Læsetid: 4 min.

Claes Nilas på vej mod et mindre skrivebord

Tidligere departementschef Claes Nilas vender tilbage til Integrationsministeriet, men ikke i rollen som departementschef. Angiveligt ved han ikke endnu, hvad han skal lave
Tidligere departementschef Claes Nilas, som her ankommer til afhøring i Statsløsekommissionen, spillede en hovedrolle, da Integrationsministeriet i en årrække gav afslag på statsborgerskab til unge statsløse – i strid med en FN-konvention. Når Justitsministeriet offentliggør kommissionens beretning, får offentligheden måske en forklaring på, hvorfor Nilas ikke fortsætter som departementschef efter valget.

Jens Dresling

3. juli 2015

»Claes nærmest dirrer af arbejdsiver …«

Det var tidligere minister Birthe Rønn Hornbechs første indtryk af departementschefen i Integrationsministeriet, da hun i november 2007 tiltrådte som minister. I den senere udgivne erindringsbog Ministerbilleder har hun karakteriseret Claes Nilas som »et uhyre kvikt hoved, der altid smiler«.

Da Birthe Rønn Hornbech i marts 2011 blev afskediget som minister som følge af den såkaldte Statsløsesag og holdt sin afskedstale, blev karakteristikken af hendes nærmeste embedsmand tilføjet flere nuancer.

»Claes, du har altid haft en løsning. Du har altid haft en udvej, når der var noget, der så vanskeligt ud. Og det har det jo egentlig gjort tit med det politiske spillerum, vi har,« sagde hun og fortalte om deres usædvanlige samarbejde, hvor hun ofte havde været fordybet af den administrative sagsbehandling, mens Claes Nilas i høj grad havde taget sig af det politiske.

Bortset fra et par knapt så synlige sving undervejs har Claes Nilas karriere været som en smuttende sten i vandoverfladen: Fra kontorchef i Justitsministeriet over afdelingschef i Indenrigsministeriet til direktør i Udlændingestyrelsen og Hovedstadens Udviklingsråd, og endelig departementschef i tre ministerier, senest i Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter.

Men måske står forestillingen om Claes Nilas som det kvikke hoved, der inde bag jakkesættet og det drengede ansigt altid kunne finde en udvej, for skud. I hvert fald ifølge en mail, som Claes Nilas forleden sendte til Ritzau – efter ikke at være blevet topchef for et af ministerierne i Lars Løkke Rasmussens regering:

»I første omgang bruger jeg al tid på at få fordelt Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikters ressortområder og medarbejdere på en god måde til de ministerier, der skal overtage opgaverne. Der er en hel masse logistik heri, som jeg regner med at bruge den kommende tid på.«

Og så kommer det: »Herefter er det aftalt, at jeg indgår i det nye integrationsministeriums organisation efter nærmere aftale med departementschef Uffe Toudal.«

Læg mærke til ordet »herefter«.

Det må være første gang siden, Claes Nilas som nyuddannet 23-årig jurist i 1980 blev ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet, at han ikke har en klar anelse om, hvad han skal arbejde med »herefter«.

Beretningen om de statsløse

Når Justitsministeriet om kort tid udsender Statsløsekommissionens beretning om Statsløsesagen, vil resultatet være nyt for offentligheden. For Claes Nilas vil det nok være mindre overraskende. På linje med alle de øvrige afhørte embedsmænd har hans juridiske bisidder for længst modtaget udskrifter af kommissionens betragtninger.

Uden at man skal lægge for meget i det, er det bemærkelsesværdigt, at intet er sevet til pressen. Det var ellers tilfældet f.eks. i Skattesagskommissionen, hvor pressen hurtigt blev tippet om, hvem der gik fri.

Som Informations læsere sikkert kan huske, endte afhøringerne i kommissionen med voldsomme uenigheder mellem Claes Nilas og Birthe Rønn Hornbech om, hvem der i sidste ende skulle bære ansvaret for det konventionsbrud, som Statsløsesagen drejer sig om.

Den tidligere minister beskyldte således sin departementschef for at have holdt sagens rette sammenhæng, altså at Integrationsministeriet bevidst forbrød sig mod en FN-konvention, skjult for hende og i øvrigt ignoreret hendes ønske om at få sagsbehandlingen sat på ret spor. Modsat forklarede Claes Nilas, at hun personligt havde ønsket at drøfte FN-konventionen, når hun skulle mødes med sine nordiske ministerkolleger, og i mellemtiden skulle sagerne have afslag, selvom det var ulovligt.

Det er op til kommissionen at vurdere, hvem af de to der har ret – hvis den ellers ser sig i stand til at foretage den vurdering på det foreliggende grundlag. Men den manglende udnævnelse af Claes Nilas til departementschef kan være et varsel om, at det kvikke hoved ikke længere kan finde på en hurtig udvej. At han skal vende tilbage til sit gamle ministerium under en anden departementschef tyder i hvert fald ikke umiddelbart på, at Claes Nilas er sluppet helt godt fra kommissionsundersøgelsen.

Tamilsagens ukendte helt?

Første gang Claes Nilas blev kendt i en større offentlighed, var, da Tamilsagen blev rullet op for åbne døre i undersøgelsesretten i 1991.

Han havde været ministersekretær for den konservative justitsminister Erik Ninn Hansen, samtidig med at den ulovlige berostillelse af tamilske familiesammenføringer fandt sted, men selv om han var i daglig kontakt med ministeren, havde han angiveligt ikke haft andet kendskab til Tamilsagen end det, han kunne læse i pressen. Den usagte pointe her var naturligvis, at pressen ikke skrev om sagen, mens ulovlighederne fandt sted 1987-88. Det var først efter ombudsmandens kritik i 1989, at sagen blev kendt i en større kreds.

På linje med de andre yngre embedsmænd slap Claes Nilas uplettet gennem tamilsagen og kunne fortsætte karrieren. Der er blevet spekuleret i, om Claes Nilas var den person, der stod bag et af de uløste mysterier, som Tamilsagen stadig rummer, nemlig hvem i Justitsministeriet, der valgte at sende et spørgsmål pr. fax fra Justitsministeriet til Folketinget i stedet for at gå de få hundrede meter og overbringe det personligt. En fax efterlod sig et elektronisk spor, hvad det håndbårne brev ikke ville have gjort, og det skulle senere vise sig at få stor betydning.

Angiveligt var det Erik Ninn Hansens veninde, folketingsmedlem Grethe Fenger Møller, der var afsenderen af spørgsmålet, men spørgsmålet var i virkeligheden formuleret i Justitsministeriet for at få ombudsmanden til at stoppe undersøgelse af tamilsagen. Det lykkedes også i første omgang.

Men takket være det elektroniske aftryk fra faxen blev svindlen opdaget, fordi en nu afdød SF’er fra ukendt side blev tippet om at se efter en fax fra Justitsministeriet i Folketingets sekretariat.

At faxen ville afsætte et elektroniske spor, må den embedsmand, der havde til opgave at overbringe det konstruerede spørgsmål til Folketingets sekretariat, have tænkt på. En læsning af retsbogen fra tamilsagen peger på, at det kunne være Claes Nilas. Han har dog aldrig bekræftet dette.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Angiveligt ved han ikke endnu, hvad han skal lave

Jo, det gør han nok. Ellers har det været en noget usædvanlig jobsamtale.
Men det er jo ikke sikkert, han ønsker at fortælle det.

/O