Læsetid: 5 min.

Ny forskning: Islam er med til at integrere unge muslimer

Unge muslimske kvinder opfatter det at få uddannelse og blive integreret som en vigtig del af at være en god muslim. Det er konklusionen i ny forskning, der gør op med forestillingen om, at islam er en stopklods i integrationsprocessen
1. juli 2015

Når unge muslimske kvinder går op i at få en god uddannelse og bidrage til det danske samfund, kan det være motiveret af ønsket at komme tættere på Gud. Det er en af konklusionerne i religionssociologen Monique Hockes ph.d.-afhandling, som hun netop har forsvaret på Roskilde Universitet.

»Fælles for de muslimske kvinder, jeg har talt med, er, at de måler alle deres handlinger i forhold til, om det gør dem til en god muslim. Og at være en god muslim er for dem blandt andet lig med at få en uddannelse og et godt job, så de kan forsørge sig selv og bidrage til samfundet,« siger Monique Hocke, som i forbindelse med afhandlingen har interviewet unge kvindelige muslimer i Danmark, som tager del i det, der bliver kaldt den islamiske vækkelse.

Konklusionen udfordrer det billede, der ofte bliver tegnet blandt politikere og i medierne af, at islam er en bremseklods i forhold til at skabe vellykket integration af indvandrere i Danmark.

»I hele vores samfund er der en stræben efter, at man forsøger at være den bedste udgave af sig selv. Det er i høj grad det, der er på færde for de muslimske kvinder, jeg har talt med. Deres udgangspunkt er blot, at deres stræben bunder i det religiøse,« siger Monique Hocke.

Læs også: ’Det er en stor del af vores tro, at man skal forsøge at gøre sit bedste’

Hun har interviewet 10 muslimske kvinder mellem 17 og 31 i forbindelse med sin forskning, og som derfor understreger, at det er begrænset, hvor meget man kan generalisere ud fra det antal kvinder, der indgår i hendes undersøgelse.

Alle kvinderne i undersøgelsen enten er eller har været i gang med at tage en uddannelse og er født i Danmark af forældre, der er kommet hertil som gæstearbejdere.

Stærke og stigmatiserede

Et andet fællestræk for de kvinder, som Monique Hocke har talt med, er, at de ser sig selv som stærke og selvstændige kvinder. Samtidig oplever de at blive stigmatiserede og set ned på, fordi de bærer tørklæde. Særligt påstanden om, at de skulle være undertrykte, fordi de bærer slør, fylder meget hos dem.

»Selv om de her kvinder gang på gang forsøger at forklare omverden, at de frivilligt har valgt at tage tørklæde på, oplever de, at deres ord ikke bliver taget for pålydende. Det frustrerer dem og giver dem en følelse af magtesløshed. For de ser sig selv som stærke og frie og kan ikke genkende de kategorier, de oplever, at samfundet putter dem i,« siger Monique Hocke. Derfor er det også vigtigt for kvinderne at understrege, at de har valgt tørklædet ud fra et ønske om at underlægge sig Gud – og at ingen dermed har tvunget dem til at bære det.

»Kvinderne betragter langt fra tørklædet som et undertrykkende symbol, men som et middel – en måde at være en god muslim på. Derudover forbinder de også tørklædet med at blive voksen – fordi de har set deres mor bære tørklæde – men først og fremmest er det en måde for dem at komme tættere på Gud.«

Forklaringen, som de muslimske kvinder trækker på, når de skal forklare deres tørklæde, er forbundet med, hvad man ifølge Monique Hocke kan kalde en islamisk etisk diskurs og en neoliberal etisk diskurs.

Det betyder, at deres påklædning på den ene side begrundes ud fra et ønske at om at være en »god muslim« og på den anden side retfærdiggøres med, at de selv har valgt at tage det på.

»For de muslimske kvinder er frihed et vigtigt begreb, og frihed består for dem først og fremmest i at have mulighed for at kunne vælge selv. Derfor er det væsentligt for dem at understrege, at det er deres eget valg.«

»De muslimske kvinder, jeg har talt med, er veluddannede og meget belæste. Deres viden bruger de meget bevidst som et middel til at sikre sig, at ingen mand for eksempel kommer og siger, at de skal leve på den og den måde. De kan altid hente belæg i de religiøse tekster for, at det, de gør, er rigtigt. Der er ingen, der kan slynge et vers ud og så bruge det til at få en bestemt dagsorden igennem. Kvinderne har studeret skrifterne nøje og kan altid argumentere tilbage,« siger hun.

Mere udsatte

Selv om kvinderne i Monique Hockes forskningsprojekt betegner sig selv som frigjorte, er der ifølge forskeren ikke tale om den form for kvindefrigørelse, der kan trækkes tilbage til 70’erne. De er ikke optaget af den historiske frigørelse eller kvindens position i samfundet, men af de krav, de skal opfylde for at være gode muslimer.

I forhold til ægteskab peger alle de muslimske kvinder, som Monique Hocke har talt med, på, at det vigtigste for dem, er, at den mand, de bliver gift med, også er en god muslim. Derfor er spørgsmål om hudfarve, nationalitet eller uddannelse heller ikke det afgørende for dem.

Det er til gengæld spørgsmålet om, hvorvidt han er troende på den ’rigtige måde’. Blandt andet fortæller en af kvinderne, der medvirker i Monique Hockes afhandling, at hun blev skilt fra sin mand, fordi hun ikke mente, at han var en rigtig muslim – selvom han var praktiserende.

»Manden forbød hende at gå i moskeen og deltage i den muslimske ungdomsforening, hun var en del af. Det ville hun ikke finde sig i, og derfor krævede hun at blive skilt. Det viser både, at den her kvinde vurderer sine handlinger i forhold til Gud, men også at hun ikke vil lade sig underlægge mandlig dominans i ægteskabet,« siger Monique Hocke, hvis fokus på kvindelige muslimer frem for mandlige skyldes, at kvindelige muslimer i højere grad oplever at skulle forsvare sig selv på grund af deres påklædning.

»Kvinderne bærer nogle meget synlige tegn på deres religion, som gør, at de er mere udsatte i forhold til at opholde sig i det offentlige rum, men også i forhold til at være på et studie eller en arbejdsplads.«

Det betyder også, at de er meget bevidste om, hvordan de som religiøse navigerer i et rum, der ikke er religiøst så at sige. Eksempelvis fortæller nogle af kvinderne, at det ofte bliver tilskrevet deres religion, når de for eksempel har begået en fejl på arbejdspladsen. Det kan være under ramadanen, hvor de får at vide, at det nok skyldes træthed, fordi de faster.

»Det oplever de som en stor uretfærdighed. Derfor er de også meget opsatte op ikke bare at give sig 100 procent, men 1.000 procent, fordi de hele tiden føler, at de skal bevise og overgå sig selv,« siger Monique Hocke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Henning Bartholin
  • Viggo Okholm
Poul Henning Bartholin og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Det lyder som om der er håb for integrationen.... men ærgerligt at S-R regeringen og deres mere positiv syn på integration er væk.

Brian Schwangus og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Selvpisk er ikke specielt fedt. Men ja, religion - art ufortalt - er ganske effektivt i mangel af andet. Og islam er og bliver designet 'verdens nemmeste religion'.
Men er selvpisk religionens formål - dens primære kvalitet ?
Fra et kapitaloptimerende crowd-control-synspunkt set ja, så det er specielt dominant i et i sin oprindelse politisk begrundet fænomen som islam, men forhåbentlig delte meninger derom.

Hans K Hansen

Problemet vedrørende tro på man selv bestemmer gemmer sig i detaljen. Uanset ideologisk eller religiøs tro, så er opdragelsen grundlaget for hvad man tror man selv bestemmer. Alle påvirkes af omstændighederne, i særdeleshed opdragelsen.

Således ser man at børn født af politikere, ofte får samme politiske tro som deres forældre. Imidlertid tror de de selv har valgt. Sandheden er at de ikke ved hvem de selv ville være, var de opdraget af andre, især af forældre der tillader personlig uvildig udvikling. Alene af den grund har de ikke selv valgt.

I forbindelse med oplægget, når en kvindelig muslim tror hun selv har valgt, så er der tale om massiv indflydelse i opdragelsen. Hun tror hun selv vælger. Det er relativt få mennesker, der er så heldige, at deres forældre selv tillader deres børn at danne egne holdninger, også her i landet, men her er det dog mere udbredt end i udprægede religiøse samfund. Alligevel bliver børn af socialdemokrater ofte selv socialdemokrater, børn af Venstre selv Venstrefolk, med flere eksempler.

Af selv samme årsag fortsætter værdipolitisk diskussion om kulturradikalisme. Det er almindeligt at individet tror de selv vælger, men sandheden er at det, for det meste, er en illusion.

Dog er det sandt, at nogle muslimer, såvel som alle andre, forsøger at udvikle sig selv med anden baggrund end deres opdragelse, men den vil altid ligge i baghovedet. Således er det korrekt at der findes velintegrerede muslimer med religøse klædedragter. I en politisk vedtaget konsensus, kan det imidlertid kun bruges til forståelse af individets personlige udvikling. Bruger man forståelsen til at indføre kulturradikal islam, ved eksempelvis at benægte, eller ignorere følgende eksempel, er man sandsynligvis selv et offer for ubevist opdragelse, hvor man skal være opmærksom på at dette blot er en af konklusionerne af religionssociologen Monique Hockes ph.d.-afhandling, som hun netop har forsvaret på Roskilde Universitet."

Den har intet med politisk konsensus at gøre. Det har dette herunder derimod:

"Jeg er desværre ikke den hellige kriger, politiet og medierne gerne vil gøre mig til. Men det bliver jeg måske engang."’

Said Mansour, kendt som boghandleren fra Brønshøj, er i Landsretten dømt til udvisning af Danmark, efter at have opfordret til terror. Det er første gang en dansk statsborger udvises fra Danmark.

Information interviewede i 2003 Mansour. I interviewet opfordrede Said Mansour til terror.

Lennart Kampmann

En PhD afhandling fra RUC baseret på ti interviews ? Really?

Med venlig hilsen
Lennart

Carsten Wienholtz, Hans Aagaard, Niels Christensen og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er ikke ret lang tid siden, vi fik en historie om muslimske kvinders problemer med enerådende mænd, skilsmisse og undertrykkelse.
Man må konkludere, at nogle er bedre i stand til at påvirke deres hverdag og argumentere for deres ønsker - hvilket jo bare er godt...

Jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde skulle opleve Information som ihærdig kolportør af religiøs røgelse. (Blot det ikke drejer sig om kristendom). Er man ved at lave et journalistisk modstykke til Kristeligt Dagblad?

Preben Haagensen, Hans Aagaard og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Steffen Jørgensen: "Mange gode muslimer mener også, at vantro enten skal konvertere eller halshugges."

Jo jo, det kan måske ikke helt benægtes.
Og mange af dem vil måske også gerne have indført sharialov med korporlige offentlige piskestraffe, og dødsstraf for apostasi, men her skal nman så huske på, at det positive element anses for at være, at hvor det før alt sammen var noget der blev presset ned over hovederne på de unge muslimer, er det for moderne muslimer faktisk noget de selv har valgt helt af egen fri vilje. For de unge muslimer handler det jo bare om at være en god muslim. De kan altid hente belæg i de religiøse tekster for, at det, de gør, er rigtigt.

De Ruropæiske lande har desuden også en lang tradition for, at man godt kan kritisere politikerne i vesten. Her i Vesten kan man brokke sig over de vestlige medier alt det man vil. Og man kan sågar tale nedsættende om både den kristne og den jødiske religion.

Men netop alt det er jo faktisk også 100% tilladt i Islam. Måske er derfor at Muslimerne er så fantatisk dygtige til at etablere og integrere sig i Europa?

Jesper Hansen

Bær over med mig. Min pc var ved at lukke for at update, så jeg følte mig nødsaget til at sende min post uredigeret. Suk.

Lennart Kampmann

Jeg er rasende skeptisk overfor folk der mener at tale med Gud.

Med venlig hilsen
Lennart

ulrik mortensen, Kaj Spangenberg, Hans Aagaard og Niels Christensen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Gad vide hvilken Gud de danske piger på universiteterne mener er grunden til deres resultater,

For at sige det ligeud, sødt, men det er patetisk. At noget så banalt som at tage uddannelse for at klare sig godt i livet skyldes religion. Artiklen understreger først og fremmest at de pågældende unge kvinder befinder sig alenlangt fra det danske samfund og de vesteuropæiske samfund i al almindelighed. Tror næppe at mange kvinder i den muslimske verden ser det lige på den måde.

Niels Christensen

@Lennart Kampmann

Det med de 10 er ok - det er jo religionsvidenskab, de må jo have problem med samples her i Danmark. Men i artiklen kunne det være spændende bare at høre en anelse om de 10's baggrund, det kunne have været spændende

Erik Karlsen

Ja, jeg undrede mig også over, at der kun skal 10 personer som baggrundsmateriale til en Ph.D.-afhandling. F.eks. ville de vel ikke have været irrelevant at inddrage andre grupper (også af muslimer) som sammenligning.
Hvis man i øvrigt er interesseret i at læse afhandlingen, kan man finde den her:
http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/23059/1/Monique_Hocke_2014_PhD_Disse...

Desværre er det korte, danske resume ikke beregnet for DF-folketingspolitikere (det er for tung læsning), og selve rapporten er på engelsk, så det vil nogle af de samme politikere vel sagtens have sig frabedt (hvis ikke forbudt)-

Touhami Bennour

Tro er ikke videnskab. Derfor trorsfrihed står I alle forfatninger verden over. Mennesker kunne ikke skabe liiteratur uden tro. Descartes sagde den berømte sætning: cogito, ergo sum- Og han mener lige meget hvordan han mener han tænker eller med hvad han tænker. Aristoteles mente han (tænker med hjerte) det er et spørgsmål som hører videnskab til. Vi ved ikke om det vi tænker alt kommer fra hjernen eller også hjertet deltager eller noget andet. Einstein siger imagination(forestilling) er vigtiger end tænkning. Altså problemet er ikke de begreber vi bruger men sammemhængen af teksten det er vigtig for at forstår noget. Men vi er ikke alle videnskabsmænd. I øvrigt det aktuelle spørgsmål der diskuteres meget er ikke egentlig religion men "Islamofobi" det er politik og det forsvinder ikke, det er kimerisk,og fantasier forsvinder ikke, det begyndte med Bush junior (dem og os) religion er ikke nyt? Men nytter det noget at "tro" på Islamofobi. hvis det er en "tro"så forsvinder det ikke. Den Nye definition af disse folk, der tales om I Islamofobi hedder "Ikke vestlige" det betyder "ikke noget" for kun vestlig existere , der findes ikke noget der hedder "ikke vestlig". det er politik og tro.

Når man læser disse indlæg, får man opfattelsen af, at mange slet ikke har personlige venner bland praktiserende og upraktiserende muslimer, samt at mange i øvrigt heller ikke har sat sig ind i religionen og dens op hav.

Egentlig er det ikke en religion, men snare en række anvisninger på, hvordan man for 1600 år siden burde leve sit liv. Disse anvisninger var givet af Muhammed, der både var regent og statschef. Og ligesom med kristendommen har religionen selekteret sig i flere retning
Der 2 forskellige mislimske hovedstrømme.

Interviewet af 10 udvalgte muslimske kvinder kan næppe kaldes for et forskningsresultat. Med så lavt et antal kan man få det svar man ønsker at høre. Men kald det et pilotprojekt og vent med at blæse det op i avisen ,kære journalist, til resultatet er bedre underbygget.

Nils Bøjden

"Tro er ikke videnskab. Derfor trorsfrihed står I alle forfatninger verden over. Mennesker kunne ikke skabe liiteratur uden tro. Descartes sagde den berømte sætning: cogito, ergo sum-"

Mennesker kunne ikke skabe liiteratur uden tro. ??? Sikke dog noget sludder.

Tro og tænke er i min verden 2 modsat rettede funktioner. Tro er overbevisning om det absolutte uden tanke, tænke er erkendelsen af at det absolutte ikke eksisterer og at man derfor må overveje selv.

At blande tro og at tænke sammen kræver en stærkere emulgator end papir. På trods af jesuitternes frembringelser.

Touhami Bennour

Nils Bøjden, jeg mener også "tro og tænkning er to forskellige ting. "cogito" Descartes mener med det " at udtrykker noget her og nu" det kan være drøm, litteratur og det kan være af den slags: "Descartes er et menneske" noget er sand og det kan bevises. For Descartes her cogito kan være hvad som helst , men er to forskellige ting alligevel, almingdeligvis.
Tro udtrykker ikke kun religion, des absolute men også fiction og narration: jeg tro det bliver solskin I morgen, og skriver en bog om det. Med det bliver regn fuld. Jeg tro at der finds en løve med tre fødder I Afrika. Men jeg kan ikke bevise det.
At tænke kan havde to eller flere betydninger, derfor jeg satte den I Cogito´s Descartes. Han mener også det Cogito, ergo sum betyder bare han siger eller drømmer om noget, det bekræfter at han er den person. At sige med Rimbeau(digteren) il faut changer la vie( at ændre livet) hvad er livet? . Jeg kan ikke se at der er et problem her.
For mig litteratur er fiction(tro) men videnskab er erfaring og forskning(tænkning) Som forsker(videnskab) jeg kan ikke sige: symaskine og paraplui, men det kan jeg som forfatter I littteratur.

Nils Bøjden

"Tro udtrykker ikke kun religion"

Nej, men religion er kun tro. Og de fleste af religioner tro på noget der i andre sammenhænge ville medføre en indlæggelse.

Patient: Jeg har en hemmelig ven der går og siger til mig hvad jeg skal gøre!!
Læge: M'okay. Nu skal du bare se. Vi har sådan nogle små piller og et specielt sted for dig at være.

Touhami Bennour

Ole olsen, Jeg er fuldstændig enig med dig og ´jeg har været det fra begyndelsen. Jeg er meget inde I filosofi men der er ikke plads her for at discutere filosofi- men hvis du vil du kan læse en bog der hedder: tiden og evigheden fra Prigogine.

Niels Bøjden:

Helt enig. Det er egentlig utroligt hvad 'man' accepterer i religioners navn, sammenlignet med ikke-religiøse udsagn der i princippet giver udtryk for det samme, men som medfører behandling eller frihedsberøvelse på ubestemt tid.

Nils Bøjden

"For mig litteratur er fiction(tro)"

Og igen viser der sig afgrundsdybe forkelle mellem det troende og det rationelle menneske.

For mig er skønlitteratur ikke tro, men erfaring, erkendelse og fantasi.

Touhami Bennour

Nils Bøjden, det er noget der hedder "logomachie" strid om ord. Logomachi er som mange gamle ord græsk ikke dansk, så, du skal accepetere det. Altså skønlitteratur er ikke fiction? men erfaring du siger, det kan godt være dine egne erfaring, men du fik dem I drøm alligevel.

Nils Bøjden

"det kan godt være dine egne erfaring, men du fik dem I drøm alligevel."

Nej.

"Logomachi er som mange gamle ord græsk ikke dansk, så, du skal accepetere det"

Acceptere hvad? At ordet er græsk?

georg christensen

Ny forskning, værdiløst ord forbrug. Zionisterne startede en ny "illusion", på et grundlag, som vi i dag alligevel ikke ønsker at forstå, kun kan gisne om. Med 10 bud startede de og blev hurtigt overtaget af den katolske "maffia", som muslimerne protesterede imod, og derfor detaljeret indskrev et nyt "regelsæt", som passede bedre til tiden de dengang levede i.
Muslimerne i en helhedsbetragtning er lige så værdige som kristne.

Begyndelsen for hele "molavitten" starte dengang, da Romerriget ikke kunne overvindes med voldelig "magtbegær", og derfor blev bekæmpet med "illusionsbeskrivelser", i dag kaldet reklamer.

I bund og grund, havde hele Europa nok i dag været Muslimsk, hvis ikke den katolske maffia havde overtaget, og blevet velsignet af guder og djævle af alle arter, i fyrster og kongelige og kajserlige klæder.

At ny forskning først nu finder ud af sammenhængen kan jeg kun grine af.

NB: Smid regelsættet , det lille, som kristendommen ikke er i stand til at overholde, og sammenlign det med det store regelsæt, som muslimerne heller ikke er i stand til at overholde.
I grunden er kristendommen langt bag efter muslimerne.
Mår jeg skriver "muslimer", er det "nutidens" muslimer jeg forstår som jeg også forstår nutidens kristne.