Læsetid: 4 min.

Der ulmer et oprør i udkantsdanmark

En lokal jordbrugsfond på Samsø vil gøre det nemmere for unge landmænd at leve af at dyrke afgrøder. Men tiltag som fonden på Samsø er mere end glæden ved at dyrke kål og pak choi. De er eksempler på det oprør, der er begyndt at spire i udkantsdanmark
Flere unge er begyndt at flytte på landet i store og små kollektiver. De vil væk fra ensomheden og den forbrugerfikserede by, hvor de sunde værdier er druknet i stress og konkurrence

Flere unge er begyndt at flytte på landet i store og små kollektiver. De vil væk fra ensomheden og den forbrugerfikserede by, hvor de sunde værdier er druknet i stress og konkurrence

Ulrik Hasemann

12. juni 2015

På den anden side af computerskærmen sidder 27 årige Ea Svenning Zimmer og 26 årige Fredrik Sahlin. For knapt et år siden flyttede parret til landbrugsfællesskabet Yduns Have på Samsø, hvor de sammen med et andet par og adskillige frivillige blandt andet dyrker grønsager til Årstiderne.

Yduns Have er et af de landbrug, der håber på at blive opkøbt af jordbrugsfonden SamsØkologisk. Skype-forbindelsen hakker, mens vi snakker, men Ea og Fredriks mission går klart igennem. De er flyttet til den ’rådne banan’ for at bane vejen for et bedre samfund.

»At flytte til udkanten var klart en ideologisk beslutning. Jeg havde lyst til at komme ud, hvor værdien rigtig bliver skabt. Et sted, hvor det var muligt selv at producere og have hænderne i jorden,« siger Sahlin.

Læs også: På Samsø skal jorden købes fri til økologi

Og de er ikke de eneste. Flere unge er begyndt at flytte på landet i store og små kollektiver. De vil væk fra ensomheden og den forbrugerfikserede by, hvor de sunde værdier er druknet i stress og konkurrence.

»Jeg tror, at folk har behov for at skabe frem for at forbruge. Mange af de værdier, man mangler i byen, er mere nærliggende på landet. Kollektivet og fællesskabet. Man er mere selvforsynende og mindre afhængig af systemet. Her på Samsø har penge mindre betydning. Her føler jeg, at jeg reelt bidrager til den verden, jeg vil se ske,« siger Sahlin.

Det kloge oprør

At flere unge er begyndt at pakke livet i byen sammen og flytte til udkantsdanmark for at starte en ny tilværelse, langt fra byens pres, med fællesskab og bæredygtighed som værdigrundlag, lyder måske som gammel vin på nye flasker. Og det minder også om den tendens man så i 70’erne, hvor mange unge i forlængelse af ungdomsoprøret flyttede i storkollektiver i udkanten. Men det nye ’udflytteroprør’ adskiller sig markant fra dengang, forklarer advokaten Knud Foldschack.

»I begyndelsen af 70’erne startede der en kæmpe bølge af landbrugsfællesskaber. Vi skulle ud og leve i pagt med naturen. Vi skulle ud på landet og malke køer, have fællesøkonomi og leve af at strikke strømper og lave rullepølse. Det var en illusion og en drøm. Det var smukt, men desværre også urealistisk i det lange løb,« siger han. Foldschack bor selv i storkollektiv og var med i 70’er-bølgen af udflyttere. Han er i dag advokat for mange af landbrugsfællesskaberne og kollektiverne i udkanten.

Ulrik Hasemann

I 70’erne handlede det om at gøre oprør mod autoriteterne. Det drejer det sig ikke i lige så høj grad om mere. ’Udflytterne’ har eksempelvis lagt den økonomiske socialisme fra sig, som var en af de ting, der fældede udflytterne i 70’erne. Man er blevet klogere og langt mere struktureret, mener Foldschack

»I dag har man sorteret nogle af de store kampe  mod systemet fra. Men det er stadig et oprør, når man i dag flytter til udkanten. Man har erkendt, at vi har boligproblemer, man har erkendt, at vi har ensomheds-problemer, og man har erkendt, at vi har ressource og bæredygtighedsproblemer. Og det er det, man reagerer på, når man flytter i storkollektiv eller lignende i udkanten. Man er blevet klogere, end man var før,« siger han.

Oprøret handler ikke om at starte en ny stat eller tjekke ud af samfundet, tilføjer Foldschack. I dag vil man påvirke samfundet indefra og på den måde ændre grundlæggende værdier i det.

Byen er i ubalance

Ea og Fredrik er begge uddannet kaospiloter. Efter uddannelsen flyttede de til København, hvor de levede et ’klassisk venstreorienteret ungdomsliv’, som de selv beskriver det. De var en del af alternative by-projekter, så som byhaver, og de havde ’tag-tomater’. Selvom de begge mener, at det er godt, at der er begyndt at opstå så mange bæredygtighedsprojekter i byerne, var det for dem ikke nok.

»De initiativer man i dag ser i byen handler mere om, at man skal få en følelse af, at man er en lille smule selvforsynende. Det handler om at skabe en form for balance i ens hverdag. Men det er ikke ’for real’, for man er jo stadig afhængig af Netto,« siger Sahlin.

»I byen er man vant til et meget individualistisk liv, hvor man mest af alt har fokus på sig selv. At bo i et fællesskab gør, at man i høj grad lære at tage højde for andres behov. Det har for mig været gave, som jeg tror byen kunne have rigtig godt af,« mener Zimmer.

Den lokale jordbrugsfond på Samsø og landbrugsfællesskabet Yduns Have er eksempler på, at en alternativ tilværelse er mulig i udkantsdanmark, på trods af dets store sociale og økonomiske udfordringer og rygte som ’den rådne banan’.

Loven halter dog som altid efter, påpeger Foldschack:

»Men det er et problem man sagtens kunne løse, hvis man ville. Man kunne eksempelvis lave nogle bæredygtige obligationstyper, og man kunne sætte nogle ressourcer af til belåning af boliger i udkanten. Det har man bare ikke turde gøre,« siger han.

Ulrik Hasemann

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • Dennis Laursen
  • Morten Kjeldgaard
  • lars abildgaard
  • Slettet Bruger
  • David Zennaro
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
Anne Schøtt, Dennis Laursen, Morten Kjeldgaard, lars abildgaard, Slettet Bruger, David Zennaro, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hm. Jeg sidder med en stak spørgsmål.

- Hvor mange er 'flere' unge, der flytter til udkanten? Er det 40.. 150.... 300 eller måske 500?
- Hvordan financierer de det uden at ryge i de politikerfælder, der hedder forsørgelses-pligt og rådighedsregler og uddannelsespåbud, indtil de har fået sig etableret? Med andre ord; hvordan får de økonomien til at hænge sammen?

Er det kanske et særligt projekt for unge kaospiloter, eller er der et socialt bredt spektrum af mennesker, som kan deltage? jeg mener, det er jo fint nok med 2 kærestepar som i artiklen, og de skal nok finde ud af det, men hvad med midaldrende, ældre, handicappede.. alle de, som jo trods alt også blev holdt ud i strakt arm i de tidligere flyt-på-landet-projekter.

Er Samsø ikke netop noget særligt på grund af øens bæredygtigheds-sigte, men øen kan vel kun rumme et begrænset antal unge flyt-i-udkanten-kaospiloter?

Jeg mangler fakta.

Morten Lind, Nille Torsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Berger, Felix Austin, Slettet Bruger, David Zennaro, Jørgen Steen Andersen, Lars Peter Simonsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Taktak, men jeg er ikke kollektiv-egnet.
Jeg mente bare, at jeg gerne ville vide mere om emnet. Og gerne lidt mere af det praktiske.

(I er bare ude på at få mig afskibet, er I, så der kan blive ro i kommentariatet, men SÅ nemt går det ikke !)

Felix Austin, Nille Torsen, Henrik Brøndum, Rasmus Kongshøj, Hasse Feldthaus, Flemming Berger, lars abildgaard, Peter Knap, David Zennaro, Helene Kristensen, Lars Peter Simonsen, Torben Selch og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det er da fint at flytte til udkanten og "stresse ned".

Men det er nu godt, at der alligevel er en masse mennesker, der fortsætter "rotteræset" og tjener så meget, at de via deres skatter kan sikre de mennesker , der har behov for overførselsindkomster/sociale ydelser/pleje/hospitalsophold/ undervisning samt betale for alle de øvrige nyttige offentlige ydelser.

Preben Haagensen, Egon Maltzon og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

så du går ud fra, Robert Kroll, at dine hårdt tjente skattekroner går til projektet? Jeg har læst artiklen, og for mig ser det ud som om de faktisk arbejder og tjener penge til projektet, nemlig som leverandør til Årstiderne. Måske skulle du lige google Årstiderne. Som leverandører går jeg ud fra, at de også betaler skat og er momsregistreret, så de betaler sørme også til samfundet. Så lad være at føle dig så udnyttet, det er der ingen grund til. Men måske en lille grøn orm af misundelse over, at de ikke bare følger en fører rundt og rundt i hamsterhjulet?

Morten Lind, Felix Austin, Lene Christensen, Flemming Berger, Hans Paulin, Leif Høybye, Niels Duus Nielsen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Der er også stress her på landet. Der er en ræv i skovbrynet nær ved min matrikel, den står bare og glor. Den har stået der længe efterhånden - det er pisse-stressende! Hvad vil den?!

Morten Lind, Kim Hansen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Hans Paulin og jakob sørensen anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte

"(I er bare ude på at få mig afskibet, er I, så der kan blive ro i kommentariatet, men SÅ nemt går det ikke !)"

Hvor kunne du dog tro det, Lise Lotte ? Information uden Lise Lotte er som kaffe uden koffein :) En anden ting. Jeg bor helt herude, hvor ulvene hyler i kor om natten, og vi har da fibernet 250/250 Mbit, så den undskyldning holder ikke.

Egon Maltzon

Den dag de holder op med at prøve at lave mig om, holder deres projekter i gang på økonomisk bæredygtig facon, og bidrager tilstrækkeligt til Staten til at den kan tage sig af gamle, syge, fattige, arbejdsløse, indvandrere, kunst og kultur og de trillioner af andre ting den holder gående, har de og deres projekter min dybeste sympati (og interesse).
Indtil da beholder jeg hatten på.
Der er virkeligt besynderligt at i hele denne række af artikler om folk som 'står af ræset', forholder hverken journalisten eller de afstående sig til hvordan velfærdssamfundet skal finansieres fremadrettet hvis en stor del af befolkningen valgte at leve på same måde.

Det er nemlig en pissespændende problemstilling at når Staten bliver så afhængig af den økonomiske aktivitet blandt indbyggerne, vil den også blive nødt til at anvende nogle ret håndfaste metoder til at sikre at slaverne ikke holder op med at arbejde for den.

Morten Lind, Felix Austin, Flemming Berger og Christian Meyer Nielsen anbefalede denne kommentar

Jamen Egon, behold du da bare livrem og seler på, og forbrug passivt videre som hidtil. Men når hele lortet en dag ramler sammen om ørene på du og resten af den snæversynede middelklasse (og fortsætter I som hidtil, er det blot et spørgsmål om tid, hvornår det sker; men ske; det vil det !), vil jeg ikke høre så meget som et kvæk fra jer.

Du kunne også prøve at tage skyklapperne af:

www.paradiseoroblivion.com
www.thechoiceisours.com
(Med undertekster, hvis man skulle ønske dette)

Morten Lind, Lene Christensen, Anne Eriksen, Flemming Berger og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Martin Spure jeg synes ikke rigtig at du forholder dig til spørgsmålet. Egon Maltzon spørger jo netop til hvordan man skal hjælpe alle dem som IKKE tilhører "den snæversynede middelklasse", altså de syge, gamle osv. Hvad synes du om passivt forbrug af medicin? Skal vi nedlægge vores sygehuse og plejehjem, og sende dem alle sammen til Samsø hvor de kan overleve på naturmedicin?

I øvrigt er jeg ikke helt sikker på hvad du mener med at du ikke vel høre så meget som en kvæk "når hele lortet en dag damler sammen". Forestiller du dig at du vil være frelst i tilfælde at et samfunds kollaps bare fordi du bor i et økologisk fællesskab? Når man på Samsø prøver at nedbringe sin CO2 udledning, er det jo ikke en udvikling der sker uafhængig af industrien, med mindre man forestiller sig at Yduns Have skal producerer solceller og vindmøller sideløbende med økologiske tomater.

Tanken er da yndig. Desværre har alle glædesudbrud fra områder langt væk fra vækstbyerne ikke påvirket den hovrdtendens, at de unge flytter til byen og landdistrikterne affolkes.

Dennis Laursen

Rart at se, at der er unge der stadig gå mod strømmen, i stedet for at klumpe sig sammen i brokvartererne i København sammen med alle de andre kulturassimilerede og pseudoalternative unge.

Morten Lind, Lene Christensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg kaster op over disse grædekoner - I kan da bare starte en kreditforening hvis I har nogle finansieringsbehov markedet ikke dækker?

Christian Meyer Nielsen

Martin Spure nu har jeg set filmen om Venus projektet, og jeg kan ærlig talt ikke se sammenhængen mellem det man forsøger på Samsø, og det som Jacque Fresco ser som fremtiden. Fresco taler ganske vidst om at genbruge og om at undgå spild, men han taler også om materiel overflod til hele verdens befolkning, hvilket nok kan blive vanskeligt at opnå. Desuden er det vel på sin plads at have en vis skepsis for utopister som ham. Han siger ganske vidst at han ikke er utopist, men med et hjemmeside der hedder "paradise or oblivion", så skal man vidst have mere end almindelig tro på sit eget projekt i forhold til resten af verdenen. Var der ikke engang nogen der sagde at hovmod står for fald?