Læsetid: 10 min.

Racisten der blev flygtningenes ven

Martin Zeissler var med egne ord ’en slags racist’. Men da de syriske asylansøgere kom til Nordborg på Als, forandrede de ham, akkurat som de forandrede byen. Ikke alle er dog lige positive over for de nye fremmede
Martin Ziessler var ikke meget for, at syrerne skulle komme til byen. Han er ikke den typiske flygtningeven, som alle de frivillige danskere, der i de seneste måneder har dannet netværk for at hjælpe den syriske borgerkrigs ofre. Han har aldrig lavet frivilligt arbejde. Til gengæld var han bange for, hvad syrernes tilstedeværelse ville betyde for en by som Nordborg med omkring 6.000 indbyggere, for børnene og de unges færden, for tyverier og slagsmål

Martin Ziessler var ikke meget for, at syrerne skulle komme til byen. Han er ikke den typiske flygtningeven, som alle de frivillige danskere, der i de seneste måneder har dannet netværk for at hjælpe den syriske borgerkrigs ofre. Han har aldrig lavet frivilligt arbejde. Til gengæld var han bange for, hvad syrernes tilstedeværelse ville betyde for en by som Nordborg med omkring 6.000 indbyggere, for børnene og de unges færden, for tyverier og slagsmål

Ulrik Hasemann

11. juni 2015

»Mr. Martin, Mr. Martin!« Når man er flygtet tusindvis af kilometer, har passeret Middelhavets blå kirkegård og landet i en lille by på en af Danmarks sydligste øer, så kan ens liv pludselig ende i hænderne på mennesker, for hvem flygtninge ikke har været lig med meget andet end ballade.

Martin Zeissler kigger på den DSB-rejseplan, som 29-årige Khaled Al-shalabi holder foran ham, efter den unge syrer har råbt ham an på gaden. Khaled Al-shalabi har ventet længere end de fleste syrere på udslusningscentret i Nordborg på Als. Nærmere bestemt lejlighedsbyggeriet på Th. Brorsensvej, der stod til at blive revet ned, men nu har huset over 2.000 syriske flygtninge siden oktober sidste år. Khaled Al-shalabi og en gruppe syriske mænd, der har fået asyl i Danmark, har lige fået at vide, hvor de skal tilbringe de næste mange måneder af deres liv. Khaled Alshalabi skal til Skanderborg. Næste dag bliver han sat alene på et tog, og Martin Zeissler gennemgår rejseplan og togskift med ham. De andre står med rejseplaner til steder, de for få timer siden ikke anede eksisterede. Vordingborg, Furesø eller Gram.

De griner og finder deres nye hjem på Google Maps, mens de pakker kasser ind i plast foran rækkerne af boligbyggeriets garager. Engang holdt middelklassens bilpark her. Nu står der flyttekasser. To styk pr. syrer. Et startkit til en tilværelse i Danmark.

Martin Ziessler var ikke meget for, at syrerne skulle komme til byen. Han er ikke den typiske flygtningeven, som alle de frivillige danskere, der i de seneste måneder har dannet netværk for at hjælpe den syriske borgerkrigs ofre. Han har aldrig lavet frivilligt arbejde. Til gengæld var han bange for, hvad syrernes tilstedeværelse ville betyde for en by som Nordborg med omkring 6.000 indbyggere, for børnene og de unges færden, for tyverier og slagsmål.

»Jeg fulgte ikke meget med i det om Syrien og tænkte, at det var terrorister og ballademagere, der kom. Jeg var nok en slags racist. Når integrationen altid har fejlet i vores land, så kan du ikke undgå at blive andet end racist. For så er det altid flygtninge og indvandrere, der får skylden, når der bliver lavet noget,« siger 41-årige Martin Zeissler.

Men noget er sket. Fra Martin Zeissler arrangerede et borgermøde om flygtningenes ankomst til byen, og præsten efterfølgende bad ham om at samle en gruppe frivillige til at tage imod dem. Og så til i dag.

»Jeg har fået bearbejdet min angst for det fremmede,« er hans egen forklaring på, hvorfor han har ændret opfattelse. Martin Zeissler kunne ikke længere drømme om at stemme på Dansk Folkeparti, som han gjorde ved kommunalvalget, griner han og tjekker sin mobil. Selvom han egentlig er stoppet med at være hele integrationsindsatsen i Nordborgs selvudnævnte frontfigur, er der stadig bud efter ham.

»Good morning Martin. I am an syrian refuge in denmark. From 30 days I got agreement with my family reunification and send to dansk flygtningehjælp. Until now I didn’t get any answer from them. I don’t know what shold I do now?« SMS’er en syrisk flygtning til Martin Zeissler, der aldrig tidligere har mødt manden.

»I call dansk flygtninge hjælp for you, do you have a cpr number,« svarer han.

Martin Zeissler er racisten, der blev flygtningeven, og hans ry er begyndt at løbe ham i forvejen.

På aktivitetscentret i Nordborg underviser AOF flygtningene i dansk. En gang imellem får lærerne blomster af de syriske flygtninge, når de skal videre til de kommuner, hvor de skal bo permanent

Ulrik Hasemann

Udlændingevalget

Udlændinge har før været et tema, der kan vindes og ikke mindst tabes valg på. I Nordborg blev de ikke spurgt, om de ville huse et udslusningscenter. Det blev de heller ikke i Sønderborg, da den nedlagte kasserne blev omdannet til asylcenter med plads til 800. Men det er lige her, ude i de kommuner, der skal huse asylansøgere og asyltagere, at valgets udfald og partiernes politik vil få mærkbare konsekvenser for både borgere og flygtninge.

I denne uge er udlændingedebatten for alvor blevet det altdominerende tema i valgkampen, og Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke, fremlagde efter en omgang mundhuggeri med Helle Thorning-Schmidt om asyltal i søndagens duel på DR, et integrationsudspil, der bød på nye stramninger.

Trods Socialdemokraternes imødekomne modtagelse tegnes der med Venstres udspil en ideologisk front mellem det borgerlige parti og de socialdemokratiske modstandere.

Fronten kan overordnet gøres op i den linje, som statsminister Helle Thorning-Schmidt har lagt signatur til på busser landet over, og som vil sende alle flygtninge og indvandrere i virksomhedspraktik eller nyttejob, så ingen går passive i mere end fire uger. Heroverfor står Venstre, der vil indføre en »integrationsydelse« for flygtninge, som svarer til SU samt et »optjeningsprincip« for børnecheck og folkepension. Derudover skal flygtninge kun kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark, hvis de »arbejder, taler dansk og er reelt integrerede i det danske samfund«, som det hedder i Venstres udspil.

Læs også: Det danske riges frygt og elendighed

I Sønderborg Kommune, som Nordborg hører under, er man imidlertid allerede gået den røde vej. Ifølge borgmester Erik Lauritzen (S) har man været »fremsynede« og sørger for, at alle asylansøgere får lavet en ressourceprofil, der kortlægger deres sprogfærdigheder, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfaringer. I samarbejde med områdets virksomheder og med Danfoss i spidsen bliver flygtninge desuden sendt i en uges praktik.

Sønderborg Kommune har været blandt dem, der har modtaget flest flygtninge, som følge af det stigende flygtningepres på Europa. Men Erik Lauritzen beklager sig ikke:

»Vi kigger på deres kompetencer for at se, om der er noget, der kan sættes i spil, og som vi har brug for i Danmark eller her i Sønderborg. Vi kan jo ikke bestemme, om de skal bosættes her bagefter, de er blevet visiteret. Men vi vil gerne give dem en god oplevelse af Sønderborg og vores virksomheder og håber, at hvis de bliver i Danmark, så vender de tilbage hertil og tager nogle af de job, som vi får svært ved at besætte på et tidspunkt.«

Ikke bange for DF

Der var ellers mange skrækscenarier og rygter, da flygtningene begyndte at komme til Nordborg og Sønderborg. Om hvordan det ville gå, om pigerne ville blive voldtaget, og om hvor mange butikstyverier, man skulle have, fortæller borgmesteren.

»Men det er gået helt fantastisk. Og der har ikke været og er absolut ingen problemer. Nogle har haft bekymringer om, hvorvidt flygtningene tager job fra dem. Men det er der ingen fare for. De må ikke tage regulære job. Og jeg synes også den bekymring mest kommer fra Dansk Folkeparti her, som stadig håber på at kunne score nogle point på udlændinge,« siger Erik Lauritzen. Han er dog ikke er det mindste bange for at miste stemmer til DF, der ellers står stærkt i det sønderjyske.

»DF får et godt resultat her os, men det gør de i forvejen, og de får ikke flere stemmer på grund af det her. Dem, der lader sig lokke af deres politik, de er blevet lokket. Tværtimod er der mange i vores område, der har sagt, at der faktisk er kommet noget godt ud af de asylansøgere, vi har modtaget.«

Så nemt tager den mangeårige socialdemokrat, Joan Larsen, det nu ikke. Hun bor i Nordborg og har startet facebookgruppen ’For os der også har en mening om Nordborg og Sønderborg’. Det gjorde hun, fordi hun blev vred over at blive kaldt racist, fordi hun har en anden holdning til flygtninge.

»Nordborg blev jo delt, og folk blev så meget uvenner, at de ikke kunne tåle at se hinanden bagefter. Derfor lavede jeg den gruppe, så folk kunne se, at der er mange, der har samme holdning,« fortæller hun. Joan Larsen tror heller ikke på borgmesterens forsikringer om, at der ikke bliver taget noget fra nogen.

»Jeg er bare en almindelig arbejder på gulvet, der reagerer på, hvad der sker omkring mig. Jeg er ikke tilhænger af DF og har selv stemt Helle Thorning ind, men jeg kan ikke identificere mig med partiets politik længere. Socialdemokraterne har ført en borgerlig reformpolitik, som har ramt de svageste – vi har unge, der er blevet voksne under krisen, og ikke kan få en praktikplads. Danfoss og min egen virksomhed har fyret, og der er ansat vikarer i stedet for. Der er skåret ind til benet i vores velfærd, og jeg oplever bare ikke, at der er mere at være solidarisk med,« siger Joan Larsen, som ikke mener, at integrationen er lykkedes hidtil, fordi så mange flygtninge og indvandrere, der har været her i årevis, stadig går arbejdsløse.

»Jeg synes også, vi skal hjælpe folk i nød. Men der er jo ikke job til de flygtninge og indvandrere, der er her i forvejen,« som hun siger. Og så er der de radikale muslimer, som manden fra Århus, der opfordrede muslimer til ikke at stemme, og går ind for sharia,

»Jeg ved godt, at alle ikke er som ham. Men man bliver bange for vores børns fremtid. Jeg tør ikke sidde den slags overhørig længere. Denne gang aner jeg bare virkelig ikke, hvad jeg skal stemme. Jeg ville ønske, der var en løsgænger fra Socialdemokratiet, som ville stoppe tilstrømningen og så derudover føre socialdemokratisk politik. For de borgerliges vej med at sænke ydelserne er også helt hen i hegnet. Det stopper jo ikke nogen,« siger hun.

Til gengæld må Joan Larsen give både Martin Zeissler og borgmesteren ret i, at der ikke er ballade i Nordborg med flygtningene.

»Tingene har udviklet sig fra starten. Der skulle skabes ro og orden, og vi har brokket os over larm osv. Men Martin og de andre har taget sig af det. Hvad det angår, er det fint, men det største problem har været, at det bare blev trukket ned over hovedet på os,« siger hun.

God integration

Det har været ting i den praktiske småtingsafdeling, der har været problemer med. Mange af de syriske mænd sover sent, og sidder længe oppe. Det bliver til larm om natten. Men de har også fået hjælp til at lære de nye normer at kende. En indberettet voldsepisode blev manet i jorden. I hvert fald kunne hverken gerningsmænd eller den Nordborg-borger, der havde måttet forsvare sig, opdrives.

Men Martin Zeissler fik hurtigt fat på nogle syrere med gode engelskkundskaber, efter han og nogle andre frivillige havde fået sportsaktiviteter og powerdansk op at stå. Den lille gruppe tog rundt til skoler og ungdomsuddannelser og holdt foredrag.

»Det går galt allerede hjemme ved aftensmaden. Forældrene siger, ’hvad skal vi med de terrorister’, og ungerne suger bare alt til sig. Det mærker vi, når vi kommer ud og holder foredrag. Så sidder der en niårig knægt og spørger: ’Hvornår skal du hjem igen’. Sådan noget siger han ikke af sig selv. Det er hans mor og far, der taler. Det skal vi have fjernet,« fortæller Martin Zeissler.

Og faktisk er det dét hele integrationsindsatsen bør handle om, hvis den skal lykkes i de små samfund: at aktivere danskerne, så frygt manes i jorden gennem information og personlig kontakt. Samt at kommunerne lærer at støtte bedre op om den frivillige indsats. Så kan man for Martin Zeisslers skyld godt tage flere flygtninge. For han tror heller ikke på, at de borgerlige kan stoppe folk fra at flygte fra krige. Og mener som Yahya Hassan, digteren der stiller op som løsgænger for Nationalpartiet, at små samfund i højere grad skal stå for integrationen af dem, der kommer, så man undgår ghettoer.

»Kommunerne kan gøre meget. Kolding, Middelfart og Vejle er superdygtige til det. Men uanset hvor mange flygtninge og indvandrere, der kommer til landet – hvis integrationen skal blive bedre, skal det også komme fra borgerne selv. Selvom flygtninge selvfølgelig også har et ansvar, f.eks. for at møde op til danskundervisning. Ellers burde man trække dem i ydelse,« siger han.

I øvrigt lægger Martin Zeissler ikke skjul på, at han ikke synes, at Udlændingestyrelsens asylcenter i Sønderborg, som udslusningscentret i Nordborg hører under, og Sønderborg Kommune har været særlig gode til at støtte de lokale initiativer.

Derfor har han også meldt sig ud af det frivillige arbejde, selvom han ikke helt kan lade være med at hjælpe syrerne og lave sportsaktiviteter alligevel. Han mener til gengæld, at Socialdemokraterne har fat i den lange ende, når de vil sende flygtninge i arbejde.

»Syrerne vil jo ikke noget hellere i verden end at betale det, de har modtaget her, tilbage. De er dygtige, veluddannede og imødekomne. Hvis integrationen skal lykkes, skal de arbejde. Men så skal der også gøres meget mere ud af de ressourceprofiler, så flygtningene bliver placeret ordentligt,« siger han og fortæller om den certificerede og berømte Damaskus-frisør, der lånte den lokale salon på gågaden en eftermiddag for nogle måneder siden for at vise danskerne, at syrerne faktisk har meget at bidrage med.

Nu går der to unge syriske mænd forbi på gågaden på vej til aktivitetscentret, hvor AOF har oprettet danskundervisning på første etage. I favnen har de store buketter i cellofan til de lærere, de skal sige farvel til, før de flytter.

Martin Zeissler er ikke den, der lader sig rive med af følelserne længere. Han har sagt farvel til mange taknemmelige syrere. Men han er ikke i tvivl. De har været med til at give hans liv en ny vinkel:

»Jeg har ikke gjort det her for min egen skyld, som nogen ellers beskylder mig for, fordi de har set skævt til, at jeg arbejdede mange timer frivilligt på en kontanthjælp. Jeg har gjort det for byen og for syrerne. Og jeg har fået så meget ud at være sammen med dem. Der er ikke den konstante utilfredshed og brok over bagateller i hverdagen. Syrerne er bare glade for at være her.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Det er en lille procentdel, der laver lort herude’

    13. juni 2015
    Hvis man skal ungdomskriminalitet til livs, skal man hjælpe og ikke straffe de unge rødder, mener Mirza Halimic fra Vollsmose, der selv har lavet ballade. På samme måde arbejder politiet ikke med nultolerance, for straf er langtfra den eneste løsning på problemerne, siger de
  • I søndags nåede den politiske debat et nyt lavpunkt

    9. juni 2015
    Forholdet mellem politikere og vælgere har nået frysepunktet, og boksekampen mellem Thorning og Løkke i tv-duellen søndag forværrer det dårlige forhold, vurderer eksperter. De gamle partier har ikke forstået, at vælgerne efterspørger ny politisk kommunikation
  • ’Vi har det godt her i Gentofte – men vi sætter også pris på det’

    6. juni 2015
    Uligheden stiger, og kløften mellem rig og fattig vækker bekymring blandt et flertal af danskerne. Men i landets rigeste kommune, Gentofte, ligger ulighed langt nede på borgernes prioriteringsliste
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Bonde
  • Pia Qu
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Niels Duus Nielsen
Jakob Bonde, Pia Qu, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Nej, Peter Hansen, den bedste kur imod flygtningemodstanden er, at SR-regeringen og dets støttepartier èn gang for alle fortæller befolkningen, hvor mange syriske flygtninge man har tænkt sig at tage imod, så den brede vælgerbefolkning selv kan bedømme omfanget af den førte asylpolitik, der mere virker som direkte indvandring i ly af de lempelser i udlændingeloven, som 90 mandater i rød blok på Christiansborg har gennemført siden 2011.

Politikerne i rød blok bliver nødt til at tale åbent om situationen med de mange syriske flygtninge, der naturligvis strømmer til lige netop Danmark, fordi de er grundigt informeret om vores høje velfærdsøkonomiske ydelser samt hurtige familiesammenføring, der er blevet til under pres fra De Radikale og SF i almindelighed – og Enhedslisten i særdeleshed – gennem de sidste fire år.

Venstrefløjen har trods alt ikke eneret på, at forvalte landets flygtningepolitik, hvor man i kraft af de mange lempelser siden valget i 2011, i dag giver asylsøgere de samme økonomiske velfærdsrettigheder som den etniske danske majoritetsbefolkning plus et retskrav på en 4-værelses lejlighed allerede fra dag 1, så danskerne lige nu bliver skubbet bagest i boligkøen, i stedet for at nøjes med at give flygtningene et sted at være, indtil FN kan etablere fred i Syrien.

Nøjagtig som de gør i Tyrkiet og Libanon og Jordan etc.

Al respekt for de mange frivillige danskere, som hellere end gerne hjælper med stort og småt omkring de syriske asylsøgeres daglige forhold, men husk lige på, at den økonomiske regning for den førte udlændingepolitik, også sendes til de 80% af vælgerbefolkningen på tværs af politisk observans, der lige siden 2011-valget er gået ind for de opstramninger, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti lavede i årene 2002 til 2011.

80% af vælgerbefolkningen har krav på, at blive ordentlig informeret, og skal ikke bare finde sig i, at et repræsentativt flertal på 90 mandater i Folketinget beslutter, at syriske flygtninge i titusindvis nu kan søge til Danmark fra flygtningelejrene i landene omkring Syrien. Udelukkende fordi de tilfældigvis har penge eller har adgang til finansiering gennem de professionelle menneskesmuglere, og så kan millioner af andre flygtninge bare forblive i lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan.

Ånden er sluppet ud af flasken i denne valgkamp omkring asylpolitikken, selv om SR-regeringen og rød blok har gjort alt for i den senere tid, at fortrænge enhver debat om de syriske flygtninge, og sådan må det givetvis være i et demokratisk samfund med folkestyre, hvor alle betaler til udgifterne gennem skattebilletten.

Venstrefløjen har ikke eneret på asylpolitikken, bare fordi man bilder sig ind, at man er mere humanistisk end alle mulige andre etniske majoritetsdanskere, for man kan i anstændighedens navn ikke bare føre en ukontrollabel flygtningepolitik for andre folks penge, også når man tænker på, at det vil ændre Danmark voldsomt med hensyn til demografisk sammensætning.

Men det er måske på tide, at vi ligesom i Schweiz får gennemført en bred folkelig debat og særskilt folkeafstemning om den førte udlændingepolitik, så vi èn gang for alle får ro på området med Danmarks førte flygtningepolitik. Alle selvstændige nationer har nemlig ret til selv at bestemme, hvem og hvor mange flygtninge man vil lukke ind i sit land. Noget så vigtigt skal ikke udelukkende styres og kontrolleres af en selvudråbt humanistisk elite på 20% af vælgerbefolkningen på venstrefløjen al den stund, at det især er højrefløjens vælgere, der tjener pengene hjem til nationen, så vi overhovedet har råd til at føre en kostbar udlændingepolitik.

En folkeafstemning om udlændingeloven vil kunne skabe ro på området.

jesper glinvad, Dorthe Mortensen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivonne Cordes

Sådan én som Martin Zeissler skaber rigtig meget værdi for samfundet - på sin de facto basisindkomst. Tænk på værdien af, at de mennesker, han hjælper, får en god modtagelse. At de ikke falder ned i et sort hul, sådan som det ofte sker, når det benhårde danske asylsystem møder dem.
Politisk handler det om at lade være med at sætte barrierer, i form af på den ene side et forbud mod at arbejde for flygtninge, og på den anden side et forbud mod at hjælpe for folk på forsk. ydelser.

Stine Leth-Nissen, Peter Hansen, Steffen Gliese og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
John Andersen

Tak Martin, det er lidt typisk, - dem vi kender dem kan vi li, og dem vi ikke kender, og kun læser om, dem kan vi ikke li`.
Jeg græmmes når jeg tænker på hvor stort et problem det er at modtage nogle få tusinde flygtninge, i et land som siges at være et af de rigeste i verden, medens fattige lande som Libanon og Jordan, hver kan modtage mere end 1½ million. Det er måske en afspejling af hvor kristne værdier. Jeg græmmes også når jeg tænker på at vor såkaldt aktive udenrigspolitik med bombninger i disse muslimske lande Afghanistan, Irak, Syrien og Libyen har været med til at skabe denne elendighed.

Finn Dalgård

Ole: Prøv lige at forklare, hvordan Folketinget skal kunne lægge sig fast på et bestemt antal flygtninge?
Har du selv mødt eller hørt om en konkret flygtning, som var "grundigt informeret" om danske sociale ydelser?

Steffen Gliese

Ole Brockdorff er tilsyneladende også uvidende om, at store dele af boligmassen i provinsen står til at blive revet ned, fordi den ikke efterspørges.

Carsten Wienholtz og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Ole Brockdorff: Den 18. Juni holdes der en lille folkeafstemning hvor du kan være med til at fjerne venstrefløjens monopol på udlændingepolitikken. Jeg synes også at det er synd for de blå at tonen så længe har været så menneskelig og blød. Hvis der dog bare fandtes et parti der udnyttede deres stemmer til studehandler om stramninger vedrørende flygtningepolitikken.

Peter Hansen

Ole Brockdorff Kunne trænge til en tur i en flygtninge lejer, måske det ville ændre hans syn.

I øvrigt Ole, så koster det mere at være medlem af EU klubben end vores flygtninge gør!

georg christensen

Når nye kommer til, vil alle landsbysamfund altid få tilpasnings problemer, som de let kan tilpasse sig, hvorimod alle storbyer på grund af størrelse og centralisering ikke ønsker tilpasning, desværre ene og alene, fordi de i centraliserings processen mister deres eget "magtbegær".
Når centraliseringen misforstår sin egen værdi, gør den kun sig selv værdiløs.

NB: Jeg er stolt over mit ALS, en lille bitte Ø, midt imellem politiske fjollerikker, som på statsmands illusioner bare ønsker at profilere sig selv.
En lille Ø , som har været med til at skabe Danfoss og Linak, bare et par virksomheder på verdenskortet, som giver "arbejds pladser", til både dig og mig.

Nu flygter de så på grund af politiske idioters "børsnoterings" procesbeskrivelser til indien og sverig, holland eller Tyskland, luxsenborg eller Dubai, vel nok ene og alene fordi både "socialkammeraternes bosser og venstres herremænd " ønsker dette. Det var ikke kun ALS jeg talte om, det var HELE Danmark, jeg taler om, og forsøger at beskrive.

Centralstyring giver ingen mening, i "negerkysset´s" klæder.

Egon Maltzon

Disse solstrålehistorier dukker op hver eneste gang der komme et boom i flygtningestrømmen, hvad enten vi taler palæstinænsere, mennesker fra Balkan eller syrere i dette tilfælde.
Og hvorfor skulle der ikke være flinke mennesker på de kanter ?
Man kan undre sig over at vi sidder i integrationsproblemer til halsen, når nu alle som ankommer er sådan nogle fine fyre.
Måske skyldes det at en masse røvhuller benytter sig af chancen til at maximere deres økonomiske situation mens Information flyder over med succeshistorier , og hvorfor skulle de ikke det ?
For der er også røvhuller alle steder, hvor meget det så end må komme bag på rød blok.
Hvis rød blok så bare ville bruge deres egne penge til at underholde alle røvhullerne så kunne det såmænd gå med det, men de sender gudhjælpemig regningen videre til vores børn og børnebørn i jagten på et øjebliks fryd over egen godhed.