Læsetid: 8 min.

På Samsø skal jorden købes fri til økologi

Mens gældstyngede danske landmænd giver op på stribe, og Folketinget har åbnet for store investorers opkøb af bedrifterne, er man på Samsø ved at etablere en lokal jordbrugsfond, der i samarbejde med forbrugere skal gøre det muligt for unge landmænd at fortsætte i erhvervet
Johannes Loeb og Anne-Christine Dittmann arbejder i drivhuset på økogården Ydunes Have på Samsø.

Johannes Loeb og Anne-Christine Dittmann arbejder i drivhuset på økogården Ydunes Have på Samsø.

Ulrik Hasemann

12. juni 2015

Den 1. juni var over 3.500 landejendomme sat til salg i Danmark. Til sammenligning var tallet i foråret 2007 under 1.000. Det viser portalen Boliga.dk.

Det er den såkaldte strukturudvikling og affolkningen af landdistrikterne, der hærger. Og som følge af den økonomiske krise med større fart end nogensinde. Sidste år lukkede i snit 2,5 landbrugsbedrifter hver eneste dag, så der nu kun er omkring 11.000 heltidslandbrug tilbage. Engang var der over 200.000. Til gengæld bliver de tilbageværende bedrifter stedse større. Og det spænder ben for generationsskiftet.

»I dag er det meget svært for en ung landmand at stille med tilstrækkelig kapital til at overtage et større landbrug. De er efterhånden blevet så store, at det er yderst kapitalkrævende at købe,« siger agronom Lone Andreasen, projektleder i Økologisk Landsforening.

»Selv om unge landmænd har sparet op, så kan det ikke matche, hvad et landbrug koster i dag. Problemet for mange er dertil, at de heller ikke kan låne til overtagelsen, fordi bankerne har brændt sig på tidligere investeringer i landbrug og derfor i dag er meget tilbageholdende.«

Kombinationen af krise og strukturudvikling er baggrunden for, at det store flertal i Folketinget – alle minus Enhedslisten og løsgængeren Uffe Elbæk – kort før jul vedtog en ændring af landbrugsloven, der åbner for, at enhver med penge nok kan købe danske landbrug. Som det hedder i den ny lovtekst:

»Et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab, et iværksætterselskab, et europæisk selskab (SE), en erhvervsdrivende fond, en alternativ investeringsfond eller et forsikringsselskab kan erhverve adkomst på en eller flere landbrugsejendomme i landzone.«

Læs også: Nye ejere i dansk landbrug

Loven ophæver samtidig den hidtidige grænse for, hvor stort et landbrug må være, og hvor mange ejendomme en enkelt ejer må eje.

De perspektiver, der herved åbner sig, udløste følgende kommentar i Politiken fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild:

»I praksis betyder det, at man sætter et skilt op med alle Danmarks marker og siger: Kom frit og invester i landbrugsjord i Danmark. Man sender det ultimative signal, at vi giver alle fuldstændig fri ret til at spekulere i landbrugsjord.«

»Det er en kedelig udvikling, at man reelt åbner op for, at danske landmænd kan blive traktorførere for udenlandske kapitalfonde.«

Mistænksomme banker

Det er bl.a. dette perspektiv, der nu får nogle til at gå nye veje. Søge nye modeller for dansk landbrugs overlevelse og udvikling i en bæredygtig retning. I dag kan f.eks. også forbrugere og borgere uden for landbrugserhvervet være med til at eje bedrifterne.

»Man vil gerne være med til at løse problemet på generationsskifte ved at se på nye ejerformer, nye finansieringsmuligheder og nye måder at organisere sig på,« siger Lone Andreasen.

Hun er projektleder på projektet Det Samfundsnyttige Landbrug, som Økologisk Landsforening har søsat.

»Målet er at skabe både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, samtidig med at rammerne og tilgængeligheden for den næste generation af økologiske landmænd forbedres,« hedder det i projektbeskrivelsen.

Det gør man ved at bistå interesserede landmænd rundt om i landet med at udvikle nye måder at organisere og drive landbrug på, herunder hjælp til at lave en handlingsplan og finansiere nogle af startomkostningerne.

»Nogle af dem, vi arbejder med, er på vej til en anden ejerform, andre har fokus på samarbejde med forbrugere, og atter andre skal handle om at indbygge sociale opgaver i bedriften,« fortæller Lone Andreasen.

I alle tilfælde drejer det sig om økologiske landbrug, der også tydeligt mærker presset fra strukturudviklingen, selv om det samlede økologiske areal vokser. I 2002 var der ifølge NaturErhvervstyrelsen 3.714 økologiske bedrifter, i 2013 var der 2.627.

Bankerne er specielt mistænksomme over for økologisk landbrug og har i følge branchefolk i en række tilfælde forsøgt at overtale økologiske mælkeproducenter til at overveje en tilbagelægning til konventionel produktion, selv om denne del af det økologiske erhverv i det meste af et årti har oplevet en bedre indtjening end konventionelle mælkeproducenter.

Fremtidssikring

Samsø er en af samarbejdspartnerne i Det Samfundsnyttige Landbrug. Øen i Kattegat, der i forvejen er selvforsynende med vedvarende energi, vil nu også fremtidssikre landbruget på et bæredygtigt grundlag. Det skal ske via en ny jordbrugsfond, kaldet SamsØkologisk.

»Det startede meget konkret med vores spekulationer omkring en ejendom i Alstrup, der har været drevet økologisk siden 1987, men hvor ejeren desværre døde alt for tidligt i 2008,« fortæller fondens formand Bent Degn, der selv sammen med sin hustru driver en økologisk gård med malkekvæg samt mejeriet Samsø Mælk, der laver økologisk smør og ost.

»Vi var alle sammen trætte af, at det er så svært at få sådan en gård på nye hænder. I fire-fem år blev den drevet af enkens naboer og venner, men så begyndte vi at diskutere, om ikke der var alternative måder. Vi havde hørt om steder i udlandet, hvor man har stiftet en fond til at frikøbe jorden, og vi sagde til os selv: Lad os se, om vi kan samle nogle mennesker om sådan et projekt.«

Så i 2013 stiftede en gruppe økologisk interesserede samsinger foreningen Økologisk Samsø som første skridt mod en fond.

Læs også: Der ulmer et oprør i udkantsdanmark

»Vi kunne se, at det samme problem som med gården i Alstrup vil opstå andre steder, når et generationsskifte bliver aktuelt,« siger Bent Degn.

Gennemsnitsalderen blandt økologiske landmænd på Samsø er ret høj, og når ikke flere i dag sætter gården til salg med henblik på at få den ny generation ind, er det formentlig fordi, der ikke er købedygtige unge landmænd.

»Samtidig ligger vi på Samsø faktisk under landsgennemsnittet med hensyn til økologisk landbrugsareal, og det kunne vi ikke have. Så også derfor har vi udvidet vores projekt om jordbrugsfonden fra at handle om at sikre en enkelt økologisk ejendom til at opkøbe så meget landbrugsjord på Samsø, som vi kan skaffe penge til, i takt med at bedrifter sættes til salg. Fonden skal så forpagte bedrifterne ud til unge landmænd, som vil lægge om til økologi.«

Man er nået så langt, at der er lavet vedtægter for den økologiske jordbrugsfond, etableret en bestyrelse og indsamlet en nødvendig grundkapital på 300.000 kr.

Pengene er både kommet fra samsinger og fra folk andre steder i landet med sympati for projektet. Nogle har ifølge Bent Degn indskudt 500 kr., andre op til 10.000 og den private Holkegaardfonden hele 150.000. Nu handler det så om at rejse kapitalen til at købe den første bedrift, gården i Alstrup, forhåbentlig inden årets udgang.

»Vi vil gerne gøre denne ejendom til en første case på, hvordan man gør. Hvordan skal f.eks. en forpagtningskontrakt se ud. Vi ønsker at give forpagterne gode vilkår, så de ikke bliver så hårdt spændt for og ikke hænger i suppedasen på samme måde som alle dem, der i dag skal ud og købe,« siger fondens formand.

At låne jorden

På gården i Alstrup er Johannes Loeb og Liza Vingløv Jensen i fuld gang. Begge unge landmænd, uddannede fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. Sidste år fik de lov at leje gården af enken efter den tidligere landmand, og nu driver de den under navnet Yduns Have som et økologisk planteavlsbrug på 14 hektar med over 100 forskellige afgrøder på friland og i drivhus. Også de håber, at jordbrugsfonden køber gården, og at de kan fortsætte som forpagtere.

»Jeg tror ikke så meget på den private ejendomsret og især ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo altid en bank, der ejer bedriften – man betaler bare renter og afdrag på et stort lån, som man aldrig bliver færdig med,« siger Johannes.

»Jeg tilhører en ung generation, som får tudet ørerne fulde af, at vi skal være omstillingsparate, og jeg ved ikke, om jeg vil være her om 30 år. Jeg kan meget bedre lide tanken om at få lov at låne et stykke jord og passe på det, så længe jeg kan gøre det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre bygger videre på det gode økologiske fundament, vi har været med til at udvikle. De værdier, jeg tror på, får lov at leve videre.«

Allerede inden jordbrugsfonden er klar til at købe Yduns Have, arbejder Johannes og Liza på at skabe nye, meningsfulde relationer med forbrugerne.

»Vi har en gårdbutik, vi samarbejder med nogle restauranter, men vi har også etableret, hvad vi kalder ’det fællesskabsstøttede landbrug’: Foreløbig 34 familier på Samsø har købt andele i årets produktion.«

Således kan man for et årskontingent på 2.250 kr. købe sig ret til en gang om ugen i sæsonen at hente seks enheder – f.eks. tre kilo kartofler og tre bakker tomater – på gården. Dertil kan man være med til at plante, luge, høste eller bare lave kaffe til folkene i marken, hvis man vil.

Så det fællesskabsstøttede landbrug handler om at købe sig andele i selve produktion, mens jordbrugsfonden som potentiel ejer af gården vil sikre fundamentet for en produktion.

Meningen tilbage i landbruget

Johannes Loeb tror, at denne type landbrug er vejen til at fastholde unge landmænd i erhvervet.

»Jeg har besøgt mange store, flotte bedrifter, hvor der produceres fantastiske mængder fødevarer. Men den, der har gården, sidder højst sandsynligt på et kontor det meste af tiden. Der produceres måske ikke så meget fra et menneskeligt eller socialøkonomisk perspektiv, og derfor er det job, som ikke mange gider at have. Vi bliver nødt til at tænke landbruget på en ny måde, så det både skaber værdi, er spændende og meningsfuldt,« mener han.

Johannes tror, at mange ældre landmænd på Samsø ville være klar til at stoppe, hvis bare der var en køber. Han tror også, at unge landmænds overtagelse er det, der kan sætte fart på omlægningen til økologi.

Bent Degn ser indsatsen for at frikøbe jord via lokale jordbrugsfonde som et alternativ til f.eks. udenlandske kapitalfondes opkøb af danske landbrug.

»Det skulle gerne være sådan, at det i hovedtræk er de lokale, der i fællesskab ejer jorden på Samsø. Det er den helt idealistiske tanke, som også handler om at lave nogle lokale økonomiske og ressourcemæssige kredsløb,« fortæller han.

– Hvad får man ud af at skyde penge i fonden?

»Ideen er, at man skal få noget andet end penge. Hvis man skal have samme forrentning som andre steder, så vinder vi ikke meget ved det. Vi skal altså finde nogle alternative goder ved at være med, og der sætter kun fantasien grænser. Vi skal vende tingene om i forhold til, hvordan vi er vant til at tænke,« siger Bent Degn og nævner særlige arrangementer, oplevelser, ophold, deltagelse i arbejdet og høsten som muligheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Vang Nielsen
  • Flemming Berger
  • Morten Kjeldgaard
  • Torben Selch
  • Niels-Simon Larsen
Anders Vang Nielsen, Flemming Berger, Morten Kjeldgaard, Torben Selch og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Siden jeg så en af de rigtig drevne økologisvindlere i fjernsynet (han havde både økologisk og konventionel drift på samme ejendom, og blev snuppet i at have brugt konventionelt foder til sin "økologiske" høns med denne bemærkning: "Ja det var et læs foder der var kørt til højre i stedet for til venstre - jeg kan jo ikke holde øje med alt - en beklagelig fejl.") har jeg synes at økologisk produktion burde være en lokal aktivitet.

F.eks. hele Samsø omlagt til økologi - og Gud nåde og trøste den øboer der så blev taget med et kilo kunstgødning, en flaske nikotin eller andet djævelskab.

Lene Christensen, Flemming Berger og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, om der mangler ferielejligheder på Samsø. Det gør der herude vestpå. Vi dækker en stor del af omkostningerne ved at udleje en kælder i byen og et lillebitte forpagterhus ved vandet. Måske kan man gøre det samme på økologiske gårde, hvis der er bygninger, som ikke bruges i driften længere.

Torben Arendal

Jorden skal tilhører os allesammen. Landmænd skal forpagte jorden fra borgerne som skal stille krav til landmændene. Derved slipper landmænd for at betale skatter af jorden og heller ikke prioritetsgæld til kreditforeninger for jorden.

Henrik Brøndum

@Torben Arendal

Lige præcis den model er næsten alle enige om fører til sult. Du må have dokumentation for praktiske erfaringer for at kunne fremsætte sådan et argument.