Læsetid: 4 min.

Nyt studie: Legalisering af medicinsk cannabis får ikke unge til at ryge mere pot

Et nyt studium, der har fulgt en million amerikanske teenagere gennem 24 år, viser, at legaliseringen af medicinsk cannabis ikke har fået flere unge til at bruge rusmidlet. Resultaterne kan overføres til Danmark, mener eksperter
En ældre kræftpatient bruger her medicinsk cannabis for at dulme smerterne fra sin sygdom.

En ældre kræftpatient bruger her medicinsk cannabis for at dulme smerterne fra sin sygdom.

Jakob Dall

29. juni 2015

I alt 23 amerikanske delstater har legaliseret cannabis til medicinsk brug, og det har i gennem årene fået mange til at frygte, at cannabisforbruget blandt landets teenagere ville eksplodere. Men et nyt omfattende studium viser, at det langt fra er tilfældet.

Forskere fra Columbia University i New York har analyseret survey-besvarelser fra over en million amerikanske unge i 48 delstater fra 1991 til 2014, og konklusionen er, at en legalisering af medicinsk cannabis ikke fører til et øget forbrug blandt unge.

»Vores konklusioner giver de stærkeste argumenter til dato for, at brugen af cannabis blandt teenagere ikke stiger, hvis en delstat legaliserer cannabis til medicinsk brug,« konkluderer Deborah Hasin, der er hovedforfatter til undersøgelsen.

Læs også: Debatten om medicinsk cannabis kører i udlandet

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
Søren Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jørgen VALENTIN

Chokoladekager har givet millioner af mennesker verden over kage-psykoser og misbrug, overvægt og død.
Nogen kan slet slet ikke styre det, andre spiser det en gang imellem og føler ikke noget behov for det.
Måske er det ikke kagen, men mennesket. Måske er det ikke det ydre objekt, men det indre i det enkelte menneske. Fjern og ulovliggør chokoladekagerne og så finder de et andet plaster som skal reparerer og lappe hullet i sjælen.
Bebrejd chokoladekagerne og skeerne og kagetallerkenerne for overvægtige danskere, eller kig på problemet i stedet for symptomerne.
Alle som taler for at cannabis og stoffer skal være ulovlige, har 'aktier' i narkobranchen.
De taler ikke på vegne af de syge eller misbrugerne. Der er for mange steder hvor forbruget falder når pengene tages ud ved at produktet lovliggøres, til at man kan ignorerer det og stadig påstå man taler på vegne af misbrugerne.
I den her debat, lykkedes det mange at tale på vegne af de kriminelle som tjener stygt på at produkterne er ulovlige, mens de forsøger at fremstille sig selv som om de taler på vegne af misbrugerne.
Hvis der er een ting vi skal have skaffet af vejen, så er det narkobranchen. Og vi ved godt der kun er een måde at gøre det på. Spørgsmålet er blot hvilken side er du på?
Taler du narkobaronernes sag og bakker op om ulovligheden, som sikre deres gevinster?
Eller taler du for at deres marked endelig neutraliseres?
Og så må man vælge det som man bedst kan leve med, med sin samvittighed.
God aften til alle. tjek www.fmcd.dk