Læsetid 5 min.

10-årige Elisabeth spiser 33 piller om dagen

Elisabeth Cramon Dahl er 10 år gammel, hun elsker Harry fra boybandet One Direction, og hun har cystisk fibrose, som gør, at hun sandsynligvis ikke bliver ret gammel. Lægemidlet Orkambi kan måske udskyde den dag, de usynlige bakterier vinder kampen over hendes krop. Hvis samfundet har råd til at betale
Elisabeth Dahl (th.) er to år ældre end sin søster (i midten), men sygdommen cystisk fibrose har hæmmet hendes vækst, så de to piger er lige høje.

Elisabeth Dahl (th.) er to år ældre end sin søster (i midten), men sygdommen cystisk fibrose har hæmmet hendes vækst, så de to piger er lige høje.

Asbjørn Sand
1. august 2015

Hvis bare lægerne havde spurgt, om Elisabeths hud smagte salt, var blyantstregen i dørkarmen måske sat 10 centimeter højere i dag.

For det gør huden på mennesker med cystisk fibrose, fortæller Mette Cramon, som tidligt bemærkede smagen af salt, når hun kyssede sin datter godnat. Cystisk fibrose (CF) er en sjælden gensygdom, som forstyrrer salttransporten til kroppens celler – en defekt med enorme konsekvenser for de ramte. Men Elisabeth Dahl blev i stedet fejldiagnosticeret af lægerne som astmabarn.

»De første otte år af Elisabeths liv var én lang indlæggelse. Lægebesøg, lægevagten, børneafdelingen på Kolding Sygehus. Lungebetændelse, halsbetændelse, dræn i ørerne. Til sidst blev det normaltilstanden, at hun bare altid var syg. Det hæmmede hendes vækst, så selv om hun er to år ældre end sin søster Katrine, er de lige høje,« siger Mette Cramon.

Elisabeth Dahl virker som en helt normal, rask pige, da Information besøger familiens hus i Kolding, men hun lever sit liv i cyklusser. To uger om måneden er hun syg og på tung penicillinkur, efterfulgt at to uger som rask, efterfulgt af en ny lungebetændelse.

Det var en bittersød fornemmelse, da Mette Cramon og far Kim Dahl Nielsen for to år siden fik endeligt klarlagt, at Elisabeth ikke havde astma, men gensygdommen cystisk fibrose. »Det er rart endelig at vide, hvad du er oppe imod som familie. Omvendt har du slet ikke lyst til at være oppe imod cystisk fibrose,« siger Mette Cramon.

Kim Dahl nikker: »Endelig mødte vi eksperter, der vidste, hvad der foregik. Og medicinen har gjort, at hun har fået det meget bedre. Men det er stadig bred symptombehandling mod konsekvenserne af en sygdom, der ikke kan kureres. Som det ser ud nu, vil Elisabeth blive stadigt oftere syg. Og derfor giver den nye medicin os håb,« siger han med henvisning til lægemidlet Orkambi, der står til at komme til Danmark inden for et halvt år.

Orkambi er det første lægemiddel nogensinde, som direkte går til angreb på den form for CF, som Elisabeth har, og som er den mest normale i Danmark. Men med en forventet behandlingspris på to mio. kr. pr. patient om året kan Orkambi blive en trecifret millionbyrde for sundhedsbudgetterne, som regionerne i forvejen skal spare to milliarder kroner på i 2016.

Aldrig mere slushice

CF-patienter udvikler konstant tyk slim i lungerne, hvor bakterier sætter sig fast og giver svære lungebetændelser. På sigt får man kronisk betændelse i lungerne, som ødelægges for hver gang, bakterierne river i vævet. De foreløbige undersøgelser af Orkambi tyder på, at medicinen kan bremse ødelæggelsen af lungerne og forlænge tiden mellem de mange hospitalsindlæggelser. Men ingen undersøgelser rækker længere end et år ud i fremtiden. Så om effekten af Orkambi varer 12 år eller 12 måneder, er ikke til at sige.

Elisabeth Dahl har godt hørt om den nye medicin, og hun ved godt, at det ikke kan kurere hende.

»Det er ikke sådan, at sygdommen går væk. Men jo større, jeg bliver, jo sygere bliver jeg. Så kan det for eksempel forhindre, at jeg bliver sygere og sygere, jo ældre jeg bliver,« siger hun fra vindueskarmen i sit soveværelse, som er plastret til med plakater fra boybandet One Direction og især bandmedlemmet Harry – »ham med det lange slikhår, der er formet som et M«, siger hun og peger. Ifølge Kim Dahl fylder 1D mere end CF i Elisabeths liv, og sådan skal det også være.

En stor del af Elisabeth Dahls hverdag går dog med at holde symptomerne i ave. I sin skoletaske har hun et mikroapotek med enzympiller, der ligner kapsler med små sesamfrø. Dem skal hun spise fem af inden hvert måltid.

Efter maden opløser hun medicintabletter i en steriliseret vandflaske, der hjælper fordøjelsen. Hun inhalerer Pulmosyme, som slår strengene i lungeslimen ned og får særlige vitaminpiller, som udvikles i USA kun til CF-patienter.

Og så ’pepper’ hun to gange om dagen ved at trække vejret gennem et særligt rør, mens hun ligger i forskellige positioner.

»Så træner man lungerne. Men nogle gange er den svær at trække luft igennem,« siger Elisabeth Dahl.

Til trods for pillerne er Elisabeth Dahl alligevel syg omtrent to uger om måneden, hvor hun får særlig stærke penicillinkure, som skal slå bakteriefloraen i hendes lunger ihjel, fortæller hendes mor.

»Det sværeste for mig følelsesmæssigt er, at det er som at leve med et spøgelse. Du går hele tiden og er bange for, at hun nu får en af de ekstra farlige bakterier, som smadrer hendes lunger. Indtil videre har vi været heldige, men den kan komme i morgen eller om fem år. Det er svært, at jeg ikke kan beskytte hende mod det usynlige.«

Forældrene har ønsket, at Elisabeth Dahl skal leve et så normalt liv som muligt, så længe hun kan. Men fordi de bakterier, der er rigtig farlige for CF-patienter, især trives i stillestående vand, har hun måttet give afkald på enkelte ting, der oser af livskvalitet for en 10-årig pige: »Jeg må ikke bade i badebassin. Og jeg må ikke få slushice, og det er irriterende, for det fik jeg rigtig tit i gamle dage. Men min lillesøster Katrine er også stoppet med at spise slushice for min skyld, sådan at jeg ikke bliver ked af det,« siger Elisabeth Dahl.

Orkambi kan ifølge flere eksperter komme til at koste 400 mio. kr. eller mere om året. Det vil presse et i forvejen økonomisk trængt sundhedsvæsen ud i nye besparelser, som vil forringe sundhedsplejen for den brede del af befolkningen. Elisabeth Dahls forældre kan godt se dilemmaet i, om man skal særbehandle de få på bekostningen af de mange.

Læs også: Ny dyr pille er en bombe under sundhedssystemet

»Det er en rigtig svær diskussion, og hvis vi på et tidspunkt ikke har pengene til at hjælpe alle i samfundet, så må vi tage den. Men det er meget ubehageligt, for dermed åbner vi en debat om, hvilke mennesker det kan betale sig at hjælpe. Skal vi så også lade være med at behandle folk over pensionsalderen?« spørger Mette Cramon. Stemmen knækker lidt.

»Men jeg ved godt, Orkambi lidt er en lottobillet. Først om nogle år ved vi mere om, hvor godt det virker. Og til den tid kan der komme en behandling til Elisabeth, som måske koster 200 mio. kr. … På et eller tidspunkt er der jo en grænse. Men som mor kan jeg ikke sætte pris på mit barns liv. Jeg ønsker, hun får den optimale behandling. Det får hun i dag, og det gør mig stolt af at være dansker.« Kim Dahl nikker: »Jeg er overbevist om, at medicinen på sigt bliver langt billigere end i dag. Udviklingen går så hurtigt, men den kræver, at vi fortsat vil finansiere den. Jeg kan huske, da de første hjerteoperationer blev foretaget, og de kostede kassen. I dag er de dagligdag, og grunden til at min generation har så mange forældre, der stadig lever, er, at vi udviklede bypassoperationer. Sådan kan det blive med cystisk fibrose en dag,« siger han.

Samfundsopgør

Og dét er den gode nyhed pakket ind i den dårlige. Det er netop den stadigt hurtigere udvikling af mere specifik – og derfor dyrere – sygehusmedicin, der presser regionernes budgetter i disse år. Og ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. Derfor foreslår sundhedsøkonomer en slags kontrol med den dyre medicin, så regionerne kan sige fra, hvis prisen ikke står mål med effekten. Men det er en farlig vej at gå, mener Kim Dahl.

»Jeg betalte min skat med glæde, inden vores familie blev ramt. Men nu er jeg blevet overlykkelig for at være skatteborger, for jeg kan se på vores apotekssaldo, hvad vi allerede i dag får af samfundet. I Danmark har vi besluttet at hjælpe vores svageste, selv om det koster,« siger Kim Dahl.

»Det bliver frygteligt, hvis vi først åbner op for at prioritere, for så bliver der ingen ende på den her diskussion. Hvis vi begynder at skære alt fra i sundhedsvæsnet, der er rigtigt dyrt, så risikerer vi hurtigt at blive totalt splittede som befolkning. Sådan et samfund, hvor vi ikke tager hånd om hinanden, ønsker jeg ikke at bo i.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

Nationaliser medicinal industrien sammen med bankerne så var vi over dette problem. I en socialistisk økonomi er medicin billig eller gratis som den var i Sovjetunionen. Staten eller regionerne uddanner de videnskabelige arbejder og råder over produktionen. Patenter er afskaffet og voila prisen på medicin er minimeret!

Dorte Haun Nielsen, Karsten Aaen, Kim Strøh, Anne Eriksen, lars abildgaard, olivier goulin, Bodil Waldstrøm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Sær måde at sælge aviser på, at videregive nyheder på en så overfladisk måde at de virker sensationelt skræmmende uden nogen som helst grund.
Vi har ingen problemer med at betale 2 mill. for en meter motorvej, hvis den skal bruges.
Hvorfor skulle nogle få patienters liv være et problem, hvis vi ønsker at de skal leve??

Mark Strøm, Flemming Lundh, Anne Eriksen, lars abildgaard, Bodil Waldstrøm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen

Det er værd at bemærke at lægemidlet ikke kurerer. Derudover er der en del "issues":

1) Som jeg læser det viser 2 ud af 3 kohorter i et studie ikke forbedring når "primary outcome" er "Change in sweat chloride". https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24973281

2) I pressemeddelelsen læser jeg ingen effektstørrelse http://investors.vrtx.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=920512 Over 1000 personer er indgået i forsøget. Det kan således godt være blot en marginal forbedring der er sket. Jeg kan finde et tal på 7.4% i forbedring af FVE1 i en artikel. http://www.discoverymedicine.com/Michael-Wilschanski/2013/02/25/novel-th... Om det er meget ved jeg ikke.

3) De studier jeg kan finde er alle sponsoreret af firmaet, Vertex Pharmaceuticals, der sælger lægemidlet (NCT01807923 NCT01225211 NCT01807949). Se også https://en.wikipedia.org/wiki/Funding_bias

4) Firmaets pressemeddelelse opregner en hel række bivirkninger: Worsening of liver function, Serious adverse reactions related to elevated transaminases, Respiratory events, Abnormalities of the eye lens, ...

Jeg mener det kunne være en god idé med et offentlig råd der ser på pris, bivirkninger og effektstørrelser på relevante parametre. Hvis effekten er marginal bør midlerne allokeres til mere trængende områder i sundhedsvæsnet.

Janus Agerbo, Karin Hansen, Hans Aagaard, Simon Sonnichsen, Mie Kjær, Henrik Christensen, erik mørk thomsen, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen

@Claus Oreskov "Nationaliser medicinal industrien"

Står det ikke de nationale stater frit for at starte en medicinproduktion? Hvorfor bliver vi ikke oversvømmet af lægemidler fra Cuba? Er problemet ikke at teknisk investering er svært, - for svært til at overlade til politikere?

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

@Finn Årup Nielsen. Vi bliver ikke oversvømmet med lægemidler fra Cuba på grund af lægemiddel branchens monopoler. Nationalstaterne kan heller ikke starte en medicinal produktion af samme grund, det vil efter gældende love virke konkurrence forvridende. Men kom det dertil ville det selvfølgelig være eksperter på området (embedsmændene) som vil kontrollere tekniske investeringer.
Sjovt nok du nævner Cuba, for netop Cuba levere gratis øjne operationer til hele Latin- Amerika. Det viser hvad den socialistiske produktion er i stand når mulighederne er der.

Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Nedskæringerne i det offentlige forbrug samt de efterfølgende skattelettelser til dem som har så rigeligt i forvejen er politiskt bestemt, og hænger ikke sammen med krise, i modsætning af hvad man forsøger at bilde os ind. Fordelingen af de offentlige penge bestemmes af magteliten, og embedsmændene i Finansministeriet, samt i mindre grad af politikerne. Disse mennesker bestemmer bokstavelig talt hvem der skal leve eller dø.

Hvad bruger danskerne pengene på - flyrejser, tøj, pc'ere, iPhones, iPads m.m.? Store tal skal ses i sammenhæng med danmarks samlede forbrug, udgifter, indtægter, her er nogle løse tal, fortolk dem selv og find selv flere.

Folkekirken har udgifter på 7,8 milliarder kroner om året (2011), alene lønudgifterne er 4,3 mia (2013). I 2011 købte vi forbrugerelektronik for 4,1 mia. kroner. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er 22 mia. Danmark militærudgifter 25 mia (2014). Danskerne køber tøj for 40 mia. kr. (2012). Turisterne forbruger for i alt 92 mia. kroner i Danmark (2015). 46 mia rejste danskerne op (2012). Danskerne havde tilsammen 852 mia. kr. stående på deres bankkonti (2013). Husejere samlede friværdi er over 1000 mia (2012).

Hvad burde vi bruge pengene til..............

Karsten Aaen, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Finn Årup Nielsen, vi har jo KORA.dk, - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Men det drejer sig vist mere om økonomi end egentlig medicin og virkning af samme.
Der er blandt andet en analyse af børn og meningitis, at de opnår den samme indtægt som voksne, som andre?!
Jeg ville nu være mere bekymret for helbredet - men selvfølgelig er man bedre til at behandle i dag.

Brugerbillede for Lotte Jørgensen
Lotte Jørgensen

Lige en kommentar til Cuba og udvikling af lægemidler - de er i fuld gang med at udvikle et lægemidel mod lungecancer (de ryger en del) - som USA gerne vil have fingerne i ... google Cuba medical invention.
Og så til artiklen - jeg forstår så udemærket forældrenes ønske om et bedre liv for deres datter - og deres håb mht. Orkambi - men jeg synes de lidt tager skyklapper på når de påberåder sig at der ikke skal prioriteres i sygehusvæsenet - lige nu bliver der prioriteret nemlig medicin over pleje, så i virkeligheden burde de agitere for større bevillinger over en kam.

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Lotte Jørgensen
Ja Cuba har overordenlig dygtige læger. Sagen er den at Cuba skal udnytte deres ekspertiser til fordel for deres økonomi, således Cuba kan fortsætte sin udvikling. Derfor er Cuba nødt til at opgive deres socialistiske planøkonomi. Sagen er den at det ikke kun kommer Cuba til nytte, men hele verden.

Heldigvis er USA ved at forstå at de Cubanske sanktioner ikke er hensigtsmæssige. Bestemt heller ikke for USA. Bliver Cuba i stand til at betale deres læger efter fortjeneste, fremfor, som hidtil, at true deres familier til ikke at afhoppe, så vil det gavne Cuba's økonomi såvel som resten af verden, i denne forbindelse, ved at eksportere viden.

Imidlertid er det markedsøkonomi, ikke planøkonomi. Dvs kapitalisme. Med andre ord er bekræfter det al anden pragmatisme, ved hensyn til den del af menneskets natur, der medvirker til økonomisk at drive innovativ udvikling. Penge er en drivkraft i sig selv.

Det er det også for socialister. De vil bare ikke erkende det, bortset fra naturligvis, når de selv oplever nogle ikke tilbagebetaler skyld til dem selv.

Derfor, når det handler om økonomisk og politisk prioritering, så kan det ikke nytte noget man lader andre hensyn overskygge nationaløkonomi. Bruger man pengene på andet så er de brugt. Derfor er smalsynet ideologisk bestemte vedtagelser både samfundskadelige og globalt skadelige.

Bevillinger er derfor under hensyn til politiske prioriteringer, og her skilles vandende for alvor.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Skal pengene, for Danmarks vedkommende, bruges på socialbelastende indvandring, inklusiv udviklingsbistand, de syge, hvor artiklens emne er relevant, de ældre, de arbejdsløse, fremtidige investeringer, eller på at løse konflikter f.eks. i mellemøsten?

Der er bare ikke råd til det hele ... Hvad er vigtigst?

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Ved en godkendelse af et forbrug på 400M til CF ud af et samlet budget på 7200M til en målgruppe på 200 ud af flere hundrede tusinder syge heraf titusinder med livsfarlig kræft vil en godkendelse koste flere tusinder livet om året.
Det er livsfarligt for os alle. Det har i realiteten dødbringende konsekvenser.
Det er håbløst naivt at tro pengene tilføres udefra.
Uanset om den samlede ramme til medicin øges er det umuligt at håndtere de her udgifter af den her størrelsesorden. Se på tallene for helvede. Undskyld. Men det skriger til himlen. Det er ikke holdbart hvis det er fremtiden i sundhedsvæsenet.
Hvis de politiske system ikke kan prioritere så skal debatten gå på hvordan og under hvilke rammer systemet skal prioritere.

Janus Agerbo, Paul Peter Porges og Sten Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Lige om lidt skal landet bruge 30.000.ooo.000 på nye amerikanske kampfly - så hvordan i alverden skulle vi have råd til at bruge hele 2.000.oo0 på et sygt barn?

Brian Larsen, Karsten Aaen, Mark Strøm, Claus Oreskov, Keld Sandkvist og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Hvis pengene kunne komme fra kampfly, muslimer og hvad der ellers er foreslået, så kunne alt komme på plads. Men det er bare ikke det der kommer til at ske uanset hvordan man forholder sig til det.
Det er de nemme holdninger, så man kan klø hinanden på ryggen. Hvem gider bruge 30B på nogle kampfly. Stråmand af den anden verden.
Pengene bliver i praksis taget fra medicin til dødsyge kræftpatienter, folkesygdomme mm. Der bliver skåret i forebyggelse og billig medicin. Det er i praksis det der sker.
Imens har folkeoponionen sidet og haft det godt med sig selv, og den nye sundhedsmenister har været lige så umoden og kryster agtig. Alt imens regeringen skærer i de offentlige udgifter. Føj. Dobbeltmoral.
Selve tanken om at man skal skære i andre områder hver gang der kommer et nyt lægemiddel fremover vil føre til kaos og usikkerhed på så mange andre felter, det vil være undergravende for hele tilliden til den offentlige system. Det er rent Grækenland og Ulandsstyring.
Så trods alt holde skaden inden for sundhedsområdet.
Debatten er umoden og usædvanlig ureflekteret. Det er nationen niveau. Artiklerne viser nuancerne og dilemmaerne mere tydeligt. Det plejer at være omvendt.

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Debat og politisk respons (eller mangel på klare svar), viser at demokratiet ikke kan løse den her slags problemer. Folke opinionen og politikerne kan ikke prioritere.
Resultatet bliver enten uens medicinsk behandling af patienterne - da fagfolk på gulvet kommer til at tage prioriteringerne inden for de økonomiske rammer uden klare regler til denne prioritering - eller også kommer teknokratiet på mere overordnet niveau til at bestemme og træffe beslutningerne.
Sofie Løhdes ikke svar og ikke valg er en afspejling af vælgerne perspektiv.
Demokratiet har sine grænser.

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Hvis man ønsker at finansministeriet skal have mindre magt i det her land, og vi kan få demokratiet og større beslutninger ud decentralt igen, så er det nødvendigt at vælgerne begynder at vælge. Valg som et fravalg at det man ellers også ønsker. Svære, hårde beslutninger. Hvis man ikke ønsker at tage det ansvar, så bliver vi netop sat uden for indflydelse. Det er den yderste konsekvens af de dilemmaer der opstår som følge af det her.

Hvis man træffer det valg at bruge 2 millioner på behandling og lindring i den størrelsesorden vi her har eksempel på, på lignende sygdomme fremover, så skal man indstille sig på at skære i pensionen i størrelsesorden måske 20% - det er det eneste der batter noget. Muslimer og kampfly gør det ligesom ikke.

Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

Sundhedsvæsenet prioriterer selvfølgelig allerede. Det er ikke en nyhed, at der skal prioriteres.

Men hermed også sagt at prioritering ALDRIG kan være noget den almindelige dansker skal involveres i. Det er politiske beslutninger og den byrde en politiker må bære og forsvare.

Medicinprisernes himmelflugt - medicinalindustriens grove udnyttelse af staten som indkøbscentral - synes jeg dog godt, der kunne tænkes lidt statsligt innovativt over. Claus Oreskovs forslag er ikke helt ude i hampen.

Thomas Toft, Karsten Aaen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Ja hvem havde lige tænkt på det?
Det er fuldstændigt genialt.
Indstil manden til Nobelprisen i økonomi. Med så mange likes viser det hvor kreativt og nytænkende forslaget er.

Brugerbillede for Sten  Christensen
Sten Christensen

"Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital er enig, men han tror ikke, Orkambi bliver vendepunktet, der får politikerne til at slå bremsen i over for den dyreste sygehusmedicin:

»Der vil komme en fjernsynsudsendelse med en sød lille pige, som har cystisk fibrose og sidder og hoster ind i et iltapparat. Og du får ikke en minister til at stille sig op efter det indslag og sige, at vi ikke vil give pigen medicin, fordi vi ikke synes, effekten er god nok. Det er det ulykkelige ved situationen, vi er i, fordi kompetencen ligger hos politikerne. Vi sidder i fælden.«"

Ovenstående er sakset fra nederst i artiklen om Orkambi.

...det blev så ikke en fjernsynsudsendelse, men en artikel i Information.

Jeg overvejer efterhånden seriøst at opsige mit abonnement. Det virker som om Information rekrutere direkte fra Ekstra Bladet.
Spar på flæbeartiklerne og brug penge på seriøst journalistisk arbejde!

Mvh SC.

Brugerbillede for Sten  Christensen
Sten Christensen

og sakset fra denne artikel:
"»Jeg betalte min skat med glæde, inden vores familie blev ramt. Men nu er jeg blevet overlykkelig for at være skatteborger, for jeg kan se på vores apotekssaldo, hvad vi allerede i dag får af samfundet. I Danmark har vi besluttet at hjælpe vores svageste, selv om det koster,« siger Kim Dahl."

Jeg er overlykkelig for at kunne se på min apotekssaldo at jeg ikke får noget på den konto og på trods er jeg stadig glad for at betale skat.

Faderen Kim Dahl siger videre: "»Det bliver frygteligt, hvis vi først åbner op for at prioritere, for så bliver der ingen ende på den her diskussion. Hvis vi begynder at skære alt fra i sundhedsvæsnet, der er rigtigt dyrt, så risikerer vi hurtigt at blive totalt splittede som befolkning. Sådan et samfund, hvor vi ikke tager hånd om hinanden, ønsker jeg ikke at bo i.«"

Der bliver allerede prioriteret , i stor stil og ved langt billigere behandlinger, hjemmehjælp, hjælpemidler, kræftbehandling og selvfølgelig skal og bliver vi nødt til det, det er det der kaldes ansvarlighed og helt det samme man forventer af forældre overfor deres børn.
Prioritere vi ikke ender vi i et ikke samfund.
At samfundet og dermed den politiske styring giver efter for ønsker og krav om eksorbitant dyre behandlinger er den rette vej til klientilisme og lige lukt i samme fælde som Grækenland (I grækenkland dog pensioner). Politikerne er nødt til at opsætte retningslinier for hvad medicin må koste samfundet. Undlader politikerne denne prioritering bliver resultatet det vi nu kan se på flygtningeområdet, at en stor del af Danamrks befolkning vælger politisk tilhørsforhold til de der vil give mindst, sådan vil det også gå på sundhedsområdet hvis vi prioritere de få frem for flertalet. Vi vil ende i tilstande med et offentligt sundhedsystem på det absolut laveste (nok lidt USA agtigt).