Læsetid: 4 min.

Auditørundersøgelse af fangesag bliver smal

Det er positivt, at Auditørkorpset nu går ind i sagen om håndteringen af fanger under Irakkrigen, mener menneskerettighedsekspert. Der bliver dog ikke tale om en lige så omfattende undersøgelse som den, den nedlagte Irak-kommission skulle have gennemført
Selvom auditørkorpset vil lave en undersøgelse af fangehåndteringen under Irakkrigen, vil den ikke være så omfattende som den, Irak-kommissionen skulle have lavet.

Selvom auditørkorpset vil lave en undersøgelse af fangehåndteringen under Irakkrigen, vil den ikke være så omfattende som den, Irak-kommissionen skulle have lavet.

Peter Hove Olesen

18. juli 2015

Forsvarets Auditørkorps har nu valgt at indlede en undersøgelse af, om der er begået noget strafbart i forbindelse med danske styrkers håndtering af fanger under den danske krigsindsats i Irak. Den uafhængige militære anklagemyndighed vil således undersøge netop nogle af de forhold, som den nedlagte Irak- og Afghanistan-kommission skulle have gransket.

Men selv om Auditørkorpset nu går ind i sagen, skal man ikke forvente en lige så tilbundsgående eller omfattende undersøgelse af den danske fangehåndtering under Irakkrigen som den, kommissionen ville have gennemført. Det siger forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder, der tidligere har beskæftiget sig med spørgsmålet om staters menneskeretslige ansvar for fanger i forbindelse med militæroperationer.

»Det er klart, at med Irak-kommissionen havde vi fået en bredere og mere afrundet undersøgelse, som også ville kunne sikre, at de mere overordnede spørgsmål blev undersøgt til bunds. Det får man ikke mulighed for her,« siger Gammeltoft-Hansen. »Hvad angår det mere overordnede ansvar, vil de næppe have mulighed for at indkalde til de samme former for vidneafhøringer.«

I strid med ordrer

De seneste dage har Politiken kunnet afdække, at Forsvarets egen Task Force Irak har vurderet, at danske officerer 12 gange udleverede fanger til irakiske myndigheder på et tidspunkt, hvor Irak havde indført dødsstraf. Det skete i strid med en direkte ordre fra Forsvarsministeriet i maj 2004 om, at tilbageholdelser af irakere ikke skulle ske, »indtil forhold omkring dødsstraf er afklaret«.

Samtidig er en række »centrale dokumenter« og en elektronisk database med oplysninger om tilbageholdelser forsvundet – eller »tabtgået«, som taskforcen skriver. Det fremgår af et opsummerende dokument om taskforcens arbejde, som skulle indgå i den nu nedlagte kommissions arbejde.

Læs også: Bortkomne papirer genopliver debat om Irak-undersøgelse

Det er på denne baggrund, at Forsvarets Auditørkorps nu har valgt at indlede en undersøgelse.

»Når der er sager af interesse i medierne, undersøger vi, hvorvidt der er grundlag for at indlede en egentlig strafferetslig efterforskning,« siger generalauditør Lars Stevnsborg.

Han understreger, at undersøgelsen kun fokuserer på to spor, nemlig de 12 tilfælde af udlevering af fanger, efter Irak havde indført dødsstraf samt de forsvundne oplysninger om den danske fangehåndtering. Generalauditøren afviser således også, at der bliver tale om en lige så omfattende undersøgelse af spørgsmålene om fangehåndtering, som kommissionen ville have foretaget. »Vi laver ikke en kommissionsundersøgelse. Det kan jeg lige så godt sige med det samme. Vi laver en forundersøgelse for at se, om der er grundlag for at indlede en strafferetslig efterforskning.«

Vigtigt, men …

Selv om der altså er tale om en smallere undersøgelse, mener Thomas Gammeltoft-Hansen, at det er godt, at Auditørkorpset nu indleder en undersøgelse af, om der er strafferetslige forhold i forbindelse med håndteringen og udleveringen af irakiske fanger: »Set fra et menneskeretsligt perspektiv er det en god ting, at Auditørkorpset sætter gang i den her undersøgelse. Det er en vigtig brik i forhold til at have en mere reel diskussion af, om det var den rigtige måde at gøre det på, og om Danmark har overtrådt menneskeretslige konventioner i den her sammenhæng,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. »Der, hvor den her undersøgelse kan være vigtig, er i forhold til at finde ud af, hvad der er sket på jorden. Ud fra en menneskeretslig synsvinkel er det afgørende, at vi får klarhed omkring de operationelle forhold, og det er tilsvarende en forudsætning for en politisk diskussion af, hvad vi skal gøre fremadrettet.«

Claus Juul, der er juridisk konsulent hos Amnesty International, peger ligeledes på, at Auditørkorpsets undersøgelse er mindre omfattende end kommissionens.

»Set fra vores synspunkt bør regeringen derfor stadig lade Irak- og Afghanistan-kommissionen gøre sit arbejde færdigt. Blandt andet fordi kommissionen jo havde en meget bredere arbejdsopgave, som ikke kun handlede om at fastslå konkrete personers ansvar i sagen, men som også handlede om det fremadrettede: Hvordan kan man overhovedet håndtere fanger rigtigt på et fremmed lands territorium, hvor der generelt ikke er nogen respekt for menneskerettighederne?«.

Nye oplysninger?

Da den nye V-regering nedlagde Irak- og Afghanistan-kommissionen, var det med det argument, at bl.a. fangehåndteringen i Irak »allerede er tilstrækkeligt belyst«, hvilket Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, har gentaget flere gange de seneste dage. Alligevel har Forsvarets Auditørkorps altså nu valgt at indlede en undersøgelse – netop på baggrund af oplysninger i et dokument, som skulle have indgået i kommissionens arbejde.

– Jakob Ellemann-Jensen, hvordan hænger det sammen med jeres udsagn om, at alt er belyst?

»Det hænger egentligt fint sammen i min optik. Det, som Auditørkorpset nu skal undersøge, er, om der er tale om noget nyt i den her sag. Det har jeg svært ved at tro, at der er. Men jeg synes, at det er godt, at vi får det afdækket. Og så ovenikøbet af Auditørkorpset, som har kendskab til Forsvaret.«

– Men det giver vel ikke mening, at Auditørkorpset tager en beslutning om at gå ind i en sag, hvis de ikke vurderer, at der noget som helst nyt til at starte med?

»Jo, det gør de jo for at undersøge, om der er noget nyt. Det, synes jeg, er fint.«

Læs også: Danske officerer afviser at have brudt regler om irakiske fanger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niclas Darville
Niclas Darville anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anker Nielsen

@Steen Sohn Hvad angår ordet 'tabgået' er det et gammelt ord.Det fremgår af ODS, som beskæftiger sig med det danske sprog fra 1700-1950. Hvis du slår det efter i Den Danske Ordbog, som beskæftiger sig med det danske sprog fra 1950 og frem til i dag, og som fortløbende opdateres, så er det ikke en del af det danske sprog. Der er ingen tvivl om at taskforcen bruger ordet 'tabtgåer' fordi det lyder bedre end forsvundet. Under alle omstændigheder har de smidt dokumenter væk eller de er ihvertfald ikke tilgængelige....

Steffen Gliese

Tabtgået er selvfølgelig stadig et dansk ord, det er dannet helt efter reglerne for adverbisering af tillægsformer.