Læsetid: 2 min.

Thorning erkender nederlag og går af som formand

Efter 10 år som formand går Helle Thorning-Schmidt af som formand for Socialdemokraterne
Socialdemokraterne fik et godt valg, men rød blok som helhed går tilbage og taber magten. Sent torsdag nat meddelte Helle Thorning Schmidt at hun går af som formand for Socialdemokraterne

Socialdemokraterne fik et godt valg, men rød blok som helhed går tilbage og taber magten. Sent torsdag nat meddelte Helle Thorning Schmidt at hun går af som formand for Socialdemokraterne

Polfoto

19. juni 2015

Helle Thorning-Schmidt (S) erkender, at hun har tabt valget, og at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen nu skal danne en ny regering.

Samtidig går Helle Thorning-Schmidt af efter ti år som formand for Socialdemokraterne.

»I ved, at jeg som jeres formand hellere vil tage en kugle for meget end for lidt. Men lederskab er at træde tilbage på det rigtige tidspunkt, og det tidspunkt er nu. Kære venner. Jeg har besluttet at træde tilbage,« siger Thorning.

Uden at pege på Mette Frederiksen (S) som sin afløser, siger Helle Thorning-Schmidt:

»Jeg er landets første kvindelige statsminister, men jeg er ikke den sidste.«

Med den melding er tiden i toppen af dansk politik slut for Helle Thorning-Schmidt:

»Jeg har været formand for vores parti i over ti år, jeg har elsket hver eneste dag, fordi jeg elsker vores parti. Jeg har gjort mit bedste for at leve op til den tillid, I har vist mig i mange år,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun kan se tilbage på en valgkamp, hvor rød blok til stor overraskelse for mange i flere målinger havde indhentet den føring, som blå blok har haft i mere end tre år.

På valgaftenen stod det klart, at Socialdemokraterne ville få et godt valg. For første gang med Thorning som formand fik Socialdemokraterne fremgang ved et folketingsvalg og endte på 26,3 procent af stemmerne.

»Vi har ført en fantastisk flot valgkamp. Vi har i fællesskab vist, hvad rigtigt demokrati er for noget. Danskerne har valgt. Socialdemokraterne er igen landets største parti,« siger Thorning.

Men det var ikke nok, fordi De Radikale og SF gik markant tilbage.

»I aften rakte vores fælles indsats ikke så langt, som vi håbede. Vi vandt valgkampen, men vi vandt ikke valget,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun vil fredag meddele dronningen, at Lars Løkke Rasmussen skal danne en ny regering.

»Vi må erkende i aften, at de partier, som peger på Lars Løkke Rasmussen, har fået flertal,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Den afgående statsminister mener dog selv, at hun efterlader et Danmark i bedre stand end det, hun overtog fra Lars Løkke Rasmussen for knapt fire år siden:

»Vi holder Danmark på en sikker vej, vi er på vej ud af krisen. Danmark står nu over for et solidt opsving, og mange vil komme i arbejde i de kommende år,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Hvor er det rat , at Thorning sammen med skyggekabinettet LO, endelig forstår deres kapitalistiske nederlag. overfor folket.
Tillykke LO og S, var det ikke jer, der engang for ikke så mange år siden, sammen med de konservative, påstod , at hvis flere såkaldte kloge hoveder fik skattelettelser , kom den danske økonomi i gang af sig selv , bygget på illusionens klogskabsbeskrivelse.

Nu ser vi jer så bare alle i samlet flok , som "sol nedgangens" flammende skyer, som kun i "illusionens verden", er brugbare, og som I socialkammeraternes rytteri , nok for længst er forbi, vel nok bare var en "fobi".

Martin Madsen

Så skal vi bare af med Corydon, og Mette Frederiksen, så har vi en spinkel chance for at få et anstændigt socialdemokrati igen.
Altså et der ikke gennemfører en neoliberal dagsorden, og som er solidarisk med alle grupper i samfundet.

Uffe Illum, Helene Kristensen, Janus Agerbo, Ebbe Overbye, Bernhard Drag, Bo Carlsen, Felix Austin og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
georg christensen

Nu skete præcist det samme i danmark , som for kort siden skete i England. Når "socialkammerateriet" ikke virker, så står kun illusionen tilbage, og så følger borgeren bare det næst bedste, nationalt som internationalt. I Danmark sættes DF på en uoverskuelig prøvelse. I grunden er jeg glad for at DF, får muligheden, også selv om jeg stemte på Enhedslisten.

Danmark er ikke København eller bonderøven. Danmark er bare Danmark med alle mulige og umulige udfordringer, som vi kun i "fællesskab" kan løse, og ikke med småtbegavede "diktaturlignende" prædikanter kan løse.

NB: Nu med DF i spidsen , bør Danmark komme tilbage på banen, en ny "statsminister" , viser sig tydelig, en "Thuesen Dahl sammen med PIA " har endelig muligheden, benyt den nu, eller lad være.

Henrik L Nielsen

S gik frem, V gik tilbage. Men HTS er taber og må gå af mens Løkke er vinder og kan blive statsminister?
Det var vel reelt set ikke Torning, der tabte rød blok? Det var de to partier, som gik i regering med hende sidst, R og SF, der tabte blokken med deres tilbagegang, så hvorfor udnævnes HTS til taber? Er der ingen, der ser på det store billede mere?
Personligt er jeg dog glad for at se ryggen af hende og hendes blå politik. Og Helle, gør en sidste god ting for Danmark. Tag endelig Corydon og Frederiksen med når du går.

Forhåbentligt har de kommentatorer ret der siger DF bliver kvalt i deres egen succes inden næste valg.

Uffe Illum, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Felix Austin og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Socialdemokraterne førte en politik, der var ensidigt vendt mod højre. De kastede ikke den mindste luns til SF - de bralrede op om konkurrencestat og nødvendighed.
I EU støttede de helhjertet Merkels linje - på vej mod lønninger, man ikke kan leve for.
De lod Danmarkvære krigsdeltagende.
De gjorde intet for at indføre kædeansvar eller på anden måde forhindre social dumping - de arbejdede ikke i EU for at gøre det muligt at stille krav om, at arbejdspladser skal være bæredygtige (dvs. med løn til at betale leveomkostningerne og et arbejdsmiljø, man kan opretholde gennem et arbejdsliv.
De bekæmpede krisen ved at "øge arbejdsudbuddet" - det er en eufemisme for at sænke lønningerne. Det var på ingen måde en effektiv måde.
Tryningen af lærerne var ikke kun et overgreb mod DLF - det var et overgreb mod hele fagbevægelsen. Det ødelagde den danske model med udgangspunkt i de offentligt ansatte - men det vil også trække spor til privatansatte. Desuden er det den vej, det går i EU.
Hvad Grækenland angår, støtter vi stærkt op om en politik, der vil tvinge Grækenland til at betale deres gæld - selvom de tydeligvis ikke kan. Vi har været med til at stille krav om, at de skulle ophæve deres gratis læge- og sygehusvæsen - husk det, når der kommer antibiotikaresistent tuberkulose herop.
Kort sagt - de ignorerede almindelige menneskers behov. De taler om indflydelse i EU, men bakker op om de mest velfærdsødelæggende tiltag. Derfor er stemmerne faldet, som de er - det kan godt være, at der har været international solidaritet i ex-regeringen; men ikke megen social. Man taler om anstændig flygtningepolitik, mens man gør det umuligt for psykisk syge at få førtidspension. Man taler om at lade flygtningene arbejde ved at samle affald på strandene - ikke om at lade dem lære dansk et sted, hvor de kan udnytte deres evner, heller ikke noget om at sikre dem socialt.
Og nej, jeg tror ikke det bliver bedre med den ny. Men det har der altså været nogle stykker, der troede. Prøv at stoppe klynkeriet over stemmerne til DF - det er ikke så meget en protest mod "verden" eller hvad man ellers kan løse - det er en protest mod udsigten til at blive en del af en europæisk underklasse, arbejdende mennesker, der migrerer rundt efter sæsonarbejde i de billigste transportmidler, under horrible boligforhold.

peter fonnesbech, Uffe Illum, Helene Kristensen, Ture Nilsson, Felix Austin og Martin Madsen anbefalede denne kommentar

Finn Dalgård

Thora: Hvilke lønninger er det, S har sænket?
S har arbejdet for styrket indsats mod social dumping: arbejdsklausuler, skærpet RUT-register, sikkerhedskort, mere kontrolkontrol, højere bøder, strengere straffe.
SR's forslag om flygtninge gik på 20 timers danskuddannelse og mindst 10 timers arbejde om ugen og nej til nedsatte ydelser.

Selvom vores erfaring med Venstre gør denne nye situation ekstremt bekymrende, er det næsten umuligt at forestille sig Løkke og det nye flertal kan gøre det væsentligt værre end Thorning og det gamle.
Det er dertil væsentligt lettere at leve med en flok amoralske ignoranter der konstant tager stupide beslutninger - det er jo det man forventer - end folk der næsten altid siger det rigtige når kameraret er tændt men konsekvent handler modsat når principperne presses en smule eller der er ussel mønt på spil.

Uffe Illum, Helene Kristensen, Janus Agerbo, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Felix Austin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Fuglen flyver videre til sin næste karrierestilling - helt som forventet.
HTS har aldrig overrasket - hun har altid ageret i nøje overenstemmelse med det image, hun udstråler. På den vis er hun meget transparent, må man sige.

/O

peter fonnesbech, Janus Agerbo og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Hamid Sabet-Saeidi

Den lyserøde blok og Helle Torning-Schmidt i spidsen tabte ikke terræn til den blå blok og Lars Løkke Rasmussen. De tabte fordi de bevidst og arrogant ignorerede ledighed og racisme, og svigtede deres kernevælgere netop de svageste i samfundet. Nu får den blå blok mulighed for at slagte dem, der i forvejen ligger på jorden i fred og ro. Helle, dem du svigtede er klar til at få endnu en omgang tørre tæsk. Det har de fået hele deres liv, men de smed glædeligt dig i den politiske skraldespand. Det kunne du ikke tåle, og valgte at stikke halen mellem benene og løbe din vej. Det er endnu et bevis på, at du lige som alle andre politikere i landet kun var/er interesseret i stillingen, og den magt og økonomiske fordel, der hører til. I vil gøre ALT for at tiltræde stillingen, og uhæmmet hoppe fra et parti til det modsatte for at smage magten og have et liv i sus og dus på befolkningens regning.

Martin Madsen

@Finn Dalgård
Jeg skal gerne præcisere:
Jeg snakker om den gren af neoliberalismen som man kalder anarkokapitalisme, hvor markedet er det eneste saliggørende. Herunder er statslige forsikringsordninger som fx dagpenge det værste.
Kigger vi på Socialdemokraternes tale om den nødvendige politik og konkurrence staten ligger det fint i tråd med at kalde dem neoliberale->anarkokapitalister.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Finn: Hele foretagendet med "nyttejobs" og "øgning af arbejdsstyrken" er ikke andet end sænkning af lønnen for de lavestlønnede.
Hvordan skulle det øge antallet af jobs at øge arbejdsudbuddet, hvis ikke ved at sænke lønnen?
Prøv du at undersøge, hvordan det er gået med lønnen for rengøringsarbejde fx i de firmaer, der gør rent på skolerne - eller spørg, hvordan det er gået med arbejdstempoet. Spørg, om det er arbejdsbetingelser, nogen 40-årig krop kunne holde til.
Tjek du, hvordan det er gået med løn (relativt) for SOSUassistenter - hvordan det er gået med antallet af ansatte i børnehaverne.
Der vil snart komme statistikker over, hvor mange ekstra ugentlige timer lærerne reelt fik ved lov 409.
Før valget hed det: Vi skal alle arbejde en time mere om ugen ... efter valget blev de lavest rangerende offentligt ansatte, de syge, kontanthjælpsmodtagerne og de arbejdsløse udvalgt til at betale regningen i stedet.
Og vi er stadig i krig.

Mikkel Nielsen

Fin Dalgaard

du kunne jo så uddybe hvad du definere som neoliberal, det er lidt tynd at kritisere andre for ikke at kunne deres termer, når man ikke modargumentere.

markedskonkurrence, optimal udbytte, maksimering af egen lykke, markedet med iboende evne til at søge mod ligevægt mm. jo ret basalt nogle af de argumenter der er brugt af de bærende danske partier hver gang de har forringet noget.

Corydon har også sludret løs om Konkurrencestaten der bl.a. handler om at mobilisere folket til at indgå i en international konkurrence. Der er ikke meget velfærdsstat i dets oprindelig udtryk eller socialdemokratisk tankegods i det.

endvidere salget af Dong er klassisk Neoliberalisme, især hvis du følger Boas og Gans Morse definition af denne.

Martin Madsen, Uffe Illum og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

En ting er at erkende et valgnederlag, en anden ting er at indrømme, at man har lavet en masse fatale fejl, som i sidste instant ledte frem til nederlaget. Men den mulighed er vel slet ikke tilstede.