Nyhed
Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Froome er ren

Ud fra avancerede beregninger fra en fysiolog i Brøndby er det lykkedes Ekstra Bladet at finde argumenter for, at britiske Christopher Froome ikke er dopet under årets Tour de France. Den brede befolknings mavefornemmelse er imidlertid en anden
Indland
22. juli 2015

Vi vil så gerne tro på det. At Chris Froome ikke er dopet ved årets Tour de France. Og søreme om ikke det er lykkedes for Ekstra Bladet at finde en fysioterapeut i Brøndby, som ud fra avancerede beregninger støtter op om den fælles drøm. Det, som Froome har gjort ved årets Tour de France, er fysisk muligt, fastslår han: »Jeg håber og tror på, han kører rent,« siger Peter Møller Christensen, som er ansat i Team Danmark. Bag den optimistiske vurdering ligger en beregning af Froomes præstation på Col de la Pierre Saint-Martin. Peter Møller Christensen siger, at beregningen er simpel – det er noget med at tage højden af bjerget, stigningsprocenten, tiden og rytterens vægt og så til sidst har man et mål, der hedder watt pr. kg. Det tog Froome knap 41 minutter at køre Saint-Martin-stigningen. Han kørte fra 476 til 1610 højdemeter, og den gennemsnitlige stigningsprocent er 7,4:

»Det fortæller mig, at han kørte den stigning med omkring 6,1 watt per kilo,« siger Peter Møller Christensen til Ekstra Bladet. Det er højt, men hold nu fast: Da nogle af de ryttere, som siden har indrømmet brug af doping kørte på ’de afgørende strækninger’, skete det til tider med et endnu højere watt pr. kilotal.

Mavefornemmelsen

»Beregninger af Riis, Indurain, Armstrong og Pantani viser, at de lå på 6,4-6,5 watt pr. kilo på afgørende stigninger, og nogle beregninger antyder, at Armstrong har været tæt på 7 watt pr. kilo,« siger Peter Møller Christensen. Med andre ord er Froome enten ren eller dopet dårligere end fortidens største ryttere, lyder konklusionen. Selv om mange gerne vil tro på Froomes uskyld og inderligt ønsker at holde liv i det spinkle håb om, at Tour de France netop i år er dopingfrit, så er den brede befolkning ikke helt overbevist. Under artiklen har Ekstra Bladet spurgt deres læsere om, hvorvidt de tror, at Froome er dopet under Tour de France. Det svarer 67 procent ’ja’ til. Det på trods af de flotte beregninger fra Peter Møller Christensen. Det må være mavefornemmelsen. Og så selvfølgelig det faktum, at Riis, Ullrich, Pantani, Armstrong, Basso, Contador, Sørensen, Hamilton, Rasmussen, Dufaux, Schleck, Virenque, Landis og en hel vanvittigt lang liste af andre ryttere alle var dopede. Ja selv Frank Høj, hvis bedste præstation nogensinde er en ottendeplads ved OL i landevejscykling. Det kan selvfølgelig spille ind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

At være ren betyder vel at være nyvasket.
Jeg tror ikke blot 5 sek på at nogen i ekstremsport er uden tilsætningsstoffer af en eller anden art.
Det er en kamp mellem produkt og analyse. På samme måde som virus og IT. Hvis virussen ikke er fundet eksisterer den ikke.
For megen økonomi og for lidt sport.
Da jeg var cykelrytter betalte jeg det hele selv og fik en lille sølvpræmie, hvis jeg kom først eller som en af de første.
Hvis man søger fejlene de forkerte steder, så er der ingen fejl.

Ifølge flere hjemmesider om doping vil epo og/eller bloddoping øge effekten med 13%.En dopet rytter er med andre ord 15% bedre end en ikke dopet rytter.
Nu kan rytterne imidlertid kun dope sig med 250ml blod (pga. blodpas) hvor de før kunne tage 500ml - herudover benytter de sig også af microdosing af epo (dette er muligt pga. fravær af kontrol mellem 18-06. Samlet set betyder det, at effekten af doping nok (konservativt skøn) er nede på 5-7%. Hvis vi tager tallene (5% forbedring), så betyder det, at en dopet rytter vinder 3 min per time versus en ikke dopet rytter. Nuvel. Lad os gange de 3 min med 90 timer (reelt 84,5) for nemheds skyld - det betyder en dopingeffekt på 4,5 time forbedring over hele touren for en dopet rytter over en ikke dopet rytter.
Når vi så ser ned over klassementet, så er der kun 7-8 ryttere, der er over 4,5 timer bagud. Således kunne man konkludere, at de 7-8 ryttere ikke er dopede - mens resten er det.
Så at påstå, at Froome er ren er nærmest latterligt.