Baggrund
Læsetid: 4 min.

’Hvis de skærer i ydelserne, hvordan skal vi så leve?’

Den syriske flygtning Baha Alhomsi er ved at lære dansk, så han kan få arbejde. Han og familien er glade for at have fundet et stabilt liv i Danmark. Men det ville ikke være det samme, hvis de skulle leve på starthjælp
For den syriske flygtning Baha Alhomsi og hans familie vil starthjælp betyde en halvering af familiens rådighedsbeløb, selv om han indtil videre har bestået tre danskkurser

For den syriske flygtning Baha Alhomsi og hans familie vil starthjælp betyde en halvering af familiens rådighedsbeløb, selv om han indtil videre har bestået tre danskkurser

Ulrik Hasemann

Indland
24. juni 2015

Baha Alhomsi har lige fået fri fra dagens danskundervisning, da han byder inden for i sit og familiens nye hjem i Kalundborg. Væggene i lejligheden er bare, bortset fra et enkelt billede i stuen, der er indrettet med de væsentligste møbler som sofa og spisebord. I fjernsynet kører Ramasjang med dansk børnefjernsyn, som familiens ældste søn, Mohamed på tre år, følger med i med et halvt øje. Hans lillebror, Abdulrahman på halvandet år, sover i soveværelset.

31-årige Baha Alhomsi kom til Danmark i august 2014 som flygtning fra den syriske borgerkrig, og for to måneder siden blev han familiesammenført med sin kone, Amani på 30 år, og deres to børn.

»Jeg ville oprindeligt til Holland, men vi fik at vide, at familiesammenføring gik hurtigere i Danmark, og at livet er mere stabilt her. Jeg var træt og havde brug for et fredeligt sted at være sammen med min familie,« fortæller Baha Alhomsi.

Både Baha og Amani Alhomsi er uddannede ingeniører og har tænkt sig at finde arbejde i Danmark. Men indtil de finder det, er de på kontanthjælp, mens de lærer dansk.

»Jeg arbejdede i otte år i Syrien, og jeg er ikke kommet hertil for pludselig at stoppe med at arbejde. Men den største forhindring er sproget. Arbejdspladserne vil have folk, der taler dansk,« siger Baha Alhomsi, der allerede har bestået tre danskprøver og nu er i gang med den fjerde.

I dag har familien Alhomsi 20.000 kr. efter skat at gøre godt med. Men står det til partierne i blå blok, kan en familie som Alhomsis se frem til at modtage langt færre penge fra det offentlige. Alle borgerlige partier ønsker nemlig en genindførelse af starthjælpen til nytilkomne flygtninge og indvandrere.

Læs også: Blå bloks nye starthjælp vil skabe mere fattigdom

Baha Alhomsi fortæller, at hans penge går til huslejen på 6.000 kr. og diverse andre udgifter til lejligheden, licens og mobiltelefon, mens hans kones penge går til børnenes børnehave, tøj og mad.

»I dag har vi et godt liv, vi kan sende vores børn til aktiviteter, og vi kan tage på restaurant ligesom alle andre normale mennesker i Danmark,« siger Baha Alhomsi. »Men vi har ikke til at spare op. Der er højst 5-700 kr. tilovers hver måned. Det kan være, at vi den næste måned har brug for noget ekstra tøj til min søn eller gerne vil have et sofabord. Eller hvis vi får en høj varmeregning, så skal der være penge til det. Det skal vi spare op til i flere måneder.«

Ifølge Venstres forslag skal en flygtning eller indvandrer som udgangspunkt modtage 5.900 kr. i den såkaldte integrationsydelse. For hvert integrationsmål, som man opfylder, kan man så stige 1.200 kr. Forslaget vil som minimum gælde for nytilkomne udlændinge, men Venstre vil også undersøge, om udlændinge, der allerede er i Danmark, kan blive omfattet. For en familie som Alhomsi vil forslaget, hvis det bliver realiseret, betyde, at Amani, der lige er kommet til landet, vil få 5.900 kr., mens Baha, der har taget danskprøver og snart skal arbejde på et plejehjem som frivillig, vil kunne få 8.300 kr. Kan han derudover umiddelbart bestå en prøve i viden om danske samfundsforhold, vil han kunne få 9.500 kr. I alt vil familien derfor efter skat kunne få omkring 10.000 kr. til rådighed – dvs. halvdelen af hvad de i dag får. Tidligere har undersøgelser peget på, at starthjælpen især går ud over børns deltagelse i f.eks. fritidsaktiviteter, og det ville også blive konsekvensen for familien, siger Baha Alhomsi.

»Hvis de skærer i ydelserne, så kan vi måske blive nødt til at droppe svømning for Mohamad. Men det er svært at forestille sig, hvordan vi ville skulle leve,« siger han og fortsætter: »I dag føler vi, at vores liv er stabilt, og at vi kan planlægge en fremtid. Hvis vi får færre penge, og Mohamad ikke kan komme til aktiviteter, vil det påvirke hans integration. Og det vil også have betydning for, hvilken mad vi kan spise.«

Én ting kan de borgerlige partier blive enige om: Starthjælpen skal genindføres. Det til trods for at eksperter og organisationer advarer om, at det vil øge fattigdommen, skade integrationen, og at det rammer børnene hårdest. For den syriske fl ygtning Baha Alhomsi og hans familie vil det betyde en halvering af rådighedsbeløbet.

Én ting kan de borgerlige partier blive enige om: Starthjælpen skal genindføres. Det til trods for at eksperter og organisationer advarer om, at det vil øge fattigdommen, skade integrationen, og at det rammer børnene hårdest. For den syriske fl ygtning Baha Alhomsi og hans familie vil det betyde en halvering af rådighedsbeløbet.

Ulrik Hasemann

På flugt fra krigen

Da borgerkrigen i Syrien i slutningen 2011 for alvor nåede Homs, hvor familien boede, flygtede Baha Alhomsi og hans familie.

»Der var krig. Regimet kom til vores område og begyndte at tage folk,« fortæller Baha Alhomsi og hans kone, der begge er sunnimu-slimer og derfor var i fare, da regimetro alawitter begyndte at gå efter sunnitter, som ifølge familien blev bortført og dræbt uden for byen. Selv flygtede Baha Alhomsi fra militærtjeneste og fik derfor asyl i Danmark. Inden da boede familien i en periode i Kuwait, men her var det ikke til at finde arbejde, og derfor søgte Baha Alhomsi mod Europa.

Ideen med at give nytilkomne som familien Alhomsi starthjælp er at skabe »en økonomisk tilskyndelse til hurtigere integration i Danmark«, som Venstre formulerer det.

Baha Alhomsi tror dog ikke på, at færre penge til nytilkomne flygtninge som ham selv vil gøre gavn.

»Hvis man har brug for penge og ikke kan få et rigtigt job, vil nogen jo lede efter sort arbejde eller måske begynde at stjæle ting. Hvis folk arbejder sort, betaler de heller ikke skat. Og så får staten heller ikke penge igen for det, den betaler til os,« siger Baha Alhomsi. Han mener dog, at det vil være i orden at skære i ydelserne for dem, der har været flere år i Danmark og endnu ikke har lært dansk eller fået et job.

»Det er forkert ikke at arbejde i måske 15 år, som nogle udlændinge gør. For dem vil det ikke være urimeligt at skære i ydelserne. Men for os nytilkomne hjælper det ikke at skære i ydelserne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul sørensen

Det er ikke normalt for alle mennesker at gå ud at spise. Jeg har ikke råd.

Jens Illum, Britta Hansen, Morten Østergaard og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Personen her er ikke problemet da han lever i Danmark.
Hvor mange må klare sig på opkvalificerings løn. Problemet er at bruges starthjælpen til at opbevare folk og ikke til opkvalificerings løn så kan den kun betegnes som en fattigdomsydelse.
Baha og hans familie er ikke problemet han har muligheden for via opkvalificering at kunne løfte sig ud af starthjælpen på lige fod med mange etniske danskere.

Herdis Weins

Poul Sørensen - han mener højst sandsynligt McDonalds, når han siger restaurant. Eller cafe. så du kan spare dig din forargelse.

Bodil Villumsen, Karsten Aaen, John Andersen, Gert Selmer Jensen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Liliane Murray, Søren Kristensen, Rasmus Kongshøj, Nanna Wulff M., erik winberg, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Ole Vagn Christensen, det store problem er, at man aldrig kan regne med et job i vores samfund, og at fantasien mht., hvad man skal finde på at sætte folk til, er ved at være opbrugt. Måske passer det, at der mangler ingeniører; men det er ret svært at få folk til at tro på for fjerde gang i ligeså mange årtier, at det skulle være tilfældet, for hvor er mange unge mennesker blevet lokket til at tage den uddannelse for efterfølgende at opleve, at markedet er overfyldt.

Gert Selmer Jensen, Jørgen Steen Andersen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Janus Agerbo, Mads Kjærgård, Søren Cramer Nielsen, Trine Schmidt Nielsen, lars abildgaard, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Jeg finder kronikken en smule søgt, formuleret meget dansk...
Mange danske familier har også dårlig økonomi og har ikke råd til børns fritidsliv m.m.
Tingene sættes på spidsen nu - i forsøget på at sætte en regering.
Det vigtigste i integrationen er måske ikke pengene, men måden vi agerer på som samfund?

Jens Illum, Morten Østergaard, Ernst Enevoldsen, Rasmus Valentin og Felix Austin anbefalede denne kommentar
hans lemming

Ikke for at være spielverderber, men alligevel:
Har lige lavet en beregning på tast selv og med indkomst på hhv. 5.900 og 9.500 ser netto ud til at være 12.600 pr. md. + børnecheck, værdi af fripladser etc.
Jeg siger ikke, at det er mange penge (og jo bestemt mindre end 20.000) men jo altså også noget mere end de angivne 10.000

Morten Østergaard og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

10.000 om måneden er næsten samme beløb som en dagpengemodtager på vej ud af systemet kan få i arbejdsmarkedsydelse, hvis pågældende er forsørger. Der er heller ikke råd til at spare op.

Denne familie har råd til mad, til tøj, til husly - også med en starthjælp på 10.000 kr - deres børn sidder ikke og spiser græs mens bomberne falder om ørerne på dem.

Måske må de gøre som mange indvandrere og danskere, finde et job med knap så fin en hyre, som man er vant til, men arbejdsløse danskere har de sidste år oplevet at gå voldsomt ned i indtægt, og de overlever trods alt - selv om en liberal socialdemokratisk regering ikke holdt hånden under dem som forventet.

Sjovt at det netop er ingeniør der nævnes. Den buschauffør som jeg oftest kører til og fra arbejde med, er kroatisk ingeniør og hans kone som er uddannet lærer arbejder nu som rengøringsassistent. Han og jeg har næsten samme løn. Det er ikke så ofte, at veluddannede flygtninge får et job indenfor det område de har uddannelse til, men det er jo nok alle de almindelige dårligt uddannede danske racister, der holder dem ude af jobbene. Eller kan det være de veluddannede, der ikke ønsker konkurrence udefra?

Jørgen Steen Andersen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

Anne Eriksen. 10.39. Jeg finder kronikken en smule søgt, formuleret meget dansk...
Stort set alt hvad der bringes i medier er søgt, selvfølgelig er den formuleret meget dansk, den er fortalt til Rune Wolfhagen, en velskrivende skribent på Information.

Anne Eriksen

OK - Benny Larsen - men jeg havde foretrukket Baha Alhomsis egne ord i stedet for for!

Ditte Jensen

Skødeløshed alene, kan ikke forklare at der er ca. 6000 hjemløse danskere.

Det kunne udvide flygtninges horisont, hvis de som et led i integrationsprocessen skulle gå ud i gader og stræder og se de danske hjemløse, der sover på gaden. De hjemløse har - i modsætning til flygtningene - ikke noget retskrav på en bolig.

Rasmus Valentin

Hvad er det denne artikel forsøger at belyse? 20.000 efter skat er rigtig mange penge.
Derudover kommer gratis læge, skoler og børnehave. Hjælp til at få anvist en bolig og danskundervisningen er også gratis. Jobcenteret kan hjælpe med at finde egnede stillinger og der er masser af gratis kulturelle aktiviteter i Danmark hvis det er det man ønsker.
Jeg kunne forestille mig et budget der ligner:
20.000
-6000 husleje
-1500 varme og vand
-1000 elektricitet
-6000 mad
-1000 fritidsfornøjelser

Det giver altså plads til at leve et rimelig godt liv og mulighed for samtidig at sende penge hjem til familien i Syrien. Det grænser sig efterhånden til det absurde at læse sådanne artikler.

Ernst Enevoldsen, Henrik Henriksen, Morten Østergaard, Peter Madsen og Dennis Iversen anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Det ligner et selvmål.

Jens Illum, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Østergaard, peter hansen og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

Danmark har glemt sin medmenneskelighed.

Vi har en stor mulighed for at hjælpe en masse flygtninge her og i nærområderne. Hvis vi tager en del flere syrere (som ofte er højtuddannede flygtninge), kan vi drage samfundsøkonomisk og menneskelig gevinst heraf. Det er en skam, at der kun fokuseres på den negative side i politiske debat, når stemmer skal hives hjem. Danmark har brug for veluddannet specialiseret arbejdskraft i fremtiden til at forsørge en stor ældre byrde og kunne konkurrere med andre lande.

Lone Hedemann, John Andersen, Flemming Berger, Britta Hansen og Mynthe Villadsen anbefalede denne kommentar
Gunnar Biedermann

Utroligt som den nye tidsånd gennemsyrer "reportagens" vinkling (og kommentarsektionen) - tidsånden fra SF, A, R, V, K, LA og DFs valgplakater.

Mon virkelig familiens værste problem med en halvering af ydelsen vil være "at droppe svømning for Mohamad" ? Eller var det bare en tilfældig udvalgt sætning ? Under alle omstændigheder står det klart - trods den tilsyneladende "indvandrervenlige" overskrift - at "de sgu da har det meget godt og nok sagtens kan tåle at gå lidt ned" ..."og der er i øvrigt jobs nok".

Ikke et ord - hverken i Information eller under valgkampen - om den "starthjælp", der i 2014 blev indført for uuddannede unge under 30 på 5.900/md. uden mulighed for boligtilskud, men til gengæld med pligt til tvangsarbejde ("nytteindsats"). De kan bare søge et af de 10.000 ledige jobs sammen med de 195.000 andre arbejdsløse, arbejdssøgende døgenigter, mens vi alle ser den anden vej og diskuterer indvandring og dagpenge med Helle, Løkke og deres journalister.

For når nu "tidsånden" er mere interesseret i at sparke flygtningene fra de lande, vi bomber, ud i kommuner og supermarkeder som gratis arbejdskraft end at skabe varige arbejdspladser for landets borgere, ikke sandt ...

Peter Hansen, Karsten Aaen, David Adam, Carsten Wienholtz, Henrik Henriksen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vandring fra Afghanistan til Gedser, arne lund, går ikke - for så har han jo været modtaget i indtil flere andre EU-lande først. [/ironi]

Mads Kjærgård

Jeg forstår ikke den der med ingeniør mangel, men måske skal man være opmærksom på, at ingeniør ikke bare er ingeniør, der findes et utal af forskellige slags, og efterspørgslen retter sig måske efter en bestemt type. Men det hører man bare aldrig om i den offentlige debat, der omtales titlen ingeniør som en fællesbetegnelse. At en ingeniør kører bus skyldes måske ikke at vedkommende er indvandrer, men at vedkommende måske er skibsingeniør for eksempel.

Torben Pedersen, Karsten Aaen, John Andersen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Patrick Grode

Jeg er hel rustet over at læse mange af Jeres kommentarer. Det var da en helt igennem forfærdelig tone og holdning til integration af flygtninge.
Helene Kristensen "Denne familie har råd til mad, til tøj, til husly - også med en starthjælp på 10.000 kr - deres børn sidder ikke og spiser græs mens bomberne falder om ørerne på dem" Så de skal bare være glade og tilfredse??! Børn der går til aktiviteter, er da den bedste måde at lære dansk, andre danske børn og familier og at gebærde sig i det danske samfund. Måske får de endda danske venner og er så heldige, at blive budt hjem på middag, af varmhjertede dansker?! Jeg mener, at det værste man kan gøre er at give dem så lidt, at de kun kan sidde derhjemme, hvor de ikke møder andre...

Lone Hedemann, Peter Hansen, Karsten Aaen, John Andersen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Agnes Marie Geleff, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Mynthe Villadsen, Lise Lotte Rahbek, Mads Kjærgård og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

For øvrigt er det ufatteligt svært at have ondt i måsen over at en familie har råd til lidt fritidsaktiviteter og har endda har lidt over skud til, at børnene kan komme ud. Jeg læser at der findes mennesker, der ejer lejligheder til over en halv milliard, uden at de betaler skat, se det kan harme mig. Jorden er på vej ud over kanten, der tales seriøst nu om en mulig Tredje Verdenskrig, og så sidder folk og piller i om modtagere af hjælp har råd til at spise en burger eller ej. Man skulle hellere diskutere om det er rimeligt at 1 % er ved at tilrane sig alle ressourcer her på jorden! Men mener at Parkinson har skrevet om det et sted, hvordan folk ikke kan forholde sig til de virkelige problemer og så sidder i timevis og diskuterer det, der ikke er et problem. Tror at hans eksempel omfattede noget med et cykelskur kontra en kæmpe investering!

Peter Hansen, Karsten Aaen, John Andersen, Ture Nilsson, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Agnes Marie Geleff, Peter Jensen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Steffen Gliese, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Jan Bisp Zarghami og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg tænker på... er overførselsindkomsterne overlevelseshjælp,
eller forventer vi,
at der opstår så mange lønnede, rummelige jobs i fremtiden, at vi hver især kan få et job og blive en del af maskineriet?

Hvis IKKE vi forventer at alle mennesker kan få et job hver,
så er overførselsindkomster nødt til at være mere end bare overlevelseshjælp. Mennesker er nødt til at kunne leve af den ydelse de får,
da der ikke er mulighed i Danmark for, at man går ud og lever i skoven som dyr. Det bliver skovejerne skide sure over. Der er heller ikke mulighed for, at mennesker bare tager det de skal bruge, fra mennesker som har så rigeligt. Det sætter den vedtagne ejendomsret sig imod.

Så nej, jeg er glad for at 20.000 giver denne familie og andre som den, muligheder for at leve
og ikke kun overleve.
De, som måtte lide af smålig misundelse, kan jo sige sit job op eller forære det til en overførselsindkomst-modtager, og lade sig forsørge på offentlige midler og leve det 'fede' liv udenfor arbejdsmarkedet i Danmark.

John Andersen, Tina Sommer, Jørgen Steen Andersen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Torben Nielsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Agnes Marie Geleff, Carsten Wienholtz, Peter Jensen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Ole Frank, Mynthe Villadsen, Jan Bisp Zarghami og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tja havde USA brugt de trillioner af dollars, der er gået til krigen i Mellemøsten anderledes, så havde der nok slet ikke været nogen flygtninge. Men penge til militært isenkram og krig, det er der ikke så mange der stiller spørgsmålstegn ved elle kerer sig over! Men selvfølgelig allerbedst ville det have været, hvis Syrien ikke var blevet destabiliseret og at man derfor ikke havde fået de her flygtningestrømme. Men tror nu, at det Vesten bruger om dagen på krig, det kunne betale for i 10.000 vis af flygtninge familier i flere år. Mener at nogen har lavet udregningen i USA, det er ufatteligt hvad, man kunne have fået for de penge! Men herhjemme, ingen gider tage den diskussion! Nej det er nemmere at pille sig selv i navlen og have ondt i røven over, hvad andre har af fordele!

Karsten Aaen, John Andersen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Torben Nielsen, peter fonnesbech, Carsten Wienholtz, Brian Nocis Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
peter hansen

Ja, det lyder som et selvmål. "Og det vil også have betydning for, hvilken mad vi kan spise.«" og " så kan vi måske blive nødt til at droppe svømning for Mohamad". Det er en katastrofe at svømmeundervisning er røget ud af folkeskolen imo. Uddannelse og dannelse skal imo være i top og skal være det Dk bruger penge på. Overførselsindkomster skal være i bund og det skal selvfølge være sådan at hvis man er på overførselsindkomst som kontanthjælp skal man planlægge sine indkøb efter indkomsten. KOmmer man i arbejde skal det kunne mærkes økonomisk.

Anne Eriksen

Mange taler for, at vi får en samfundsøkonomisk og menneskelig gevinst ud af højtuddannede og velfungerende flygtninge (noget for noget?).
Så kom jeg til at tænke på de mange, der ikke har råd til at flygte fra militærtjeneste - det være sig det ene eller andet land. Som er tvunget til noget, de sikkert heller ikke bryder sig om - endsige kan være med at til at ændre på i deres eget land.
I al vores selvtilfredshed over den hjælp, vi yder - kunne det være smukt, at man hjalp de fysisk/ psykisk skadede, mindrebemidlede flygtninge, der måske ikke ligner en god forretning?

At hjælpe de svageste - kunne man tænke det?

Peter Madsen

Nu må der altså snart lidt realisme på banen. Der er absolut ingen øvre grænse for hvor mange flytningen der gerne vil til Danmark, men der er faktisk en grænse for hvor mange vi kan understøtte. Vi står på tærsklen til noget der sagtens kunne blive den 3. verdenskrig, hvis ikke vi træder meget varsomt.

"Tre ud af fire danskere er negativt stemt over for romaer":
http://politiken.dk/indland/ECE2729128/tre-ud-af-fire-danskere-er-negati...

‘Overburdened with immigrants’: Hungary suspends EU rules on accepting refugees
http://rt.com/news/269236-hungary-immigrants-suspends-rules/

Lise Lotte Rahbek

Peter Madsen
Realisme?
Fint, så forsøg at rette op på årsagerne til flygtningestrømmen.
Hold op med at føre krig i deres lande. Hold op med at bombe deres boliger, deres infrastruktur og bygninger, deres regeringer og opposition,
hold op med at smadre deres lande både militært, økonomisk og miljømæssigt.

Så skal flygtninge nok holde op med at komme hertil

Peter Hansen, Knud Chr. Pedersen, John Andersen, Tina Sommer, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Jan Bisp Zarghami, Liliane Murray, David Adam, Peter Jensen, Henrik Leffers, Brian Nocis Jensen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, erik mørk thomsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Når krybben er tom bides hestene.

Forskellen er bare at en del af de sultne heste har resursestærke beskyttere og fortalere, mens resten må nøjes med DF.
- og det bliver man ikke specielt fed af.

Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, Ernst Enevoldsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Når jeg ser trækprocenten på min lønseddel hver måned, bliver jeg vred. Jeg bliver vred over de penge, jeg betaler til militær, erhvervsstøtte og mere eller mindre legale skattefordele til overklassen. - Men samtidig glæder jeg mig over at nogle af pengene også går til fornuftige formål, såsom uddannelse, sundhed og social sikring.

Jeg har som hårdtarbejdende skatteyder absolut intet imod, at jeg er med til at sørge for at familier som Bahas er i stand til at leve en nogenlunde almindelig tilværelse.

Alle der bor i Danmark har krav på en ordentlig tilværelse. Vi er så ufatteligt rige, at vi ikke kan være andet bekendt. I den forbindelse er det mig tordnende ligegyldigt hvor længe man har boet her, eller hvorfor man bor her. Vi skal sige kategorisk nej til fattigdom i Danmark.

Flygtninge er en del af samfundet, hvad enten man kan lide dem eller ej, og de bør som sådan være sikret et tåleligt minimum, der giver råd til en passende bolig, sund og varieret kost, tøj og fritidsaktiviteter. Ligesom alle andre borgere i samfundet.

Vi hjælper ikke de dårligt lønnede, de arbejdsløse danskere eller de hjemløse ved at kaste flygtningefamilier ud i dyb fattigdom. Vi hjælper dem ved at sørge for at også de får deres retfærdige andel af samfundets goder.

Anstændige ydelser til flygtninge er desuden også sund fornuft ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Det giver åbenlyst en bedre integration, når flygtninge har mulighed for at deltage i de samme aktiviteter som danskere, og al erfaring viser at fattigdom er den enkeltfaktor, der mere end nogen anden disponerer for kriminalitet. Desuden sikrer anstændige ydelser til arbejdsløse, at de laveste lønninger ikke falder for langt ned, idet kontanthjælpen fungerer som en de facto mindsteløn. Anstændige ydelser sørger desuden for at der cirkulerer flere penge i samfundet, som så igen skaber indtægter for erhvervslivet og nye jobs.

Peter Hansen, Karsten Aaen, John Andersen, Patrick Grode, Ture Nilsson, Jørgen Steen Andersen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Carsten Wienholtz, Peter Jensen, Britta Hansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Lielotte Rahbek, flygtningestrømmene skyldes ikke omgivelsers parts-støtte i konflikter , for selv du holder med nogen, og kan næsten ikke lade være vel ? Og at se den anden vej når mennesker udsættes for overgreb er ikke et ideal at forfølge.
Årsagen er at oprindelsesområdernes har lokale sindssvage fertilitetsniveauer med generelle klimaproblemer oveni, som de ikke kan bære i konfliktsituationer mere, og at ingen ved deres fornufts fulde brug søger asyl i muslimske lande når det koger over, og det er alle i de hårdest ramte områder - sikkert helt uden forbindelse (?), så det bliver altså Europa.

odd bjertnes

Ja Herman Hansen : Brabrand Boligforening - hvis du ikke er udlænding og på kontanthjælp. :)

Jeg kan med, min bedste vilje ikke få det til at passe, at denne familie skulle være omfattet af FNs flygtningekonvention.
For at være omfattet af konventionen skal man være personligt forfulgt - det er man ikke, fordi man man flygter fra en krig.

De allerfleste der kommer over middelhavet er fattigdomsflygtninge, det er selvfølgelig et stort problem for den enkelte, men det gør dem ikke til flygtninge i konventionel forstand.

'Han mener dog, at det vil være i orden at skære i ydelserne for dem, der har været flere år i Danmark og endnu ikke har lært dansk eller fået et job.'

Han ender garanteret med at stemme DF.

Bjarne Witthoff

Ja, nogen gange lyder det som en smuk tanke. Når man ser de grufulde videoer dernedefra.
Der gør ondt langt inde i et godt menneske.
Jo, alle kan leve for mindre end de tror.

Vi tolker smerten hos de som ikke vil os det godt. Håber det bedste!

Rasmus Kongshøj

Til information kan man finde en liste over verdens flygtningebefolkning her.

Top-ti over lande med flest flygtninge i forhold til indbyggertal er:

1. Jordan
2. Libanon
3. Syrien
4. Republikken Congo
5. Chad
6. Djibouti
7. Tyrkiet
8. Montenegro
9. Pakistan
10. Kenya

De ti lande ligger i nærområderne, syv af dem er muslimske, ingen er kendt for sine lukretive velfærdsydelser, ingen er medlem af de rige landes klub OECD, og ingen er medlem af EU.

Sverige er det EU-land, der har flest flygtninge i forhold til befolkningen. De ligger nummer 14. Danmark er nummer 49.

Karsten Aaen, Peter Hansen, John Andersen, Lars Bo Jensen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Peter Jensen, Niels Duus Nielsen og Brian Nocis Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

@Anne Eriksen "I al vores selvtilfredshed over den hjælp, vi yder - kunne det være smukt, at man hjalp de fysisk/ psykisk skadede, mindrebemidlede flygtninge, der måske ikke ligner en god forretning?
At hjælpe de svageste - kunne man tænke det?"

Jeg er for så vidt enig i, at man også skal hjælpe de svageste flygtninge. Der er bare så mange millioner flygtninge i Jordan, Libanon m.m. at Danmark ikke kan bidrage med nok hjælp til disse alene. Der tror jeg desværre vi må være realistiske og erkende, at svaret på den større flygtninge udfording findes internationalt og på EU plan. Danmark kan presse på for kvote flygtninge i EU, så ansvaret fordeles ligeligt (det er i øjeblikket alle de gamle EU lande som tager over 90 % af flygtninge ansvaret).

Desuden kan vi bruge vores ulandsstøtte (og presse på andre EU lande) til at støtte flygtningelejre i nærområderne . Sverige er blandt de lande i EU som har taget det største ansvar, men vi skal have de andre lande med ellers vil indsatsen have minimal effekt.

Det er derfor jeg anser det som værende klogest, at tage de ind vi kan fra Syrien (hvoraf mange er ressource stærke som kan bidrage til dansk samfund), og ellers presse på for at få andre lande til at gøre mere.

Lennart Kampmann

Kommentarerne illustrerer på sin vis at selv om Danmark er et rigt land, er der mange familier der bestemt ikke føler sig rige, og som udfordres af den beskrevne families økonomiske situation.

Det kan også være en forklaring på det senestes valgs udfald.

Med venlig hilsen
Lennart

Anne Eriksen

Søren Cramer Nielsen, - Fordi jeg nævner svage grupper - mennesker, som ikke har økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at opholde sig i andre lande, indtil de finder et fredeligt sted med arbejde - så kunne der være andre syrere (som f.ex dem man ser flygte over hegn med deres børn under armen) - de må så tage til takke med lejre eller?

I det hele taget er det fantastisk, at ingen har evnet at stoppe krigen i Syrien efter så lang tid...

Danmark har, selvom vi bærer en del af skylden for ufreden, eller rettere sagt - politikerne har bestemt, at vi vil være krigsførende - en grænse - det har så ikke noget med M2 at gøre.
Vi har også en regering, der har bestemt, at man som dansker - hvis man ønsker kontanthjælp, ikke må eje hus eller lign. værdier.

Men det er vel naturligt, at man vægter velfungerende asylansøgere, det er heller ikke så økonomisk belastende.
Europa kan få det svært, hvis man ikke finder brugbare, realistiske løsninger - og forsat bruger ressourcer på at føre krig i stedet for at afhjælpe evt. i nærområderne.

Liliane Murray

Ja, ja, lad os alle fralægge os ansvaret for et problem vi selv har skabt. Det er vist meget typisk i vor tid.

Søren Cramer Nielsen

@Anne Eriksen

"Fordi jeg nævner svage grupper - mennesker, som ikke har økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at opholde sig i andre lande, indtil de finder et fredeligt sted med arbejde - så kunne der være andre syrere (som f.ex dem man ser flygte over hegn med deres børn under armen) - de må så tage til takke med lejre eller?"

Jeg er helt enig i at vi skal hjælpe disse mennesker, og jeg så gerne at vi tog imod flere end vi gør. Det jeg mente at man burde gøre i forhold til den mindre ressource stærke del af flygtninge (også syrere) er, at man fordeler dem i EU ligeligt i forhold til BNP eller antal flygtninge pr. 1000 mennesker af befolkningen.

I forhold til dit syn på begivenhederne er jeg meget enig. Danmark og andre regeringer burde tage mere ansvar for udvikling (ulandsbistand) og hjælpe til mht. flygtninge i stedet for at føre krig, som politikkerne suverænt bestemmer for os.

Jørgen Steen Andersen

Hvert år bruges 95 tusind milliarder kroner til at føre krig, så kan 20 tusind kroner til en flygtningefamile da ikke forarge nogen!

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, John Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Peter Hansen
Hold dig til mine fakta at starthjælp ikke er problemet. Det må mange danskere leve med.
Det der er problemet er hvis denne ydelse bliver til social fattigdomsydelse.
Her er det du burde se problemet.
Hvis starthjælp er starthjælp og ikke fører til en start men til arbejdsløshed så må der træde andre ydelser i stedet herfor. Det bør være en samfundspligt.

Steffen Gliese

Bestemt, Ole Vagn Christensen, det er problemet, at man accepterer ydelser - bortset fra SU, der er noget andet, eller burde være det - under almindeligt kontanthjælpsniveau.

Av, minder en smule om fattig-Karina, oprigtigt talt, hvis man er flygtning og det væsentligste problem, man lige kan få øje på er, at Mohamed ikke kan gå til svømning, eller at restaurationsbesøgene må udskydes, til en eller begge kommer i job... Bedre bliver det ikke af, at artiklens familie åbenbart har shoppet rundt og fravalgt Holland, fordi familiesammenføring går langsommere der. Tilhængere af strammere vilkår får bolden givet op til en solid smash.

Touhami Bennour

Jeg ved ikke hvorfor Libyen´s konflikt er ikke nævnt. Nabolandet Tunesien har taget 1000.000 flygtninge fra Libyen, og det er på trods at også Tunesien har gennemgået det samme process, dvs. revolution. Staten også har gennemgået det samme, er I uorden, mange embedsmænd er skiftet ud eller flygtet I udlandet med masser af penge. Forskellen er I Tunesien militæret har hold sig neutral I konflikten, derfor gik det bedre igennem. Men er altså nød at jælpe mange(1 million) flygninge fra libyen. Libyer er ikke udsat for daglige bombninger som I Syrien, der har de at gøre med en regering men I libyen er der ikke nogen regering, det er en konflikt men ikke ødelæggende som I Syrien.

Ole Rasmussen

Som flygtning fra Danmark til USA for 100 år siden eller er det 150 år, der fik man ikke en check i hånden ved ankomsten.

Karsten Aaen

Jo, det gjorde man faktisk, Ole Rasmussen. Den amerikanske regering garanterede all settlers eller pioneers a homestead, se her:

"The homestead was an area of public land in the West (usually 160 acres or 0.65 km2) granted to any US citizen willing to settle on and farm the land for at least five years. The law (and those following it) required a three-step procedure: file an application, improve the land, and file for deed of title. Anyone who had never taken up arms against the U.S. government (including freed slaves) and was at least 21 years old or the head of a household, could file an application to claim a federal land grant. The occupant had to reside on the land for five years, and show evidence of having made improvements."
kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Homestead_Acts

Henrik Henriksen

@Karsten Aaen
En bedre sammenligning kunne være den italienske praksis, med penge til en flybillet også en pegefinger mod nord.

Steffen Gliese

Men hvorfor nu det, Jens Illum? Det er jo ikke urimeligt. Når det er sagt, så kan vi jo ikke både blæse og have mel i munden! Vi vil ikke have analfabetiske kameldrivere; men så får vi altså også nogle mennesker, der kender deres eget værd og ved, at de kan og vil bidrage. De tillader sig at se sig selv som den ressource, de meget vel kan vise sig at være med to ingeniøruddannelser, sprogkendskab m.m.
Men det er da interessant, at vore familiesammenføringsregler - med det ene års hiatus - er gunstigere end Hollands.

Hvorfor hvad, Peter Hansen? Fint, man synes, barnet skal gå til svømning og godt vil ud og spise - det kan jeg også godt li', og ønskerne er der intet urimeligt i, men noget samfundsanliggende er de vel næppe.
Hvad angår analfabetiske kameldrivere, så vil jeg gerne hjælpe dem, hvis de er forfulgte, for det er vel de forfulgte, vi skal hjælpe som flygtninge, og ikke mennesker, der blot ønsker en mere behagelig tilværelse eller flere muligheder, end de finder derhjemme, og som har ressourcer og overskud til at vurdere og kende deres eget værd og kræve derefter.
Jeg opponerer imod, at vi vurderer mennesker med flygtningestatus efter, hvor meget de kan bidrage. Så afsatte jeg hellere ressourcerne til dem, der ikke kan klare sig selv, og det skulle ikke være for at høste taknemmelighed eller spare penge, men af hensyn til nødstedte, som ikke kan klare sig selv. Det er dem, vi har en forpligtelse over for.

Det er lidt pudsigt...når lande går i krig bliver der ikke stillet så mange spørgsmål fra magthaverne, hvad det evt. måtte komme til at koste. Men så snart snakken falder på de stakkels mennesker der er nødt til at flygte fra de (sindssygt) dyre bomber vi kaster i hovedet på dem, så bliver vi allesammen lige pludselig MEGET prisbevidste...Det menneskesyn er til at br***e sig over !

Så længe det er profitabelt at føre krig, vil denne diskussion fortsætte i det uendelige. Mængden af flygtninge og internt fordrevne i verden vil blot stige og stige og...

Touhami Bennour

Peter Hansen. Hvor har du set "kameldriver" det er showt ikke. Jeg er sikker på at du ved ingenting om det "at drive kamel". Du vil bare og du har lyst at grine, men det er noget andet. Kender du "silkevejen" dengang var kameldriver. Og var der "Vikinger" ikke eller kom de meget senere? Hvornår?

Ole Rasmussen

Karl Aaen, tak for info. Iflg. denne side https://www.google.com/fusiontables/DataSource?dsrcid=225439#rows:id=1 så havde Nord Amerika i 1776 2,5 mio. indbyggere og i årene frem land nok, sårn sagt lidt firkantet.

Sider