Baha Alhomsi har lige fået fri fra dagens danskundervisning, da han byder inden for i sit og familiens nye hjem i Kalundborg. Væggene i lejligheden er bare, bortset fra et enkelt billede i stuen, der er indrettet med de væsentligste møbler som sofa og spisebord. I fjernsynet kører Ramasjang med dansk børnefjernsyn, som familiens ældste søn, Mohamed på tre år, følger med i med et halvt øje. Hans lillebror, Abdulrahman på halvandet år, sover i soveværelset.
31-årige Baha Alhomsi kom til Danmark i august 2014 som flygtning fra den syriske borgerkrig, og for to måneder siden blev han familiesammenført med sin kone, Amani på 30 år, og deres to børn.
»Jeg ville oprindeligt til Holland, men vi fik at vide, at familiesammenføring gik hurtigere i Danmark, og at livet er mere stabilt her. Jeg var træt og havde brug for et fredeligt sted at være sammen med min familie,« fortæller Baha Alhomsi.
Både Baha og Amani Alhomsi er uddannede ingeniører og har tænkt sig at finde arbejde i Danmark. Men indtil de finder det, er de på kontanthjælp, mens de lærer dansk.
»Jeg arbejdede i otte år i Syrien, og jeg er ikke kommet hertil for pludselig at stoppe med at arbejde. Men den største forhindring er sproget. Arbejdspladserne vil have folk, der taler dansk,« siger Baha Alhomsi, der allerede har bestået tre danskprøver og nu er i gang med den fjerde.
I dag har familien Alhomsi 20.000 kr. efter skat at gøre godt med. Men står det til partierne i blå blok, kan en familie som Alhomsis se frem til at modtage langt færre penge fra det offentlige. Alle borgerlige partier ønsker nemlig en genindførelse af starthjælpen til nytilkomne flygtninge og indvandrere.
Læs også: Blå bloks nye starthjælp vil skabe mere fattigdom
Baha Alhomsi fortæller, at hans penge går til huslejen på 6.000 kr. og diverse andre udgifter til lejligheden, licens og mobiltelefon, mens hans kones penge går til børnenes børnehave, tøj og mad.
»I dag har vi et godt liv, vi kan sende vores børn til aktiviteter, og vi kan tage på restaurant ligesom alle andre normale mennesker i Danmark,« siger Baha Alhomsi. »Men vi har ikke til at spare op. Der er højst 5-700 kr. tilovers hver måned. Det kan være, at vi den næste måned har brug for noget ekstra tøj til min søn eller gerne vil have et sofabord. Eller hvis vi får en høj varmeregning, så skal der være penge til det. Det skal vi spare op til i flere måneder.«
Ifølge Venstres forslag skal en flygtning eller indvandrer som udgangspunkt modtage 5.900 kr. i den såkaldte integrationsydelse. For hvert integrationsmål, som man opfylder, kan man så stige 1.200 kr. Forslaget vil som minimum gælde for nytilkomne udlændinge, men Venstre vil også undersøge, om udlændinge, der allerede er i Danmark, kan blive omfattet. For en familie som Alhomsi vil forslaget, hvis det bliver realiseret, betyde, at Amani, der lige er kommet til landet, vil få 5.900 kr., mens Baha, der har taget danskprøver og snart skal arbejde på et plejehjem som frivillig, vil kunne få 8.300 kr. Kan han derudover umiddelbart bestå en prøve i viden om danske samfundsforhold, vil han kunne få 9.500 kr. I alt vil familien derfor efter skat kunne få omkring 10.000 kr. til rådighed – dvs. halvdelen af hvad de i dag får. Tidligere har undersøgelser peget på, at starthjælpen især går ud over børns deltagelse i f.eks. fritidsaktiviteter, og det ville også blive konsekvensen for familien, siger Baha Alhomsi.
»Hvis de skærer i ydelserne, så kan vi måske blive nødt til at droppe svømning for Mohamad. Men det er svært at forestille sig, hvordan vi ville skulle leve,« siger han og fortsætter: »I dag føler vi, at vores liv er stabilt, og at vi kan planlægge en fremtid. Hvis vi får færre penge, og Mohamad ikke kan komme til aktiviteter, vil det påvirke hans integration. Og det vil også have betydning for, hvilken mad vi kan spise.«
Én ting kan de borgerlige partier blive enige om: Starthjælpen skal genindføres. Det til trods for at eksperter og organisationer advarer om, at det vil øge fattigdommen, skade integrationen, og at det rammer børnene hårdest. For den syriske fl ygtning Baha Alhomsi og hans familie vil det betyde en halvering af rådighedsbeløbet.
På flugt fra krigen
Da borgerkrigen i Syrien i slutningen 2011 for alvor nåede Homs, hvor familien boede, flygtede Baha Alhomsi og hans familie.
»Der var krig. Regimet kom til vores område og begyndte at tage folk,« fortæller Baha Alhomsi og hans kone, der begge er sunnimu-slimer og derfor var i fare, da regimetro alawitter begyndte at gå efter sunnitter, som ifølge familien blev bortført og dræbt uden for byen. Selv flygtede Baha Alhomsi fra militærtjeneste og fik derfor asyl i Danmark. Inden da boede familien i en periode i Kuwait, men her var det ikke til at finde arbejde, og derfor søgte Baha Alhomsi mod Europa.
Ideen med at give nytilkomne som familien Alhomsi starthjælp er at skabe »en økonomisk tilskyndelse til hurtigere integration i Danmark«, som Venstre formulerer det.
Baha Alhomsi tror dog ikke på, at færre penge til nytilkomne flygtninge som ham selv vil gøre gavn.
»Hvis man har brug for penge og ikke kan få et rigtigt job, vil nogen jo lede efter sort arbejde eller måske begynde at stjæle ting. Hvis folk arbejder sort, betaler de heller ikke skat. Og så får staten heller ikke penge igen for det, den betaler til os,« siger Baha Alhomsi. Han mener dog, at det vil være i orden at skære i ydelserne for dem, der har været flere år i Danmark og endnu ikke har lært dansk eller fået et job.
»Det er forkert ikke at arbejde i måske 15 år, som nogle udlændinge gør. For dem vil det ikke være urimeligt at skære i ydelserne. Men for os nytilkomne hjælper det ikke at skære i ydelserne.«
Peter Hansen
Fortæl mig hvad er forskellen på en starthjælp i forhold til SU lærlingeløn og indslusningslønninger mm.
Er forskellen ikke at den eneste af ydelserne der ikke har en tidsramme er starthælpen . Hvorfor den som den eneste kan blive til en længere varende fattigdomsydelse. fordi den ikke er tidsbestemt. Som de øvrige startydelser. Er du uenig heri.
Touhami Bennour, jeg benytter ironisk modpartens sprogbrug. Det er en udbredt fordom, at vi modtager flygtninge, der er analfabeter og beduiner; men du og jeg ved, at de fleste flygtninge er politisk aktive middelklasseborgere. Der sker en sammenblanding mellem indvandrere, der kommer for at realisere bedre muligheder på et sultent arbejdsmarked, og flygtninge, der kommer, fordi de har haft snuden stukket for langt frem i forhold til de mellemøstlige despoter.
Ole Vagn Christensen, det eneste, jeg er uenig i, er, at man overhovedet opererer med starthjælp, hvad jeg går ud fra, at du også er modstander af. Men starthjælp adskiller sig jo ikke synderligt fra de halveringer af kontanthjælpen, som SR-regeringen har gennemført, og som er en skamplet på socialdemokraterne. Eller forringelserne af muligheden for førtidspension - eller reglerne for beregning af førtidspension og fleksjob.
Det er fint at gøre sig til af at have afskaffet starthjælpen, men i realiteten har man selv indført langt flere fattigdomsydelser, fordi man misforstår statens opgave i forhold til borgerne - som ikke er at anvende incitamentsstrukturer og manipulationer til at få dem til at makke ret.
Jeg er i øvrigt også stærk modstander af de forringelser, som folk på professionsuddannelser og erhvervsuddannelser har måttet tåle med afskaffelsen af elev-/lærlingelønnen. Det var helt rimeligt, at man som deltager i konkrete arbejdssituationer fik en bedre løn end SU.
Peter Hansen
Jeg tror ikke vi får løst den her knude med at være modstander af en form for starthjælp for Flygtninge med at sige de skal have socialhjælp på linie med udstødte danskere på arbejdsmarkedet. Som bare er sendt til opbevaring.
Jeg har forstået på det forslag der var fremme i Socialdemokraternes forslag at flygtninge skulle opkvalificeres til at få fodfæste på et arbejdsmarked.
Har ikke set nogen forslag herpå hvad ydelserne skulle være.
Som du selv skriver er der taget en række initiativer hvor elev/lærlingelønnen er erstattet af SU.
Begrundelserne kender du sikkert.
Ved også at når det gælder voksen uddannelser er der andre forhold der gælder.
Men hvad start hjælpen skal være for flygtninge som er deres indgang til arbejdsmarkedet har jeg ikke set nogen forslag på. Har du jeg ved som du at den gamle starthjælp var i sin konstruktion vejen til at få en permanent fattigdomsydelse. Hvilket jeg fuld ud forstår at man reagerer på. Men kan starthjælp være vejen til en erhvervs eller uddannelsestilknytning med perspektiv så mener jeg den skal vurderes anderledes ikke som en fattigdomsydelse. Det skal den hvis den er permanent og hvis den rammer familie med børn.
Det med at flyktninge skal søge arbejde er ikke så enkelt som man tror. Mig selv og jeg kender andre exempler, viser de fleste udlændige får arbejd kun ved hjælp af tilfældigheder, det kan være en ´person der vil hjælpe, og det sker ofte efter lang tid. Systemet i det fleste tilfælde fungere ikke´for disse mennesker, fordi der er discrimination og den bliver ikke stoppet af nogen mydighed. Ex. En kiropraktor, uddannet I udlandet og havner I danmark, han søger arbejde i lang tid og finder det ikke. Indil nogen(en hjerte læge) forklarer ham hvordan man skal gøre for at finde arbejde, det gjorde han så og fand arbejde. Uden den gode vilge fra den hjerte læge( han siger det med et smil) "hjerte læge" hjalp ham, ville måske aldrig finde arbejde. Og jeg tror myndighederne vidste det. Det underlig at når man er anvist eller hjulpet , så alle akceptere det.
Touhami Er fuldstændig enig med dig i det du skriver men er det på grund af manglende love eller er det på baggrund af byrokrater som ikke kan få tingene til at ske.
Jeg er enig med dig i som gammel tillidsmand at netværk betyder meget i det danske arbejdsmarked og altid har gjort det. Hvorfor politikkernes udsagn ikke passer til forvaltningen er lovene, her er det efter min mening at det er ikke Statsministerens skyld men hendes ressort minister som ikke får sit forvaltningssystem til at leve op til politikkernes fremsatte love.
Lidt at tænke over her i sommervarmen:
http://www.aftenposten.no/meninger/debatt/Paal-Andre-Grinderud-om-barnef...
Sider