Skrammet Aleqa Hammond vil kæmpe videre i Folketinget

Grønlands hidtil mest markante fortaler for løsrivelse er nu opstillet til Folketinget forud for det kommende valg. Efter heftig intern debat besluttede det regerende Siumut-parti i sidste uge, at Aleqa Hammond, tidligere formand for Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, nu stiller op på partiets liste.

En del danske politikere og også mange grønlændere vil sukke dybt ved tanken om, at hun nu er storfavorit til en af de to grønlandske pladser i Folketinget. Aleqa Hammond satte i sin korte regeringstid i Grønland frem til september 2014 fede streger under alt, hvad der skiller Grønland og Danmark, og hun kvitterede da også straks på Facebook med en fyndig besked: »Jeg vil gøre alt for at kæmpe for vores elskede land.«

Hendes tilhængere vil fryde sig over, at Grønland med Aleqa Hammond i Folketinget kan være sikker på øget opmærksomhed i de danske medier og i den danske offentlighed, som i grønlændernes øjne ofte er håbløst uoplyst om virkeligheden i Grønland.

Rød blok i Danmark kan glæde sig over, at Siumut, der er Socialdemokraternes søsterparti i Grønland, nu synes sikker på den ene grønlandske plads i Folketinget, og at den anden formentlig går til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit, der er Grønlands største oppositionsparti. De fire nordatlantiske stemmer i folketinget – to fra Grønland, to fra Færøerne – har før afgjort, hvem der sidder på et flertal i Danmark.

Brun sovs

Bliver Aleqa Hammond valgt, vil en af Grønlands mest skarpslebne ambassadører være tilbage i rampelyset. Hun talte i sin korte regeringstid energisk for øget grønlandsk selvstændighed ikke bare i Danmark og Grønland, men også i en stribe internationale sammenhænge på flydende engelsk og tysk, hvor hun understregede Grønlands vilje til at forvalte sine egne sager – herunder samarbejdet med internationale olieselskaber, minekoncerner og nye samarbejdspartnere i Kina, USA, Korea og resten af verden.

I 2013, da Aleqa Hammond blev formand for det grønlandske Selvstyre, markerede hun straks, at hun forestillede sig uafhængighed »i min levetid«. Et interview i Information, hvor hun pegede på ’bløde løg og brun sovs’ som det bedste, Danmark har givet Grønland, blev en del af hendes brand.

Hun nedsatte en kontroversiel Forsoningskommission, der til stor irritation for mange danske politikere blev sat til at kulegrave Danmarks og de grønlandske politikeres ansvar for de forhold, som mange grønlændere opfatter som overgreb begået under kolonitiden. Forsoningskommissionen var Aleqa Hammonds bud på, hvordan grønlænderne kan slutte fred med deres fortid og dermed finde kræfter til arbejdet for løsrivelsen – og den arbejder støt videre i dag.

Den nu 49-årige Hammond førte også an i en hård politisk proces, så Inatsisartut, det grønlandske parlament, i efteråret 2013 ophævede forbuddet mod udvinding af uran i Grønland. Helle Thorning-Schmidts regering gjorde en indædt men forgæves indsats for at forhindre beslutningen. Siden indledte Aleqa Hammond et uforsonligt opgør med Helle Thorning-Schmidt og den danske centralforvaltning om, hvorvidt det er Danmark eller Grønland, der har den endelige magt over den grønlandske uran. Den danske regering mener, at uranen udgør et sikkerhedspolitisk dilemma, og at håndteringen af den i sidste ende må underlægges dansk kontrol. Aleqa Hammond stod stejlt på, at magten over uranen er Grønlands fuldt og helt, fordi Grønland i 2009 fik retten til den grønlandske undergrund, da Grønland fik Selvstyre.

I mediernes fokus på disse stridigheder blev det ofte overset, at Aleqa Hammond samtidig til fulde anerkendte Grønlands stærke bånd til Danmark. I bogen Balladen om Grønland fra 2014 gjorde hun det klart, at Danmark efter hendes mening altid vil være Grønlands nærmeste allierede: »Historien mellem Danmark og Grønland er meget vigtig. Vi har 300 års samarbejde bag os. Vi har formået at opbygge et fantastisk samarbejde, som man ikke bare lige skaber med et andet land – med Island eller Canada. Danmark vil stadig være vores tætteste samarbejdsland, efter at vi har opnået selvstændighed. Grønland vil have ændret status politisk, men jeg er sikker på, at vi vil blive ved med at samarbejde på alle leder og kanter i mange, mange år fremover. Alt andet ville være underligt.«

Sikker vinder?

Aleqa Hammond høstede ved et valg i Grønland i 2013 flere stemmer, end nogen grønlandsk politiker tidligere havde opnået, og hun nyder stadig betydelig opbakning. Der er tre andre kandidater på hendes partis opstillingsliste, men ingen med tilnærmelsesvis samme politiske pondus og erfaring: Aleqa Hammond har været medlem af Grønlands politiske ledelse i flere omgange og udviste som chef efter valget i 2013 en så resultat-orienteret evne og lyst til at gennemtrumfe sin egen politik, at hun splittede det politiske miljø i Grønland som aldrig før.

Aleqa Hammond faldt fra magtens tinder i efteråret 2014, da det viste sig, at hun i en række tilfælde havde ladet den grønlandske landskasse lægge ud for flybilletter mv. til hendes egen familie. Skandalen tvang hende til at søge orlov, opgive posten som formand for landsstyret og formandsposten i Siumut, hvorefter hun var ude af det politiske billede. Efterfølgende undersøgelser klarlagde dog, at hun intet ulovligt havde foretaget sig, selv om håndteringen af hendes private økonomiske forhold var i strid med ordentlig forvaltningsskik. Hun har ifølge den grønlandske presse ryddet alle mellemværender med landskassen af vejen og kan nu tilsyneladende vende tilbage i skrammet, men ellers fin form.

Partiledelsens beslutning om at lade Aleqa Hammond opstille faldt efter langstrakt intern uenighed. Den vil støde de mange, der var oprigtigt forargede over bilagsskandalen, plus hele den grønlandske opposition, der holder hende ansvarlig for en alvorlig forsuring af det politiske miljø i Grønland og af forholdet til Danmark. Hovedbestyrelsen i hendes parti overvejede, om det var klogere at forsøge at passivisere hende ved at nægte hende opstilling, men den kurs ville med sikkerhed have skabt stor bitterhed blandt hendes tilhængere og i øvrigt skabe risiko for, at hun skiftede parti og dernæst udfordrede sine gamle partifæller fra nye fronter. Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit opstiller bl.a. det nuværende medlem af Folketinget, Johan Lund Olsen. Grønland har haft to pladser i Folketinget, siden en ændring af Grundloven i 1953 afsluttede kolonitiden og gjorde Grønland til en del af Danmark.

Martin Breum er journalist og forfatter