Baggrund
Læsetid: 9 min.

Spædbørn er velfærdsstatens oversete redning

Mens regeringen betoner behovet for nye arbejdsmarkedsreformer, der skal finansiere fremtidens velfærdsstat, anbefaler eksperter nu at rette blikket et andet sted hen. I stedet for at hæve pensionsalderen og stramme nettet om de arbejdsløse kunne politikerne fokusere på at øge fertiliteten og dermed fremtidens arbejdsstyrke
Fertiliteten i Danmark er historisk lav. Trods en marginal stigning fra 1,67 til 1,69 sidste år er fertiliteten stadig på det laveste niveau siden 1991. Der er langt til de 2,1 børn, som forskere peger på som det gennemsnitlige mål for en nation, der vil opretholde sin egen befolkning

Fertiliteten i Danmark er historisk lav. Trods en marginal stigning fra 1,67 til 1,69 sidste år er fertiliteten stadig på det laveste niveau siden 1991. Der er langt til de 2,1 børn, som forskere peger på som det gennemsnitlige mål for en nation, der vil opretholde sin egen befolkning

Sara Galbiati

Indland
16. juni 2015

Velfærdsstaten og størrelsen af den er som ventet blevet et af valgkampens største temaer. Men der findes en måde at sikre dens overlevelse på, som man hidtil ikke har hørt meget til i valgkampen: Babyer.

Hvis vi alle sammen bare kunne føde nogle flere børn, ville det slet ikke være nødvendigt med alle de politiske reformer, som skal øge arbejdsudbuddet. Det vurderer professor og familieforsker ved RUC, Thomas P. Boje, efter at de radikale senest igen har foreslået en yderligere fremrykkelse af en senere pensionsalder og en yderligere stramning af dagpengereglerne.

»Regeringen har fokuseret alt for meget på at få dem, der allerede arbejder, til at arbejde endnu mere og endnu længere. I stedet burde de fokusere på at føre en mere ambitiøs familiepolitik for de stressede børnefamilier, så de får mulighed for at få de antal børn, de ønsker. Det vil skabe trivsel i familierne og øge arbejdsudbuddet på længere sigt,« siger Thomas P. Boje.

Han foreslår blandt andet bedre muligheder for at gå på deltid, udvidet ret til omsorgsdage ved barns sygdom og bedre normering i daginstitutionerne.

»Danske forældre arbejder faktisk temmelig meget i forhold til forældre i andre lande. Hvis man laver reformer, som presser dem endnu mere, vil det betyde en fortsat nedgang eller stagnation i fertiliteten. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger Thomas P. Boje.

I den seneste valgperiode har regeringen stået i spidsen for en række reformer, som på forskellig vis har haft til hensigt at berede den danske økonomi på en nær fremtid, hvor arbejdsstyrken svinder ind, og de store efterkrigsgenerationer går på pension. Skattereform, kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform. Et veritabelt »reform-amok«, som statsminister Helle Thorning-Schmidt selv døbte regeringens reformiver.

Det underliggende problem er, at fertiliteten i Danmark er historisk lav. Trods en marginal stigning fra 1,67 til 1,69 sidste år er fertiliteten i Danmark stadig på det laveste niveau siden 1991. Der er langt til de 2,1 børn, som forskere peger på som det gennemsnitlige mål for en nation, der vil opretholde sin egen befolkning. Forskning viser, at danske familier i gennemsnit ønsker sig 2,5 børn, men Danmark har ikke set et fertilitetsniveau på 2,1 siden 1968.

Når den meget store efterkrigsgeneration i disse år begynder at gå på pension og skal forsørges af en langt mindre arbejdsstyrke, kommer det til at lægge et pres på den offentlige økonomi.

Ifølge professor ved Økonomisk Institut på CBS og ekspert i de økonomiske konsekvenser af befolkningsudvikling Svend Erik Hougaard Jensen risikerer tendensen at undergrave hele den sociale kontrakt, velfærdsstaten er baseret på.

»Der er en implicit kontrakt mellem de unge og de gamle i et velfærdssamfund som vores, som risikerer at bryde sammen, hvis der kommer tungere byrder og færre til at løfte dem,« siger han.

Kontrakten består i, at de yngre generationer er villige til at forsørge de ældre ud fra en forventning om, at de kan regne med det samme, når de selv trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men bliver byrden for tung, kommer kontrakten under pres.

»Det er en proces, der allerede er i gang, og det er helt oplagt en tendens, man bør være bekymret for,« siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Derfor vil det også ifølge ham være en gevinst for velfærdsstatens fortsatte overlevelse, hvis fertiliteten begynder at stige i de kommende år.

»Når så mange går på pension, har man brug for at øge tilgangen til arbejdsmarkedet i den anden ende. For eksempel ved at forældrene får nogle flere børn,« siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Det dyre babyboom

Udfordringen med at få økonomien til at hænge sammen, når færre og færre skal forsørge flere og flere, er kendt som ’hængekøjeproblemet’, opkaldt efter en U-formet kurve, der først falder og siden stiger igen. Kurven repræsenterer den finanspolitiske saldo, altså forholdet mellem statens udgifter og indtægter. På kort sigt forventes saldoen at falde, når de store generationer går på pen-sion, men på lidt længere sigt vil den stige igen.

Ifølge den finanspolitiske regnemodel DREAM vil den offentlige gæld mere end fordobles i perioden 2022 til 2050, mens statens budgetunderskud vil nå omkring 2 procent af BNP, hvilket er fire gange højere, end budgetloven tillader.

Den forventede udvikling hænger sammen med den demografiske udvikling og en forventet stigning i sundhedsudgifter. I slutningen af juni udgiver forskerne bag DREAM dog en ny fremskrivning, som forventes at være en smule mere optimistisk.

Velfærdsforliget fra 2006, hvor pensionsalderen stiger i takt med befolkningens forventede levetid, er et af flere politiske forsøg på at imødekomme den demografiske udvikling. Trods de lave fødselsrater spår Danmarks Statistik dog i sin årlige befolkningsfremskrivning, at befolkningen i Danmark kommer til at vokse fra 5,66 millioner til 6,27 millioner frem mod år 2050. Beregningerne er lavet i samarbejde med forskerne hos DREAM.

Souschef i DREAM, Marianne Frank Hansen, forklarer, at optimismen skyldes, at kvinder i dag får børn i en senere alder. Derfor kan en kvinde på 35 stadig nå at »indhente det tabte«, selvo m hun har færre børn end en 35-årig ville have fået for ti år siden.

»Vores nuværende vurdering er, at det ikke er usandsynligt. Men det er selvfølgelig en vurdering, som man løbende skal holde øje med. På et eller andet tidspunkt må vi måske sige, at de lave rater vil få konsekvenser, fordi det rent biologisk ikke kan lade sig gøre at holde niveauet,« siger Marianne Frank Hansen.

Hun ser en tendens til, at faldet i antallet af fødsler har stabiliseret sig. Men effekten af et potentielt, fremtidigt babyboom vil først slå igennem, når børnene når den arbejdsdygtige alder. Indtil da vil det tværtimod medføre en stor udgift for samfundet i form af institutionspladser, skolegang og uddannelse.

»Så på kort sigt forbedrer det faktisk de offentlige finanser, når fertiliteten falder,« siger Marianne Frank Hansen.

Men hvis ikke vi på længere sigt kan opretholde vores egen arbejdsstyrke, er vi nødt til at hente assistance udefra, hvilket vil sige indvandring. Set i et arbejdsmarkedsperspektiv er indvandring ifølge Marianne Frank Hansen en langt billigere måde at skaffe arbejdskraft på end ved fødsler inden for landets grænser.

»Fordelen ved indvandring er, at folk typisk kommer til landet, når de skal til at indtræde på arbejdsmarkedet, uden at samfundet har haft en høj udgift til hospitaler, børnepasning og så videre. Det kan føre til en genopretning på kort sigt, hvis man altså har noget arbejde til dem,« siger hun.

Ikke det hotteste

Der kan være flere årsager til, at danskerne har født færre børn i de seneste år. Thomas P. Boje ser mindst to grundlæggende problemer, der afholder folk fra at få barn nummer to eller fra at få børn i det hele taget.

»For det første får folk ganske enkelt færre børn, når der er krisetendenser med arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed,« siger professoren.

For det andet er der den øgede stress, som mange unge børnefamilier ifølge professoren oplever i hverdagen. Her spiller både muligheder for børnepasning, barsel og arbejdstider ind i familiernes tilbøjelighed til at sætte flere børn i verden.

»Og vilkårene i børnefamilierne er absolut ikke blevet bedre i de seneste fem til ti år,« tilføjer Thomas P. Boje.

Tendensen til de lave fødselsrater er imidlertid ikke et isoleret dansk problem. I hele Europa falder eller stagnerer fertiliteten. Værst ser det ud i det sydlige og østlige Europa, hvor lande som Italien og Ungarn ligger omkring 1,3 børn pr. kvinde. Kun Island, Norge, Frankrig og Sverige kommer i nærheden af en fertilitetsrate på 2,1.

Ifølge Thomas P. Boje har de fire lande det til fælles, at de har et stærkt fokus på familiepolitik, hvilket gør det mere attraktivt for familierne at få det antal børn, de ønsker. I Island, Norge og Sverige er en del af barselsorloven for eksempel øremærket til mænd. I mange europæiske lande vokser befolkningen kun på grund af indvandring fra andre, primært ikke europæiske, lande.

»Familiepolitik er ikke det hotteste emne for politikerne lige nu,« siger Thomas P. Boje om årsagen til den europæiske tendens.

Derudover er der sket nogle markante ændringer i familiemønstrene, særligt i Sydeuropa, hvor familierne har bevæget sig fra typisk at have én mandlig forsørger til et mere individualiseret samfund med selvstændighed for både mænd og kvinder. Tendensen er parallel med den udvikling, der fandt sted i Danmark fra slutningen af 1960’erne, hvor kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. I samme periode faldt fertiliteten i Danmark drastisk, før den ramte bunden i 1983 ved 1,37.

Beskæftigelsesministeriet skønnede for nylig – med en betydelig usikkerhed – at det ville koste samfundet 2,1 milliarder kroner om året at indføre retten til deltid ved lov.

De penge vil de radikales familieordfører Lotte Rod hellere bruge på at investere i daginstitutionerne, med henvisning til det børneudspil, regeringen fremlagde kort før valgets udskrivelse.

»Der er en pointe i, at vi som politikere skal opmuntre folk til at få flere børn. Men vi har ikke ubegrænsede midler, og i første omgang skal vi målrette pengene til at løfte de børn, som vi ikke når i dag,« siger Lotte Rod. Hun ser desuden ikke nogen modsætning mellem at gennemføre arbejdsmarkedsreformer, der får flere folk i arbejde, og en progressiv familiepolitik.

»Tværtimod kan man sige, at hvis vi gerne vil investere endnu mere i vores børn og familier, stiller det krav til, at vi laver økonomiske reformer, der gør, at vi har råd til det,« siger hun. Lotte Rod henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at arbejdstiden for danske mænd og kvinder siden år 2000 er faldet en lille smule. Desuden, siger hun, er familiernes strukturelle vilkår i dag historisk gode. Der er mere ferie, mere barsel og omsorgsdage på flere overenskomster.

»Men jeg tror, at vi kommer til at få en diskussion i de kommende år om, hvordan vi får danskerne til at få flere børn. Vi kan godt skabe større fleksibilitet og mere frihed for familierne, men jeg har ikke på forhånd lagt mig fast på, hvordan modellen skal være,« siger Lotte Rod, der dog understreger, at det primært er en opgave for arbejdsmarkedets parter.

Kørt af sporet

Det er dog ikke alle, der bekymrer sig om den lave fertilitet i Danmark. Tværtimod ser professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, Inge Røpke, udviklingen som et vigtigt led i omstillingen til en mere bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.

»På længere sigt vil det være gavnligt, hvis vi kan begrænse befolkningstætheden i Danmark, fordi den allerede er forholdsvis høj, og jeg har simpelthen svært ved at se, hvorfor den skal være højere,« siger professoren. Hun mener, at debatten om de lave fødselsrater, ikke bare i Danmark men i hele Europa, er »kørt af sporet«. I stedet for at tro, vi kan have fortsat vækst, både økonomisk og befolkningsmæssigt, er vi ifølge Inge Røpke nødt til at vænne os til tanken om en mere langsigtet omstilling, hvor hensyn til klimaet vejer tungere end hensyn til velstand.

Danmark indtager i Verdens- naturfondens Living Planet-rapport fra 2014 en fjerdeplads på listen over lande, der efterlader det største »økologiske fodaftryk« pr. indbygger. Kun overgået af USA, Qatar og Kuwait. Selvom de præcise tal kan diskuteres, er det ifølge Inge Røpke klart, at danskernes miljøbelastning er høj.

Hun mener, at Danmark bør indtage en symbolsk førerposition i indretningen af et nyt samfund, der ikke er drevet af vækst. Også selvom den danske befolkning udgør en forsvindende lille del af hele klodens befolkning: »Det bliver vi nødt til, hvis vi skal tage klimaproblemet alvorligt,« siger hun.

Serie

Balance i familien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ideen med at "redde" de offentlige finanser ved at forøge fertiliteten er nu ikke så overset som overskriften påstår; men desværre duer den ikke, da flere børnefødsler vil forværre de offentlige finanser, ikke forbedre dem, når man regner på det - hvilket er blevet gjort en række gange i tidens løb. Det skyldes, som Marianne Frank Hansen siger i artiklen, at der jo også er offentlige udgifter forbundet med flere danskere, ikke kun skatteindtægter, og sådan som vores samfund er skruet sammen, overstiger udgifterne ved flere børn indtægterne - også når man tager hele livsforløbet med i betragtning. Se f.eks. s. 210 i denne rapport:
http://dors.dk/files/media/rapporter/2010/f10/f10_kapitel_3.pdf
Her fremgår det at en stigning i fertiliteten på ca. 3000 spædbørn om året samlet set ville forringe de offentlige finanser i det lange løb (den såkaldte finanspolitiske holdbarhed) med 0,2 pct. af BNP.

Aase Bak-Nielsen

Hurra, at I sluttede med Inge Røpkes kommentarer! Vores klode lider stærkt af overbefolkning og materiel vækst. Vore efterkommere fortjener et liv med et godt klima, mindre vækst og mere tid til medmenneskelighed. Altså færre mennesker med bedre liv på en bæredygtig klode.

Kirsten Kathrin, Britt Kristensen, morten Hansen, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Majbritt Nielsen, Gorm Lerche, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, erik winberg, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

Der er masser af børn
men de stuves sammen i megainstitutioner uden madordninger
der er masser i arbejde
men de arbejder fuldtid og overtid og bliver udbrændte
Der er masser af ledige
men ingen gider ansætte dem, slet ikke de langtidsledige
Hvorfor skulle folk få flere børn?
Man hiver da bare arbejdskraft ind udefra til den tid også

Deltid er løsningen, så kan de radikale ævle så meget de vil

Jørgen Steen Andersen, Britt Kristensen, morten Hansen, Mark Strøm, Bo Carlsen, Flemming Berger, Morten Jespersen, Janus Agerbo, Ib Christensen, Lilli Wendt, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Interessant artikel, men det er med denne problemstilling som det er med andre problemstillinger i vores moderne tid. Hvis de ikke ses indrammet af erkendelsen af, at vi lever på en klode, hvis ressourcer er endelige, så bliver de mere eller mindre ligegyldige. Danmark kan måske nok øge sit befolkningstal til over 6 millioner, men det kan kun ske på bekostning af, at vi bruger endnu flere energi- og fødevareressourcer fra andre dele af verden - og det er som bekendt ikke en bæredygtig vej.

Jørgen Steen Andersen, Britt Kristensen, morten Hansen, Flemming Berger, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Vi skal ikke vækste, vi skal finde en måde på hvilken, man kan redde miljøet, naturen og dyrene her i landet. Inden det er for sent...
Kampfly, krigsførelse og superstore sygehuse og broforbindelser er sandsynligvis også i den rodekasse, der hedder ambitioner (politikernes) i stedet for realistisk sans.
Danmark bliver ikke større, med mindre man overvejer at flytte til Grønland, hvilket nok heller ikke er løsningen :)

Jørgen Steen Andersen, Britt Kristensen, Tove Stenersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg har affundet mig med at være single og barnløs, for den retning vores politikerer føre os, vil jeg ikke byde mine børn det.
Samme gælder med arbejdsmarkedet herhjemme. Der er for mange der ønsker at udnytte og misbruge mig. Og når jeg ansvarsbevist siger fra, render de som forkælede unger til politikerne og tuder "han er doven".

Jeg forlod IT branchen da det stod klart vi var bedraget ind i Irak krigen af vores egne. Og har siden undgået at bidrage med topskat og andet end det mest nødvendige. For siden Irak krigen har der ikke manglet penge hos politikerne til at dække Deres omkostninger og behov for at rende rundt på planeten og slå folk ihjel på vores regning, mens vi samtidigt igen og igen har måtte høre på, at der ikke er penge til os selv og vores næste.

Håber mange husker at en stemme på partierne der ville i krig i Irak, er en godkendelse af at bliver trukket ind i en krig på et falsk grundlag. Og et signal om at det må de gerne gøre igen.

Jørgen Steen Andersen, Britt Kristensen, Jacob Mathiasen, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Bo Carlsen, Marianne Rasmussen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Tove Stenersen

er det rasistisk å tale om overbefolkning? Nei. Er det rasistisk å tale om eldrebølgen som et problem? Nei. Men er det rasistisk å forsøke å få fler av de egne, når verden er så overbefolket? Ja, det er det.
Siden arbeidsløshet er et stort problem nå som vi har maskiner til alt, kan jeg ikke se at eldrebølgen er noe uoverkommelig problem. Vi skal bare gøre det mer attraktivt å arbeide med eldreomsorg, relativt sett. Journalister og byråkrater kan jo gå ned i lønn, så vil nok flere arbejde med eldreomsorg.

Henrik Bjerre

Godt jeg ikke skal vaere barn i den verden - ingen bedsteforaeldre, men pakket med gnavne baeredygtigshedsfolk overalt. Haaber der er nogen der starter Babysagen med et grundigt vrael.

Touhami Bennour

Ib Kristensen, en god kommentar. Udover at krigen I Irak var ulovlig, så var det synd at smadre totalt et land som Irak, det land som har givet verden meget: ikke mindst "Julet" tredstal systemet, bogholderiet, også det arabiske titalsystem blev opfundet I Irak. Irak har været dygtig ved flere civilisationer, Sumer og babylon, arabisk. Det en grænse til fjenskab og had, der har været formeget af det til Irak. Tør man behandle Grækenland på det samme made? og glemme Platon, Aritoteles osv. Sokrates?

Randi Christiansen

"gnavne bæredygtighedsfolk"? En underdrivelse henrik, vi er oprevede - og hvis ikke vi agerede på det, så var alt håb ude for den menneskelige såkaldte civilisation, og der ville virkelig blive noget at være gnaven over - senere, i det uundgåelige miljø-og socioøkonomiske sammenbrud.

odd bjertnes

'Men er det rasistisk å forsøke å få fler av de egne, når verden er så overbefolket?' skrives der fra hinsidan formentlig.
Når nu smilet over denne barnelærdoms selvfølgelighed har lagt sig, kommer man i tanke om ordet 'mangfoldighed'.
Så jae ... men kun hvis man i forvejen er kvantitativt i majoritet i helheden der iagttages - altså i denne klodes tilfælde hvis man er mørklødet og fra Asien, Arabien eller Afrika. Hvis blåøjed og lyshårede folks tilfælde er det ikke - da er det et bidrag til 'mangfoldigheden'.
Så der skal nok komme valg en dag hvor dertil relaterede kvoteordninger er det helt store emne :-D

Robert Ørsted-Jensen

ja mere vækst - lad os få noget mere vækst - go da mand økseskaft

Touhami Bennour

O.B. Så kom an. Du må godt have fem blonde helst hun kønnet med blåojede. Hvis du er narciss kan du sikkert få dem. Platon der talte om skønheden som blandt de ting der er perfekte men han nævnte ikke hår elle ojenfarve, måske var der af alle farver blandt slaver dengang. Du ved der var mange slaver I Platonstid I grækenland. Hvem ved måske kommer de igen. Det ligner Stalin planlægning det der, eller også nazisterne har prøvet den. Nej det nytter ikke det forslag. Brigitte Bardo eller marlyn
Manroo er undtgalser.

Robert Ørsted-Jensen

Touhami BENNOUR
Marilyn Moroe eller "Norma Jeane Mortenson" (senere ændret til Baker - hendes biologiske far var sansynligvis Martin Edward Mortensen (en amerikaner af norsk/irsk ophav) var rent faktisk ikke blond men mee rødlig brunette, hvad du kan se her
http://jjb.yuku.com/topic/148516/Rare-Marilyn-Monroe-pictures#.VYEXnvmqpBc

Touhami Bennour

RØJ. Hun er smuk som rygte siger Marilyn. Jeg har et billed af Brigitte Bardo og vil tage et af Marilyn.

Endnu et imponerende eksempel på hvor galt man kan konkludere når der alene ligger isolerede økonomiske betragtninger til grund.
Men hvordan er det egentligt muligt ?
Økonomer kan jo regne og ved derfor godt at jorden i dag er så massivt overbefolket at de mange afledte negative virkninger, ikke bare overgår de få positive med en sådan margen at det hvert år koster vores samfund enorme summer i spildt tid og resurser, men på sigt vil ødelægge planetens evne til at opretholde liv, og derved muligheden for menneskelig civilisation.
Hvordan er det muligt for antageligt intelligente individer, at have et så kort og egocentreret perspektiv. Jeg forstår det ikke.
En lille trøst at Inge Røbke fik det afsluttende ord så vanviddet fik lidt modstand.

Jacob Mathiasen

Det er komplet og fuldkomment vanvid at tro at velfærd kommer af at flere mennesker skal dele færre ressourcer.

Det er skrærmmende at økonomer, politikere og erhvervsledere er så fuldstændigt afkoblet fra virkelighedens verden.

BNP betyder alt - men en god del af det, som man i dag inkluderer i BNP er virtuelle, ikke eksisterende transaktioner - som lejeværdi af egen bolig... Hold da kæft, hvor er det dumt at inkludere i BNP. Men det skal jo SE ud som om det går godt.

Hvad bliver det næste?

Skal Lejeværdi af egen ægtefælle og tælles i BNP? - Ifølge den logik økonomer bruger i dag skal den !!

Hvor indgår reduktionen af fiskebestandende med 80% i BNP betragtningerne? Der er kun 5% naturlige landlevende dyr tilbage. Har de ingen betydning overhovedet? - Det har de selvfølgeligt - når de 5% er væk så kommer der intet gratis bidrag til BNP derfra. Det samme med fiskene.

Vi står overfor konsekvensen af hvad uendelig stupiditet kombineret med uendelig grådighed har forvoldt.

Det er sørgeligt at de skyldige slipper så let ...

http://www.filmsforaction.org/articles/nasa-study-concludes-when-civiliz...

Toke Andersen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Bare ubalancen blir korrigeret - så kan de skyldige efter evne få lov at hjælper med i omstillingen.
Det, vi som omstillingsagenter må få de skyldige til at forstå, er, at der er en iboende balance i evolutionsprocessen, som det er dumt at fjerne sig for langt fra. Store økologiske aftryk har tilsvarende store konsekvenser, som det derfor er afgørende at kende bedst muligt. Nuværende udvikling foregår med større hast end kollektivets - verdenssamfundets - tilpasningsevne.

Det er derfor afgørende at korrigere de største økologiske aftryk. Miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed med respekt for planetens cirkulære økonomi er et ufravigeligt parameter, såfremt seriøs omstilling skal opnås.

Og husk, at det menneskelige bevidsthedsniveau determinerer efterfølgende handling

Karsten Aaen

"Tendensen til de lave fødselsrater er imidlertid ikke et isoleret dansk problem. I hele Europa falder eller stagnerer fertiliteten. Værst ser det ud i det sydlige og østlige Europa, hvor lande som Italien og Ungarn ligger omkring 1,3 børn pr. kvinde. Kun Island, Norge, Frankrig og Sverige kommer i nærheden af en fertilitetsrate på 2,1. Ifølge Thomas P. Boje har de fire lande det til fælles, at de har et stærkt fokus på familiepolitik, hvilket gør det mere attraktivt for familierne at få det antal børn, de ønsker. I Island, Norge og Sverige er en del af barselsorloven for eksempel øremærket til mænd. I mange europæiske lande vokser befolkningen kun på grund af indvandring fra andre, primært ikke europæiske, lande." citat fra artiklen.

Thomas P. Boje overser helt at i hvert fald i Sverige har man en stor indvandring af flygtninge, som traditionelt har flere - og får flere - børn end svenskerne og danskerne får. Og så overser han også totalt, at i Ungarn og Italien handler det mere om at staterne der ikke har investeret eller vil investere i børnepasning. Mange italienske kvinder vil ligesom mange japanske kvinder ikke finde sig i at gå hjemme og passe mand, hus og børn, efter de er blevet gift. Og selvom man har en bedre familiepolitik end f.eks. Italien, hvor kvinder både kan gå på arbejde og få og have børn, viser en del forskning altså at det kan bringer tallet op fra cirka, 1,2-1,3 til 1,7-1,8 børn pr. kvinde.

Uanset hvad så skal vi her i DK altså bruge mindst 100.000, hvis ikke 200.000 eller 300.000 personer om 10-20 år....

Thomas Faisst

Bandt andet med individualiseringen i baghovedet, kunne man godt frygte at for mange unge vil tænke " der er sgu for mange gamle røvhu.... at forsørge,,. Jeg smutter"
- men både fertilitets diskussionen og den økologiske er interessante - spændende indlæg.

Nu skal man ikke gøre de finanspolitiske udfordringer større end de er. Normalt regner man med at med de tiltag der allerede er gennemført, vil der være indtægter nok i fremtiden til at finansiere det nuværende offentlige velfærdssystem - hvis det i øvrigt er det man politisk ønsker. Det skyldes ikke mindst beslutningerne om at lade de fremtidige aldersgrænser for folkepension og efterløn stige. Af bl.a. samme grund forventes det også at arbejdsstyrken i fremtiden bliver større, ikke mindre end i dag.

Kirsten Kathrin

At opleve et barnebarns fødsel, og så blive meget forskrækket over den tanke der straks faldt mig ind.
Her fødes (kommer) en maskine der skal holde dette samfund kørende.
Hvordan er vi mon kommet dertil, at vi ser et nyt menneske som en ting og ikke et væsen?

Touhami Bennour

Af kloden´s civilisationer den arabiske arabiske er den mindste I antal indbygger: I den arabiske liga er 300 millioner, mens er der I NATO lande mindst 1.5 milliarder mennesker, med Australien og New Zeland. I Sydamerika, hvis inbyggerne er af Europeisk afstamning(50% af argentinerne er af Italiensk, 25% af brasilianer) osv I resten af SydAmerika. Muligvis er Asiater den største, NATO nr.2, med latinamerika, efter kommer Afrika med måske 800 til 1 milliard mennesker. Den mindste er den arabiske med ca 300 milllioner.