Læsetid: 4 min.

Hvad ville du stemme, hvis der var valg i morgen?

Det er først på torsdag, der er valg til Folketinget. Alligevel bliver der hver dag offentliggjort adskillige meningsmålinger, som forsøger at forudsige resultatet. Det er hverken entydigt godt eller dårligt, mener flere forskere
Helle Thorning-Schmidt (S) i tv-studiet umiddelbart inden sendestart på Christiansborg Slotsplads, hvor hun skulle i duel med Løkke Rasmussen (V). Meningsmålinger flere gange om dagen fokuserer på, at enten har blå eller rød blok overtaget.

Joachim Adrian

15. juni 2015

Hvad ville du stemme, hvis der var valg i morgen? Måske er du helt sikker i dit valg. Måske er du i tvivl. Måske når du at skifte mening tre, fire eller fem gange, inden det bliver den 18. juni. Vi ved det ikke. Alligevel er der flere meningsmålinger i denne valgkamp end nogensinde før.

Mens de fleste institutter leverer en ny meningsmåling en gang om dagen, har Megafon nogle dage leveret en kl. seks om morgenen og igen kl. 22 til TV 2 og Politiken.

Men skifter danskerne politisk overbevisning så hurtigt? Ikke hvis man spørger ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen.

»I 99 ud af 100 dage, så nej, der vil ikke kunne nå at ske noget i løbet af så få timer på én dag, der vil kunne gøre noget ved folks stemmeafgivelse. Ser man på de vægtede gennemsnit af alle målingerne, som er vores bedste bud, så er det ikke noget, der rykker sig ret meget fra uge til uge. Derfor virker det meget usandsynligt, at det skulle ændre sig fra dag til dag. Når det så er sagt, så kan der ske noget, som kan få mange mennesker til at ændre holdning. Der kan eksempelvis komme en politisk skandale,« siger han.

Hans forskerkollega på Københavns Universitet ph.d-studerende Jens Olav Dahlgaard mener, at det kan være en fordel for vælgerne, at der kommer flere forskellige meningsmålinger.

»Man kan godt få det indtryk, at meningsmålingerne stritter i alle mulige retninger. Men det er i virkeligheden bare en luksus. Vi ved alle, at der er en statistisk usikkerhed forbundet med disse målinger. Derfor kan der være en historie om føring til rød blok og en historie om føring til blå blok, og det er alletiders. Havde vi kun en måling, ville dagens historie være enten rød eller blå. Nu har vi historier, som peger i forskellige retninger, og det fortæller os noget om, at der er meget stilstand mellem blokkene. Der er nærmest ingen udvikling. Var der kun en måling, ville der være større risiko for, at et statistisk udsving ville komme til at tage hele dagsordenen,« siger Jens Olav Dahlgaard.

Ifølge en opgørelse fra Politiken bliver der under denne valgkamp udarbejdet 126 forskellige meningsmålinger, mens institutterne for hele 2015 planlægger at foretage 240 målinger.

En af årsagerne til den eksplosion i antallet af meningsmålinger skyldes bl.a., at det med den teknologiske udvikling er blevet nemmere for institutterne at samle data ind. Tidligere blev respondenterne indsamlet gennem telefoninterview, men i dag bruger flere og flere institutter i stigende omfang internetundersøgelser. »Det er meget få mennesker, der rent faktisk tager telefonen, når man ringer til dem. Det gør kontaktraterne lave på telefonundersøgelser, og derfor er de svære at lave. På internettet kan man bedre end før i tiden rekruttere et panal, der ligner befolkningen relativt godt. For mig er det uklart, om net eller telefon er det bedste. Derfor ser man også, at institutterne ofte laver et miks,« forklarer Jens Olav Dahlgaard.

For nylig lavede Epinion en måling for DR, som viste, at 36,7 procent af vælgerne ved det kommende valg ville stemme på et andet parti end det, de stemte på ved seneste folketingsvalg. Ifølge professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er tallet normalt omkring 33 procent. Ved jordskredsvalget i 1973 var tallet omkring 41 procent. Der er altså lang vej til jordskredsniveau, men vælgerne vandrer mere end normalt, og det udfordrer meningsmålingsinstitutterne.

»Det er svært at få et repræsentativt udsnit af danskerne. Institutterne vægter så folk bl.a. efter, hvad de stemte ved sidste folketingsvalg. Vi ved, at når folk skifter parti, så er der større sandsynlighed for, at de glemmer, hvad de stemte på ved sidste valg. Vil man eksempelvis stemme Venstre denne gang, men stemte socialdemokratisk sidste gang, så glemmer man hurtigt, at man stemte på Socialdemokraterne. I kombination med at mange samtidig siger, at de vil stemme noget andet end sidst, altså dem, der kan huske, hvad de stemte – så er det svært at lave meningsmålinger, med så store grupper af vælgere, som vandrer mellem partierne. Vægtningen bliver sværere at lave for institutterne,« siger Martin Vinæs Larsen.

Lang valgaften i vente

Med den tendens, der har været i målingerne, siden valget blev udskrevet, hvor de røde partier nærmer sig de blå, er forskerne dog enige om en ting:

»Målingerne viser, hvad du ville stemme, hvis der var valg i morgen. Men det kan jo godt være, at der sker noget, når du står i stemmeboksen. Det er umuligt at fange, og derfor er der en risiko ved alle målinger, sådan som vi har set i både Storbritannien og Israel på det seneste,« siger Jens Olav Dahlgaard, og ifølge Asmus Leth Olsen, der er adjunkt ved Københavns Universitet, kan det sagtens tænkes, at vi skal langt ud på valgaftenen, før en endelig vinder kan kåres.

»Hvis målingerne fortsætter med at være så tætte, som tilfældet er i disse dage, så vil vi gå ind til en valgaften, hvor vi reelt ikke ved, hvem der vinder, før stemmerne er talt op. Jeg er ikke engang sikker på, at en rigtig god exitpoll på selve valgdagen vil kunne give os et godt svar, fordi det er så tæt,« siger Asmus Leth Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Meningsfirmaerne tjener penge. Medierne opfører sig somom det var juleaften. Politikerne deler gaverige løfter og fed flæsk ud.

Jeg glæder mig til det er overstået.

Benjamin Bach, Kim Øverup, Jens Jørn Pedersen, Carsten Mortensen, peter fonnesbech, Anker Nielsen, lars abildgaard, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Anne Eriksen, Keld Albrektsen, Helene Kristensen, Hanne Ribens og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Det kunne være sjovt at se målinger på, hvad folk stemte ved seneste Folketingsvalg.
Mange har sikkert glemt det eller tænker på kommunal- eller EU-valget. Hvis målingen ikke rammer det rigtige valgresultat, så øger det blot usikkerheden at vægte efter seneste valg.

peter fonnesbech

" Jeg tror at jeg vil stemme ligesom min hund , altså hvis jeg havde en , og den havde stemmeret.
Men er den tematik overhovedet behandlet i medierne ? Jeg tror det ikke, og det gør mig lettere rådvild".

Uffe Palludan

De forskellige undersøgelser viser alle at blå og rød blok er nogenlunde lige store. Hvordan man er kommet frem til resultatet fortæller de ikke så meget om. Det er sådan, at 20% svarer ved ikke. Det står altså ikke 50 - 50, men 40 - 40 og det er lige præcist de 20, man ser bort fra, der er de interessante. Hvorfor laver man ikke separat-undersøgelser af dem? Hvad stemte de f.eks. sidst? Det kunne jo være sådan, at de 15 havde stemt på den ene blok og kun de 5 på den anden. Det kunne indikere et helt andet valgresultat. Man kunne også spørge, hvilken blok de vil stemme på. Sandsynligvis er mange tvivlere ikke i tvivl om hvilken blok de vil stemme på.

Henrik Brøndum

Den bedste måde at kende valgresultatet tidligere - er at rykke valgdatoen frem. (Dette metode kan benyttes og omtales uden royalties af både journalister, meningsmålere og politikere).

Glenn Lynge Andersen

@ Uffe Paludan
Jeg mener i løbet af denne valgkamp at have hørt, at der var undersøgelser der viste, at de fleste af tvivlerne hældte til rød blok, men jeg kan ikke huske hvor eller hvornår.

Spørgsmålet er, om man i virkeligheden ikke brude forbyde meningsmålinger helt, efter at valget er udskrevet, da de tydeligvis kan påvirke stemmeafgivningen, hvilket jo er urimeligt, især når det er så tæt som alt tyder på.

Glenn Lynge Andersen

I øvrigt er alle tvivlere jo ikke lige interessante: Nogle er i tvivl om hvilken blok de vil stemme på, og deres stemme kan gå til f. eks. Venstre eller Socialdemokraterne, hvilket gør dem MEGET interessante, da de kan afgøre hvem der bliver statsminister efter valget. Andre vakler måske mellem EL og SF eller mellem Venstre og Liberal Alliance, og deres beslutning er ikke nær så interessant.

Per Dørup Jensen

Faktum er uanset, at meningsmålingerne rammer ret præcist.
Det er egentlig uhyggeligt, at en stikprøve blandt 1000 respondenter, kan være så rimelig repræsentativ for hele befolkningen, som tilfældet er.
Det har selvfølgelig forlængst åbnet for perspektiver for de neo-liberale magthavere til styring af meningsdannelsen.
Som den igangværende valgkamp viser, er det egentligt ret let at bearbejde befolkningen:
Hav kontrol over propaganda-apparatet og fokusér på letforståelige populistiske temaer: "Det skal kunne betale sig at arbejde," "Lettere genoptjening af dagpenge" og "flygtninge-problemet."
Og sørg endelig for at behandle disse temaer overfladisk, og bring for alt i verden ikke substans ind i valgkamps-debatten, såsom operationalisering af arbejdsbegrebet, historisk analyse af dagpenge-forringelser siden Nyrup og den Kolde Krigs afslutning.
Og sæt endelig ikke flygtninge-problemet i kontekst med Nato´s krige i Libyen og Syrien. Og i forlængelse heraf, bring endelig ikke dansk aktivististisk udenrigspolitik ind som valg-tema, og uha, slet ikke en diskussion om dansk medlemsskab af Nato - og i det hele taget om "forsvars-organisationens" berettigelse efter at Warswawa-Pagten blev nedlagt for 24 år siden!
(Og Nato "overvejer" i øvrigt pt. at indsætte "tunge" våben i østeuropa, stod der i går på tekst-tv - og det var så alt. Ingen uddybning og problematisering heraf af medierne, heller ikke af Enhedslisten. En potentiel eskalerende Tredje Verdens Nuklear-krig med Rusland i Europa, herunder i Danmark, er altså ikke et relevant "issue" og slet ikke egnet til at tage op i valgkampen!)
Og bring heller ikke det omdiskuterede klima ind i valgkampen, i hvert fald ikke på substantielt niveau.
Hvorfor har ellers en opfølgning på Betalings-ringen, for eksempel en offentlig diskussion om rationaliteten og perspektivet i at lade privatbilismen vokse uhæmmet i byerne - med de luft-, støj-, trussels- og trivsels-gener, det indebærer for storbyernes beboere, for slet ikke at nævne privatbilismens betydelige andel i den igangværende klima-katastofe -været helt fraværende?
Public service medier som DR, DR2, Deadline og "seriøse" medier har på intet tidspunkt taget ovennævnte substantielle problemstillinger op - med det resultat, at de heller ikke har indgået i Valgkampen.
Så pointen er, at de neoliberale magthavere selvfølgelig er fuldt bevidste, om at de, ved hjælp af deres monopol og kontrol, især over propaganda-apparatet, og i forlængelse heraf, deres redaktionelle udpegning af valgkampens dagsordens- temaer: "Det skal kunne betale sig at arbejde," "dagpengeforringelser" og "flygtningestrømme" - selvfølgelig løsrevet fra enhver substans og kontekst - kan konstruere, bearbejde og streame danskernes og andre befolkningers meningsdannelse.
Derfor passer stikprøver forbløffende godt på hele vælgerbefolkningen - hver gang.

Personligt lægger jeg stor vægt på at svare så misvisende som overhovedet muligt, når nogen vil have mig til at deltage i en meningsløs runde af 'hvis nu at....'
Det er jo en fuldstændig gratis omgang og helt urimeligt ligegyldigt hvad man kan lave af målinger op til et valg. Problemet består i at de ligegyldige målinger påvirker den noget vigtigere måling - valget!

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg har aldrig forstået, hvad en valgkampsperiode skal til for !!!

I et demokrati har den enkelte borger selvfølgelig fulgt med siden sidste valg - og ved derfor godt hvad vedkommende skal stemme. (en grundpille ved et fungerende demokrati er et oplyst folk :-)

Et valg bør derfor udskrives og gennemføres så hurtigt som overhovedet muligt.
Den form for løgn og svinagtig manipulering - man i dag kalder valgkamp - bør selvfølgelig totalt forbydes :-)

Jeg bli'r mest deprimeret på demokratiets vegne, når jeg læser om folk som siger de vakler mellem fx. LA og EL.
(det er ikke engang løgn .... på Berlingerens hjemmeside - tror jeg det var - var der en debattør der ikke kunne huske, hvad han stemte sidste gang !!! ..... Og altså vaklede mellem El og LA !?!?)

Ebbe Overbye, Keld Albrektsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

En ægte spændende valgkamp med langt bedre debatter kunne vi få, hvis det blev forbudt at lave meningsmålinger fra det øjeblik valget blev udskrevet. Jovist ville journalister og spindoktorer og partierne med være imod, men vi ville slippe for den hæsblæsende populistiske jagt på marginalvælgere. Et sådant forslag er nok for kontroversielt, så derfor bliver det ikke til noget.