Læsetid: 3 min.

Hvad vil ’systemkritiske’ partier sende til folkeafstemning?

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har med torsdagens folketingsvalg fået mandaterne til at leve op til deres fælles løfte om at sende centrale politiske emner til folkeafstemning. Men hverken spørgsmålet om bankunionen eller offentlighedsloven, som partierne har nævnt, er realistiske at få til folkeafstemning, vurderer jurister
Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sagde inden valget, at de mener, at danskerne skal have mulighed for at stemme om centrale politiske emner. Men selv om de nu har mandaterne, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske med bl.a. spørgsmål om offentlighedsloven, som Enhedslisten gerne så som et emne for en folkeafstemning. Billedet er fra en demonstration foran Christiansborg i forbindelse med vedtagelsen af offentlighedsloven.

Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sagde inden valget, at de mener, at danskerne skal have mulighed for at stemme om centrale politiske emner. Men selv om de nu har mandaterne, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske med bl.a. spørgsmål om offentlighedsloven, som Enhedslisten gerne så som et emne for en folkeafstemning. Billedet er fra en demonstration foran Christiansborg i forbindelse med vedtagelsen af offentlighedsloven.

Per Folkver

22. juni 2015

En alliance af partier, der før valget annoncerede, at de ønsker flere folkeafstemninger om centrale politiske emner, er nu en realitet – i hvert fald hvad angår det antal mandater, som alliancen skal bruge.

Men alliancen, der består af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, vil få svært ved at få gennemført folkeafstemninger om de konkrete spørgsmål, som partierne har nævnt som mulige emner for en folkeafstemning, vurderer jurister.

Da alliancen blev lanceret, sagde Enhedslistens Pernille Skipper ellers, at alliancen potentielt ville kunne »forrykke magtbalancen i dansk politik«.

»Det vil betyde, at vi får et mere direkte demokrati, hvor de gamle magtpartier ikke bare kan tage meget store beslutninger uden at spørge befolkningen,« sagde Pernille Skipper til Berlingske få dage efter udskrivelsen af valget.

Men hvad angår offentlighedsloven, som Enhedslisten har nævnt som muligt emne for en folkeafstemning, kan det blive svært.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, der har beskæftiget sig med Grundloven, understreger, at alliancen kun kan udløse en folkeafstemning i tilfælde af, at der vedtages et nyt lovforslag i Folketinget, der ændrer offentlighedsloven. Han forklarer, at den paragraf i Grundloven, som partierne vil benytte, kun kan udløse en folkeafstemning, når der er tale om et nyligt vedtaget lovforslag af et flertal i Folketinget.

Hvis der derefter kan samles 60 mandater, kan det vedtagne lovforslag så sendes til folkeafstemning.

»Disse regler er altså opbygget således, at kun hvis Folketinget behandler og vedtager et lovforslag, kan det sendes til folkeafstemning umiddelbart derefter,« siger Jørgen Albæk Jensen.

I forhold til offentlighedsloven vil det altså kræve, at et flertal i Folketinget vedtager en ændring af offentlighedsloven.

Død idé

Pelle Dragsted, der er nyvalgt folketingsmedlem for Enhedslisten og har arbejdet som politisk rådgiver for partiet, har over for Jyllands-Posten påpeget, at hvis eksempelvis flere »gamle partier« ønsker at stramme reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, vil det kunne udløse en folkeafstemning. Det ville i så fald kræve en lovændring.

Men Enhedslistens Pernille Skipper erkender over for Infor- mation, at Folketingets partier generelt ikke har sagt, at de vil stramme offentlighedsloven yderligere – og at der dermed ikke er udsigt til en lovændring om dette spørgsmål.

Pelle Dragsted har imidlertid også fremhævet, at alliancen potentielt vil kunne benyttes, når offentlighedsloven skal til eftersyn. Men det eftersyn af loven, som optræder i den politiske aftale om loven, omhandler udelukkende en planlagt evaluering af loven, som Ombudsmanden skal foretage – og altså ikke nødvendigvis en lovændring.

Det bekræfter Oluf Jørgensen, der er pressejurist og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen, som udformede et udkast til den nuværende lov. Han betegner da også manøvren med en folkeafstemning om offentlighedsloven som en »død idé«.

Det var få dage efter valgets udskrivelse, at alliancen af partier i Berlingske meddelte, at partierne ønsker at bruge denne særlig paragraf i Grundloven til at udløse folkeafstemninger.

Men Pernille Skipper siger nu til Information, at Enhedslisten reelt ikke ved, hvilke politiske emner der skal eller kan blive sendt til folkeafstemning.

»Det er svært at svare konkret på, for det ville indebære, at vi skulle kunne forudse fremtiden,« siger Pernille Skipper.

Alliancen nævnte ellers konkret over for Berlingske, at den ønskede at sende spørgsmålet om dansk deltagelse i EU’s bankunion til folkeafstemning.

Men jurister påpegede sidenhen over for flere medier, at der netop i forhold til EU-spørgsmål er en undtagelse i grundloven, som umuliggør, at EU-spørgsmål om »bestående traktatmæssige forpligtelser« kan sendes til folkeafstemning med denne type af mindretalsbeslutninger.

Dermed er spørgsmålet om dansk deltagelse i bankunionen reelt udelukket fra at kunne blive sendt til folkeafstemning ved hjælpe af denne metode, vurderede juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet over for P1 Orientering.

Pernille Skipper understreger over for Information, at det ikke er muligt for hende at komme med andre konkrete eksempler på, hvornår alliancen kan aktiveres i fremtiden, af den simple årsag at hun ikke ved, hvilke lovforslag der vil blive vedtaget i fremtiden.

»Men jeg ser flere tilfælde af en ny skillelinje i dansk politik, hvor LA, DF og Enhedslisten – de systemkritiske partier, kan man kalde dem – står over for de gamle partier. I de tilfælde tror jeg, at det kvalificerede mindretal kan bruges. Men jeg kan ikke garantere vælgerne, at det kommer til at ske – for jeg har glemt min krystalkugle derhjemme,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Denne artikel kunne vel godt have nævnt, at de 60 mandater kan findes uden LA, i det Alternativet + EL + DF også giver 60 (9+14+37). Det kunne måske bruges i spørgsmålet om børsnotering af DONG.

Finn Thøgersen

Man kunne jo passende sende det kommende forslag om ændring af aflønning, pensionsregler mm for folketingsmedlemmer til folkeafstemning.

Så er jeg sikker på at stort set alt andet pludseligt er til forhandling :-)