Læsetid: 5 min.

De ubesvarede spørgsmål om krigene

Hvis regeringen gør alvor af at nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen, får hverken politikerne, forsvaret eller befolkningen svar på en lang række spørgsmål om Danmarks krigsdeltagelse. Det er skidt af hensyn til fremtiden, mener flere eksperter
Hvis regeringen gør alvor af at nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen, får hverken politikerne, forsvaret eller befolkningen svar på en lang række spørgsmål om Danmarks krigsdeltagelse. Det er skidt af hensyn til fremtiden, mener flere eksperter

Polfoto

30. juni 2015

1. Krigsgrundlaget

Det første spørgsmål, som Irak- og Afghanistankommissionen skal svare på, er om Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2003 var lovlig eller ulovlig.

Den daværende VK-regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen mente, at en række FN-resolutioner fra Golfkrigen i 1990-91 gav USA og dets allierede et gyldigt FN-mandat til at angribe Irak, men bl.a. daværende FN-generalsekretær Kofi Annan og folkeretsjurister har efterfølgende ment, at det ikke var tilfældet.

Ifølge professor i folkeret, Jens Elo Rytter, er spørgsmålet om krigens lovlighed det mest velbelyste af de mere end 20 delspørgsmål, som kommissionen behandler. Både i Storbritannien og Holland er lignende kommissioner nået frem til, at krigen var i strid med FN-pagten.

»Det skulle undre mig meget, om kommissionen, der ikke har nogen folkeretlig ekspertise, skulle komme frem til overraskende og epokegørende konklusioner på det her område,« siger Jens Elo Rytter og peger på, at »langt de fleste folkeretsjurister mener, at det ikke var i overensstemmelse med FN-pagten at gå ind i Irak.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niclas Darville
  • Grethe Preisler
  • Jette M. Abildgaard
  • Flemming Berger
  • Randi Christiansen
  • Carsten Wienholtz
  • lars abildgaard
  • Pia Qu
  • Bill Atkins
Niclas Darville, Grethe Preisler, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Pia Qu og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Andersen

Dette er, hvad man normalt oplever i "bananrepublikker"!
Danmark er ikke blot ude på et skråplan, det er faldet helt ud over kanten.

Jacob Mathiasen, Henrik Christensen, Laust Persson, Alan Strandbygaard, Jette M. Abildgaard, Helge Sørensen, Flemming Berger, Poul Anker Sørensen, Ib Christensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Uffe Illum, peter fonnesbech og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er uansvarligt at nedlægge kommlssionen!
Det ligner, at kriminelle vil nedlægge politiet for at forhindre opklaring af egne unoder!
Endnu et eksempel på, at LLLR har en rygsøjle af skumgummi!

Jacob Mathiasen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Jette M. Abildgaard, Poul Anker Sørensen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Uffe Illum, Niels Duus Nielsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Hvad er det for såkaldte eksperter, som er uenig i en politisk beslutning, men åbenbart ikke har fakta at formidle? Professor i folkeret Jens Elo Rytter ved åbenbart intet om folkeret.

"Ole Wæver mener dog, at Irak- og Afghanistan-kommissionen handler om meget andet."

Nå, det har han opdaget. Kræver det en professor i international politik at mene det?

"»De her krige er i forvejen så dyre, at det er svært at se, at det kan være spild af penge at sikre en ordentlig erfaringsopsamling.«"

I så fald er det svært at se, hvorfor det lige er de to invasioner og ikke dem, Socialdemokraterne støttede, der ønskes undersøgt. Der var da heller ikke lagt op til erfaringsopsamling men alene placering af et ansvar for en politisk beslutning, som nogle partier åbenbart ikke accepterede.

Jesper Oersted

Krigskommissionen er en farce: Der er gået flere år, den har allerede kostet et millionbeløb uden at komme ud af stedet og den vil helt sikkert have kommet til at koste et tocifret millionbeløb og der ville være gået rigtigt mange år før den ville være barslet med en rapport. Og til den tid, på den anden side af 2020, ville en sådan rapport kun have været af interesse for historikere. Derfor er det helt rigtigt at lukke kommissionen.

"Ifølge Per Stig Møller har kommissionen hele tiden haft slagside, fordi den kun beskæftiger sig med krigsgrundlaget i 2003 og ikke med Nyrup-regeringens beslutning om at bruge militær magt mod Irak i 1998"

Krig er beskidt, og desværre også nødvendigt. - Der er Kuwait og et FN mandat til forskel.. P.S.M.

Steffen Gliese

Ja, Børge Rahbeck Jensen, du slår lige ned på den afgørende forskel: at der var tale om en decideret invasion i de to krige, der skulle undersøges.

Randi Christiansen

Alene det forhold at fn mandatet ikke var tilstede understreger vigtigheden af at afklare de øvrige forhold. At tvinge et lands borgere til at være indbyggere i en krigsførende nation er et meget stort ansvar at påtage sig, og derfor påhviler det den siddende regering at afdække hvilke parter og handlinger ondskabens akse egentlig udgjorde. Det billede fremstår nemlig stadig mere uklart.

Henrik Christensen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Det er meget enkelt.
Hvis alle spørgsmålene er tilstrækkeligt belyst, kan den nye venstre regering vel svare klart og tydeligt på dem alle sammen.
Det synes jeg da, de skal gøre !

Randi Christiansen

De politiske ledere er amatører på slingrekurs. Benytter den første lejlighed til at nedlægge et vigtigt undersøgelsesarbejde med vigtige spørgsmål, som står ubesvarede hen. Hvis regeringen mener, at kommissoriet er for upræcist, må de jo opkvalificere det. At nedlægge en undersøgelse af sig selv, så snart man har chancen, det er klart suspekt - meget suspekt. Yderst suspekt. Pilen peger på aksen > bush, blair, fogh og co.

Jacob Mathiasen

Jeg kunne godt tænke mig at Frank Grevils rolle blev belyst bedre. - Han havde næppe ageret whistleblower, hvis ikke der var noget graverende galt.

Den efterfølgende hetz i landets aviser, at han begyndte at falde ud af vinduer, at dommere mente at det ikke var i offentlighedens interesse at statsministeren LYVER for befolkningen for at få den i krig - ALT sammen burde belyses i den grad...

Det kommer dog ikke til at ske...

Danmarks magtelite er desværre totalt rådden, sammenspist og udemokratisk.