Nyhed
Læsetid: 3 min.

Soldater-fagforeninger kritiserer nedlæggelse af krigskommission

To fagforeninger for soldater kritiserer Lars Løkke Rasmussens nye regering for at ville nedlægge den kommission, som er i gang med at undersøge Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan
Indland
30. juni 2015

Det er en »rigtig skidt« beslutning og sender et »dårligt signal«, at Lars Løkke Rasmussens nye regering vil nedlægge den kommission, der lige nu undersøger Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Det siger Jesper K. Hansen, der er formand for Centralforeningen for Stampersonel, den største fagforening for medarbejdere i Forsvaret.

»Når der er tvivl om legaliteten af den danske krigsførelse, falder det tilbage på soldaterne og det, de gør ude i verden. Det er vores holdning, at alle sten bør vendes, så vi kan få det frem i lyset, hvis der er noget, som ikke har været i orden,« siger Jesper K. Hansen, der tilføjer: »Det er meget vigtigt for soldaterne, at der er bred politisk opbakning og bred folkelig opbakning, når de tager ud og handler på Danmarks vegne. Derfor vil vi gerne have afklaret alle tvivlsspørgsmål. Som det er nu, kan befolkningen med rette spørge, om alt var o.k., og det duer ikke.«

Kommissionen, der blev nedsat i slutningen af 2012 af den tidligere regering, har til opgave at undersøge dels grundlaget for krigen i Irak og dels den danske politik i forhold til tilbageholdelser af fanger i både Irak og Afghanistan.

Politikere skal også evaluere

Formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, oberstløjtnant Niels Henrik Tønning, er ligeledes kritisk over for regeringens plan om at nedlægge kommissionen.

»Det er problematisk, hvis ikke man får forholdt sig til, om det var det rigtige grundlag, vi gik i krig på. Forsvaret evaluerer den operative indsats, det samme gør NATO. Og det burde også ske på den politiske front,« siger han.

Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, siger derimod, at undersøgelseskommissionen ikke fylder meget for foreningens medlemmer.

»Det kan da blive problematisk, hvis der er for mange spørgsmål om den danske krigsdeltagelse, som står ubesvarede hen. Men kommissionen har fra starten været en brik i et politisk magtspil. Det har været svært at se, at der var et oprigtigt ønske om at evaluere den danske krigsdeltagelse,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra den nyudnævnte justitsminister Søren Pind (V). Justitsministeriets presseafdeling henviser i stedet til regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen mener, at spørgsmålet om grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen og tilbageholdelser i både Irak og Afghanistan er »tilstrækkeligt belyst«.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og forhenværende udenrigs- minister Per Stig Møller (K) skulle efter planen afhøres af kommissionen i februar 2016.

Kaptajn Mads Silberg, der har været udsendt til Afghanistan, har ikke taget stilling til, om han mener, at det er rigtigt eller forkert at lukke Irak- og Afghanistankommissionen. Men han siger:

»Vi skal være meget bedre til at tage konsekvenserne af den krigsførelse, vi har været en del af. Hvis der er ting, som ikke er i orden, så skal det selvfølgelig undersøges til bunds. Hvis der er nogen, der skal stilles til ansvar, så skal det ske,« siger Mads Silberg, der som privatperson er medlem af Venstre. Han tilføjer:

»Men sådan, som jeg forstår det, så er problemet – i hvert fald hvis man lytter til højrefløjen – at kommissionen er konstrueret til at slå dem oven i hovedet. Overordnet synes jeg egentlig bare, at det er trist, at politiske slagsmål hæmmer for, at vi kan blive klogere af de fejl, vi har begået.«

Uset at nedlægge kommission

Under alle omstændigheder er det en meget usædvanlig beslutning at lukke en undersøgelseskommission før tid. Det siger Michael Gøtze, der er juraprofessor på Københavns Universitet, og som har beskæftiget sig med undersøgelseskommissioner generelt.

»I nyere tid er det ikke sket før, at man har nedlagt en kommission,« siger han.

Irak- og Afghanistankommissionen har været omstridt på flere punkter. Dels på grund af den politiske modstand fra de borgerlige partier, men også fordi der angiveligt har været samarbejdsproblemer internt i kommissionen. De interne problemer var angiveligt årsag til, at Michael B. Elmer, der tidligere var formand for kommissionen, trak sig fra posten.

Men der har også været andre væsentlige problemer. Først i efteråret sidste år godkendte Politiets Efterretningstjeneste kommissionens lokaler og it-systemer. Det skete dermed først knap to år efter, at kommissionen blev nedsat. Ifølge et notat skrevet af den tidligere formand efter en proces, hvor også Forsvarets Efterretningstjeneste var indblandet i forsinkelsen.

LEDER: Frygten for fakta

Konsekvensen var, at kommissionen var afskåret fra at modtage og læse klassificerede dokumenter fra myndigheder. Men selv i dag har kommissionen ikke modtaget alle relevante dokumenter. Det afdækkede Information i weekenden. Forsvarsministeriet har således stadig ikke afleveret alle dokumenter om krigsfanger til kommissionen, selv om kommissionen første gang bad om dokumenter i foråret 2013.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det ser ikke ud til at Løkke har soldaterne med - selv om han forsøgte at bestikke dem ved at love, at de "sparede" penge ved nedlæggelsen skulle gå til veteranerne.

Colin Bradley, Mads Ruby, Erik Jensen , Britta Hansen, Carsten Wienholtz, Torben Selch, Bodil Waldstrøm, Anne Eriksen, lars abildgaard og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis argumentet er at en kommision skal kunne forøge sikkerheden ved krigsførelse, så her håbet i bedste fald lysegrønt. Krig er en beskidt affære og det bedste værn mod den er ikke at deltage, hvis det er en valgmulighed. For selvfølgelig kan man komme helt derud hvor der ikke er andre muligheder, men der har vi vist ikke været mange hundrede år. Måske giver en kommision også bedre mening om tyve eller halvtreds år, når støvet har lagt sig og der ikke er alle mulige dagsordner ind over?

Der er startet en underskriftsindsamling i protest mod beslutningen http://www.skrivunder.net/forum/135802/start/75
Jeg opfordrer alle, der er enige, til at underskrive og til at dele initiativet. Hvis vi bliver mange nok vil vi få sandheden frem.

Carsten Søndergaard, Jette M. Abildgaard, Erik Jensen , Peter Nørgaard, John Andersen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Torben Selch, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er tale om mere end at genere højrefløjen, der er tale om et decideret ønske om tidligt at sætte ind overfor den militarisme, der nu igen synes under udvikling.
Uanset hvad man siger, var Danmark aldrig i noget videre omfang en kolonimagt, og at vi på sæt og vis er ved at udvikle os til at være en nu, er skamfuldt.

Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Flemming Berger, Erik Jensen , lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Bodil Waldstrøm, Anne Eriksen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Flemming Schreiber Pedersen

Jamen, det ka' da ikke passe, at der er opbakning i det ny folketing til den beslutning!
I sin tid sendte politikerne - på baggrund af notorisk løgnagtige påstande om situationen i Iraq og med det mindst mulige flertal -vore unge mennesker ud til krig og lemlæstelse.
Nu vil de - politikerne - fejt og usselt snige sig væk fra ansvaret og overlade al skyld og skam for, hva' der i fremtiden måtte komme for en dag af kritisable ting i forbindelse med Danmarks krigsførelse til soldaterne - herunder de veteraner, som man så skamløst bruger som skjold i dette angreb på almindelig anstændighed.

Colin Bradley, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, Erik Jensen , lars abildgaard, peter fonnesbech, John Andersen, Mark Strøm, Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Tue Romanow, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Materialet er nu indsamlet - man mangler konklusionen - det er nok det, der skræmmer?

Bjarne Andersen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Erik Jensen , lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Løkke burde være modig nok til at lave en AFR på AFR = lad ulovligheder afsløre på samme måde som Venstre fik Brixtofte ned med nakken, da Fogh-lejrens sejr var evident efter valget i 2001.

Hasse Gårde-Askmose

Ja hvad skal vi egentlig med den kommision?

Der er sikkert ikke mange, der tror på de officielle forklaringer.

Derfor kan det egentlig undre, at regeringen vil skrotte kommisionen.

Nu får mistanken om fup og bedrag lov at blive stående.

Carsten Hansen

Som man siger.

"Fanden hytter sine".

Denne nye regering er blot endnu en skummel højre-regering.
Er der nogen der undres ?

Bjarne Andersen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Dorte Sørensen

Nu er jeg jo ikke fan af Lars Løkke Rasmussen - men det er en haard anklage du rejser. Har du nogen dokumentation?

Steffen Gliese

Henrik Brøndum, argumentet er, at pengene i stedet skal bruges til at forbedre indsatsen for veteranerne, og det er denne bestikkelse, Dorte Sørensen henviser til.

Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Anne Eriksen, Britta Hansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

At danske soldater gik med i de krige, er mig totalt uforståelig.
Hvis Soldater-fagforeninger vil ha' den kommission, ja så står de ret gunstigt over for kuglepennen!

Grethe Preisler

@Henrik Brøndum - 10:18:
"Nu er jeg jo ikke fan af Lars Løkke Rasmussen - men ..."

Der har, som du formentlig ved, været afholdt en kongreshøring i USA om Georg Walker Bush-administrationens FN-konventionsstridige felttog mod Irak i 2003. Hvorunder der fremkom så artige ting, at det blev besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission til at kulegrave baggrunden for og legitimiteten af Anders Fog Rasmussens beslutning om dansk deltagelse i "the coalition of the willing" med det snævrest mulige folketingsflertals godkendelse.

Nu ser det så ud til, at der efter det seneste regeringsskifte i DK ikke er "mere at komme efter". Éller m.a.o. ikke længer er noget "behov" hos V, K og DF m.fl. for at lade kommissionen gøre sit arbejde med afhøring af nøglepersonerne bag beslutningen om Danmarks deltagelse i "the coalition of the willing" færdigt.

Yes, Prime Minister - du må have potentiale til at blive en ny Sir Humphrey ;o)

Tue Romanow, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

30. juni, 2015 08:01

Skriv under.

God dag ...

Steffen Gliese
Peter Nørgaard, Jens Jørn Pedersen, Grethe Preisler og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Mit øgenavn er Harry og ikke Hymphrey - jeg forstår godt den skitserede rævekage.

Det jeg efterspørger er dokumentation for at Lars Løkke Rasmussen virkelig har udtalt sig som Dorte Sørensen anfører.

Dorte Sørensen

Henrik Brøndum
Hvis du har hørt radio P1 ville du have hørt, at Løkke Rasmussen udtalte at besparelserne ved nedlæggelsen ville gå til veteranerne.
Det kan vel godt kaldes en slags "bestikkelse" som jeg tillod mig at gøre. I mine øjne er det tåbeligt ikke at få gjort arbejdet færdigt - dels for at have en neutralt undersøgelses bedømmelse - dels vil en nedlæggelse give grobund til mange berettige/uberettigede rygter og antagelser - hvorfor vil Løkke Rasmussen dog ikke have kommissionen gør arbejdet færdigt?????? - hvis alt er belyst og i orden så har han da intet at frygte. Ligeledes vil der være spildt en del penge til ingen verdens nytte - er det virkeligt mest for pengene????????

Carsten Søndergaard, Henrik Bjerre, Jette M. Abildgaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fra gårsdagens telegram: "- Regeringen ønsker i stedet at bruge midlerne til en styrkelse af indsatsen for danske veteraner. Regeringen vil derfor lave et servicetjek af veteranindsatsen, forklares det.

- Vi skal sikre, at danske veteraner får støtte, anerkendelse og muligheder, der står mål med deres store indsats for Danmark."

Grethe Preisler

@Henrik Brøndum,

Du har været for længe borte fra det Danmark, du kender "Harry". For et øjeblik siden hørte jeg på DR-P1 MF Simon Ammitzbøll sige, at Liberal Alliance ikke ville lægge stemmer til DF's forslag om Pia Kjærsgaards udnævnelse til formand for folketinget, når Mogens Lykketoft damper af til FN. Med mindre DF kvitterede for det ved at lægge stemmer til LA's ultimative krav om topskattelettelser til højtlønnede private erhvervsdrivende. Det mente MF Peter Skaarup fra DF mærkværdigvis ikke havde noget at gøre med hinanden - så nu er han forarget over LA's usaglige sammenblanding af realpolitik og de folkevalgtes tildeling af lukrative 'ben' til hinanden.

Der var et yndigt land - det er der ikke mere ;o)

Flemming Berger

Mark Vindahl Strøm At folkevalgte politikere kunne vælge at sende danske soldater i krig på et yderst spinkelt grundlag er mig totalt ubegribeligt.

Det er vigtigt at undgå fejlen at 'rette smed for bager'

Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Nedenstående er sakset direkte fra regeringsgrundlaget:

"Regeringen finder, at grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst. Regeringen vil derfor nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen. Regeringen ønsker i stedet at bruge midlerne til en styrkelse af indsatsen for danske veteraner. Regeringen vil derfor lave et servicetjek af veteranindsatsen.

Regeringen vil lave et servicetjek af veteranpolitikken og øvrige veteraninitiativer. Vi skal sikre, at danske veteraner får støtte, anerkendelse og muligheder, der står mål med deres store indsats for Danmark."

Anne Eriksen, Henrik Bjerre og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kasper Jensen

Op i røven med de veteraner. Ikke den enkelte veteran, vedkommende kan sikkert være venlig, men op i røven med den karikatur af en veteran som politikerne taler om. Den som vi ifølge politikerne ska ha en særlig sympati med, op i røven med den.

Henrik Bjerre

@Dorte Sørensen og Keld Albrektsen

Tak for oplysningerne - det havde jeg slet ikke bemærket, og er Ganske overrasket over at man kan slippe fasted med en sådan udmelding. Det er jo ikke juridisk nødvendigt (finanslovsmæssigt) at sige at de penge vi sparer her går i stedet der.

Søren Kristensen

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Venstre mener at spare op mod 20 millioner ved at nedlægge Irak/Afghanistan-kommisionen og siger at det er relativt mange penge. Det er det sådan set også, det svarer vel til i omegnen af halvanden villa i Gentofte - alt efter beliggenhed.

Peter Sterling

Her er metoderne beskrevet; magtmisbrug, løgne og manipulationer. http://www.information.dk/538185

Steffen Gliese

Se også det pinlige interview med Jakob Ellemann-Jensen i Deadline - han selv, hans søster og far og mor græmmer sig med garanti.

Grethe Preisler

The noble art of losing face
may one day save the human race
and turn into eternal merit
what weaker minds would call disgrace
(Piet Hein)

Colin Bradley

Regeringen vil lave et servicetjek af veteranpolitikken og øvrige veteraninitiativer. Vi skal sikre, at danske veteraner får støtte, anerkendelse og muligheder, der står mål med deres store indsats for Danmark.

Shome mishtake zhurely??

Skulle det ikke have stået
' . . . deres store indsats for USA' ?

Colin Bradley

Dorte Sørensen skrev:
hvorfor vil Løkke Rasmussen dog ikke have kommissionen gør arbejdet færdigt?????? - hvis alt er belyst og i orden så har han da intet at frygte.
Svaret er vist selvindlysende nok. Løkke personligt har nok ikke noget at frygte; men visse andre står til at miste alt. Inklusiv deres frihed.