Baggrund
Læsetid: 6 min.

I søndags nåede den politiske debat et nyt lavpunkt

Forholdet mellem politikere og vælgere har nået frysepunktet, og boksekampen mellem Thorning og Løkke i tv-duellen søndag forværrer det dårlige forhold, vurderer eksperter. De gamle partier har ikke forstået, at vælgerne efterspørger ny politisk kommunikation
Forholdet mellem politikere og vælgere har nået frysepunktet, og boksekampen mellem Thorning og Løkke i tv-duellen søndag forværrer det dårlige forhold, vurderer eksperter. De gamle partier har ikke forstået, at vælgerne efterspørger ny politisk kommunikation

Ulrik Hasemann

Indland
9. juni 2015

De fleste af kilderne til denne historie havde svært ved at se valgkampens anden duel mellem statsministerkandidaterne til ende søndag aften. Det var simpelthen for ubehageligt at se på.

»Det var tåkrummende og uværdigt, og jeg fik intet klart billede af, hvad Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen har af visioner, fordi de kaster med mudder,« siger Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole i det nordlige Sønderjylland, som Information besøger i serien om vælgernes virkelighed.

Som to gamle ringvrag var statsministerkandidaterne sat op over for hinanden i en boksekamp på ord, hvor de satte verbale kæbestød ind mod hinanden i stedet for at opsøge politisk dialog om løsninger og visioner.

Og det eneste, den form for dækning appellerer til, er netop sportsmetaforer og de kernevælgere, der i forvejen hepper på deres egen kandidat, mener eksperter i politisk kommunikation, der advarer om, at den mest oplagte vinder af duellerne er: politikerleden.

»Undersøgelser peger på, at politikerleden er vokset blandt vælgerne, og søndagens duel vil ganske givet forstærke den udvikling. Helle Thorning især afbrød og tromlede Lars Løkke, mens han benyttede næsten hver replik til at angribe hende i stedet for at fortælle som sin egen politik. Skænderier og manglen på fremlæggelse af egen politik er netop to af de årsager, vælgerne peger på, når de skal forklare, hvorfor de er trætte af politik og føler politikerlede,« siger Christian Kock, professor i retorik og politisk kommunikation ved Københavns Universitet, der tilføjer, at han næppe havde set debatten til ende, hvis ikke han havde været nødt til at følge den som professionel iagttager.

»Det er ubehageligt og ikke til at holde ud at se på. Og det er reaktionen hos rigtig mange vælgere, hvis man ikke ligefrem opfatter sig som en fodboldtilhænger, der hepper på sit eget hold,« siger Christian Koch.

Løgnere og egoister

Selv om stemmeprocenten i Danmark fortsat er meget høj sammenlignet med andre lande, har forholdet mellem danskerne og de politikere, de selv har stemt på, nærmet sig frysepunktet i denne valgperiode. Det er kommet til udtryk i adskillige målinger, der viser, at flertallet af vælgerne nærer dyb mistillid til de folkevalgte.

Politikeres troværdighed er helt i bund, når man beder danskerne om at sammenligne dem med andre faggrupper, og den er faldet støt de seneste seks år.

Ord som »mudderkastere«, »levebrødspolitikere«, »løgnere« og »egoisme« lå i top 20, da Berlingske for nylig så nærmere på sagen. Og en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 peger i samme retning. I valgårene 2005 og 2007 udtrykte 70 procent af danskerne ifølge undersøgelsen ’meget stor’ eller ’ret stor’ tillid til politikere. Ved det efterfølgende valg i 2011 var tallet dalet til 60 procent, og i 2014 var det nede på 38 procent, det laveste tal i 30 år.

Senest har analysebureauet Wilke for Avisen.dk lavet en undersøgelse, der viser, at 41 procent af danskerne opfatter politik som »et slagsmål, der handler om at mistænkeliggøre og svine politiske modstandere til«. Kun en fjerdedel opfatter dansk politik som »et forum, hvor der findes løsninger på påtrængende samfundsproblemer på tværs af partiskel«.

Fløjpartierne profiterer

En af de vælgere, der gerne indrømmer, at politik ikke interesserer hende, er 21-årige Noor Kelawi, der bor i en klynge rækkehuse kaldet Slåenhaven i Odense-bydelen Vollsmose. Selv om hun fik sit danske statsborgerskab i 2007, har hun ikke tænkt sig at stemme den 18. juni.

»Politik interesserer mig ikke. Jeg kan udtrykke det kort: Det er som om, de alle sammen skændes om den samme stol, og de vil alle sammen deres eget bedste. Men inderst inde, når de begynder at skulle opfylde noget, så gør de det ikke,« siger Noor Kelawi, der i dag studerer farmaci på Syddansk Universitet.

Og problemet er netop, at vælgerne er trætte af, at politik er en kamp imod hinanden i stedet for en samtale med hinanden, mener Christian Koch.

»De sidste 20 års har den politiske kommunikation været styret af den samme type kommunikationsrådgivere. Og den form for præsidentvalgkamp, som vi ser, har måske haft en effekt, da det ikke hang vælgerne så meget ud af halsen som nu. Der er ved at ske en forskydning, fordi stadig flere er trætte af den måde, samtalen foregår på. Men det er der altså også nogle af politikerne, der har opdaget,« siger han og peger på, at fløjpolitikerne Uffe Elbæk og Kristian Thulesen Dahl går benhårdt efter at omsætte politikerleden til stemmer på deres egne partier, Alternativet og Dansk Folkeparti:

»De har fornemmet, at vælgerne er trætte af det evindelige ’pege fingre’ ad hinanden, og satser i stedet på politisk diskussion om problemer og argumenter. Og det har de haft uventet succes med. De politiske kommentatorer, der sidder på den konventionelle visdom inden for det her, har jo netop grinet Alternativet ud. Mens Dansk Folkeparti igen har fanget folkestemningen før de gamle partier.«

Alternativet og DF er netop to af de partier, der oplever størst fremgang i meningsmålingerne under valgkampen. Uffe Elbæks parti har været oppe på fire procent af stemmerne i målingerne, hvilket er langt over forventningen, mens DF står til en fem-seks procentspoint fremgang i flere målinger fra de 12,3 procent ved valget i 2011.

Spil for galleriet

Fra sin forstanderstue har Mads Rykind-Eriksen udsigt til Danmarks ældste højskoles hvidkalkede bygninger, der omkranser en gårdsplads med eget klokketårn. Her har frontkæmperne for demokratiet haft deres gang, da de bedrestillede bønders sønner og døtre blev sendt på skolebænken med Grundtvig.

Og man kan næsten høre ekkoet af ’Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave’ i foredragssalen, hvor de tidligere forstandere hænger i række på væggen.

Men den demokratiske samtale, der er i højsædet her på stedet, mener Mads Rykind-Eriksen, er en mangelvare i valgkampen og dansk politik generelt.

»Sådan en omgang som i søndags nærer politikerleden. Men det er jo kun på overfladen, at uenigheden bliver gjort til noget fremtrædende. For samtidig synes demokratiet at være kogt ned til kun at indbefatte én retning: konkurrencestaten. Og så bliver der meget lidt forskel på højre- og venstrefløjen sammenlignet med tidligere. Det giver mig nogle gange lyst til at flytte til Sverige og Holland, men der ser jeg præcis samme tendens. Der mangler visioner, og det oplever man også ved dette folketingsvalg, hvor det er svært at få øje på den store forskel mellem de to partier, der slås om statsministerposten,« siger Mads Rykind-Eriksen.

Det afføder apati og ligegyldighed blandt vælgerne, fordi resultatet alligevel er det samme, uanset hvad man stemmer, mener højskoleforstanderen.

At det kan lade sig gøre at appellere til nye grupper, der ikke føler sig repræsenteret af de traditionelle partier, er Dansk Folkeparti imidlertid et godt eksempel på, mener Mads Rykind-Eriksen:

»Dansk Folkeparti har i allerhøjeste grad formået at gøre det, som folkehøjskolen gjorde med almuen tidligere: at repræsentere og løfte en gruppe mennesker, der ikke følte sig repræsenteret i demokratiet. De har haft en sag, og de har netop udfordret den konsensussøgende midte ved at sige, at der faktisk er andre veje at gå. De har italesat noget, der var fraværende i debatten og samlet en utilfredshed op. Det har jeg meget respekt for.«

Medier og pervertering

Niels Nørgaard Kristensen, demokratiforsker på Aalborg Universitet, hæfter sig ved, at danskernes tillid til politikerne har været dalende de sidste fem år. Dermed er udviklingen altså sat ind, før debatten om den siddende regerings løftebrud. Også han vurderer, at formen på den politiske debat har en del af skylden. Men samtidig mener han, at medierne bærer en stor del af ansvaret for det, han kalder en »pervertering af politikken«.

»Personligt har jeg aldrig set noget så ynkeligt som i søndags. Det var en falliterklæring for den rationelle, politiske debat. Det politiske argument er forsvundet, og ideologierne er pillet ud af politikken. Når alt det er skrællet væk, står to kombattanter tilbage. Men her er de største skurke de to store tv-stationer, der sætter spillereglerne op. Både Lars Løkke og Helle Thorning har formentlig gennemskuet, at vælgerne reagerer negativt, men de kan ikke andet end at spille med,« siger Niels Nørgaard Kristensen, der peger på, at debatformen desuden grundlæggende strider med den danske traditionen for samtaledemokrati.

Serie

Virkelighedens Valg

Seneste artikler

  • ’Det er en lille procentdel, der laver lort herude’

    13. juni 2015
    Hvis man skal ungdomskriminalitet til livs, skal man hjælpe og ikke straffe de unge rødder, mener Mirza Halimic fra Vollsmose, der selv har lavet ballade. På samme måde arbejder politiet ikke med nultolerance, for straf er langtfra den eneste løsning på problemerne, siger de
  • Racisten der blev flygtningenes ven

    11. juni 2015
    Martin Zeissler var med egne ord ’en slags racist’. Men da de syriske asylansøgere kom til Nordborg på Als, forandrede de ham, akkurat som de forandrede byen. Ikke alle er dog lige positive over for de nye fremmede
  • ’Vi har det godt her i Gentofte – men vi sætter også pris på det’

    6. juni 2015
    Uligheden stiger, og kløften mellem rig og fattig vækker bekymring blandt et flertal af danskerne. Men i landets rigeste kommune, Gentofte, ligger ulighed langt nede på borgernes prioriteringsliste
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Mere værdighed og reel politisk diskussion ønskes

På ny er det lykkedes et kvantitets- og personfikseret TV, at ligegyldiggøre den vigtigste begivenhed i vores fælles demokrati.

På DR2 færinger man dagligt i tre uger "Valgkanal" fra kl. 7.00 til 18.00 samt Deadline, Detektor Valg 2015 og Det politiske menneske i aftenens sendetid.

Hvordan kan nogen tro, at dansk politik kan bære så meget fokus samtidig med, at TV generelt gør et Folketingsvalg til et præsidentvalg, hvor man præsentere to kandidater med indlysende mangler på hhv. det politiske - og personlige plan? Også skal vi se kandidaterne i mindst tre tåkrummende diskussioner i TV's bedste sendetid, hvor ingen bliver klogere og leden i værste fald vokser.

Når de to præsidentkandidater velvilligt medvirker, så har det en anden konsekvens, nemlig at man ligegyldiggøre hele det politiske miljø blandt de øvrige 173 medlemmer i Folketinget. De medlemmer, som skal lægge ryg til præsidentkandidaterne, bliver formentlig instrueret af kampagneledere om at holde lav profil og høj plakatføring med ligegyldige portrætter uden budskab.

Disse kampagneledere er formentlig midlertidigt arbejdsløse spindoktorer ofte med journalistisk baggrund), som når Folketinget er fungerende får op til 80 % af statsministerens løn betalt af skatteyderne.

Hele idéen om et præsidentvalg er en provokation over for det såkaldte folkestyre, når de to personer hver især i det daglige kun kan mønstre opbakning på omkring 20 %. Det kunne jo tænkes, at folkets afstemning og ønsker kunne åbne andre muligheder blandt det kommende medlemmer i Folketinget.

Men måske kan man konkludere at det er journalisterne, spindoktorernes og de politiske kommentatorers valg. Et valg der fremstår som et tragikomisk teaterstykke med politikerne på scenen og vælgerne på tilskuerpladsen.

Lad dog værdigheden gøre sit indtog og afskaf meningsundersøgelser. Lad den enkelte vælger få ro til at finde en politisk vej, der fører til et velovervejet kryds på valgdagen.

peter fonnesbech, Per Hansen, Rasmus Kongshøj, John Christensen, David Zennaro, Hasse Feldthaus, Peter Hansen, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Felix Austin, Hans Larsen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Konkurrencestaten er et nyt begreb, som dækker over, at staterne i den nyliberale økonomi konkurrerer med hinanden om at tiltrække kapital og investeringer. Statens opgave har i modsætning hertil tidligere været at varetage borgenes interesser, men det er med konkurrencestaten alene defineret som en interesse i at tiltrække kapital ved at give mest muligt udbytte til kapitalinteresser.

Begrebet ”The Competition State” dukkede op engelsksproget litteratur i midten af 1990'erne. Irland er et godt eksempel på, hvordan man ved at forbedre erhvervslivets ”rammebetingelser” kan tiltrække firmaer, som primært er interesseret i at flytte overskud til lande med den laveste beskatning.
Her i Danmark blev begrebet introduceret i 2011 af professor Ove Kaj Pedersen i bogen Konkurrencestaten.

I ”konkurrencestaten” agerer staten som en virksomhed, der skal skabe mest mulig værdi eller overskud til ejerne, som er borgerne i samfundet. Borgene kan formentlig også sidestilles med de samlede værdier og ikke personer, men pointen er, at staten opfører sig som en hvilken som helst virksomhed og investerer, når der er penge i kassen eller udsigt til et godt afkast, og staten sparer på alle udgifter, som ikke giver et økonomisk måleligt afkast.

Det fører til, at både stat og private investerer eller sparer samtidigt, så en højkonjunktur kan vokse op i Himlen, medens en lavkonjunktur kan lande i Helvede. Statsbegrebet passer ganske godt med nyliberale ideer om, at alle statens aktiviteter er restriktioner på den frie kapital og dermed til skade for økonomien. Ved at reducere staten til en profitgivende virksomhed i konkurrence med andre stater, får man kapitaliseret statens opgaver, men holder fast i selve statsbegrebet. Næste led bliver sikkert, at borgerne kan shoppe mellem forskellige stater.
Det er en komplet vanvittig tankegang, som økonomerne er endt i, og som forpester det politiske liv og ikke mindst samfundet.

Den ”normale” (Keynes) måde at opfatte statens økonomi på er, at staten er en modpol til den private sektor, hvor staten i forhold til investeringer og forbrug agerer modsat markedet og dermed giver langvarig stabilitet. Tilsvarende med en lang række andre opgaver, der skal modvirke det frie markeds tendens til at skabe koncentration og ulighed. Staten vil i den model også kunne tage overordnede samfundsmæssige hensyn og tage initiativ til samfundsnyttige investeringer, der ikke umiddelbart giver noget afkast, f.eks infrastruktur, arkæologi, miljø og forsøg med ny teknik.

Katrine Visby, Jakob Silberbrandt, David Zennaro, Peter Hansen, Morten P. Nielsen, Henrik Leffers, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Peter Knap, Jørgen Steen Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Felix Austin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er vel intet der forhindre, at der føres en human fordelingspolitik også i konkurrencestaten?

...og dermed en socialt orienteret politisk debat om hvordan denne fordeling foretages mest retfærdigt - dvs mindre konkurrencesnak, a'la: "vi vil spare mere end jer, eller vi vil bruge mere end jer"...

...og mere: "Vi vil gennem de og de tiltag sikre at eksv. alle børn får den optimale basis for at fungere i det fremtidige konkurrencesamfund." - Et højt kvalificeret arbejdsudbud er stadig den bedste forudsætning for et sundt erhvervsliv, men her ønsker de borgerlige helt åbenlyst en tabergruppe, der kan agere hadeobjekt, og som gennem social udsultning kan være objekt for sociale besparelser, og dermed lægge et lønpres på mindstelønnen.

Det er unfair konkurrencevilkår.

Katrine Visby, John Christensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

tror snarere at vælgerne, de der interesserer sig for politik og hvem der har magten, snarere ønsker en sober og indholdsrig debat. der spildes for meget tid og fokus på personfnidder, botox, bilag og alt muligt, der i det store billede jo ikke er relevant. Så er det nyt eller er det indhold vi går efter...?
Mediernes dækning af politikere, under og imellem valgkampe er for størstedelens vedkommende centreret omkring personerne i stedet for politikken. Medierne er med til at piske et retarderet massehysteri omkring personerne op.
form fremfor indhold når det nu burde være anderledes.

Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Thomas Rasmussen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

"Der er vel intet der forhindre, at der føres en human fordelingspolitik også i konkurrencestaten
Bill Atkins den 9.juni klokken 10.47

Jo, det er der da. I og med at konkurrencestaten skal konkurrere med alle andre konkurrencestater i verden, ja så må politikerne, mere eller mindre frivllligt, tvinges til at skære ned på ydelserne til de allerfattigste, thi det skal jo kunne betale sig at arbejde. I og med at konkurrencestaten i sin præmis konkurrerer med alle andre konkurrencestater globalt har det jeg her vil kalde den internationale finanskapital intet brug for sociale udgifter. Overhovedet. De vil nemlig bare sørge for at profitten falder hele tiden. Så derfor skal de væk, de sociale udgifter. Og socialdemokraterne er med på den: Hvorfor skulle SR-regeringen ellers lave en førtidspension hvor man kun kunne få førtidspension, når man var over 40 år....og i samme åndedrag lavede en reform (som man kaldte det) af kontanthjælps-systemet, hvor alle personer under 30 år som udgangspunkt får det svarer til SU-satsen.

"I ”konkurrencestaten” agerer staten som en virksomhed, der skal skabe mest mulig værdi eller overskud til ejerne, som er borgerne i samfundet. Borgene kan formentlig også sidestilles med de samlede værdier og ikke personer, men pointen er, at staten opfører sig som en hvilken som helst virksomhed og investerer, når der er penge i kassen eller udsigt til et godt afkast, og staten sparer på alle udgifter, som ikke giver et økonomisk måleligt afkast."

De sociale udgifter til bl.a. kontanthjælp eller dagpenge giver ikke et umiddelbart 'økonomisk måleligt afkast'. Det er kun udgifter, unødvendige, totalt unødvendige sociale udgifter. Som finanskapitalen helst vil af med. Og derfor ser vi at stort alle politikere fra blå blok, og såmænd også SR-regeringen taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og vil arbejde for at forskellen mellem f.eks. kontanthjælp og lavtlønsarbejde bliver så stor som muligt. Fordi alle tror at det der får folk i arbejde udelukkende og kun handler om økonomisk motivation, altså at folk tænker, at jeg kan få 2.000 kr. flere penge ved at arbejde end ved at gå på kontanthjælp. Folk flest tænker altså ikke sådan.....Og mange af dem, de fleste? på kontanthjælp, har altså andre problemer end at de ikke har et arbejde...

Morten Jespersen, Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Flemming Berger, Henrik Leffers, Brian Jensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Benny Larsen, Torben R. Jensen, Peter Knap og Felix Austin anbefalede denne kommentar
leif voetmand

"Men her er de største skurke de to store tv-stationer, der sætter spillereglerne op. Både Lars Løkke og Helle Thorning har formentlig gennemskuet, at vælgerne reagerer negativt, men de kan ikke andet end at spille med."
Er det et bevis, på at magten, ikke tilhøre de folkevalgte?

Anders Sørensen

Folket ønsker ikke "seriøs" debat. Folket ønsker sejrherre på knockout.

Deal with it.

Lars Bo Jensen

Når Lars Løkkes private skatteoplysninger bringes i en avis nogle dage før valget, så har vi måske slået det hidtidige lavpunkt. Indtil da skal Venstre og deres venner lukke munden.

Elisabeth Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Vi vil gennem de og de tiltag sikre at eksv. alle børn får den optimale basis for at fungere i det fremtidige konkurrencesamfund."

Problemet med et konkurrencesamfund er, at konkurrencer vel altid indebærer, at der er nogen, der taber?

For folk af blå observans er dette sikkert helt i orden (jeg generaliserer her) - de betragter det som retfærdigt, og som udtryk for, at det er den bedste, der vinder. Men for det første er denne kamp, som det også påpeges andre steder, ikke altid fair.

For det andet så kræver det meget stram regulering, hvis det ikke skal ende med, at den stærkeste tager det hele. Hvis den ene part (stat/borger/virksomhed/samfundsklasse) er blot 10 % stærkere end den anden, ja så er det vel som i en tovtrækningskonkurrence: Det ene hold tager hele tovet, dvs. vinder 100 %, selv om de kun er 10 % stærkere. Det andet hold står tilbage med intet, selv om de måske er NÆSTEN lige så stærke.

Det er det, toppen af samfundet ofte glemmer i øjeblikket - at der er en uforholdsmæsig stor gevinst ved at være den stærkeste, som ikke har noget at gøre med, hvad der er retfærdigt. Hvis man er 100 gange rigere en den arbejdsløse, så er man ikke nødvendigvis 100 gange dygtigere/klogere/bedre menneske. Man behøver som udganspunkt bare at være LIDT stærkere.

Konkurrencestater og konkurrencesamfund, hvor tyngdepunktet har flyttet sig fra at fokusere på fællesskabet for i stedet at fokusere på vinderne, skaber underklasser og fattige - jeg har svært ved at se, at det kan undgås, for viljen til at undgå det er væk i denne type samfund.

Rasmus Kongshøj, leif voetmand, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

Løsningen: To lydtætte bokse, med mikrofoner tændt på skift, mikrofonen afbryders når der svares uden for skiven, tales for længe, den næste får ordet. Så kan de lære det!

Flemming Berger, olivier goulin og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Mudderkastningen er lutter skuespil.
Der er andre og alvorligere grunde til at føle politikerlede.

Uanset, hvem der vinder, så vil der blive kørt tæt parløb mellem de to blokke, helt som tilfældet har været de sidste 4 år. Ideologiernes tid er for længst forbi. Det er 'mørkets fyrster', der regerer idag; politkerne er rene marionetter.

Dette er ikke kun kilde til politikerlede - men til regulær apati.

/O

Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, David Zennaro, Daniel Hansen, Flemming Berger, leif voetmand, Tor Brandt, Karsten Aaen, Torben R. Jensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Overskriften er forkert!
Det er ikke en politisk debat.
En debat betyder bevægelse i opfattelse, men det er påstand mod påstand.
Løkke slynger om sig med forkerte tal.
Helle bruger uverificerede tal.
Så ja, vi skal have et alternetiv, så stem på Alternativet!!!

peter fonnesbech, leif voetmand og Brian Jensen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen
Med hensyn til konkurrencemomentets negative indvirkning på kapitalisternes forståelse for at overskuddet (profitten) skal fordeles anderledes så mener jeg ikke at konkurrencestaten er en væsentlig anderledes konstruktion end eksvis. industrisamfundet. Problemerne skal blot løses på en anden måde. I stedet for at en stærk fagbevægelse lægger arm med kapitalisterne hvert andet år, så skal pengestrømmene i konkurrencesamfundet være blotlagt og overskuddet betragtet som et resultat af samfundets samlede indsats - og dermed via Staten fordeles efter en retfærdighedsbetragtning, og naturligvis arbejdsgivernes behørigt dokumenterede behov i forbindelse med drift og innovation.

John Christensen, Jakob Silberbrandt og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Bill Atkins

Sammenfaldet mellem konkurrencestatens indførsel, resurseknaphed og automatiseringens udfasning af behovet for arbejdskraft, betyder til sammen en væsentlig anderledes konstruktion, hvor netop behovet for fordeling af goderne sættes under pres.
Når så sandheden maskeres af mindre hæderlige politikere, så er pengestrømmene , med garanti skjulte, og rimelig fordeling umulig??

Flemming Berger, Torben R. Jensen, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

PS til Karsten Aaen ..og Felix Austin
Karsten Aaen skriver: "I ”konkurrencestaten” agerer staten som en virksomhed, der skal skabe mest mulig værdi eller overskud til ejerne, som er borgerne i samfundet. Bingo

Det er netop her slaget skal kæmpes. Folket må ikke afgive Staten til kapitalisterne. Til stemmeurnerne alle mand. "En stærk Stat" støttes først og fremmest af Enhedslisten, Dansk Folkepart og SF ... samt de konservative men de har glemt hvem de er.

Anne-Marie Krogsbøll, du peger på en vigtig ting omkring konkurrencestaten. Den har en ydre udtryk og et indre udtryk. Og med "en stærk Stat" (en ikke korporativ stat) kan konkurrencepåvirkningen adskilles så de ydre globale bølgeskvulp får en afdæmpet virkning på den indelandske økonomi. Ganske som det er muligt i dag.

Vi må ikke opgive på forhånd fordi nogen råber: "Konkurrencestaten kommer"

Niels Engelsted

Det var så forfærdeligt deprimerende at overvære, at jeg nu er begyndt at syntes, at Wammen er god.
HJÆLP.

Tommy Mortensen, Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nu er det jo ikke kun politikerne der er elendig til at debattere. Det er i høj grad journalisterne, med deres tabuer (eksv. grøn politik, konkurrencestaten og udenrigspolitik i det hele taget). men også selve debatformen, der fremmer overbudspolitikens triumf.

Tor Brandt, ellen nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Bill Atkins:
Gid det var så vel. Jeg synes bare, at konkurrencestaten allerede gennemsyrer hele tænkningen i det politiske system, og jeg ser ingen vilje til at forsøge at afbøde virkningene. Der pyntes blot lidt på det, for at det ikke skal se for groft ud.

Per Torbensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Man kan være temmelig sikker på at de gamle partier udmærket er klar over hvad de laver.

De har valgt at føre valgkamp om hvem som bedst kan administrere danmark, helt uden at lytte til befolkningen od det som de ønsker.

Visioner eksisterer ikke længere i de gamle partier og deres unge bliver skolet til den økonomiske polit tilgang til det at være politikker.

DF har såmænd meldt deres ankomst med en økonomisk pakke... jooo her går det godt.

Sålænge folk stemmer med tegnedrengen kommer danmark til at befinde sig i fortsat stagnation, dekadence og afstanden mellem dem som har kontra dem som ikke har vil blive tydeligere i gadebilledet.

Idag i min lille by gik jeg forbi en flok unge nede ved akademiet hvor jeg lige overhørte en knæght på 18 (deromkring) udbryde "f... de fattige" pigerne kigge sig omkring drengene lo.

Rasmus Kongshøj, leif voetmand, Tor Brandt, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Felix Austin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll, selv om vi taber første slag om Staten, hvilket i øvrigt allerede er sket under Poul Nyrup Rasmussen, og andet slag - det under Anders Fogh Rasmussen -, så er det stadig muligt at vinde Staten tilbage, så længe den ikke er transformeret til et voldsmonopol rette mod folket ...og selv der er det muligt at tilbageerobre Staten (Se den russiske revolution.)

Peter Jensen, Torben Nielsen, Niels Engelsted, Felix Austin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

@ Bill Atkins.

Jeg citerede blot Torben R. Jensens indlæg. Fordi jeg er helt enig :)

Og her et andet synspunkt som mener det samme. Sådan cirka:
"Både DR og TV 2, men også Politiken, ser virksomheder og banker som nogle værre krabater, der snyder det danske samfund, mens folk, der bliver ramt af nedskæringer, fordi de er alt for dyre i drift, ses som ofrene, som det er synd for«." kilde: http://politiken.dk/debat/ECE2701440/danskerne-hygger-sig-for-meget-og-a...

Anders Krab-Johansen er chefredaktør for Børsen. Og de folk han omtaler her må jo nødvendigvis være f.eks. modtagere af kontanthjælp eller dagpenge. Som er alt alt for dyre i drift. For samfundet. Og dermed for konkurrencestaten DK. Og derfor skal de bare skæres ned....i deres økonomi....

Elisabeth Andersen, Torben R. Jensen, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Bill Atkins

Hvilket parti er nået så langt i deduktionen??

Ok, Karsten, jeg var for langsom i opfattelsen - eller for hurtig på tasterne...:-)

Med hensyn til olivier goulin's: "Mudderkastningen er lutter skuespil." så sad Mette Gjerskov i Clements Debatten og sagde: "Folk må da ikke tro vi taler sådan til hinanden når vi mødes i udvalgsværelserne" så dét er en ren tilståelsessag.

Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Felix Austin hvis du med "deduktion" mener erkendelse af "En stærk Stat" så støttes sagen først og fremmest af Enhedslisten, Dansk Folkepart og SF ...og så sporadisk i hos enkelte i socialdemokratiet og hos de konservative.

En der en der ikke støtter "En stærk Stat" men som går korporationens ærinde er Henrik Sass Larsen:

Vi må gøre op med det frie uddannelsesvalg
Det er nødvendigt med en benhård styring på uddannelsesområdet for at sikre, at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet. Henrik Sass Larsen vil indføre et flaskehals-barometer, der løbende måler, hvor der mangler arbejdskraft.
(A4)

Et holdning der med garanti ikke tages op af elitens etablerede valg-maskine da alle i magtens elite inkl. lakajer støtter den korporative konkurrencestat.

Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

ps. Karsten, jeg har desværre nået min fem artikler på Politiken i denne måned :-)

Karsten Aaen

@ Bill Atkins

Du kan søge på Anders Krab-Johansen på Facebook. Her gentager han stort set det samme budskab som i artiklen på politiken.dk

Anne-Marie Krogsbøll

Så er årets Bilderberg-gæsteliste kommet: http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE7779826/Fire-danskere-...

Mon det er fordi, der er valg, at ingen ministre har lyst til at være på gæstelisten? Eller er de ikke blevet inviteret?

Jakob Silberbrandt, Daniel Hansen, Torben Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Danmark er et demokratisk land - det er folket, der sammensætter Folketinget .

De menneske, der vil aktivt ind i politik kan bare melde sig ind i et parti (eller lave et nyt parti) - der er ingen skumle autoriteter, der spænder ben for de politiske ambitioner.

Så politikerne i Folketinget sidder der ene og alene FORDI NOGEN HAR STEMT PÅ DEM - og så kan man ikke bare komme bag efter og sige "politikerlede" eller at man ikke gider interessere sig for politik, eller at man bare vil være sig selv nok og lader de andre bestemme.

Det er simpelthen sølle, når folk "dropper demokratiet" - Danmark er et af verdens bedst fungerende samfund og et af verdens bedst virkende demokratier.

Vælger vi gode repræsentanter til Folktinget, så kører Danmark fint - vælger vi nogle populistiske fusentaster, så går det ad H til ligesom med f eks Grækenland. Vi bestemmer selv .

Felix Austin

Bill Atkins

DFs EU modstand er vel i bedste fald sporadisk og lejligheds belejligt.
SF har jeg afskevet totalt efter deres lefleri for ministerbiler.
EL er EU modstandere med gode argumenter derfor, men om man derudaf kan konkludere dem som tilhængere af den nødvendige nationalstat som afbøder og instrument, kan man vel ikke udlede??
Deres indstilling om at forøge letheden og adgangen til statsborgerskab betrygger ikke synspunktet, synes jeg.

Felix Austin

Robert Kroll

Vågn op Robert Kroll, du har en dårlig drøm

Torben Nielsen

Så sletter man sine politiken cookies og får fem mere.

Jakob Silberbrandt, Vibeke Rasmussen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Magt korrumperer, Robert Kroll, desværre. Ikke fordi nogle har ondt i sinde, men fordi sociale og psykologiske strukturer medfører det. Derfor kan man aldrig få et demokrati baseret på valg, for alene det at give magten til dem, der gerne vil have den, er en invitation til de forkerte.

Peter Jensen, Jakob Silberbrandt, Daniel Hansen, Lise Lotte Rahbek, Jens Jørn Pedersen, leif voetmand og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

God, rammende artikel. Jeg kan ikke gennemskue, om vi selv har skabt den debatkultur. Skal man tro vores politikere, er vi danskere som gammel adel, der slås desperat for at bevare vores nedarvede privilegier sammenfattet i ét ord, VELFÆRD.

Socialdemokraterne er på det punkt vores største konservative parti. Hvem kunne ellers finde på sloganet "Det Danmark du kender"? De konservative forsøger ironisk nok det modsatte: med stop alt-muligt-kampagne at bryde det hele ned og måske endda genopbygge noget nyt, og det er jo revolution! ( Pape har dog svært ved at formulere noget "nyt")

De gamle politiske partier aner ganske simpelt ikke, hvad de laver. Sådan går det, når man ikke tror på sine egne visioner, men lader journalistuddannede rådgivere formulere alt for sig.

Da politikere ikke interesserer sig for blanke stemmer, er det bedste signal til dem helt at undlade at stemme.

olivier goulin

Jeg havde egentlig tænkt mig at smide valgkortet direkte i affaldscontaineren for genbrugspapir. Så så jeg lige et interview med Uffe Elbæk på DR.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at han og hans parti vil kunne overleve med en ideologi, der er lige så blåøjet som Uffes blå øjne (og det mener jeg positivt) - og undgå at blive suget ned i malstrømmen af politiske rænkespil og alt det uvæsen på Christiansborg, som de meget sympatisk forsøger at gøre op med. Og ikke mindst er risikoen for at blive et parti, der højst formår at justere minimalt på regeringens lovforslag, overhængende.

Men det mest modige og interessante ved Alternativet er næsten, at de kategorisk afviser at regne på deres politiske sager. Deres program er helt igennem principielt, ideologisk og visionært. Detail-politikken må man vente med at se, til man har stemt dem ind. Og det giver jo i grunden ganske god mening, al den stund at ingen partiers regnestykker nogensinde holder alligevel. Inden de er blevet udmøntet i lovgivning, har de været igennem en lang process af forhandling, kompromis og tilpasning. Så det er faktisk fuldstændig rigtigt set af dem, at holde sig væk fra tal og beregninger, og alene holde sig til at diskutere visioner.

Det er tydeligvis nogle helt andre typer, der har meldt sig under den Alternative fane, end de sædvanlige politikertyper. Det er virkelig et græsrodsparti i ordet bedste forstand.

De får min stemme, om ikke andet, så for det befriende faktum at de ikke ligner politikere, men 'rigtige' mennesker.

/O

Michael Bruus, Jakob Silberbrandt, Bruger 166840, Steffen Gliese og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Lidt mere om den nyliberale konkurrencestat:

Formålet med den nyliberale konkurrencestat er, at tiltrække international kapital, og måden det sker på er primært ved at tilbyde lavere skatter og lavere lønnet og bedre uddannet arbejdskraft, men også gennem vedligehold af samfundsfunktioner, retsvæsen, politi m.v. I det omfang, der også kan stilles naturressourcer og lignende til rådighed, er det også en konkurrenceparameter. En ressource kan være Danmarks Statistik. Når medicinalindustrien i Danmark kan trække på registerbaserede data om befolkningen, så er det både hurtigere og billigere at dokumentere effekt af ny medicin, frem for at skulle lave målrettede interview med en udvalgt population.

Som Karsten Aaen skriver, så kan den lavere skat ske ved at reducere ikke-produktive omkostninger og effektivisering af offentlige ydelser. Men staten kan også bruge ekstra ressourcer på f.eks. eliteuddannelser.

Ideerne omkring ”konkurrencestaten” opstod i øvrigt i kølvandet på et andet begreb fra 90'erne ”Global City”, hvor Saskia Sassen var en af pionærerne. En ”Global City” er en ressource i ”Konkurrencestaten”, hvor internationale firmaer og deres medarbejdere kan få opfyldt de behov og ønsker, de måtte have. Behovet i forhold til mennesker kan være billig og kvalificeret servicepersonale og højtuddannede eksperter. Men storbyen skal også tilbyde infrastruktur og faciliteter for internationale virksomheder. Verdens storbyer konkurrerer derfor med hinanden på samme parametre, som indgår i konkurrencestaten.

Borgerne er primært ressourcer i ”konkurrencestaten” og ikke ejere af staten. Overskuddet i ”konkurrencestaten” er økonomisk vækst, men der er ikke nogen fordelingsnøgle, så pengene lander, hvor væksten skabes. Hvis man lavede omfordeling via skatter, så ville det netop være til skade for en væsentlig konkurrenceparameter (lav skat).

Ovenstående er min subjektive udlægning af begrebet. Prof. Preben Melander har en bedre formulering af konsekvenserne og skriver bl.a.: ”Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd”.

Hele Melanders artikel kan læses her:
http://www.denoffentlige.dk/professor-vil-have-nyt-lederskab

Anne-Marie Krogsbøll, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Hasse Feldthaus

"De har fornemmet, at vælgerne er trætte af det evindelige ’pege fingre’ ad hinanden, og satser i stedet på politisk diskussion om problemer og argumenter. Og det har de haft uventet succes med."

Ahmen gider I da lige?? Jeg ved godt at retorikere har meget svært ved at forestille sig at der findes noget som ikke handler om retorik. Men at skrive at DF og Alternativet snarrådigt har opdaget at folk vil have indhold, og derfor har held med at kaste sig ud i at sige noget med indhold i, for at score stemmer ... geeze!! :-6

I øvrigt er det absolut også en mulighed at politikerleden ikke (kun) kommer af tv duellerne og politikernes patetiske mudderkastning, men OGSÅ handler om indhold, mere end form: Måske er folk sure over at vores politikere har gennemtrumfet en mørklægningslov der gør det svært for os at vide hvad de laver, mens de har implementeret et overvågningssamfund Erich Honecker kun kunne have våde drømme om, så de kan vide alt hvad vi foretager os.

Måske er vi trætte af at vores politikere handler imod vores bedste, mere end vi er trætte af at de taler grimt om hinanden?

John Christensen, Jakob Silberbrandt, Felix Austin, Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg kan kun sige, at min generation omkring de 50 ser vantro på det, samfundet har udviklet sig til - det er da lige alt det, som vi var kommet så dejligt væk fra og ønskede fortsat at bevæge os stadigt længere væk fra.

Anne-Marie Krogsbøll, John Christensen, Ebbe Overbye, Gert Selmer Jensen, Felix Austin og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I følge Gallup var det næstmest sete program på TV2 i uge 22 'Topmødet' med et seertal på 613.000 kun overgået af 'Klipfiskerne' med 624.000 seere og 'Hjørdis' på trediepladsen med 542.000 seere.

Det mest sete program på DR1 i uge 23, var 'Duellen' med et seertal på 812.000, og de næstmest sete programmer var 'I hus til halsen' og 'Vores vejr' med henholdsvis 646.000 og 614.000 seere.

Så selv om vi var mange, der fandt det fór ubehageligt at overvære mundhuggeriet, har det tilsyneladende været populære programmer. Rene seermagneter … med mindre mange af seerne også faldt fra, hvilket man vist ikke måler.

Noget, jeg egentlig i den forbindelse finder mere interessant, er, når nu partilederdebatter ifølge valgforskerne ikke flytter stemmer, når valgplakater ikke gør, og aktiviteter på Facebook og Twitter heller ikke gør, hvad gør så? Medvirken i tv-programmer som gættekonkurrencer, Go' hvadsomhelst, Aftenshow, 'Vis mig dit hjem' o.lign? Eller hvad monstro? Hvor får de 20% angiveligt uafklarede inspiration til, hvor de skal sætte deres kryds?

TV-meter seertal.

John Christensen

Vi vælger ikke præsident i Danmark - vi vælger et folketing, som konstituerer sig i samråd med dronningen.

Overdrevent fokus på S og V kransekagefigurerne giver let brækfornemmelser.

Den hårde og kontante tone i Duellen afspejler dog også - at der er mere på spil end de emner som er indeholdt.
Det er jo en regulær magtkamp!

Sygt at lade de4- 5 særligt aftalte emner være omdrejningspunkt. Så bliver det jo blot mudderkastning og beregnet tale. Gentaget i et væk - og langt ud over kvalmegrænsen.

Befriet for visioner, befriet for emner som er afgørende for almindelige mennesker: Krig og fred, klimaet, hvad skal vi leve af i fremtiden.

For meget skuespil, for lidt indhold.

God dag der ude

Knud Chr. Pedersen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Seriøs pinlig optræden i søndags af de to fjolser. Fyr dem!

Steffen Gliese

Det er selvfølgelig befolkningen og ikke journalister og politikerne selv, der skal bestemme, hvad der er emner værd en drøftelse i en valgkamp.
Der er heller ikke journalisterne og partierne, der skal bestemme, at kun to personer er mulige statsministerkandidater, da alle partier stiller med én.
Måske danske journalister skulle tage lidt mindre til Columbia og lære om republikansk politik og lidt mere til de nærmere udlande og lære om parlamentarisme.

Tommy Mortensen

Thorning afbrød Løkke 40 gange og Løkke afbrød Thorning 16 gange i søndagsduellen. Min skoleklasse så noget af duellen på DR Ultra. De havde svært ved at forstå dette normbrud. Vi talte om, at Thorning og Løkke nok var pressede. Ofre for mediepresset. Ofre og bestemt ikke forbilleder i følge min klasses børn.