Læsetid: 2 min.

Politisk Valgpost - dag 22: Unge, røde vælgere, »karaktermord«, Linse Kessler og Yahya Hassan

Det er dagen-før-dagen! Og nu bliver det virkelig beskidt. ‘Karaktermord‘ og udenomssnak, mens en helt tredje kandidat til statsministerposten - måske - har meldt sig
17. juni 2015

Dagens nyhed

Mens den 18. juni kommer tættere og tættere på, bliver tonen i dansk politik hårdere og hårdere.

Nu mener transportminister Magnus Heunicke (S) i Berlingske, at det ser ud til, at Lars Løkke Rasmussen (V) drysser milliardgaver ud over de valgkredse, hvor Løkkes støtter fra formandsopgøret er opstillet.

»Jeg har bidt mærke i, at der de seneste uger er faldet nogle meget store lunser fra Lars Løkkes Rasmussens hånd. De venstrepolitikere, som Lars Løkke har været gavmild overfor med lunser i deres valgkreds, er jo pudsigt nok de selvsamme politikere, som holdt med Lars Løkke, da han var ved at blive væltet som formand. Jeg frygter, at Lars Løkke bruger det her til at betale tilbage til de personer, som hjalp ham under formandsopgøret i Venstre, og det er rent ud sagt vennetjenester,« siger Magnus Heunicke til avisen.

»Det er absurd at se en minister falde ned på så lavt et niveau. (...) Jeg synes, at Socialdemokraterne har bevæget sig ned på et uhørt lavt niveau i forhold til, hvad vi har set tidligere i dansk politik,« svarer Inger Støjberg, som mener, at sagen er et udtryk for, at Socialdemokraterne fører en personorienteret kampagne mod Løkke.

----

Så du ikke TV og DR1 i aftes, gik du glip af »Demokratiets Aften«, hvor de ti partiledere diskuterede diverse emner. Helle Thorning-Schmidt rundede debatten af med understrege, at der ikke bliver nogle problemer for Socialdemokraterne med at få de Radikale til at makke ret, hvis der skal skrives et nyt regeringsgrundlag for en SR-regering.

»Jeg skal nok få styr på De Radikale«, sagde hun i debatten.

Efterfølgende forsøgte TV 2 at få statsministeren til at uddybe, hvordan hun ville få styre på regeringspartneren. Vurdér selv, om det lykkes at få et svar på det spørgsmål her: 

Dagens tal: 52,7

Procenttallet til rød blok, når unge mellem 18-29 år stemmer.

Selv om det nyligt afholdt Skolevalg gav de borgerlige partier en stor sejr, tyder noget på, at ungdommen er rødere end antaget. Partierne i rød blok ville i hvert fald få 52,7 procent af stemmerne, hvis de unge mellem 18 og 29 år skulle sammensætte Folketinget. Det viser en analyse foretaget af Wilke for Jyllands-Posten. 

»Der har været en delvist fejlagtig fornemmelse af, at ungdommen ikke var så rød længere. I 1990’erne var de 18-29-årige mere blå end røde, men i 00’erne har det svinget frem og tilbage. Det, man ser i målingen her, er, at de unges stemmer er spredt meget ligeligt ud på partierne,« siger Rune Stubager, professor og valgforsker på Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Dagens overraskelse

Officielt er der kun to statsministerkandidater: Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Men uofficielt turnerer Linse Kessler rundt til diverse politikere for at få gode råd til, hvordan hun kan blive statsminister. Men Linse Kessler mangler åbenbart opmærksomhed (!), så derfor besøger hun Yahya Hassan, opstillet som løsgænger for Nationalpartiet i Østjyllands Storkreds, for at få et par tips og tricks fra den kendte digter. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heunicke taler hurtigere end han tænker. Hans angreb på Løkke for at favorisere støtterne fra sidste sommer, holder ikke. Fx siger Heunicke om Hærværksmotorvejen, at dens linieføring skyldes hensynet til Trolex og Vejleådalen, og at den derfor flyttes vestpå. Derved understøttes den linieføring, som partiets trafikordfører, Kr. Pihl Lorentzen, ønsker. Kr. Pihls valgkreds gennemskæres af Hærværksmotorvejen - og Pihl var én af dem, der sidste sommer undsagde Løkke.
Venstres støtte til en havnetunnel i København er ikke af ny dato, det har man ment i mange år, også før Martin Geertsen kom i Folketinget. Et projekt, som store dele af Socialdemokratiet og den højredrejede del af fagbevægelsen, er varme tilhængere af.
Men det er da korrekt, at Venstre ofte bruge store projekter til at bestikke utilfredse vælgere, og/eller få dem til at holde kæft.
Således blev det vedtaget - af alle partier undtagen EL - at anlægge en motorvej Herning-Holstebro for at lukke munden på en masse utilfredse Venstre-vælgere i det vestjyske. Her imødekom SD Venstres krav om den absolut dyreste linieføring, der forøgede udgifterne med over 1 mia kr.
Så når Heunicke søger at ramme Venstre, så risikerer han at blive ramt af sin egen boomerang., således som det også sker denne gang.

leif tullberg

POLITIK ER HOLDNINGER OG PRIORTERINGER,

DERFOR FORSTÅR JEG IKKE AT TRE MILLIARDER KAN UDLØSE EN TOTAL HYSTERISK
KAMPAGNE FRA RØD BLOK,

SUPPORTET AF 80 % AF JOURNALISTERNE,

NÅR MAN VED AT DEN DANSKE STAT HAR VEDTAGET BUDGET PÅ CA. 1095 MILLIARDER I

2015 OG HERAF ER 482 MILLIARDER TIL SOCIAL BESKYTTELSE, SAMT 170 MILLIARDER TIL
kontanthjælp:

Når hysteriet har nået anselige højder, er det ikke mindst på grund af 80 % af Journalisterne ikke har fokus
på bolden,

Men i stedet ivrigt hjælper rød blok med at gå efter manden.

De udfordringer der er i dagens Danmark kan løses ved at få flere i arbejde og færre på overførsel.

Det betyder ikke at alle 2.2 millioner på overførsel skal i arbejde,

Men de 119.000 kontanthjælpsmodtagere der er job og arbejdsparate skal hjælpes
hurtigt i gang, gerne håndholdt hvorfor det?

Jo hvis det kan lykkes at få dem i arbejde kan der flyttes et to cifferet

milliardbeløb tilbage til mere velfærd til de ældre og svage der har behov og

mere service på sundhedsområdet, samt mere vækst i det erhvervsliv vi alle skal
leve af.

Hvis der udover dette findes

andre job reserver der kan og vil ind på arbejdsmarkedet så lade os kigge på
dette.

Jeg har lige set en

undersøgelse der viser at den store gruppe ældre der er på vej nu er mere
selvhjulpne og har bedre pensioner end før, så de længere kan klare sig selv:

Gruppen af borgere fra 65-70 år bidrager med 28.000 kr. pr år til fællesskabet,
dem fra 71-75 år med 0 kr.

Det trækker den modsatte vej af de store skræmmebilleder om den såkaldte ældrebyrde”

Det er sådanne ting vi burde drøfte og ikke en minimal forskel på tre milliarder”

Som jo er et klart signal om at den offentlige sektor ikke skal vokse, men effektiviseres.

Allerede nu er rød bloks økonomi skredet der mangler 9 milliarder i togfonden og der mangler 6 milliarder på
flygtningeområdet”

Men dette er jo udsving som man jo løbende må justere og prioriterer siger Bjarne Corydon”

Hvad er forskellen på rød og blå blok?

Begge parter vil det jo godt for alle, men hvor rød blok vil ekstra brandskatte dem som tjener mest,

Så vil blå blok lade folk beholde flere af deres egne penge,

Samt overfører frigjorte midler til vækstfremmende foranstaltninger.

Der køres skræmmekampagnerfra rød blok og fagforeningerne om fyringer af 25.000 i det offentlige frem til
2025?

Men de fire år rød blok har været ved magten har de fyret 12.000 offentlige ansatte??

Det har åbenbart været nødvendigt for den røde regering, men fyringer er jo ikke et mål i sig selv,

Der ligger stadig flere tusinde syge og svage på hospitalsgangene og pulterkamrene,

På trods af HTS og socialdemokratiet lovede ved sidste valg at dette ikke ville ske.

Men et middel til få effektiviseret sektoren:

Der 816.000 offentlige ansatte”

Jeg tror ikke at der behøver at ansættes flere,

Men måske skal der heller ikke være færre”

Men optimering og god ledelse kan gøre meget.

Hvis det offentlige konstant brugte bedste praksis"

Tror jeg at vi kunne få syge og svage væk fra hospitalsgangene,

Jeg tror der kunne omprioriteres, så dem der har brug for hjælp kunne få den og
dem der er selvhjulpne kan klare sig selv.

Måske skal vi vurdere om vi alle automatisk skal have ret til folkepension.

(jeg og flere som mig kunne godt)

Arbejdsmarkedspensionen der

blev indført ved trepartsforhandlinger for 25 år siden har gjort at mange
tusinde kan klare sig uden offentlig hjælp og pension,

Hvor meget kan der spares på dette, så pengene overflyttes til dem der har
behov ”

Et udgiftsstop betyder ikke fyringer eller nedskæringer.

Tværtimod kan kommunerne og andre offentlige instanser have præcist det samme

antal ansatte og købe nøjagtig de samme varer som før med Udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner.

Med budgetloven er der fra og

med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

Udgiftslofterne fastsættes løbende for en 4-årig periode på baggrund af de
mellemfristede fremskrivninger.

Finanspolitikken i 2014 og 2015 er fastsat i overensstemmelse med de
gældende udgiftslofter.

Dette er taget fra regeringen budget 2014/15 så udgiftsstop er ikke fremmed for HTS og regeringen..

Så hvad er det lige som HTS og socialdemokratiet har så travlt med at kritisere LLR og blå blok for”

Du ønskes en god onsdag,del gerne jeg er sikker på at du stemmer på det du tror på.

-o:)-o:)-o:)

Steffen Gliese

Danmark har det store problem, at folk lytter for meget til "eksperter" i stedet for at lytte til erfaring og sund fornuft. Jeg kan ikke tro, at nogen på noget tidspunkt har taget "ældrebyrden" alvorligt - det rangerer på linje med diverse svingende meldinger på sundhedsområdet: ikke substantieret. Statistiske forekomster kan man ikke pejle efter, for i virkeligheden løser ting sig uafhængigt af talgymnastikken ude i virkeligheden. Det, politikere skal, er at sørge for, at folk ikke kommer på skideren, for velfærdssamfundets opgave er at stille alle lige - ikke økonomisk, men mulighedsmæssigt, så folk har krav på et vist rådighedsminimum, der ikke skal være for fedtet.
Der er jo reelt set ikke materielle grænser i vores samfund for, hvad vi kan efterkomme af behov, hvis det er nødvendigt, kan vi inddrage reparation og genanvendelse af grundstoffer og mineraler, tøj m.m.

Preben Haagensen, Anne Eriksen og Jakob Bonde anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- og man skal altså aldrig lade bogholderen bestemme, for så er alting altid for dyrt til at give sig i kast med. Lad bogholderen have sit hyr med at få bukserne til at holde efterfølgende.

Kære Inger Støjberg.
Naturligvis føres der en personorienteret kampagne mod hr Lars Løkke Rasmussen.
Årsagen er at jeg anser det for meget alvorligt hvis en så karakterafvigende person bliver statsminister - idet bemeldte person ved flere tidligere lejligheder klart har vist at han mangler "den bremse" i sin psyke der er nødvendig at have i stillingen som statsminister.
Med venlig hilsen

Anne Eriksen, Flemming Berger og Alf Blume anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Pudsigt at angreb på Løkke er karaktermord, når angreb på Thorning - jf. Botox og "det er sgu ikke et normalt parforhold" - er... ja, hvad var det lige? Finker, der røg af panden?
Finker kan man nemlig bare "trække tilbage" - eller "beklage" - som om de så aldrig har været sagt.
Jeg finder det en kende hyklerisk - de har vist ikke meget at lade hinanden høre...

Alf Blume, Elisabeth Andersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar