Læsetid: 1 min.

Politisk Valgpost – dag 13: Konservative klar til at se på ydelser – og masser af afbrydelser

Anden halvdel af valgkampen er kommet forrygende i gang: Nyt skatteforslag fra Radikale og en energisk TV-debat mellem statsministerkandidaterne
8. juni 2015

Dagens nyhed

Mens alle de andre partier i blå blok afviser at regulere dagpengesatsen, er de Konservative og formand Søren Pape Poulsen klar. Det skriver Børsen. 

Ifølge nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeret er der for op mod 35 procent af dagpengemodtagerne et »relativt svagt økonomisk incitament til beskæftigelse«.

Samtidig er det omkring 11 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, hvor det ifølge beregningerne næppe kan betale sig for dem at arbejde.

»Hvis fakta er, at det for hver tredje dagpengemodtager ikke kan betale sig at arbejde, så skal vi fordomsfrit sætte os ned ved et bord og finde en løsning på det. Enhver kan jo se, at det er uholdbart. Så kan det godt være, at vi skal kigge på dagpengeydelserne,« siger Søren Pape Poulsen til Børsen.

Før vi ramte mandagen, brugte de Radikale endnu en weekend til at komme med tanker om en skattereform. Forrige weekend handlede det om boligskatten. I denne weekend var det topskatten. For i alt 13 mia. kr. vil Morten Østergaard sænke topskatten og hæve beskæftigelsesfradraget. Det fortalte han til Berlingske

Dagens tal: 27

Antallet af gange Helle Thorning-Schmidt ifølge BT afbrød Lars Løkke Rasmussen i TV-debat på DR1 søndag aften.

Hvis man ikke zappede væk undervejs i TV-debatten mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, men i stedet holdt ud i alle 60 minutter, oplevede man ifølge BT, at Helle Thorning-Schmidt afbrød Lars Løkke Rasmussen 27 gange, mens Løkke afbrød Thorning fem gange.

Hvem, der fik mest ud af debatten, er vist en smagssag. Fra forskningen ved vi, at TV-debatten med partiledere sjældent flytter mange stemmer - de bekræfter i stedet en i, at man har valgt den rigtige kandidat og parti.

Dagens overraskelse

I gossip-afdelingen finder vi dagens overraskelse: Selv om valgkampen går ind i den intensive fase, hvor valgdagen nærmer sig med hastige skridt, havde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) fundet tid til en glædelig, privat begivenhed: Han skulle giftes! 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Begriber ikke, hvorfor den slags dueller har nævne værdi betydning for et politisk valg... Men da fløjene nærmest står fifty-fifty i dansk politik som så ofte før er det tæt på, at en sølle stemme kan tippe valget.

Så husk at stem (hvis du stemmer rød blok he he). Din stemme kan faktisk være afgørende.

Robert Kroll

De færreste vil kunne mærke forskel i dagligdagen på, om der er en rød eller blå regering.

Og det er da fint, hvis Danmark fortsat kan regeres på en måde, så flertallet hen over midtan ( altså minus yderpartiernes vælgere) føler sig godt tilpas og føler, at der er plads til alle i vores lille og (objetivt set) velfungerende land.