En ny uge er skudt i gang, og kampen fortsætter efter, at Thorning og Løkke søndag aften havde deres første head-to-head-debat i fire år. Den vender vi tilbage til...
Dagens nyhed
Ved finanslovsforhandlingerne sidste år var den helt store udfordring, hvordan centrum-venstre partierne kunne finde den nødvendige finansiering til stigende asyludgifter. Den post i statsbudgettet voksede i takt med antallet af asylansøgere var i gang med at stige, og det har været praksis, at man finansierer de ekstra asyludgifter ved at reducere i udviklingsbistanden. Men det var SF og Enhedslisten ikke meget for. Det lykkedes dog at lande en aftale, men genvinder Helle Thorning-Schmidt regeringsmagten, venter en ny udfordring, når der til november skal forhandles en finanslov for 2016. Jyllands-Posten fortæller nemlig i dag, at regeringen forventer en endnu større regning til næste år
Selv om Socialdemokraterne sammen med de Radikale netop har fremlagt, hvordan man vil bruge ekstra 39 mia. kr. frem mod 2020, er der ikke sat yderligere midler af til asyludgifterne.
Dagens tal: 38 pct
Antallet af danskere, der ifølge en Megafon-måling mener, at Løkke klarede sig bedst i debatten med Thorning.
Målinger her, der og alle vegne. TV2 lavede også en måling blandt godt 530 respondenter, da Thorning og Løkke debatterede i et nyt TV-studie foran Christiansborg. 52 procent kårede Thorning som vinder, men afstemningen sluttede omkring 35 minutter inde i debatten, og i den sidste del var Løkke bedst, så på den baggrund er 38 procent nok ikke så ringe endda.
Dagens overraskelse
Længe har pensionsalderen været et emne, som kun de Radikale har ønsket at diskutere i valgkampen. Her har det handlet om, at vi skal trække os senere tilbage fra arbejdsmarkedet. En holdning, der af blandt andre finansminister Bjarne Corydon (S) er blevet affærdiget med bemærkningen: Det er velkendt radikal politik.
Nu er der dog socialdemokraterne, som overraskende ønsker at diskutere pensionsalder. Det er bare omvendt af de Radikale: Socialdemokraterne vil trække sig tidligere tilbage. Det siger i hvert fald en række socialdemokratiske folketingsmedlemmer til Politiko.dk
Ideen om, at alle skal gå på pension på samme tid er lige så tåbelig som ideen om at alle lærer at gå på samme tid. Vi får heller ikke den samme karakter i matematik i folkeskolen.
Politik handler mere og mere om, at vi alle skal laves om til små legoklodser, som man frit kan flytte rundt på.
Hvornår kommer politik til at handle om at skabe en livsverden for mennesker.
Den dag der er 2 partier, - og de internt er enige om alt - så er det på tide at lade Danmark slippe kontinentalsoklen og flyve ud i orbit.
U - enighed skærper tanker og styrker mangfoldige beslutningsprocesser.
Hurra for den livsnødvendige udvikling af UENIGHEDSKULTUR og komplexiteter.
Please journalister - mangfoldiggør tusindvis af nuancer og myriader af ufærdige tankegange.
Omkring asyludgifterne, så betyder sagsbehandlingstiden, at der må forventes at være flere, der får asyl i 2015 end i 2014, selvom antallet af nye asylansøgninger ser ud til at falde til det halve. Det får selvfølgelig betydning for udgifterne i 2016. Men med mindre der kommer et nyt asylboom som det i sommeren og efteråret 2014, hvilket ingen jo kan vide noget om, så er det en engangsudgift, der stort set stopper efter 2016.