informations store portræt af Mette Frederiksen fra 2013: Forsangeren

Polfoto

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

S bevæger sig længere og længere væk fra de historiske rødder.

Henrik Christensen, Bjarne Andersen, Alan Strandbygaard, Bo Carlsen, Hans Larsen, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Uffe Illum, Flemming Berger, Felix Austin, erik winberg, peter fonnesbech, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Socialdemokratiet har 'sejret ad helvede til'.

De har sikret en bred middelklasse. Og nu mener denne klasse at de er rige, og glemmer at sige tak.

Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, erik winberg, Lene Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Mette "Hjorth" Frederiksen må forventes at videreføre Helle Thornings appeasement-linie overfor de borgerlige, hvor indrømmelse efter indrømmelse, ikke henter vælgere tilbage, men blot legitimerer reaktionære holdninger og flytter hele det politiske spektrum mod højre.

Denne linje har spillet fallit. Ikke blot er samarbejdspartnerne decimerede, den socialdemokratiske idé er blevet så udvandet, at socialdemokratisme i dag er et næsten indholdstomt begreb, og det socialdemokratiske parti er blevet ideologisk irrelevant.

Hvis Socialdemokratiet vil i regering igen, og måske endda gennemføre progressive samfundsforandringer, er de nødt til at bryde med Thorning-tidens golde samarbejdspolitik.

I stedet for at halse efter en borgerlig dagsorden, skal Socialdemokratiet satse på at skabe sin egen dagsorden, der handler om lighed og solidaritet. Det handler om at flytte holdninger, ikke om at løbe efter dem.

Socialdemokratiet er nødt til at lægge kursen markant om, og føre en offensiv rød politik for at dette kan ske, og der er nødt til at blive ryddet grundigt op i S-ledelsen.

Intet tyder på at Mette "Hjorth" Frederiksen har i sinde at gennemføre de nødvendige reformer af Socialdemokratiet, og selv hvis hun ville, gør hendes fortid som del af Thornings inderkreds gøre det umuligt for hende at gennemføre reformerne med troværdighed.

Dertil kommer at hendes personlige egenskaber gør hende uegnet som leder af et progressivt arbejderparti. Hun er strøget direkte fra universitetet og ind i folketinget, har ry for at have rundsave på albuerne, og hendes grænseoverskridende adfærd overfor ansatte tyder på psykopatiske karaktertræk.

Mette "Hjorth" Frederiksen er ikke svaret på Socialdemokratiets problemer, men blot en videreførsel af disse. I stedet for hende, bør S vælge en formand der:

- Har livserfaring, har prøvet at gå på arbejde, have en normal indkomst og har oplevet perioder med arbejdsløshed.
- Har en ydmyg tilgang til hvervet som folkevalgt.
- Ikke har været fedtet ind i Thorning-tidens politiske vildspor.
- Er socialdemokrat

Henrik Christensen, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Bo Carlsen, Hans Larsen, Jakob Lilliendahl, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Jørgen Malmgren, Uffe Illum, Bernhard Drag, Michal Bagger, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Felix Austin, lars abildgaard, Jørn Petersen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er nødt til at få noget klarhed på begreberne, det vadested, vi nu står, er en god anledning.
1) Socialdemokraterne har sammen med DRV (og andre) forsøgt at skabe arbejdspladser. Man kan diskutere, om det er lykkedes, mange har ikke opfattet det - men det korte af det lange er, at det er klassisk socialdemokratisk politik!
Det nye er, at man på forhånd river benene væk under folk, hvor man indtil 2001 altid først strammede, når man havde sikret folk imod social deroute.
Og det er velfærdsstatens mål at give den sikkerhed - og i øvrigt at profitere af de færdigheder, folk tilegner sig. Det er en dårlig idé, at folk, der kan spille musik, filosofere eller skrive, skal gøre rent eller sidde bag kassen i Fakta, især fordi det fortrænger de mange, der ikke også kan spille musik, filosofere eller skrive.

Mads Kjærgård, Preben Haagensen, Lars Højsted Nielsen, Gert Selmer Jensen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nyttejobsordningens stolte præsident.

Felix Austin, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Bjarne Andersen, Mads Kjærgård, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Når hun er blevet formand, må hun da hjertig gerne slå vejen forbi Martin Krasnik igen.

Alan Strandbygaard, Morten Jespersen, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

De er et par søde hattedamer at høre på, de to kreative middelklasse-karrieresild og slyngveninder fra Det kgl. danske Socialdemokrati anno 2015.

Det er lige før man begynder at forsone sig med tanken om at være tvunget til at høre på Lars Løkke og Inger Støjberg igen, mens vi venter videre på Godot og den rigtig gode løsning, der kommer i morgen. Med medvind på cykelstierne til de alternativt begavede fra de Radikales kreative klasseværelse på AFUK og fuld beskæftigelse til alle jobparate i nytteaktivering med opsamling af hundefækalier.

De utaknemmelige bæster, som ikke forstod at værdsætte Helle & Mette efter fortjeneste. Efter alt hvad de har gjort for holde humøret oppe hos Socialdemokraternes kernevælgere i de fire år, de arbejdede dag og nat på "fremtidssikring af velfærdssamfundet"og omsyning, rensning og presning af "Den danske Model" fra second-hand modebutikken i Gentofte Kommune ;o)

Flemming Berger, Felix Austin, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Bernhard Drag, lars abildgaard, Karsten Aaen, Torben K L Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

emil groth-20:02-
Det vil have absolut topprioritet, at se denne event, såfremt det sker.!!
Og jeg vil "gense", det mange gange, som jeg har gjort, med det forrige møde mellem de to.!!
Det er oplysende underholdning der virkelig "rykker".! Jeg krydser fingre.

Pinligt, men forståeligt, når man med et godt engelsk udtryk bliver nød til at "scraping the bottom of the barrel"

Felix Austin, Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Sært, at taberne fra valget får lov til at indstille en ny generation af tabere til S-ledelsen.

Flemming Berger, Felix Austin, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Bernhard Drag, Gert Selmer Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brian Rosberg

Døde hun ikke politisk set da hun hamrede løs med, at ressourcestærke forældre skulle sende deres børn i folkeskolen, hvorefter hun sender begge sine børn på privatskole.
Argumentation. Hendes børn kan psykisk ikke overkomme at være i de overfyldte folkeskoler.. Hvorfor er hendes børn ikke tilbage i folkeskolen efter 4 års forbedringer?

Michal Bagger, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Felix Austin, erik mørk thomsen, Torben Selch og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Morten Lynge

Endnu en politiker der ikke har nogen forbindelse til det liv almindelige mennesker lever...
Bachelor i administration, et kort kig som ansat ved LO, derefter i folketinget.

Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Uffe Illum og Felix Austin anbefalede denne kommentar