Læsetid: 11 min.

Virkelighedens valg

Politik er ikke bare noget, der foregår på Christiansborg. Det er ude i landet, at politikken bliver til virkelighed. I løbet af valgkampen har Information haft tre lokalredaktioner i henholdsvis Sønderjylland, Gentofte og Vollsmose. Her er seks stemmer fra de tre områder i Danmark
Fra venstre mod højre: Asta-Maja Njor Boisen, Daniel Karbing, Betina Hansen, Mads Rykind-Eriksen, Inger Kroon og Mirza Halimic. Fotos: Ulrik Hasemann og Asbjørn Sand

Fra venstre mod højre: Asta-Maja Njor Boisen, Daniel Karbing, Betina Hansen, Mads Rykind-Eriksen, Inger Kroon og Mirza Halimic. Fotos: Ulrik Hasemann og Asbjørn Sand

18. juni 2015

Asta-Maja Njor Boisen, Gentofte

– Hvad har især optaget dig i valgkampen?

»Jeg har været ret ked af, at der ikke er blevet talt mere om uddannelsespolitik. Der har været meget fokus på udlændingepolitikken, som bare er med til at skabe flere skel. Mens uddannelsespolitikken, som er med til at udligne skel, ikke har fyldt meget på dagsordenen. Til gengæld har jeg selv stillet spørgsmål om uddannelse til de debatter, jeg har været til.«

– Er der noget, som har fået dig til at ændre holdning eller stemme på et andet parti pga. valgkampen?

»Nej, det er der ikke. Tværtimod er jeg blevet endnu mere sikker på, at jeg vil stemme på Enhedslisten. Duellerne mellem Helle Thorning og Lars Løkke har været et ræs mod bunden. De har battlet på hvem, der kan være hårdest over for asylansøgere, og der synes jeg, at Enhedslisten har tilbudt et alternativ.«

– Hvad håber du der sker i dansk politik inden for de næste fire år?

»Hvis vi overhovedet skal gøre os nogen forhåbninger om at redde kloden, så skal vi gøre noget seriøst ved det i løbet af de næste fire år. Jeg håber også, at den snak vi kommer til at have om flygtninge, bliver mere ordentlig og sober. Og hvis Venstre kommer til magten, så håber jeg, at folk vil indse, at den nulvækst, de foreslår, også kommer til at betyde mindre velfærd.«

– Hvad ser du som den største politiske udfordring?

»I forhold til klimaet bliver det en kæmpe udfordring at få det tilbage på dagsordenen, ligesom flygtningestrømmen også er en udfordring, der kalder på en global aftale. Endelig er ligestilling noget, vi hurtigt glemmer, og som jeg mener bør tænkes ind i alle de andre politikområder.«

– Politikernes troværdighed er lille og politikerleden stor. Hvad skal der ske for at ændre på det?

»Det kunne være en meget god idé, hvis man holder, hvad man lover – også efter et valg. Desuden tror jeg, at mange unge er trætte af den tone, der er i politik, og derfor har svært ved at engagere sig. Det bliver hurtigt mudderkastning, så hvis nu politikerne begyndte at tale ordentligt til hinanden, tror jeg også, at de nemmere ville få befolkningens opbakning. Og endelig skulle politikerne måske også vise befolkningen lidt mere tillid ved at afholde flere folkeafstemninger. Det kunne de for eksempel have gjort, da de solgte DONG . Hvis politikerne viser, at de tror på befolkningen, vil befolkningen måske også tro lidt mere på dem.«

Daniel Karbing, Højer

– Hvad har især optaget dig i valgkampen?

»Ikke noget. Se f.eks. udlændingedebatten. Det er blevet sådan, at enten så vil vi ingen have ind, eller også vil vi have dem alle. Stemmer du Enhedslisten, så er du kommunist. Stemmer du DF, så er du racist. Det er jo ikke sådan, det er.«

– Er der noget, som har fået dig til at ændre holdning eller stemme på et andet parti pga. valgkampen?

»Der var et parti, der sagde et eller andet, som jeg synes lød rigtig fornuftigt. Men jeg kan ikke huske det nu. Så fornuftigt må det så heller ikke have været.«

– Hvad håber du der sker i dansk politik inden for de næste fire år?

»Jeg håber på bedre vilkår for udkanten, så vi kan låne på mere attraktive vilkår end andre. Vi har så dårlige vilkår på andre områder, så der skal noget ekstra til for at tiltrække folk. Og hvorfor har vi en randzonelovgivning for at passe på drikkevandet, mens man har tilladt forsøg med fracking. Jeg vil hellere have lort i vandet end et radioaktivt kræftfremkaldende stof. Dernæst skal kriminelle indvandrere udvises, og de rigtige syge skal kunne få en førtidspension i stedet for et fleksjob med 13 minutters arbejde om ugen. Det er nedværdigende. Hvis du ikke fejler noget, skal du til gengæld ikke have kontanthjælp. Vores velfærdssamfund skal være et sikkerhedsnet, ikke noget man springer ud i, fordi man synes, det er fedt.«

– Hvad ser du som den største politiske udfordring lige nu?

»Vi skal have mere vækst. Vi bliver ikke rige af at indføre et kontanthjælpsloft eller ved at forkorte eller hæve dagpengeperioden.«

– Politikernes troværdighed er lille og politikerleden stor. Hvad skal der ske for at ændre på det?

»Løkke og Thorning var for hårde ved hinanden i debatterne. Det gider jeg ikke bruge min tid på. De burde lade være med at hakke på hinanden personligt og diskutere politik i stedet for. Det kan jo godt lade sig gøre for sådan en som Anders Samuelsen (LA), der stort set ikke siger noget personligt om de andre. Efter løftebrudsdiskus-sionen kunne jeg også godt tænkte mig, at der blev fremlagt udførlige excel-ark, så man kan se, hvordan partierne vil finansiere deres løfter.«

Betina Hansen, Vollsmose

– Hvad har især optaget dig i valgkampen?

»Det har snakken omkring flygtninge og de ledige, som også er det, der har fyldt mest i pressen, synes jeg. Min holdning er, at selvfølgelig skal man hjælpe flygtninge, men man skal heller ikke tage flere ind, end at vi har ressourcer til at behandle dem ordentligt. Vi kan ikke redde hele verden, og det er bedre at tage lidt færre ind og kunne hjælpe dem på en rigtig god måde.«

»Jeg har selv været ledig i en lang periode, og jeg synes, at tonen i hele debatten har været hård. Politikerne glemmer, at bare fordi man tager penge fra folk, betyder ikke, at de job, de er kvalificerede til, dukker op.«

– Er der noget, som har fået dig til at ændre holdning eller stemme på et andet parti pga. valgkampen?

»Nej. Jeg er stadig usikker på, hvilket parti jeg skal stemme på, men det bliver overvejende rødt.«

– Hvad håber du der sker i dansk politik inden for de næste fire år?

»Det seneste års tid til halvandet har politikerne været bedre til ikke at gå op i personsager, eller også er det, fordi pressen ikke går så meget op i det. Det her valg har været mere politikfikseret og mindre personfikseret end det sidste. Det er en god retning.«

– Hvad ser du som den største politiske udfordring lige nu?

»Arbejdsløsheden og spørgsmålet om, hvordan vi både får skabt nogle arbejdspladser, men også får om- eller opkvalificeret de ledige, så de får en større chance for at finde et job. Og så diskussionen om gulerod eller pisk.«

– Politikernes troværdighed er lille og politikerleden stor. Hvad skal der ske for at ændre på det?

»Måske bør man oplyse folk om, hvordan tingene egentlig hænger sammen, og hvordan den politiske proces fungerer. Som almindelige borgere har mange et overfladisk kendskab til det, og jeg har heller ikke helt gennemskuet det endnu. Men jeg er kommet dertil, hvor jeg faktisk tror, at de ting, Helle Thorning gør, som man har punket hende for ikke er rigtig rød politik, det handler jo om, hvad hun har kunnet gennemføre, fordi hun skal have et flertal. Politikerne skal måske holde lidt tilbage med at love noget, og de har heller ikke været så konkrete den her gang i forhold til sidste valg. Det tror jeg er en fordel, både for deres skyld, men også for befolkningen, som ikke bliver lige så skuffet og vred, som er det, der sammen med personsagerne kan skabe politikerlede.«

Mads Rykind-Eriksen, Rødding

– Hvad har især optaget dig i valgkampen?

»Udlændingedebatten, klima, økonomi og hvordan vi sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Men jeg har manglet klimadiskussionen. Den har ikke været højt nok prioriteret.«

– Er der noget, som har fået dig til at ændre holdning eller stemme på et andet parti pga. valgkampen?

»Jeg er bekymret for, at venstrefløjen ikke klart ser konsekvensen af den nuværende indvandring, og hvordan vores samfund i forlængelse heraf ændrer sig hurtigt i disse år, hvilket er trådt tydeligere frem i valgkampen. Jeg har intet imod mangfoldighed. Men der skal være en væsentlig kerne af værdier og fælles kultur. Ellers risikerer vi at udvikle parallelsamfund, miste sammenhængskraften og vores særlige tillidskultur. Derfor kommer jeg ikke til at stemme på det parti, jeg plejer på centrum-venstre-fløjen, men skifter til centrumhøjre.«

– Hvad håber du der sker i dansk politik inden for de næste fire år?

»Jeg håber, at der bliver et bredt samarbejde. Og at man besinder sig på, hvad EU’s indre marked betyder for, at vi kan opretholde den danske model samt at vi er nødt til have nogle strammere optjeningsprincipper for sociale ydelser. Endelig håber jeg på en tillidsreform med færre regler og mindre kontrol i den offentlige sektor. Vi har en tillidskultur, og det er en af de lavesthængende frugter, som vi slet ikke formår at høste potentialet af. Hvis de ansatte fik mere frihed, ville de yde mere og der kunne spares tilsvarende.« 

– Hvad ser du som den største politiske udfordring lige nu?

»Hvad vi skal gøre med den store flygtningestrøm til Europa. Klimaet og kampen for at bevare danske arbejdsforhold og overenskomstmæssig lønninger.«

– Politikernes troværdighed er lille og politikerleden stor. Hvad skal der ske for at ændre på det?

»Politikerne skal lade være med at kaste med mudder og lytte mere. DR og TV 2 skal undlade at lave stats-ministerdueller op til næste valg. Endelig skal befolkningen også engagere sig i politik mellem valgene. Det er for nemt bare at sidde derhjemme og kritisere politikerne. Folk skal få øjnene op for, at politik kan medføre snavs på fingrene. Så ville de måske have større forståelse for den politiske virkelighed.«

Inger Kroon, Hellerup

– Hvad har især optaget dig i valgkampen?

»Jeg må sige, at valgkampen har optaget mig mindre end nogensinde. Og det skyldes formentlig den måde, at den har kørt på. At det er blevet sådan et præsidentvalg, der lægger op til en unuanceret overbudspolitik. Det er ikke til at holde ud at høre på, når Lars Løkke og Helle Thorning står og sviner hinandens politik til. I starten var det mest Helle Thorning, men de endte med at være lige gode om det. Så jeg har slukket for fjernsynet hver dag.«

– Er der noget, som har fået dig til at ændre holdning eller stemme på et andet parti pga. valgkampen?

»Nej. Jeg tog DR’s kandidattest for at se, om der var noget, der havde ændret sig – og det var der ikke. Jeg mener stadig det samme, som jeg hele tiden har gjort. På tv hørte jeg den anden dag en spindoktor betegne sig selv som en ’smølf’, fordi hun var blå hele vejen igennem. Det passer nok meget godt på mig også.«

– Hvad håber du der sker i dansk politik inden for de næste fire år?

»Et af de vigtige emner for mig, er vores sundheds-væsen. Som danskere bør vi have de bedste forudsætninger for at blive raske, hvis vi blive syge. Og det ved jeg ikke, om vi har i dag. Der er mange engagerede mennesker i systemet, men det trænger til et løft. Det er vigtigere, end at skatten bliver sat ned. Jeg håber omvendt ikke, at den stiger. Men jeg betaler sådan set gerne min skat.«

– Hvad ser du som den største politiske udfordring lige nu?

»At der er nogen, der bærer et reelt politisk projekt. Lige nu er det meget en kortsigtet bejlen til vælgernes gunst. Men jeg mangler noget reelt politisk håndværk, hvor der for alvor bliver tænkt nogle mere langsigtede politiske løsninger.«

– Politikernes troværdighed er lille og politikerleden stor. Hvad skal der ske for at ændre på det?

»Det kunne være dejligt, hvis vi fik nogle flere idealistiske politikere. I dag er der for mange, der har en kandidat-eksamen som polit.’er og er uddannet til at være professionelle administratorer, men som egentlig ikke har nogen sag. Dem, der stiller op for Socialdemokraterne, ligner dem, der stiller op for Venstre og omvendt. Sådan virker det i hvert fald. Jeg ved ikke, hvad løsningen er, men jeg synes, det er et problem: Der er for mange politikere, der brænder for magten og for få, der brænder for sagen.«

Mirza Halimic, Vollsmose

– Hvad har især optaget dig i valgkampen?

»Jeg fik lige pludselig en lyst til alt, hvad der har med politik at gøre. Det skyldes jo bl.a., at der er valgkamp. Det er en bonus. Alternativet vil gerne have, at man er mere sammen, er enige, og at der er fællesskab og ikke noget, der hedder ’dem og os’. Det er noget, jeg har gået og tænkt på. Også fordi jeg er udlænding, så det giver måske sig selv.«

– Er der noget, som har fået dig til at ændre holdning eller stemme på et andet parti pga. valgkampen?

»Jeg har ikke tidligere fulgt så meget med i politik, ud over at jeg har læst lidt her og der og kender lidt til partiernes grundværdier. Men da jeg så den første parti-lederrunde, og de kom til Uffe Elbæk (AL), var der bare en helt anden stemning, syntes jeg. Den måde han snakkede på, den måde han var klædt, den måde han generelt var på som person. Alle de ting fik mig bare til at tænke, at det bliver et lysegrønt Å, hvis jeg kunne stemme. Og det var også startskuddet til, at jeg begyndte at interessere mig mere for politik.«

– Hvad håber du der sker i dansk politik inden for de næste fire år?

»Jeg vil gerne have, at der bliver sparet på al den udlændingesnak, som der har været så meget fokus på, og at der bliver mindre ’dem og os’. Ellers håber jeg bare, at alting kan forblive fredeligt, som det altid har været, og vi alle sammen kan enes og have det godt. Det kræver også, at politikerne kan enes og finde frem til det bedste.«

– Hvad ser du som den største politiske udfordring lige nu?

»Grundet hele udlændingedebatten er den største udfordring at få stabiliseret menneskeligheden. Og at vi alle kan være lige, som vi altid har været. Det gælder både, hvem vi er, hvordan vi har det, og hvad vi laver. Fordi ulighed skaber problemer.«

– Politikernes troværdighed er lille og politikerleden stor. Hvad skal der ske for at ændre på det?

»Der er en grund til, at Alternativet ramte mig: De er gode til at virke troværdige og være sig selv. Vi skal droppe alt det med spindoktorer. Det er lige før, at de styrer politikerne. Hvis politikerne har lavet en fejl, så skal de kunne sige det og være ærlige. Hvis man selv bliver styret af andre, hvordan skal man så styre et land?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Det er for klamt, hvis man kun går hen for at stemme på, det der kun gavner en selv - demokrati er et fælles projekt.

Det undre også mig, at mennesker der taler om velfærdssamfundets barnepigementalitet og vil skære ned på udgifterne til det sociale sikkerhedsnet, er de samme mennesker, der vil have mere tryghed, mere politi og længere fængselsstraffe...

Den enes tryghed er vel ikke vigtigere end en andens.