Efter folketingsvalget den 18. juni har det stået klart, at Danmark skal have en ny regering under ledelse af Ventres formand Lars Løkke Rasmussen. Men hvad ved vi egentlig om den kommende regering? Informations Casper Dall forsøger at give svarene på de mange spørgsmål:
Hvornår er Lars Løkke Rasmussen færdig med regeringsgrundlaget?
Fredag aften havde Lars Løkke Rasmussen det sidste forhandlingsmøde med de øvrige partiledere i blå blok. Her konstaterede Løkke angiveligt, at der ikke var grund til at forhandle videre om flere partiets deltagelse i den kommende regering, og han orienterede dem om dele af en ren Venstre-regerings grundlag. Indholdet fra Løkkes skitser til et V-regeringsgrundlag blev modtaget med blandet begejstring fra de tre øvrige partiledere og deres følge.
Straks efter mødets afslutning var Liberal Alliances Anders Samuelsen på Facebook meget begejstret:
Kære alle, Drøftelserne om et nyt regeringsgrundlag er slut. Jeg er tryg ved at den nye regering vil foreslå de mest...
Posted by Anders Samuelsen on 26. juni 2015
Efterfølgende satte Lars Løkke Rasmussen sig til tastaturet og fortalte befolkningen om køreplanen frem mod præsentationen af det nye regeringsgrundlag og ministerlisten:
Efter et konstruktivt møde med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti tidligere i aften kan...
Posted by Lars Løkke Rasmussen on 26. juni 2015
Hvad kommer der til at stå i den kommende regerings grundlag?
Først søndag - formentlig om formiddagen - vil Lars Løkke Rasmussen præsentere sit regeringsgrundlag, men der er allerede en række områder, som med meget stor sandsynlighed vil blive nævnt: Når både de Konservative og Liberal Alliance er så glade i disse timer, er det, fordi de har fået indtrykket af, at topskatten skal sænkes. Det forlyder, at ambitionen er, at den skal sænkes med fem procentpoint.
Samtidig må vi forvente, at Løkke skriver sine to valgløfter ind: Genindførelsen af det såkaldte håndværkerfradrag - eller boligjobordningen - samt forslag til nye stramninger på asylområdet.
Men ellers forventes det på Christiansborg, at Lars Løkke Rasmussen ikke kommer til at fremlægge et voldsomt detaljeret regeringsgrundlag. Løkke vil formentlig holde sig til nogle af de sigtelinjer, som han tidligere har brugt, når han har fremlagt Venstres politik. Ganske enkelt fordi han er så afhængig af at kunne skaffe flertal for sin politik med mange forskellige partier. Derfor er det vigtigt for ham, at han ikke har et regeringsgrundlag, som binder ham alt for meget.
Hvem skal være ministre i Lars Løkke Rasmussens kommende regering?
Lars Løkke Rasmussen har en perlerække af tidligere ministre i Venstres folketingsgruppe, som alle i disse timer går rundt med mobiltelefonen sat til maksimal ringestyrke, fordi de håber, at partiformanden vil ringe til dem og tilbyde dem en ministerpost. Endnu kendes ingen ministernavne med sikkerhed, men der er flere oplagte bud:
Det er vigtigt, at Løkke får en finansminister, han kan stole på. Det bliver den vigtigste ministerpost i den nye regering uanset andre politiske indsatsområder. Umiddelbart er det enten Claus Hjort Frederiksen eller Peter Christensen.
Claus Hjort Frederiksen er tidligere finansminister og har et godt forhold til Dansk Folkeparti. Han ville kunne fungere som finansminister fra dag et, og det er vigtigt for Løkke. Det kunne også blive Peter Christensen, tidligere finansordfører, der har været med inde over alle de betydningsfulde forlig, Venstre har indgået, især på det økonomiske område igennem de sidste fire år.
Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke med i regeringen?
Dansk Folkeparti har angiveligt ikke fået tilstrækkelig store indrømmelser på to af partiets kerneområder: Væksten i den offentlige sektor og stærkere kontrol ved grænsen. Selv om Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl har forhandlet både på og uden for Christiansborg gennem mange dage, er det ikke lykkedes at blive enige. Og derfor vælger Kristian Thulesen Dahl - på trods af, at han står i spidsen for det største parti i blå blok - at stå uden for regeringssamarbejdet med begrundelsen om, at han mener, han får mest politik igennem udenfor. Det er tvivlsomt, om han får ret i den vurdering, da Løkke med den smalleste regering i mange år er tvunget til at forhandle bredt fra gang til gang. Dermed er det konstant risiko for, at Løkke og resten af V-regeringen kan skaffe tilstrækkeligt med mandater uden om Dansk Folkeparti.
Kort tid efter, at Dansk Folkeparti endegyldigt havde trukket sig fra regeringsforhandlingerne, var partiets folketingsmedlem Dennis Flydtkjær på Twitter i gang med at spå et snarligt folketingsvalg:
Ærgeligt at V ikke vil give DF de indrømmelser der skal til. Nu bliver det en hård valgperiode for Løkke, som desværre kan blive kort.
— Dennis Flydtkjær (@flydtkjaer) June 26, 2015
Hvorfor er de Konservative og Liberal Alliance heller ikke med i regeringen?
Allerede før folketingsvalget talte de Konservatives Søren Pape Poulsen om, at han kun så sit parti indgå i et regeringssamarbejde, hvis partiet fik fremgang ved folketingsvalget. De Konservative fik alt andet end fremgang. Derfor har det hele tiden været usandsynligt, at Folketingets mindste parti med kun seks mandater skulle i regering.
Liberal Alliance har gerne villet i regering, men der skal jo være nogle, der gerne vil i regering med LA, før den drøm kan gå i opfyldelse for Anders Samuelsen. Og Venstre ser ikke på nuværende tidspunkt de store muligheder i at danne regering med LA.
Hvordan kommer oppositionen til at agere overfor de kommende regering?
Selv om Løkkes smalle Venstre-regering er skrøbelig, kan den godt overraske at vise sig ganske manøvredygtig, hvis Løkke er parat til at indgå tilstrækkeligt med kompromisser. For Socialdemokraternes nye formand, Mette Frederiksen, vil have et behov for at vise økonomisk ansvarlighed. De Radikales Morten Østergaard har efter et elendigt valg brug for at vise, at De Radikale ikke lader sig slå ud. Og SF og Alternativet kan på udvalgte områder - eksempelvis boligjobordningen, hvis den gøres lidt grønnere og omkring iværksætteri og afbureakuratisering af den offentlige sektor - være partier, der vil bidrage til, at Løkke kan få skrabet sammen til de nødvendige 90 mandater. Eneste parti, som med sikkerhed vil få svært ved at sidde længe med ved forhandlingsbordene er Enhedslisten. Der er ganske enkelt for langt mellem V og Ø.
Både Peter Christensen og Claus Hjort Frederiksen er en misforståelse som ministre, de kan ikke gøre gavn for halvdelen af lønnen.
Rune Lykkeberg skriver, efter at have fastslået, at DF er valgets vindere, bl.a. om partiets fravalg af regeringsmagten:
"… de borgerlige er så svage, at Dansk Folkeparti kan bestemme, hvordan der skal bestemmes i Danmark.
De får aldrig en bedre adgang til regeringsmagten. Hvis de vælger magten fra, vil det være åbenlyst, at de hellere vil protestere mod de andres magtudøvelse end selv være med til at bære den.
De foretrækker at brokke sig frem for at føre politik. Og hvad værre er: Det vil blive afsløret, at det er vigtigere for dem at sikre partiets mandater og privilegier end at gøre noget for deres vælgere. Det vil stå klart, at de er så bange for at miste noget selv, at de ikke vil føre deres egne sager igennem som politik …"
DF er udspekulerede slapsvanse - tag ikke fejl af dem. De har lært lektion af alle lignende partiers hurtige nedtur i andre lande, hvor disse sagde ja til at komme i regering.
De sørgelige er, at de har haft held til at putte blår i øjnene på så mange. Om ikke andet må oppositionen nu tage denne lussing til efterretning, vågne op og begynde at tænke nyt og konstruktivt. Gamle paroler er ikke nok i en verden i hurtig forandring.
Frygt ikke. Corydon vil få en ministerpost. Og ingen vil opdage han er fra S.
Jeg synes der kan være grund til at tvivle på om df står for at blive afsløret. De har senest høstet rekordmange proteststemmer fra provinsen, på trods af at de selv havde været med til at vedtage reformerne, som utilfredsheden grunder I, og har vel også fået en hel del stemmer for at hævde, at de vil gøre noget ved dagpengereformen. I stedet for at følge SF's eksempel med at tage ansvar for de radikales politik, og udsætte sig for kritik om hvorvidt ministerbiler er vigtigere en politikken, kan de pudse glorien og fortsætte med det sprog, som deres kernevælgere elsker, brokke sig uden at skulle tage ansvar, og score på det gamle trick med finanslovsteater omkring udlændinge stramninger og EU, og ellers når det er belejligt i forhold til meningsmålinger og folkedyb, kan de vælge at frugterne ved at vælte regeringen. DF i regering ville snarere være en nedtur og bevirke at de ville blive afsløret.
Bjarne Corydon og vennerne er klar til at bakke op om Venstre igen. Socialdemokratiet er et trofast støtteparti.
"Bjarne Corydon (S) er ikke imponeret af udsigten til en ren V-regering:
- Det er et svagt resultat på de forhandlinger, der er ført relativt kaotisk over de seneste dage.
- Det man nu kan håbe, det er, at der kommer et bredt samarbejde i stand i Folketinget, det er det, vi Socialdemokraterne står for, og det vi har vist i praksis, at vi kan levere, siger han til Ritzau."
http://www.avisen.dk/ny-v-regering-corydon-er-ikke-imponeret_332029.aspx...
Det er nok nemmere, at have fokus på dansk folkeparti og hygge sig med det, fordi slipset på Corydon og Løkke blæser ingen vegne, de to skal i gang med, at kværne de samme befolkningsgrupper en gang til.
Jeg er tryg ved at den nye regering vil foreslå de mest ambitiøse og konkrete topskattelettelser set fra nogen regerings side i danmarkshistorien...
Milliardærerne Kirk Kristiansen, Holch Povlsen, Lars Larsen, Louis-Hansen, Hanni Toosbuy Kasprzak, Clausen, Danfoss, Enevoldsen, Pandora, med mange flere (et par hundrede) skal da vide at Anders Samuelsen holder ord, og at det kan betale sig at spytte i partikassen. Og alle de unge drenge der stemte på LA fordi de troede bilafgiften kom væk, ja de må vente til næste omgang.
Pikettys påvisning af Matæus-effekten, pengenes tendens til at samles i toppen af samfundet, rager de nyliberale og de rige, en høstblomst. Kontant- og dagpengemodtagere kan sgu da bare lærer at prioritere...
Vi er blevet røvrent!
Torben Arendal:
Ja... af pengene / pengemagten.
Kollektiv valgdepression!
Der er i det mindste lidt humor i indlægget fra Casper Dall, Peter Christensen blandt favoritterne til at blive finansminister, det må da være tyk sarkasme.
Optakten til den regering der formentlig bliver udnævnt i morgen har været påfaldende...
og jeg håber at der er taget referat af det eller de møder partilederne har haft med Dronningen...
dette fordi det umiddelbart virker ejendommeligt at valgets "taber" bliver "kongelig undersøger"...
og til slut indstiller sig selv som statsminister...!!
Når disse referater er blevet offentliggjort kan man passende begynde at diskutere om det skal være sådan i fremtiden...
Men nu referaterne først... for der bliver vel taget referat...??... ikke også hr hofmarskal Ehrenreich...
Og hvor er referaterne fra de tidligere regeringsdannelser gemt...??
Der er da kun en måde han kan klare den opgave, han er nødt til at svindle.
Kristian T har efter han blev fravalgt af den blå blok som kgl. undersøger, klogeligt valgt at holde sig ude af videre samarbejde som regeringsparti.
Derefter har Lars L som selvbestaltet prokurator valgt at gå de fås ærinde og sammen med det sidste sammenrend af højrepartier, indledt en valgkamp, hvor det kommer til at hagle ned over danskerne med trusler og nedgørelser af opositionen, indtil de bliver væltet.
Højrefløjen i det politiske billede kommer næppe mere til at kunne bilde nogen ind at de gør det bedste for folket, det slut.
Bare Anders Samuelsen får skattelettelser med hjem til Team Saxo Bank, så er han ligeglad med alt andet.
Lars Sejer bor i skattelyet Schweiz. Gu' ved hvor langt skatten skal ned, førend han vil vende hjem til landet igen? Det må AS da kunne svare på.
Kristian Thulesen Dahl skrev 23. juni på sin Facebook-side bl.a.:
"Hvad skal der så ske nu? Hvad skal DF efter et valg med flertal til den såkaldte blå blok?
Det spørgsmål har jeg fået en del gange siden torsdag og svaret er det samme, som det var før valget. Vi skal selvfølgelig placere os lige der, hvor vi får mest muligt af vores politik igennem. For det er det, som politik bør handle om. Vi vil nemlig give vores vælgere mest politisk valuta for deres stemmer.
Hvem husker ikke SF efter valget i 2011? SF ville for enhver pris i regering. Gik målrettet efter ministerposter. Det lykkedes for SF, men den politiske pris var høj. I vælgernes øjne havde SF solgt ud af politikken for at komme i regering. Målet var blevet at komme i regering – politikken mere underordnet – og det straffede danskerne naturligt nok. Vi gør det lige omvendt. Målet er den politiske indflydelse – regeringsdeltagelse er kun et middel, som skal tages i brug, hvis det giver mere politisk indflydelse!
Status er derfor lige nu, at der venter lange og svære forhandlinger. Det er helt naturligt. For selv om vi er fire partier, der peger på den samme statsminister, så er vi også fire forskellige partier. Derfor skal og må forhandlingerne tage den tid, som de tager …"
Fremhævelserne mine. Det lyder for mig overhovedet ikke, som om han hverken er blevet "fravalgt" af "blå blok" eller føler sig vraget som Kgl. undersøger! Tværtimod synes der snarere at være tale om en helt klar strategi: At vælge den position hvor han/DF kan kræve allermest og samtidig blive stillet til ansvar for allermindst! Og det kan man så alt efter temperament kalde opportunisme, strudsetaktik, 'Tøsedrenge!' eller noget andet … bare ikke at han skulle være blevet forbigået! Han har selv, bevidst, valgt den position han og partiet nu befinder sig i.
Desuden har han direkte opfordret Lars Løkke Rasmussen til at danne en ren V-regering, så konspirations-spekulationerne synes ikke rigtigt at have hold i virkeligheden. Men det har sådan nogle vist sjældent. '-)
Hvorfor er Statsministeriets departementschef er med til møde i Venstreformandens lejlighed?? (kilde dr.dk)
ER det fordi at Løkke Rasmussen har overladt regeringsdannelsen til embedsmændene? eller hvad skyldes det???????
DF er fravalgt som Kgl. undersøger det er der ikke nogen tvivl om, var df fuldt accepteret af højrepartierne, ville de som valgets vindere være det naturlige valg som undersøger, men de er ikke accepteret på højrefløjen og derfor giver det ingen mening at indgå i en fælles regering.
K.T har selvfølgelig sin fortælling på plads, for det jo sin sag offentlig at erkende at dem som gerne vil bruge ens mandater er nogen platugler som ikke anerkender df på lige fod og som har svært ved at anerkende df som blå bloks vinder.
"Hvorfor er Statsministeriets departementschef er med til møde i Venstreformandens lejlighed??"
Måske af samme eller tilsvarende grund, som at han var med, da Helle Thorning-Schmidt i 2011 forhandlede regeringsgrundlag i 'Det Sorte Tårn'?
I have never wished that much that it will not Work.
Let's have a new election very soon!
Susanne Hegelund og Peter Mose forklarer:
"Under Helle Thornings regeringsforhandlinger i Tårnet var Statsministeriets departementschef Christian Kettel – udlånt af den afgående Lars Løkke Rasmussen – forbindelsesleddet mellem Slotsholmen og den kommende regering. Departementschefernes førstemand sørgede for, at andre topembedsmænd blev indforskrevet med råd og dåd.
Ikke mindst et nyt regeringshold med tasken fuld af egne projekter har behov for at sikre sig, at regeringsgrundlaget ikke bliver jordet af formalia allerede ved præsentationen: Hvad ligger der af tidligere forlig på et givet område? Og hvor langt kan vi gå i forhold til internationale konventioner?
Det kan også være betryggende at vide, hvad der i forvejen ligger af planer i de enkelte ministerier; embedsmændenes store chance for at sikre kontinuitet i Slotsholmens lovkværn. Således var det næppe tilfældigt, at det slagne VK-regeringshold kunne genkende en stribe af sine egne initiativer, da Helle Thorning præsenterede rød bloks nye regeringsgrundlag. Det havde embedsværket behændigt fået med ind."
Vibeke Rasmussen tak for klippet fra altinget.
"Således var det næppe tilfældigt, at det slagne VK-regeringshold kunne genkende en stribe af sine egne initiativer, da Helle Thorning præsenterede rød bloks nye regeringsgrundlag. Det havde embedsværket behændigt fået med ind." -Det er netop denne sidste del, som jeg mener er meget betænkeligt ved.
Denne regerings krav på almindelig borgersolidaritet i regeringssituationen er lavere end set i mands minde.
... og dette bør farve 'socialdemokratiets' (... det kalder hun det ^^- aha!.... ) overordnede holdning til den. Hvor gerne man i sossekredse ellers ønsker at signalere ansvarlighed og deltagelse, er det måske en ide at overlade det til støttepartierne og selv få sig profileret. Mette F har alligevel på en eller anden måde ansigtet til den proces mere end sammenlignelige så ok da hvisdetikkanværeanderledes ....