Læsetid: 1 min.

S-bagland kræver ny dagpengekurs

27. juni 2015

Socialdemokraternes nye formand, Mette Frederiksen, skal droppe Helle Thorning-Schmidts hidtidige linje i dagpengedebatten og sikre flere penge til dagpengesystemet. Det skal hun gøre med et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Sådan lyder den klare besked fra et markant flertal af de socialdemokratiske lokalformænd, byråds- og regionsrådsmedlemmer, som Ritzau har spurgt i en rundspørge. I rundspørgen svarer 72 procent, at den nye formand skal bruge flere penge på dagpengesystemet, og hele 79 procent opfordrer hende til at benytte sig af, at hun kan danne flertal med DF, Enhedslisten og SF til at halvere genoptjeningsperioden.

»I fire år har vi med Helle Thorning og Corydon i spidsen ført en mere eller mindre borgerlig politik, der langt hen ad vejen har forringet vores kernevælgeres vilkår,« siger Tom Bytoft Hansen, medlem af byrådet i Norddjurs Kommune. »Nu tegner der sig et flertal for at gøre noget andet, og det skal vi benytte os af. Alt andet vil være utroværdigt«.

Samme toner lyder fra Jan D. Andersen, medlem af kommunalbestyrelsen i Skive:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

Før forrige valg lovede Socialdemokraterne, at de penge som dagpengereformen tog fra dagpengeområdet ville blive ført tilbage igen, hvis de kom til magten. Ét er, at de radikale regeringspartnere forhindrede Socialdemokraterne i at overholde dette løfte, noget andet er, at de åbenbart selv har ændret holdning til spørgsmålet, når partiledelsen nu tilkendegiver, at dagpengesystemet ikke skal have tilført flere penge. Den position som de altså først kun indtog, fordi de blev tvunget hertil af de radikale, har de altså undervejs gjort til deres egen, men uden på noget tidspunkt at have forklaret sig, eller stå til regnskab for denne kursændring.

Under alle omstændigheder må Socialdemokraterne nu være frigjorte af de radikale lænker, og må selv fuldt ud stå på mål for alt hvad de siger og gør på dagpengeområdet. Tiden er moden til at afprøve, om Dansk Folkeparti har tænkt sig at overholde deres valgløfter, men om der kommer noget ud af dette vil afhænge af Socialdemokraterne. Det vil se mærkeligt ud, og tegne meget dårligt for partiets fremtid, hvis Socialdemokraterne kommer til at blokere for en aftale mellem Dansk Folkeparti og rød blok, og i stedet selv laver en aftale med den kommende Venstreregering og blå blok. Desværre vil det vel ikke komme som en overaskelse.

Bjarne Andersen, Bo Carlsen, Jens Lerdorf, Anne Eriksen, Felix Austin, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Politikerne synes at være tabt bag af en vogn, når de ikke forstår, at al velfærd baserer sig på, at folk ikke falder ud af dagpengesystemet. Uden denne grundlæggende sikkerhed er alle andre dele af velfærdssamfundet illusorisk.

Sven Elming, Bo Carlsen, Kim Houmøller, Jens Lerdorf, Anne Eriksen, Alan Strandbygaard og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Den største risiko for almindelige mennesker nu om dage er politikere og embedsmænds uforudsigelige tiltag.

Bjarne Andersen, Sven Elming, Kim Houmøller, Jens Lerdorf, Steffen Gliese, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Flot af Leif Lahn at udtale sig nu med dette "vi" - har man glemt den berygtede "dagpengekommission" eller var det kun et skalkeskjul?
Hvis Socialdemokratiet ikke tager skeen i den anden hånd, så er det sikkert dem, der næste gang høster et nederlag!

Bo Carlsen, Jens Lerdorf, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jens Lerdorf

Handler da mest om at få konceptet forbedret, for nuværende er nærmest designet til at ødelægge vores overenskomster, når alle arbejdsløse i samlet flok skal søge på de samme opslået jobs. Resultatet er jo at flere og flere virksomheder lader vikar bureauerne rode rundt med at hyre en ud af de hundredvis af ansøgninger de ellers bliver tæppebombet med, når de skal bruge et par nye medarbejdere. For staten tror at arbejdsløshed kan løses med mere statslig jobnet kontrol, når det er med mere professionel rådgivning og en bredere vifte af nye jobmuligheder, problemet skal løses. Så vores Jobcentre er i princippet ikke andet end østtysk lignende politistationer, der stresser de arbejdsløse og bare mangler nogle stassi uniformer og lidt forhørslamper, for at matche det de står for.

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Bo Carlsen, Ebbe Overbye, Herdis Weins og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Hvorfor river baglandet sig ikke bare løs og danner et nyt parti?
Når de nu er uvillige til at ekskludere den neoliberale top (uvist af hvilke årsager), så må det vel være løsningen?

...så længe der ikke handles på kritikken så må vi formode at kritiken udelukkende handler om at få S til at fremstå som havende et bekymret bagland der har "føling med vælgerne" og dermed stadigvæk være et parti man kan stemme på med god samvittighed...