Læsetid: 6 min.

Normaliseringen af Enhedslisten

Enhedslisten er i den seneste valgperiode blevet det store, eller i hvert fald største, parti på venstrefløjen. Hvorfor accelererede Liste Ø fra to til 10 procent af stemmerne på bare syv år? Det startede med en kop kaffe
På valgdagen i 2011 fik Johanne Schmidt-Nielsen (t.v.) 47.002 personlige stemmer og slog både Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF). Kun den afgående statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), fik flere personlige stemmer end Enhedslistens politiske ordfører

På valgdagen i 2011 fik Johanne Schmidt-Nielsen (t.v.) 47.002 personlige stemmer og slog både Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF). Kun den afgående statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), fik flere personlige stemmer end Enhedslistens politiske ordfører

Klint Peter

15. juni 2015

2007 skulle blive et skelsættende år i Enhedslisten. Ved valget klarede Liste Ø kun lige netop at komme i Folketinget. Balladen om opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid og Villy Søvndals popularitet resulterede i blot 2,2 procent af stemmerne og fire mandater. Og efterfølgende efterlod lokalafdelingernes og folketingskandidaternes valgevaluering heller ingen tvivl om, at ’Asmaa- og Villy-effekterne’ havde skylden for valgnederlaget.

Men for første gang nøjedes Enhedslisten ikke bare med at spørge sig selv, hvad der var gået galt. I generationer havde de ellers aldrig tænkt over det. I Enhedslisten, og endnu tidligere DKP, VS og SAP, havde budskabet været vigtigere, end om folk forstod det. Eller de havde i hvert fald ikke tænkt over, hvilke fordomme vælgerne havde, og om disse forhindrede budskabet i at trænge igennem.

Nu bad Enhedslisten i en vælgerundersøgelse 20 personer med forskellig baggrund om at drikke en kop kaffe og fortælle, hvorfor de ikke havde stemt på partiet. Beskeden fra de interviewede lød, at Enhedslisten nok havde sin berettigelse, men at partiet ikke lige var noget for dem. Specielt uden for København forbandtes Enhedslisten med ordene subkulturel, højtuddannet og alternativ.

»I er sgu ikke et parti for almindelige mennesker,« som en svarede. »I er for luderne, narkomanerne, ham på bænken og flygtningene og de arbejdsløse og de skæve eksistenser. Og det er fint nok.«

Men altså ikke nok til at få de adspurgte til selv at stemme på Enhedslisten.

Konklusionerne på kaffekop-undersøgelsen fik Enhedslisten til at få et analyseinstitut til at lave en egentlig kvantitativ undersøgelse af vælgernes holdninger til partiet, hvilket gav fornyet håb oven på det dårlige valgresultat. I vælgerundersøgelsen svarede 10 procent nemlig, at de havde overvejet at stemme på Enhedslisten. Potentialet var der. Hvis bare barriererne kunne nedbrydes.

Johanne-planen

På et aftengruppemøde godt et år efter folketingsvalget effektuerede den decimerede folketingsgruppe på fire mand samt to rådgivere en trepunktsplan i håb om at realisere dette potentiale. Der skulle satses på de brede politiske dagsordner som økonomisk omfordeling, miljøpolitik og menneskerettigheder. Enhedslisten skulle arbejde tættere sammen med Socialdemokraterne og SF. Og partiet skulle udnævne en formel parlamentarisk leder, en politisk ordfører – Johanne Schmidt-Nielsen.

De færreste havde ellers hørt om den da 22-årige tidligere næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) – i hvert fald ikke Bendt Bendtsen – da Enhedslisten året forinden satsede på hende til den sidste partilederrunde i fjernsynet. Mens de ventede uden for TV 2’s studie kom den konservative partileder hen til Johanne Schmidt-Nielsen.

»Undskyld, kan du ikke lige skaffe mig noget kaffe,« spurgte Bendt Bendtsen, som troede, at hun var en af tv-stationens mange unge ansatte.

Selv var Johanne Schmidt-Nielsen så nervøs, at hun frygtede at komme til at kaste op for åben skærm. Men denne aften fik Johanne Schmidt-Nielsen talt sig varm og ind i, om ikke nødvendigvis vælgernes hjerner, så i hvert fald deres hjerter.

Planen lykkes

Den nyudnævnte politiske ordfører prydede nu forsiden af Alt for Damerne sammen med blandt andre Anni Fønsby, forklarede Politikens læsere, at hun samlede på musselmalede stel og inviterede seerne inden for hjemme i lejligheden på Nørrebro i programmet Kender Du Typen. Alt sammen for at vise, at hun – og resten af Enhedslisten – var helt normale uden »jordhuler eller Che Guevara-tapet«.

Johanne Schmidt-Nielsen var her, der og alle vegne – og endnu mere op til folketingsvalget i 2011.

Liste Ø, som altid havde sat en ære i at holde politik og personer adskilt og ladet valgplakaterne fokusere på partiet frem for folketingskandidaterne, satte nu billeder med spidskandidaterne på plakaterne.

På valgdagen i 2011 fik Johanne Schmidt-Nielsen 47.002 personlige stemmer og slog både Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF). Kun den afgående statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), fik flere personlige stemmer end Enhedslistens politiske ordfører, der alene trak tre mandater i København. Der var valg til Stine Brix og Pernille Skipper samt Nikolaj Villumsen og Rosa Lund, som også er vokset ud af 00’ernes elevbevægelse og gymnasiernes Operation Dagsværk. Og der var valg til de ældre Jørgen Arbo-Bæhr, Henning Hyllested, Lars Dohn, Finn Sørensen, Christian Juhl, Per Clausen og Frank Aaen (for de sidste to genvalg), som enten har været med i partiet fra begyndelsen og/eller kommer fra fagbevægelsen. Enhedslisten var for første gang det eneste støtteparti for en regering, SRSF-regeringen.

Farvel til våbnene

Valgsejren havde kun kortvarigt været i fare, da pressen fandt anledning til at præsentere Johanne Schmidt-Nielsen for det 32 sider og 15.519 ord lange principprogram fra 2003.

Særligt sprogbrugen i principprogrammets punkt otte – »på vej mod en socialistisk samfundsomvæltning« – fandt den politiske ordfører og flere andre i partiet ved den lejlighed lidt »støvet«.

Her taltes nemlig om »revolutionens nødvendighed«, opbygningen af »demokratiske folkemagtsorganer« og »frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede«.

Men på årsmødet i 2014, der samtidig var Enhedslistens 25-årsjubilæum, fjernedes de marxistiske fraser fra fortiden. Da det kom til stykket, behøvede de slet ikke optælle stemmerne for og imod revolutionen. Med et enkelt blik ud over de oprakte arme på årsmødet i Øksnehallen i København konkluderede dirigenten, at »forslaget er vedtaget, vi har et nyt principprogram«, hvorpå salen rejste sig og kvitterede med dagens største klapsalver.

Nu nøjes Enhedslisten med at nævne ordet »revolution« en enkelt gang, mod tidligere 29, ligesom det indiskutabelt slås fast, at samfundsforandringer kræver flertal ved folketingsvalg og folkeafstemninger. I stedet for at diskutere, om folk må beholde deres egen tandbørste efter revolutionen, afstår Enhedslisten fra detaljeret at beskrive, hvordan samfundet skal se ud efter denne – eller hvad partiet foretrækker at kalde »grundlæggende forandringer«. På den måde skal principprogrammet bedre beskrive dagens politiske virkelighed i Danmark.

Succesen fortsætter

Godt hjulpet på vej af SF’s nedsmeltning har Enhedslisten siden folketingsvalget i 2011 fortsat fremgang og har ikke blot overhalet folkesocialisterne som det største parti på venstrefløjen. Under Socialdemokraternes mørkeste dage for to år siden nærmede Enhedslisten sig i meningsmålingerne det gamle arbejderparti (siden er Socialdemokraterne dog gået frem og Enhedslisten tilbage).

Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 opnåede Enhedslisten et kommunalpolitisk gennembrud med en tredobling af det samlede antal stemmer og en stemmeandel på 6,9 procent i kommunerne. Enhedslisten er i dag repræsenteret i 79 kommuner (tidligere 10) med i alt 119 pladser, og partiet er nu repræsenteret i alle fem regionsråd samt i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Liste Ø organiserer næsten 10.000 medlemmer fordelt på næsten 100 afdelinger og har stigende indflydelse i fagforeningerne. Socialrådgivernes formand, Majbritt Berlau, er partiets kun anden nationale fagforeningsformand, efter at Per Clausen tidligere har været det for Dansk Magisterforening (som sidstnævnte i sin tid forklarede, blev han ikke valgt på grund af sit medlemskab, men på trods af dette).

Målet er massepartiet

Da hovedbestyrelsen i 2012 satte det som et mål, at hver tiende dansker ved det kommende valg skal stemme på Enhedslisten, blev det ellers af mange opfattet som hybris. Liste Ø skulle være lykkelig, hvis partiet ikke går tilbage, lød det fra valgforskere, der havde svært ved at se, at så mange virkelig skulle være enige i partiets politik, når de først lærte denne at kende.

Men foreløbig har Enhedslisten som beskrevet gjort denne skepsis til skamme. Enhedslistens økonomiske rådgiver, Michael Hunnicke, skriver i bogen Brug sproget politisk: 10 gode principper for venstreorienteret kommunikation, at det første princip for en sådan altid er at tænke på, at målgruppen netop ikke er ludere og narkomaner og ham på bænken. Målgruppen er de 47 procent af vælgerne, der udgøres af arbejderklassen, og de 24 procent, der udgøres af middelklassen. Derfor er det vigtigt, at ens synspunkter kommer til at fremstå som almindelig sund fornuft. Almindelig sund fornuft betyder at tale på en måde, der virker umiddelbart logisk for den største del af befolkningen.

»Men hvad er så ikke almindelig sund fornuft,« spørger Michael Hunnicke og svarer: »Det vil typisk være en retorik, der både er uden for konsensus og uden for rækkevidde af den almindelige danskers forståelsesramme. Det kunne eksempelvis være, hvis Enhedslisten meget aktivt begyndte at fremføre sin politik ved at snakke om ’revolution’ og ’ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne’.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jorgensen
  • Finn Årup Nielsen
  • Joakim Rasmussen
Lars Jorgensen, Finn Årup Nielsen og Joakim Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske nye tal viser at fra 1989 - 2015. Er der færre i Danmark, med rød-grøn farveblindhed. - Hvem ved.?

Per Dørup Jensen

"Uden for rækkevidden af den almindelige danskers forståelses-ramme."
Hva så? Hvem andre end EL skal forsøge at udvide og udvikle den almindelige danskers forståelsesramme?
Eller er perspektivet, at EL skal holde sig til den populistiske forståelses-ramme for at få folkets stemmer?
At ejendomsretten til produktionsmidlerne er for svært forståelige, og derfor ikke skal debatteres. Og slet ikke forandres.
Med andre ord: at befolkningen skal forblive lønslaver i al evighed.
At der ikke skal stilles spørgsmål ved Nato´s krige, fordi de er for komplekse at forstå for den almindelige dansker
. Nato´s krige skal altså ikke antastes, og have lov at fortsætte, og evt. udvikle sig til en Tredje nuklear verdenskrig med Rusland.
Klima-diskussionen er vel også for kompleks for den almindelige danskers forståelses-ramme.
Så heller ikke her er der stemmer at hente. Så efter os, syndfloden, ikke?

Britt Kristensen, Morten Lind, Curt Sørensen, Niels Engelsted, Flemming Berger, Felix Austin, morten Hansen, Bernhard Drag, Thomas Petersen, Morten Jespersen, Torben Nielsen, Helene Kristensen, Benjamin Bach, erik winberg, erik mørk thomsen, Bjarne Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Per Eskildsen

Det gælder vel for alle, at i bevidsthedens prægende tilegnelse af omverden, gennem praksis, objektiveres bevidsthedens former i omverdens genstande, men kunsten er at bære verden som et løsthængende klæde... :-)

Hans Nielsen

Sålænge alle de fine mærkesager ikke følges op af effektive strejker vil partiet desværre kun fungere som nyttige idioter.

Dennis Laursen, Henrik Nielsen, morten andersen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Så hvis opskriften på succes er at optræde populistisk og droppe alle politiske idealer, hvordan forklarer man da, at SF er på ved ud af billedet, når de netop har fungt denne opskrift 100 %?

Kunne noget af fremgangen evt skyldes det stik modsatte, nemlig at Enhedslisten i dag er det eneste parti, der ikke underkaster sig markedets "nødvendighed", men stadig går ind for solidaritet og miljø uden først at kalkulere med, om det kan betale sig økonomisk?

Britt Kristensen, Thomas Toft, Martin Madsen, Henrik Nielsen, Troels Brøgger, morten Hansen, Anders Barfod, Carsten Wienholtz, Ole Henriksen, Carsten Pedersen, Helene Kristensen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Enhedslisten ændrede udelukkende sit oprindelige principprogram i 2014 om ”revolutionens nødvendighed” gennem en voldelig socialistisk samfundsomvæltning, fordi Per Clausen gjorde partiet ubehjælpeligt til grin hos den brede vælgerbefolkning med sin udmelding om elimineringen af den private ejendomsret, der ville betyde, at vi ikke engang må eje vores egen tandbørste og cykel.

Også partiets ønske om nedlæggelse af politiet som ordensmagt og militæret til at forsvare det nationale territorium ved navn Kongeriget Danmark, rystede store dele af befolkningen, og nu skal vi så i dag alle sammen tro på, at partiet efter årsmødet i 2014 pludselig respekterer demokratiets spilleregler, der som bekendt hviler på en forfatning i kraft af Danmarks Riges Grundlov af 1849, og som udelukkende kan ændres gennem folkeafstemninger.

Enhedslisten afstår ganske rigtigt fra at fortælle vælgerbefolkningen på 4,1 millioner borgere, hvordan samfundet kommer til at se ud, hvis partiet får magt som de har agt i befolkningen, fordi det er svært at overbevise danskerne om, at deres personlige frihedsrettigheder som privat ejendomsret, fri næring, demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed vil blive fuldstændig afmonteret, hvis partiet èn dag får lov til at herske i Danmark.

Alle politiske modstandere vil blive jaget ubønhørligt af ”demokratiske folkemagtsorganer”, fordi partiets ideologer bærer rundt på en hed drøm om, at forvandle Danmark til et kommunistisk paradis, hvor vi alle skal være enige om alt. De vælgere der så ikke er på linje med partiets førte politik, vil ganske enkelt blive udstødt fra ethvert arbejdsliv og socialt netværk ud fra det totalitære princip, ”at enten er du med os – eller også er du imod os”, og dèn filosofi hersker allerede på mange niveauer i samfundets centraladministration.

Det ved den nuværende politiske magtelite udmærket godt.

Alligevel står alverdens højt betalte journalister fra DR og TV 2 samt de skrivende medier hver dag og holder troskyldigt mikrofon for Johanne Schmidt-Nielsen, og gør hende til arbejderfolkets store heltinde. Uden at stille hende bare èt eneste kritisk spørgsmål til, hvordan Danmark kommer til at se ud under Enhedslistens førerskab, og hvordan vi opretholder en demokratisk retsstat og velfærdsstat med politisk hjernevaskede folkemagtsorganer, der reelt hader andre menneskers politiske holdninger.

Intet er dybest set mere uvedkommende for Enhedslistens politikere end den ganske almindelige danske lønmodtager, der står hver dag ude i det private erhvervsliv og knokler et bruttonationalprodukt hjem, så 2,2 millioner borgere kan få overførselsindkomster til deres månedlige livsforsørgelse, og mere end 800.000 offentlige ansatte kan modtage overenskomstmæssig løn, ferie, pension og frynsegoder, der for mange faggruppers vedkommende langt overstiger lønningerne i det private erhvervsliv.

Enhedslisten forsvarer primært dagpengemodtagerne i den offentlige sektor, fordi det for en stor dels vedkommende er deres egne kommunistiske vælgere, der er blevet ramt af dagpengereformen, så de ikke længere så nemt kan suse ud og ind af dagpengesystemet efter behag, og holde arbejdsfrie perioder af kortere eller længere varighed på bekostning af det arbejdende folk i erhvervslivet.

Partiet har også af uransagelige grunde taget den beslutning gennem mange år, at være nådesløse og ukritiske forsvarere af en religiøs minoritetsgruppe af troende muslimer fra alverdens fejlslagne stater. Også selv om rigtig mange af disse er u-integrerbare mennesker, der tager afstand fra demokratiet som politisk styreform med blandt andet ligestilling og ytringsfrihed, noget som vores forfædre har kæmpet hårdt for gennem adskillige generationer.

Enhedslisten forsvarer hverken danskernes førstefødselsret til deres forfædres jord gennem mere end 1000 år. Ej heller den i grundloven indskrevne kristendom. Hver dag står partiets skolelærere ude i klasselokalerne og fortæller de etniske danske børn, at de skal holde kristendommen væk fra skolen. Alt imens de indoktrinerer de samme børn med, at de skal udvise mangfoldighed og tolerance samt respekt over for troende muslimer, og tilpasse sig deres levevis med patriarkalske familietraditioner, klankulturer og stammekulturer.

Lige netop med hensyn til de flere hundredtusinde muslimer i Danmark og deres tro har Enhedslisten et stort problem med den politiske troværdighed, når man tænker på, at venstrefløjen traditionelt altid har været religionskritisk over for kristendommen herhjemme. I dag forsvarer partiet ikke alene islam som lovreligion for sine troende. De overfalder også enhver kritiker af islam med beskyldninger om nazisme, fascisme og racisme, og nægter helt uansvarligt at se i øjnene, at politisk islam er ved at islamisere deres egen danske majoritetsbefolkning og gøre dem til undermennesker i deres eget land.

Er det virkelig Enhedslistens vision for vores børn og børnebørn?

Næh, mere end mange andre politikere gør Johanne Schmidt-Nielsen og hendes kollegaer hos Enhedslisten dagligt alt for, at udskamme politisk anderledes tænkende mennesker på ”højrefløjen”, og derved fragmentere den menneskelige sammenhængskraft blandt en tidligere homogen etnisk dansk majoritetsbefolkning, hvis forfædre gennem flere generationer har opbygget et af de mest fantastiske demokratier med privat ejendomsret, fri næring og personlige frihedsrettigheder til alle borgere.

Johanne Schmidt-Nielsen ynder i sin daglige politiske retorik, at kalde sine politiske modstandere i blå blok for ”højrefløjen” i stedet for ”de borgerlige”. Vel og mærke ud fra en nedladende betragtning, fordi over halvdelen af befolkningen ikke deler hendes livssyn om, at den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke med selvstændige virksomhedsejere og privatansatte lønmodtagere, bare skal være en økonomisk ”slavehær” og ”pengemaskine” for en på alle måder uretfærdig politisk-økonomisk omfordelingspolitik, administreret og kontrolleret af blandt andet Enhedslistens kommunister.

De få knokler for de mange herhjemme, uden at blive respekteret af Enhedslistens ideologer. I dag står vi med et omfattende proletariat af mennesker uden arbejde, uddannelse og privat formue. De har alle det til fælles med hinanden, at de lever på statens nåde gennem de til enhver tid vedtagne overførselsindkomster = bistandshjælp = socialhjælp fra en arbejdende befolkning i det private erhvervsliv, og Enhedslisten har lært mange af disse vælgere, at de borgerlige vælgere kun er nogle ”rige svin”, der udnytter alle de fattige.

Men hvem er det egentlig der udnytter hvem med sin Robin Hood-politik?

Langt over èn million etniske majoritetsdanskere, flygtninge og indvandrere i den erhvervsaktive alder, går hver dag rundt og lever en arbejdsfri tilværelse, hvor de henter flere hundredtusinde kroner årligt til deres livsforsørgelse. Uden at de bidrager med noget som helst til samfundskassen. Ingen forsvarer længere det arbejdende folk med selvstændige arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv – og slet ikke Enhedslisten med sit åbenlyse had til den frie næring og frie markedsøkonomi.

Er det hvad Enhedslisten forstår ved social lighed og retfærdighed, at nogle få hundredtusinde mennesker i et privat erhvervsliv skal knokle fra morgen til aften, så andre kan blive livsforsørget med alverdens sociale ydelser, og hundredtusinder af offentlige ansatte kan modtage fed løn, ferie, pension og frynsegoder, som var de ansat som afdelingschefer, underdirektører, administrerende direktører og koncernchefer i det private erhvervsliv?

Enhedslistens har en vision om et multikulturelt samfund, og det er næsten lykkedes med den aktuelle førte politik, men det har partiet ikke travlt med at fortæller danskerne i valgkampen. Ej heller at Danmark i Enhedslistens optik lige så meget tilhører en somalier, libaneser, palæstinenser, iraker, pakistaner, afghaner eller hvem som helst, der finder vej til vores land, og de skal naturligvis bare fra dag 1 have de samme økonomiske velfærdsydelser som den etniske majoritetsbefolkning, der primært knokler ude på de private arbejdspladser.

I partiets univers er Kongeriget Danmark med sin grundlov fra 1849 nemlig ikke længere bare danskernes land, men alle mulige fremmede menneskers land, hvis det passer dem at komme hertil. Vi er blot en klat jord i det nordlige Europa, hvis oprindelige befolkning èn gang for alle skal begrave vores forfædres arv som et kristent funderet land på møddingen. Også selv om kristendommen står nedfældet i vores forfatning, men dèn kendsgerning negligerer Enhedslisten åbenlyst.

Hvis det først for alvor går op for den brede vælgerbefolkning, at Enhedslisten først og fremmest ønsker Danmark omdannet til et multikulturelt land på bekostning af den etniske danske majoritetsbefolknings historisk-kulturelle arv som et homogent land med en demokratisk enhedskultur og tillidskultur gennem 166 år, så mister partiet rigtig mange vælgere blandt dem som naivt og uvidende tror, at Enhedslisten altid vil forsørge dem med gode overførselsindkomster.

Når det først går op for den brede vælgerbefolkning, at partiet er katalysator for en uanstændig flygtningepolitik, vedtaget af blandt andet Enhedslisten i denne valgperiode, hvor man lader asylanter flytte ind i 4-værelses lejligheder med toilet og bad, alt imens etniske danskere bliver skubbet bagud i boligkøen i kommunerne, ja, så er jeg helt overbevist om, at partiet trods alt vil miste rigtig mange vælgere.

Alle bør imidlertid huske på, at uanset hvad Enhedslisten lover af et samfund i fremtiden, så vil de aldrig nogensinde kunne forhindre ”de rige svin” på højrefløjen, alle dem som tjener bruttonationalproduktet hjem til over tre millioner borgere, at udflytte deres private virksomheder til andre lande, så der hverken er arbejdspladser eller indtjening til statskassen. Og hvad skal nationen så leve af for at køre rundt?

Men det er måske også Enhedslistens ultimative drøm, altså det totale sammenbrud af demokratiet, så de kan få massiv kontrol over den indtil nu uvidende og naive folkemasse på overførselsindkomster, der naivt tror på, at Enhedslisten vil deres børn og børnebørn det godt. De kommer i stedet til at opleve sult, nød, hjemløshed, anarki, kaos og borgerkrig i et uhørt omfang, og rigtig mange etniske majoritetsdanskere vil gå til grunde på forfærdelig vis.

Et samfund med Enhedslisten ved magten bliver et helvede på jord.

Hans K Hansen, Thomas Andersen og Niels Christensen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Enhedslisten må ikke sige noget, der ligger uden for konsensus eller uden for den almindelige danskers forståelsesramme, siger partiets spindoktor.

For mig forklarer det, hvorfor Enhedslisten har været forbavsende tamme, ja næsten fraværende i denne valgkamp, og hvorfor man har tabt mere og mere terræn til længselspartiet og fræksakkerne fra liberal alliance. Pænhed vinder ingen valg, heller ikke pænt hår.

Der var ellers meget man kunne have gjort uden at tale om rød revolution og ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Man kunne meget mere energisk have talt om den igangværende neoliberale revolution, og den ophævelse af fællesskabets ejendomsret til infrastruktur og sundhedsvæsen, som er denne revolutions næste skridt, som det tydeligt fremgår af både Dong-sagen og vores kommende tilslutning til TTIP og den ISDS-mekanisme, der endegyldigt gør en ende på demokrati og folkestyre. Man kunne meget mere aggressivt og direkte have udfordret Venstre og Socialdemokratiet på disse spørgsmål, som de er grundlæggende enige om.

Britt Kristensen, Randi Christiansen, Preben Haagensen, Curt Sørensen, Bjarne Nielsen, Henrik Nielsen, Lasse Glavind, Dennis Laursen, Per Torbensen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Bill Atkins, Flemming Berger, Felix Austin, morten Hansen, Thomas Petersen, Bernhard Drag, Jakob Silberbrandt, Tor Brandt, erik winberg, Helmut R., Henriette Bøhne, Carsten Wienholtz, Anders Graae, Michael Kongstad Nielsen, Holger Madsen, Carsten Pedersen, lars abildgaard, Karsten Aaen, erik mørk thomsen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når man som parti understøtter en regering, der pisser på de nederste, kommer man selv til at lugte dårligt.

Randi Christiansen, Bjarne Nielsen, Dennis Laursen, Flemming Berger, Felix Austin, Bernhard Drag, Michael Kongstad Nielsen, erik mørk thomsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Måske er det bare så simpelt, at de er de eneste røde der ikke er blevet blå for selv at score kassen.

Thomas Toft, Henrik Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja ja, hvis Alternativet appellerer til så mange, hvorfor skulle Enhedslisten så ikke ? Begge dele understreger jo blot omfanget af politikerleden i Danmark, og ikke uden grund. Europas altoverskyggende problem er den konforme, inhumane centralisering, som accelererer i disse år, og her står Enhedslisten med den rigtige indstilling, og så er alt andet i øvrigt ganske ligegyldigt her og nu.

Thomas Toft, Henrik Nielsen, Janus Agerbo, Carsten Søndergaard, Flemming Berger og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

De har vist meget at miste, Brockdorf?

Thomas Toft, Michael Larsen, Janus Agerbo, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Frans Mark, morten Hansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

@Riddick

Du har fuldstændig ret. Når man koncentrerer magten i Europa på så få individer, får freden altid ringe kår i frygt for de tabte ansigter. Vi har set det så mange gange før. Den oprindelige grundide var faktisk freden, og det er også set før.

Carsten Hansen

Enhedslisten er ved at blive voksen; Kun derfor vokser partiet.
Og eftersom listen aldrig vil kunne blive en del af en regering, så er listens chance for at bebeholde fremgangen, at brokke sig som sædvanligt men alligevel ikke vælte en socialdemokratisk ledet regering.
Kommer blå blok til er Enhedslistens størrelse naturligvis ligegyldig.

Lars Bo Jensen

Liste Ø er ikke bare det største parti på venstrefløjen, det er det eneste parti der stadig er på venstrefløjen.

Mark Strøm, Thomas Toft, Bjarne Nielsen, Martin Madsen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Søndergaard, uffe hellum, Troels Brøgger, lars abildgaard, Felix Austin, erik mørk thomsen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Anton Jespersen

Denne artikel virker nærmest som bestillingsarbejde for toppen i Enhedslisten. Som om det bare er deres strategi med fokusgrupper og diskurs-fornyelse som har båret frugt. Virkeligheden er noget mere kompliceret:
Det afgørende i Ehl.s succes var det tomrum som SF skabte, da de solgte ud af samtlige principper under regeringsdeltagelsen. Devisen hos presseafdelingen i Ehl. var så, at man godt kunne tage et par skridt til højre uden at lide last, fordi der alligevel ikke var noget mere venstreorienteret sted vælgerne kunne gå hen. Den teori er nu blevet gjort til skamme med Alternativets fremkomst og det faktum at de har fremstået langt mere systemkritiske (30-timers arbejdsuge, m.m.) end Enhedslisten, som ikke har fokuseret på andet end nostalgiske socialdemokratiske paroler. Måske er det netop derfor at Enhedslistens fremgang er stagneret og nu faktisk ser ganske sølle ud, potentialet taget i betragtning....

Bjarne Nielsen, Janus Agerbo, morten andersen, erik winberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Alt for Damerne-segmentet og Kender du typen-typerne på den yderste venstrefløj kan ikke få det pænt nok og mere end 10% kan de ikke mønstre, selvom man skulle tro, der var nok at gøre ovenpå en finanskrise med bankredninger, sociale nedskæringer, DONG-salg m.m. Vi har det måske for godt heroppe i nord - det varsler plads til yderligere nedskæringer.

I modsætning til i syd, hvor Grækenlands pendant til EL, venstrefløjskoalitionen SYRIZA gik fra 6 mandater i 2004 til 14 mandater i 2007. I maj 2012 fik de 52 mandater og blev dermed den næststørste blok i parlamentet (da PASOK svandt ind). SYRIZA vandt valget i januar 2015 og fik 149 mandater af 300 i det græske parlament, hvorefter Tsipras blev udnævnt til regeringsleder.
Sådan.

Preben Haagensen, Bjarne Nielsen, Carsten Søndergaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Foreløbig konklusion, nu hvor folkemødet på Bornholm er endt uden blodsudgydelser og valgkampen nærmer sig sin afslutning for denne gang:

Det er i hvert fald ikke dagbladet Informations skyld, hvis Uffe Elbæk og hans grønne Alternativ til "blokpolitikken" ikke får stemmer nok på torsdag til at blive den tunge på vægtskålen, som kan vælte planerne hos de landsforræderiske frihandelshadende røde lejesvende og -møer i Enhedslisten om at sælge Danmarks Nato- og EU-garanterede frihed og selvstændighed til de nye herskere over Ondskabens Imperium sammen med stumperne af Berlinmuren og resterne af Den danske Model ;o)

Bjarne Nielsen, Flemming Berger, Felix Austin og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar

Man kan forstå på Michael Kongstad Nielsen, at hans eget Å-parti - udover at ville forbyde citronhalvmåner og andre basale fødevarer - også vil have indført den græske regel om at det største parti får tildelt 50 ekstra-mandater :-)

EL får sin næring fra det mislykkede samfund - det så kaldte velfærdssamfund - som skaber flere og flere tabere.

Engang kunne danskerne selv.
En plet på ens ære, hvis man skulle leve af socialhjælp.
Familierne kunne klare sig for èn indtægt.
På landet var hele familien med. Alle ydede efter evne.
De enkelte svage, som landsbytossen, blev respekteret og hjulpet.

Så kom omvæltningen. Den sociale ambition. Stræbersamfundet. Materialismen. Konkurrence samfundet. Her står vi nu, med en politisk midte, der nok kan se bivirkningerne, men ikke reagere på dem.

Socialdemokratismen har tradition for at nurse befolkningen, ødelægge folkekarakteren, undlade at sige - du skal - og bagefter bede om deres stemmer med løfter om et bedre liv. Og det virker stadigvæk, men i stadig mindre grad, for nu er V og DF med i legen - i lefleriet for vælgerne.

Derfor står EL klar til at overtage den gamle rolle fra S-kulturen - overfor "...luderne, narkomanerne, ham på bænken og flygtningene og de arbejdsløse og de skæve eksistenser "
Det kan forudses, at EL får en stor tilslutning på en yderst kedelig baggrund.

.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg henviser til den klassiske filmreplik:
"I don´t dislike you EL, I have an opinion of you".

Grethe Preisler

I love you too Michael Kongstad Nielsen,
og ikke mindst dit trofaste arbejde for berede vejen i vingårdens spalter for Ham, hvis skorem Johanne (den mokke) ikke er værdig til at løsne.

Er det dig der skal komme,eller skal vi vente en anden, før vandene stiger, Herren viser sig i skyerne og bukkene skilles fra fårene ved Harmaggedon?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg ved ikke hvem "Ham" er, Grethe Preisler, og det religiøse er jeg ikke stærk i, men Johanne kan sikkert løsne enhvers skorem.

Carsten Søndergaard og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Den store hvide flok vi se, som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring af palmesving for tronen. Hvo er de?
Det er den helteskare, som af hin den store trængsel kom
og har sig toet i lammets blod til Himlens Helligdom.
Der holder de nu kirkegang med uophørlig jubelklang
i højen kor, hvor Gud Han bor blandt alle engles sang.

Før gik de under stor foragt, men se dem nu i deres pragt
for tronen stå med kroner på i himlens præstedragt.
Sandt er det, i så mangen nød tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem, straks de kom hjem, aftørret på sit skød.
(O hellige Enfold, lad klingbeutlen gå blandt hedninge, kristne og jøder)

Grethe Preisler

Nej, Michael, hvor skulle du vide det fra,

Du er jo sådan cirka lige så velbevandret i teksterne i Den danske Psalmebog og Det ny Testamente som Ole Brockdorff i muslimernes hellige skrifter.

Grethe Preisler

Det kunne ellers være sjovt, hvis Information havde kræfter til at grave lidt i, hvad Alternativets nye gavmilde sponsor i millionklassen tjener pengene til finansiering af sin velgørenhed over for ØKO-bevægelsen ved.

Flemming Berger, Bjarne Nielsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Politikerleden tilskrives "tonen i valgkampen"... Endnu en gang 'falsk bevidsthed' plantes i folks bevidsthed.

Nej, politikerleden skyldes at to liberale politikere gang på gang står og foregiver uenighed... senest har jeg overværet et debatmøde mellem Martin Lidegaard og Søren Pind om perspektiverne i Danmarks deltagelse i luftkrigen i Mellemøsten. Politikerlede løb mig koldt ned ad ryggen. Og faktisk var de selv lidt utilpasse ved denne non-debat da de ikke kunne "hidse en stemning op".

Enhedslistens fravær i valgkampen har betydet en afsløring af det liberalistiske projekt. Situationen er så politisk prekær at Thulelsen Dahl er begyndt at efterlyse om en nødvendig opposition. Har DF sovet i timen? Enhedslisten har trods alt den teoretiske ballast, der skal til for at føre oppositionspolitik.

Thomas Toft, Bjarne Nielsen, Henrik Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Søndergaard, Holger Madsen, Niels Engelsted og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Nille Torsen

Den enes "populisme" kan være den andens "pædagogik". Vi skal være opmærksomme på at ord nemt kan forvanskes og bruges som verbale kølleslag.

Senmodernitetens samfund er præget af en meget ensrettet økonomisk dagsorden. Selv Kina, der officielt kalder sig kommunistisk, er faldet ind under den.

Det kan derfor være ganske forfriskende, at der er et parti som stiller spørgsmålstegn ved nogle af de gængse antagelser om hvad der er indlysende og nødvendigt.

Der kan være god grund til at stille sådanne principielle spørgsmål. Tag for eksempel to af de største økonomier i verden: Japan og Tyskland. Hvad sker der i de næste 20 år? Vores fine økonomiske modeller siger: "error". Blot et enkelt eksempel: det tyske pensionssystem som vi kender det i dag, vil bryde sammen. Tyskerne ved det godt og er (bag kulisserne) panikslagne. Man glemte det 2000 år gamle kinesiske mundheld, at børn ikke kun fødes med en mund, men også med to hænder. Det tager ca. 2 generationer (~60 år) før en sådan forglemmelse får synlige konsekvenser, og nu er der ca. 20 år til klokken falder i slag. Den verden vi lever i, er verden af i går.

Den "business as usual" politik vi hører til daglig, er sikkert vel ment. Den forklarer f.eks. meget overbevisende, at det økonomisk set er helt naturligt at der er ca. 4 mio. hjemløse i EU og ca. 9 mio. tomme boliger. Den næste udfordring bliver at forklare tyske pensionister at deres pension bliver halveret. I den situation kan "revolutionære" ideer måske være mere inspirerende (og ihvertilfælde mere underholdende) end slet ingen ideer.

Michael Kongstad Nielsen

"Enhedslisten har trods alt den teoretiske ballast, der skal til for at føre oppositionspolitik."
Goddag mand økseskaft.

Michael Kongstad Nielsen, "teoretisk ballast" betyder i Enhedslistens tilfælde, en dyb forståelse for det kapitalistiske samfunds måde af fungere på, byggende på 150 års diskussion og analyser af Karl Marx, og senest bekræftet af Thomas Piketty som oven i købet kaldte sit værk for "Capital in the Twenty-First Century".

Din uvidenhed Michael, og din mangel på argument, antyder, at du nok bør begrænse dig til at hylde din formand.

Preben Haagensen, Bjarne Nielsen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Hold da kæft en flok rasende sure brokkehoveder I allesammen er idag !!
Der er INGEN heller ikke Enhedslisten der kan løse det hele på en gang så verden bliver til et Paradis NU.
I lyder som Lars Løkke med hans "Løftebruuud" efter sidste valg. Som det ikke er logik for burhøns at der skal FLERTAL til at stemme noget igennem, og at ingen bare kan lave verden om med det samme så den bliver perfekt.
Måske pirker Enhedslisten bare til den totale mangel på håb for fremtiden som jeg synes er gennemgående herinde i denne tråd.

Lars Bo Jensen, Bjarne Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Steen Sohn,
tak for linket til business.dk, du er en sand ven af folket. ;-)
(Jeg vidste det godt, men det er vist ikke sivet ind under ståhatten hos alle kommentariatetets flittige bidragsydere endnu)

Bjarne Nielsen, Felix Austin og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Løkken er at vide, hvad der er normalt. Og det normale har vide grænser i disse for vort land så vanskelige tider, hvor det "økonomiske opsving" af uransagelig grunde nægter at bide sig fast.
Til trods for alt hvad NATO og EU gør for at opmuntre os til at avle os ud af manglen på kvalificeret dansk arbejdskraft om 20 år, nu hvor vi alligevel ikke har andet at få tiden til at gå med, når vi ikke er i aktivering med uddeling af valgbrochurer og indsamling af hunde-høm-hømmer på topskatteydernes regning ;o)

Flemming Berger, Felix Austin og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Enhedslisten er et hjælpeløst parti. De prøver ikke engang at overveje hvad det vil sige at være et socialistisk alternativ i en globaliseret verden. Hvilke omkostninger har deres politik for danskerne som en del af verden som helhed. Hvad er konsekvenserne af en mere socialistisk politik eks. nationaliseringer, når vi er en del af en globaliseret verden.
De vil aldrig kunne lave andet end små korrekturer til den generelle politik en regering fører. Og så selvfølgelig sige nej. Og de små korrekturer vil 'ramme tilfældigt afhængig af hvordan et kompromis skrues sammen.
De har intet svar på at Danmark bliver relativt fattigere i de næste 10 år. De har intet svar på hvordan den danske produktivitet og kreativitet skal højnes.

Grethe Preisler

Jamen, så stem du i guds navn på et af globalisrings-partierne, Niels Christensen, vu lever i et frit land, og der er nok at vælge imellem

Du kan hoppe i radiobilen hos Helle Thorning og Corydon og fortsætte hen over den Radikale midte med Alternativet og Liberal Alliance og videre ud til højre, til du kommer til rundkørslen i Tullerillistan, hvorfra turen på møbiusbåndet i vil bringe dig trygt tilbage til Stauning og Munch igen.

Flemming Berger, Felix Austin og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Mads Liljendahl

Ole Brockdorff: "Alt imens de indoktrinerer de samme børn med, at de skal udvise mangfoldighed og tolerance samt respekt (...)"

Oh, ak og ve.

Til de mange der - fra højre og venstre - angriber Enhedslisten for ikke at være bastante nok i deres politik, vil jeg stille spørgsmålet:

"Hvad skulle Enhedslisten gøre andet end, at forsøge at afbøde konsekvenserne af de beslutninger, der tages af det 85% store neoliberale flertal på Christiansborg?

Vælte regeringen er ikke et svar, idet den øjeblikkelig bliver genvalgt.

Det eneste sande alternativ til neoliberalisternes frisættelse af kapitalismen er socialismen, og den står Enhedslisten , som de eneste for. Tak for det, og godt valg!

Mark Strøm, Bjarne Nielsen, Henrik Nielsen, Martin Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Når man nu kun er regeringens nyttige idioter og stemmekvæg, så må ydmygelsen da stige i takt med mandaterne.

Ergo, så er 2,2 % bedre end 10 % :)

Bill - Ganske rigtige betragtninger. Bare synd for dig og ligesindede, at det "sande" forbliver en drøm.
Jeg ved det - Jeg har det lige sådan med min overbevisning, som også er en drøm.
I en alder af ca 23 stemte jeg på Retsforbundet. Det var i 1964. I mellemtiden har verden forandret sig. Naturen lider og politikken får ny aktualitet.
Kald det stædighed. Kald det at drømme. Det kender du jo alt til.

Felix Austin

Leo Nygaard

Sandheden er subjektiv, hvilket for nogle mennesker er den mest ubehagelig opdagelse.
De må så indstille sig på fremover, at andre mennesker har ret til og mulighed for at få helt andre ting ud af de samme oplevelser, end de selv gør.
Drømme er ikke det værste vi har, men de er vore drømme.
Udbreder vi vore drømme, så bliver de opfattet og efterprøvet og vejet af andre, med andre sandheder.

Per Dørup Jensen

"Hoppe i radiobilen hos Thorning og Løkke..."
Prøv dog at forholde dig seriøst til Niels Christensens relevante indlæg, Grethe Preisler.
Det er da muligt, at det på den korte bane vil have vælgeromkostninger for Enhedslisten, hvis partiet sadler om og vælger en anti-kapitalistisk, anti-populistisk strategi - og ikke kun retorisk, men i handling modarbejder den neoliberale globalisering, og fx. kræver nationalisering af den for samfundet vigtige finansektor - og som er for vigtig at overlade til private spekulanter.
Men der er ingen vej udenom. Mange af dem, der giver deres stemme til EL, er unge vælgere, der er vokset op og uddannet under neo-liberalismen - som ikke har udviklet nogen ideologisk bevidsthed, og som derfor nemt kan zappe over til andre partier, der giver et bedre tilbud på de populistiske hylder.
Det er altså et socialistisk parti´s opgave at gå forrest, vise vejen og tro på, at det kan lade sig gøre at skabe et rationelt og fredeligt samfund i harmoni med sig selv og den omgivende natur (klima og miljø.) - og ikke at lefle for den laveste populistiske fællesnævner!
De andre partier har ikke nogle visioner om at genskabe klima-balancen og arbejde for fred.
Kun abstrakt klima og fredsretorik, der skal skjule, at de ingen blue-print strategi har for hvordan klima- og miljøbalancen skal genoprettes og freden opnås.
Og de taler udelukkende om mere økonomisk vækst, "grøn" vækst, en "grøn" bilpark- for at få deres klimafjendtlige politik til at glide ned hos vælgerne.
Deres "visioner" er ikke andre end at genoprette status quo hverdagen, -" økonomisk vækst" "at få gang i hjulene igen, at" få flere i arbejde." Nå ja, og så "flere sygehuse", "bedre forhold for de ældre." osv.
På udenrigspolitikken agerer de andre partier også som en små-stats nation, uden selvtillid og visioner.
De kryber underdanigt for USA og Nato - uanset hvad de gør.
Om USA så starter en Tredje Verdenskrig i Europa - (som de jo rent faktisk seriøst arbejder på, jf. dets intentioner om at deployere tunge våben, herunder anti-ballistiske missiler i Østeuropa) - så vil de blive ved med at krybe for deres "mægtige" allierede, og bilde opinionen ind, at det er Putin´s skyld.
Så EL må tage sit ansvar på sig - ellers må partiets vælgere presse partiet til at føre en politik med socialistisk perspektiv i, herunder en seriøs klimapolitik og freds-orienteret udenrigspolitik.
Ellers må El´s bagland kræve, at der bliver skiftet ud i partiets ledelse og Bestyrelse - og blandt dets spin-doktorere.
Ultimativt må socialister arbejde på at skabe et nyt socialistisk parti!
Danmark, verden, klimaet og freden venter utålmodigt!

Flemming Berger, Thomas Toft, Preben Haagensen, erik winberg og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Per Dørup, Enhedslisten forsøger at finde den mulige vej til indflydelse og ikke mindst mediemæssig opmærksomhed for det socialistiske alternativ til den neoliberale politik i Danmark. Og Enhedslisten rummer og samarbejder med blandt andre partier/grupperinger som Socialistisk UngdomsFront (SUF), Venstresocialisterne(VS),(som har ladet sig integrere), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) m.fl., som altså bortset fra Internationale Socialister, har valgt at fortsætte samarbejdet, også efter valget 2015.

Jeg har den opfattelse at de demokratiske diskussioner i Enhedslisten sikre den grad af socialistisk påvirkning, som det er muligt her i et af verdens mest neoliberale samfund. En neoliberalisme, der lever på lånt tid, fordi den tærer på og nedbryder tidligere generationers opbygning af den socialstat som vi husker. Jeg mener i øvrigt ikke at Syriza i Grækenland står markant stærkere eller mere afklaret politisk, selv om de sammen med det græske folk står ved den neoliberale endestation. Politik er det muliges kunst. Hvis du ønsker en mere dogmatisk socialisme så prøv at se ud i verden - i øjeblikket er hele verden ved at sælge deres offentligt ejede infrastruktur til kapitalisterne - fattige som rige lande - og der hvor man stritter i mod - eksv. Rusland, Ungarn og Polen - og vil genetablere en stærk stat er anklagerne fra verdenssamfundet: nationalisme, religiøs politiseren, og racisme. Og truslerne er økonomisk isolation...

Socialismens vilkår er i sandhed nogle andre efter 1989...

Vi står midt i et vadested hvor BRIKS-landene, AIIB (som Danmark i dølgsmål har tilsluttet sig) og Kinas nye silkevej, måske peger mod nye tanker om samarbejde og fred, istedet for konkurrence og økonomisk krig. Men den udvikling som bygger på de fattige landes økonomiske løft er på grund af disse landes fokus på vækst, noget nær politisk no-go hvis vi udelukkende og kortsigtet ser på menneskehedens klimatiske og miljømæssige fodaftryk - som eksempelvis miljøorganisationerne gør det.

...og vilkårene er ikke blevet mindre komplicerede efter krisen 2008.

Flemming Berger, Per Torbensen, Bjarne Nielsen, Henrik Nielsen, Felix Austin, Grethe Preisler og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Enhedslisten er det eneste parti, som ikke ligge under for at tilbede markedet og dyrke den blinde vækst og tilbede arbejdsgivere og iværksættere som guder, der fortjener offergaver.

Men Enhedslisten har ladet sig afpresse til at blive stuerene og udfase deres socialistiske perspektiv.

Der er intet, som eliten frygter mere end en socialistisk økonomi, og derfor er socialisme og kommunisme lagt for had gennem årtier, sådan at i øvrigt nogenlunde intelligente mennesker i ramme alvor tror, at socialisme går ud på at inddrage borgernes tandbørster og sætte Pia Kjærsgaard i fængsel, så vi alle går rundt og ikke tør sige vores mening, hvis vi da har en.

Socialisme betyder fællesskab og demokrati og går ikke ud på at inddrage tandbørsterne, men fx at samfundet overtager konkursramte banker i stedet for at dele skattekroner ud til de ejere, som satte økonomien over styr. Socialisme har vi en smule af allerede, fx i folkebibliotekerne, gratis uddannelse eller sundhedsvæsenet.

Enhedslisten har en fremragende analysenog forståelse af det kapitalistiske samfunds problemer, og de kan kæmpe for at krisen ikke skal ramme de svageste, men de er på vej til at smide nøglen væk til alternativet, som er et samfund, der ikke styres og ejes af et lille mindretal af milliardærer.

Flemming Berger, Thomas Toft og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Socialistisk planøkonomi er prøvet og forkastet.
Det nuværende system trænger til reguleringer, både vedr. rovdrift af naturen og kapitalistiske rovfisk - korrekt.
Men nissen følger med. Griske, hensynsløse og usolidariske menneskelige egenskaber er kultur og den ændrer man ikke ved systemændring.
Og så foretrækker 90 % af befolkningen at afvise den socialistiske form, som den er beskrevet bl.a i EL`s program.
Hvornår indser I virkeligheden, kære socialister, og samarbejder med andre om nævnte reguleringer af det uundværlige, nugældende og verdensomspændende kapitalistiske system.

Peter Nørgaard

Hvis der findes én ærlig politisk leder i ét eneste parti, hører jeg gerne om det..?

Partiernes æra rinder ud, hvor der - på trods af antallet - i praksis er indført to parti-lande de fleste steder på Kloden. Kina, Nordkorea og de sidste få andre et parti-lande, får også to parti-lande på et tidspunkt. Er det demokrati med to parti-lande..?

Ikke siden det landsomfattende oprør - Grevens Fejde - mellem 1534 og 1534, har magthaverne fået alvorligt modspil i Danmark.

Oprøret blev slået ned med en brutalitet og i et omgang, der var på højde med despoternes borgerkrig på Balkan. Despoterne i 1534, var den del af adelen der ville overtage de katolske bispers godser, så derfor kronede de Christian den 3. og sammen anvendtes krigsforbryderen Johan Rantzaus tropper mod oprørerne.

Despoterne i dagens Danmark er glatte. Men de er der. Og de sidder på hele magten. Hvor længe ved de ikke selv. Måske noget for en fremtidsforsker at se på..? Eller en byge af meningsmålinger..?

@ Ole Brockdorff

Et kort svar på dit indlæg.

Et samfund med Liberal Alliance ved magten bliver et helvede for de danske borgere .

Steffen Gliese, Flemming Berger og Thomas Toft anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Igen må jeg konstatere at Ole Brockdorff har fingeren på pulsen. EL's sociale engagement er uomtvisteligt, men deres samfundforståelse, ikke mindst deres planøkonomiske teorier, er lige så virkelighedsfjerne som Karl Marx.

Jeg er enig i at LA, og det meste der stammer fra Radikale Venstre, inklusiv Alternativet, ikke har meget med politisk realisme (eller demokratisme) at gøre, men EL's forsøg på at normalisere sin økonomiske politik er præpubertiv. EL er planøkonomiske og planøkonomi er socialisme. Socialisme medfører korruption, magtcentralisme og feudalisme. De omtaler kapitalen som et unødvendigt onde, som en modsætning til folkestyre, men sandheden er at EL aldrig forstod at repræsentative demokratier alle som en er kapitalistiske.

Socialisme/kommunisme har altid medført korrupt magtcentralisme. EL ved det godt, men de lader som om de er tilhængere af folkestyre. Sandheden er at de ikke kan indgå regeringsdannelse, ganske som SF heller ikke kan (måske også DF), uden at ødelægge sig selv, fordi det nuværende repræsentative demokrati ikke har ret meget med folkestyre at gøre.

Hvorfor skulle nogle tage lange uddannelser, hvis de får samme løn som en rengøringsassistent? Hvor er incitamentet? Det er så logisk, at selv EL ikke forstår det ...

EL er således ideologer. De er ikke tilhængere af folkestyre, for de er bange for at folket mener anderledes end dem selv. Deri består EL's præpubertisme. El har ændret deres partiprogram, fra spædbørnsstadiet til præpubertisme, men EL er stadig kun en børnehave.

Per Dørup Jensen

Bill Atkins, er det dogmatisk socialisme, at socialister fastholder de marxistisk-leninistiske grundprincipper om samfundseje af produktionsmidlerne, om fred i verden, dvs. kampen mod USA- og Nato-militarismens/imperialismens offensiv - som den senest empirisk har manifesteret sig efter Sovjets opløsning i eks-Jugoslavien, Irak, Libyen, Syrien og Ukraine?

Sider