Læsetid: 3 min.

Politikere: Landbrugskvoter bør gælde hele Europa

Hvis klimaminister Rasmus Helveg Petersens forslag om kvoter for dansk landbrugs udledning af CO2 kan indføres på europæisk niveau, er flere partier positivt indstillet over for forslaget
Landmænd skal sænke deres CO2-udslip, mener Radikale. Men det skal kun ske, hvis det bliver gennem EU, mener Venstre.

Joachim Adrian

4. juni 2015

Man skal jo begynde et sted, og derfor er det også først et nationalt kvotesystem for landbrugets udledning af CO2, som klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) foreslår. Men han er parat til at diskutere forslaget med sine europæiske kolleger, hvis han efter valget fortsat er klimaminister:

»Jeg ser selvfølgelig helst, at kvoterne kommer op på EU-niveau, så de mest klimaeffektive landbrug kan udkonkurrere de mindst klimaeffektive landbrug. Det, tror jeg, også vil være udmærket for Danmark. Jeg ønsker, at dansk landbrug bliver det allerbedste, når det gælder udledning pr. produceret enhed. Jeg ønsker, at landbruget på den måde kan få en konkurrencefordel. Ved at gøre det på EU-niveau, sikrer vi, at der er en konkurrence mellem de forskellige produktionssteder, så produktionen bliver der, hvor den er mest rigtig for klimaet,« siger han.

Regeringspartneren Socialdemokraterne ser også »interessante perspektiver« i et europæisk kvotesystem:

»Kvotesystemer fungerer pr. definition bedre, jo større de er, så det er bestemt værd at undersøge muligheden for et system på EU-niveau. Alle lande skal reducere deres udledning af CO2, og hvis denne model kan stille dansk landbrug i en bedre konkurrencesituation, er det interessant,« siger Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne.

Forslaget om et kvotesystem for landbruget er udelukkende værd at arbejde videre, hvis det bliver på europæisk niveau, mener Venstres klimaordfører, Lars Chr. Lilleholt.

»Skal et CO2-kvotemarked fungere, er man nødt til at se på det i et europæisk perspektiv. Venstre anerkender, at der er en udfordring med udledningen af CO2 fra landbruget, men det løses ikke ad den nationale vej. Det skal løses ad den internationale vej. Men jeg undrer mig stærkt over, at Det Radikale Venstre nu er ved at påføre landbruget yderligere byrder. Det er ikke det, dansk landbrug har brug for i en tid, hvor store dele af landbruget ligger ned på grund af alvorlige økonomiske udfordringer,« siger Lars Chr. Lilleholt. Hos regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, vil man ikke afvise et kvotesystem:

»Vi deler ambitionen om at reducere landbrugets CO2-udledning, men jeg mener ærlig talt ikke, at vi har ret gode erfaring med at skabe et kvotesystem. Det er noget vrøvl, når man tror, at markedet er det bedste til at løse dette problem. Men vi er åbne og vil gerne forhandle om alle mulige metoder. Kan man få det til at fungere på EU-niveau, kan det da være godt, men der er mange andre metoder, der kan sikre den bedst mulige effekt,« siger Maria Gjerding, som til daglig arbejder som miljø- og klimapolitisk rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg og er kandidat ved folketingsvalget.

Rimelige krav for støtte

Ifølge forslaget fra Det Radikale Venstre er det nødvendigt, at det danske landbrug påtager sig et større ansvar for at reducere Danmarks CO2-udledning. Ifølge Rasmus Helveg Petersen har landbruget også en forpligtigelse til at gå forrest i det arbejde.

»Landbruget modtager store beløb i støtte, og derfor vil vi selvfølgelig gerne have det igen, at erhvervet hele tiden ligger i den bedste ende, når det gælder klimabelastning. Når man på den ene side støtter et erhverv, og på den anden side kan se, at det står for en stadig større del af vores klimabelastning, det gør lidt ondt. Derfor vil vi gerne stille nogle rimelige krav,« siger Rasmus Helveg Petersen.

I Verdensnaturfonden WWF er generalsekretær Gitte Seeberg tilfreds med, at der nu kommer et politisk fokus på, hvordan landbruget kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.

»Hvis vi skal nå vores klimamål, er der en kæmpestor uløst opgave på landbrugs- og transportområdet. Derfor er det på høje tid, at der er nogen, der for alvor vil gøre noget for at minimere landbrugets klimabelastning. Landbrugets udledning af CO2 kommer nemlig til at spille en større og større rolle i Danmarks klimabelastning, efterhånden som energisektoren bliver omstillet til vedvarende energi. Hvis vi fortsat skal have førertrøjen på klimaområdet, er det landbrugets tur til at bidrage til en grønnere fremtid,« siger Gitte Seeberg.

Ifølge hende har andre lande forsøgt sig med et lignende kvotesystem, som det Det Radikale Venstre og Rasmus Helveg Petersen foreslår.

»Det er en spændende tanke at lave et kvotesystem for landbrugets klimabelastning. Det er ikke en total ny idé – man har tidligere prøvet noget lignende i New Zealand, så vi ser frem til at se udformningen af det. Lige så vigtigt er det dog for WWF, at der tages fat i den meget voldsomme, indirekte klimabelastning, som dansk landbrugs forbrug af importerede foderprodukter er skyld i ude i verden,« siger Gitte Seeberg.

Landbrugets interesseorganisation Landbrug&Fødevarer afviser at kommentere forslaget fra klimaminister Rasmus Helveg Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Madsen

Et system til begrænsning af CO2-udslip kan kun virke hvis:

1) Det er verdensomspændende, idet det er et globalt problem.
2) Det både omhandler efterspørgsels- og udbudssiden.

Det, der bliver foreslået her, fejler desværre på begge punkter.

Det er essentielt "mere af det samme" som det kvotesystem i Europa, der på alle måder har spillet fallit nu.

Det er en alvorlig udfordring, og det er faktisk rystende, at vi ikke fra officielt hold kan finde på noget bedre end kvoter, der kun omfatter lande, der står for 20-25 pct. af det globale forbrug.

Divestment-bevægelsen har derimod fat i noget af det rigtige. I det mindste har de forstået, at man også skal se på udbudssiden, ellers sker der ikke noget. Lidt populistisk sagt :Stenalderen stoppede jo ikke fordi vi løb tør for sten....

Jeg kan godt forstå V og K's reaktion. Klimaministeren kan nemt foreslå sådan noget, det er jo ikke ham der skal køre traktoren ud af stalden ved solopgang og mælke 300 køer ved solnedgang, som i landbrugssæsonen som bekendt giver en 14 timers arbejdsdag.

Det danske landbrug er i forvejen (overvejende selvforskyldt) så dybt forgældet at det bankerne ikke kan overtage det fordi de i så fald også ville stå med ansvaret for den nationale fødevaresikkerhed samt eksportmarked, og de godt ved at de i så fald ikke ville kunne skabe nok profit på bundlinje til at tilfredsstille aktionærerne.

Så nej, et nationalt kvotesystem er ikke gangbart, ikke uden sikkerhedsnet for landbruget, og hvor meget mening ville et kvotesystem så give? Bortset fra at EU ikke ville tillade et nationalt sikkerhedsnet.

Der er kun den ene vej - det skal igennem EU. Så må de danske EU politikere jo bare i arbejdstøjet og gøre noget for deres løn.

Kaare Thomsen

så vil det også være dejligt hvis de bliver lavet pr dyr eller pr kg korn hvor meget co2 der må komme fra landbruget, frem for at der bare kommer at det skal ned med % tal, dansk landbrug ligger allerede i bunden så vil det jo ikke ramme dansk landbrug med de andre i EU vil kommer op på vores nivo

Selvfølgelig skal Europa samarbejde om klima - og flygtninge - Det er jo hele ideen med EU.
Og så til gengæld droppe så meget andet harmoniseringspjat.

Christian Holm

Er udledningen af CO2 fra landbruget virkelig så stort et miljø-problem?
Hvad med at kigge lidt på miljø problematikker der ikke er CO2 relateret – eller er det direkte diskvalificerende i kampen om opmærksomhed.
30% af Verdens fiskbare arter er kollapset – her er bare ÉT af mange fuldstændig nærværende og utvetydige miljø problemer som vi rent faktisk har mulighederne for at gøre noget ved.
Bare en tanke.

Steffen Gliese

Nej, for Guds skyld - ! Det er et af de bedste salgsargumenter for de danske varer i lange tider fremover.

Hvad får et menneske til at behandle en 8-10 kg tung gris på den måde?
Det er ikke en ting, det er et levende væsen. Ville du løfte din hund i det ene bagben?

June Beltoft, Morten Lind og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Det kan ikke undre, at svineavleren risikerer at blive "slagtet", af svinene, når han vender ryggen til.

Vi spiser jo heller ikke vores hunde. Den der gris kan ikke lære det tidligt nok at den bare er en skinke der stadig løber rundt.

Men ja, Jan Persson, godt set. Men så skulle du se hvordan Grønlænderne behandler deres slædehunde, man kan kun undre sig over at de overhovedet gider løbe for dem. Men så skulle du også se hvordan slædehundene behandler hinanden, eller hvordan grisene behandler hinanden, der passer landmanden ganske godt ind i billedet...

Det måtte da være en dag for DF, Dyrenes Frænder

Nu går der vist Facebook i kommentarerne. Hvad ved byboer om svin, altså de firbenede.
Da havemanden aflivede en due, som man nu gør, blev der seerstorm - fra byboer der kun kender naturen fra en lugtfri skærm.

Christian Holm

@curt og Jan
I virker TEMMELIG afkoblede fra den virkelige Verden.
Jeg løfter da tit mine børn op i et eller begge ben og giver dem en sving-tur. Det synes de er hyle-morsomt.
Nu overdriver I altså.