Læsetid: 3 min.

’Politikerne skubber ansvaret fra sig i spørgsmålet om sygehusmedicin’

15 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet vil ifølge regeringen sikre, at der både er råd til stigende medicinpriser og til at give andre områder et løft. Men eksperter fastholder, at medicinen alene vil sluge regeringens milliarder
4. juni 2015

Da SR-regeringen i går fremlagde udspillet ’Investering i fælles sundhed til alle’, var det igen med løftet om at ville styrke sundhedsvæsnet på en række områder med i alt 15 mia. kr. over de næste fem år. Men som Information skrev i weekenden, forventer flere sundhedsøkonomer, at merudgifterne til dyr sygehusmedicin alene vil sluge størstedelen – hvis ikke alle – regeringens sundhedsmilliarder.

Det fastholder Karsten Vrangsbæk, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet: »Der er en stor risiko for, at hovedparten af de ekstra tilførte midler frem til 2020 vil blive slugt af sygehusmedicin. Det betyder, at der formentlig ikke bliver meget til overs på de øvrige områder, regeringen siger, den vil prioritere. Med mindre de altså henter pengene ved at skære andre steder på sundhedsområdet.«

I løbet af valgkampens første uge har SR-regeringen fastholdt, at de 15 mia. kr. skal bruges til at løfte flere centrale sundhedsområder. Det er blandt andet stigende udgifter til sygehusmedicin, men også bedre behandling til kræft- og gigtsyge patienter samt at patienter med flere sygdomme fremover kun skal have én behandlingsansvarlig læge. Dertil kommer, at pengene skal finansiere stigende udgifter i sundhedsvæsnet som følge af, at yderligere 140.000 danskere vil være over 70 år gamle i 2020. Ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup er de 15 mia. kr. nok til at finansiere det hele, uden at der skal prioriteres i den dyre sygehusmedicin.

»Vi vil give flere penge, så der er råd til at købe den dyre medicin, uden man skal fyre personale eller foretage besparelser andre steder. Det er det helt centrale at sige. Vi sikrer, at der er penge til den dyre medicin. Det er præcis det, vi har gjort med den finanslov, vi har lavet og med de sundhedsudspil, vi har lagt frem. Her er pengene,« sagde han i TV-Avisen tirsdag aften.

Lukker øjnene

Men sundhedsministerens budget hænger ikke sammen. Det forklarer Michael Beck, professor i sundhedsøkonomi og leder af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet:

»Det er de samme 15 milliarder, regeringen fremlægger som løsningen på det hele. Men det er penge, der hurtigt bliver spist op af stigende udgifter til dyr medicin. Og så bliver man nødt til at fyre personale eller spare på andre områder. Hospitalerne skal jo have deres budgetter til at hænge sammen,« forklarer Michael Beck.

I weekenden skrev Information, at de forventede merudgifter til sygehusmedicin samlet set vil løbe op i 22,4 mia. kr. frem til 2020, baseret på den aktuelt forventede prisudvikling. Tallene skal tages med det forbehold, at det er svært at forudsige prisudviklingen længere frem end 2016, blandt andet fordi de stigende udgifter skal modregnes faldende udgifter til lægemidler, hvor patentet udløber.

Ifølge Danske Regioners Center for Sundhedspolitik, Økonomi og Socialpolitik er et mere præcist skøn derfor, at udgifterne til sygehusmedicin samlet set vil koste knap 17 mia. kr. ekstra frem til 2020 – men altså også mere end de 15 mia. kr., som regeringen har sat af til meget andet end medicin.

Løber fra ansvaret

Når regeringen ikke anerkender, at der er et prioriteringsproblem, skubber den ansvaret fra sig, mener Michael Beck:

»Ved at lukke øjnene for problemet, skubber man det videre ud i systemet. I stedet for at tage en åben diskussion om, hvilket sundhedsvæsen vi gerne vil have, bliver det op til det enkelte sygehus eller den enkelte afdeling at spare penge og skære. Jeg synes, det er en uretfærdig byrde at pålægge de ansatte i sundhedsvæsnet.«

Sundhedsminister Nick Hækkerup skriver i et skriftligt svar til Information, at det i de seneste år er lykkes med både de »nyeste behandlingsformer og mere kapacitet på hospitalerne«, men at regeringen nu også vil presse medicinalbranchen prismæssigt. Han foreslår, at »Norden eller EU køber medicinen fælles ind og på den måde kan »presse priserne«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Man kunne vel fjerne udgiften fra sygehusenes budget, og lægge den over i regionerne.
Regionerne skulle så opkræve skat eller pålægge befolkningen byrder. Så giver det også mere mening at have politisk valgte ledere.
Jeg vælger dertil skattemodellen, men søger også nye finansieringsveje, nye skattekilder. Ellers lader Vi jo de syge sejle i deres egen sø, imens de ansatte alle er ved pumperne for at skuden ikke skal synke.
Vi finder forhåbentlig en god løsning.

Man mærker, at man er nået den alder hvor et gavekort til apoteket - står højt på ønskelisten.

God dag der ude