Læsetid: 4 min.

Dagen hvor fagbevægelsen igen begyndte at give mening

Ryanair tabte i Arbejdsretten og dropper sin base i København. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderer, at selskabet nu også vil blive udsat for stort pres andre steder
Arbejdsretten afgjorde onsdag sagen mellem den danske fagbevægelse og Ryanair. Og vinderen blev den danske model

Arbejdsretten afgjorde onsdag sagen mellem den danske fagbevægelse og Ryanair. Og vinderen blev den danske model

Finn Frandsen

2. juli 2015

Det var Europas største flyselskab med 90 millioner passagerer årligt, som onsdag tabte til den danske fagbevægelse. Ingen af Ryanairs folk mødte op i Arbejdsretten. Men de var måske heller ikke så overraskede over dommen, der påbyder selskabet at anerkende den danske model og fagbevægelsens ret til at iværksætte blokader og sympatikonflikter.

»Ryanair har ifølge mine oplysninger været i gang med at forhandle med andre lufthavne rundt omkring f.eks. på Fyn og i Malmø. Så de har nok allerede været klar over, at deres fremfærd ikke holdt over for den danske fagbevægelse,« siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

Dommen har allerede fået konsekvenser, idet Ryanair foretager en delvis retræte fra Danmark. Efter afgørelsen udsendte flyselskabet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at man dropper at have baser i Danmark, men fortsætter med at flyve fra København og Billund. Det sker så bare fra udenlandske baser, hvilket ifølge Business.dk betyder, at Ryanair fortsat kan betjene de 12 internationale ruter. Til gengæld kan Ryanair altså ikke lade fly og personale overnatte i Danmark og lette med tidligere ruter, hvilket stækker selskabets vækstmuligheder i fremtiden.

Læs også: Uden en stærk fagbevægelse får vi et ræs mod bunden

Fagbevægelsen går til gengæld styrket ud af forløbet, og det kan have langtrækkende perspektiver for andre arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, vurderer Henning Jørgensen.

For godt nok har forbrugerne fået billigere flybilletter, men omvendt er Ryanair blevet et symbol på det generelle pres på danske lønninger i den internationale konkurrence.

»Dommen betyder, at den danske model er styrket. Den meget synlige sejr styrker også fagbevægelsen, fordi de kan vise over for både eksisterende og potentielle medlemmer, at de så langtfra er overflødiggjorte. Man har vist, at man ikke bare er udleveret til alle de brodsøer, der skyller ind over os i kraft af internationaliseringen. Det vil givet vis give andre fagforeninger i Europa og flypersonale blod på tanden i forhold til effektivt at lukke ned for de flyvninger, Ryanair har fra andre lufthavne, fordi man nu kan se, at det er muligt at stoppe flyene på jorden, « siger Henning Jørgensen.

– Betyder det ikke også tab af arbejdspladser. Ryanair har hævdet, at deres tilstedeværelse i København betyder 1.600 nye job?

»Det er løgn og latin. Det handler om, hvilke luftfartselskaber der sælger hvilke sæder. Der er ikke kommet flere kunder, det er bare de samme selskaber, der slås om de samme kunder. Derfor er der heller ikke tab af arbejdspladser i det her,« siger Henning Jørgensen, og henviser til eksperter, der har påpeget, at flyselskabets lavprisbilletter ikke i nogen nævneværdig grad har fået flere mennesker til at flyve.

Disciplinering

Henning Jørgensen mener også, at sagen har været en øjenåbner for forbrugerne, der er blevet mere kritiske over for selskaber som Ryanair.

»Der er en stigende opmærksomhed i Danmark omkring social dumping. Opinionsundersøgelser har vist, at mellem 75 og 90 procent af den danske befolkning er imod den type social dumping, Ryanair står for. Der er kommet nogle reaktioner, som de ikke havde regnet med.«

Henning Jørgensen peger desuden på, at sagen er et eksempel på den »disciplinering«, som den danske fagbevægelse tidligere har haft held med at udøve over for udenlandske firmaer som f.eks. McDonald’s.

»Da de kom til Danmark, var det med bål og brand, og de skulle aldrig have en kollektiv overenskomst. I dag kører de fint med både overskud og danske overenskomster. Hvis Ryanair havde vundet, ville have det åbnet op for østasiatiske selskaber, der ville have endnu dårligere arbejdsforhold. Det er et kapløb mod bunden, man stopper med den her dom.«

– Der er vel stadig et kolossalt pres på f.eks. transportsektoren, hvor konkurrencen er ekstremt hård. Og dommen stopper jo ikke presset fra globaliseringen?

»Den danske model stod jo ikke og faldt med dommen onsdag. Men det er rigtigt, at transportområdet er så internationaliseret, at man har mistet masser af job og fået dårligere lønninger. Den udvikling stopper jo ikke, men det her viser, at det er muligt at kæmpe forbedringer igennem via arbejderbevægelsen.«

– Betyder dommen ikke, at flyselskaber på sigt må opgive at arbejde ud fra Danmark, fordi lønningerne bliver for høje, og de dermed ikke er konkurrencedygtige?

»Presset er der jo hele tiden. Men derfor er der også pres for flere europæiske reguleringer. Jeg ser ikke for mig, at luftfartselskaberne vil forlade danske lufthavne på kort sigt, fordi det også handler om andre forhold bl.a. en fornuftig ledelse, der foretager de rigtig tilpasninger. Jo bedre ledelse, jo større chancer for at overleve. I den forbindelse er det ikke uinteressant, at den nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), har kaldt social dumping for sund international konkurrence. Men det er jo ikke sund konkurrence. I Danmark stiller vi moralske krav, som bl.a. går ud på, at man skal kunne leve af det ene job, man har og betale de danske leveomkostninger. Så vi kan ikke skabe fattigdom via overenskomster.«

– Har fagbevægelsen været god nok til at køre denne type spektakulære sager?

»Man kan ikke konflikte hele tiden. Og nu har de ventet på, om de kunne lave en åben konflikt på luftfartens område. Men det er da rimeligt at antage, at flere sager ville øge tilslutningen til fagbevægelsen. Konflikt er bare ikke den eneste måde at gøre det på. Undersøgelser viser, at langt de fleste unge støtter op om fagforeninger som en idé, men de føler ikke, at de har fået informationer nok, eller at de er blevet opsøgt,« siger Henning Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Anders Vang Nielsen
  • Lone Christensen
  • June Beltoft
  • Anne Eriksen
  • Erik Nissen
  • Carsten Søndergaard
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Søren Rehhoff
  • odd bjertnes
  • Torben Arendal
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Selmer Jensen
  • lars abildgaard
Thomas Overbye, Anders Vang Nielsen, Lone Christensen, June Beltoft, Anne Eriksen, Erik Nissen, Carsten Søndergaard, Martin Karlsson Pedersen, Steffen Gliese, Søren Rehhoff, odd bjertnes, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

For mig at se, så er det ikke den danske model, som kommer til at bestemme, men den økonomiske virkelighed. Hvis folk ikke har noget at leve af, skal vi så forvente at velfærdsydelserne tager over?
Der er opstået en form for klassekamp mellem de som har arbejde og goder, og de som ikke har, og den vil tage til.

Steffen Gliese

Der er over ganske få måneder sket et voldsomt paradigmeskift, hvor man i stedet for at resignere tager kampen op. Det var også det, der var lige ved at give S regeringsmagten igen.
Ideen om en nødvendig politik og om dårlige muligheder for dansk erhvervsliv og danskerne er blevet gennemhullet - og det er også blevet klart, at der er forskel på et selskab som Ryanair og andre lavprisselskaber, der godt kan finde ud af at operere på overenskomst og med ganske lidt dyrere priser.
Samtidig er selve den tanke, at profitten går forud for løn og arbejdsforhold , på vej til at blive voldsomt problematiseret, fordi profitterne viser sig at være så enorme - og ledelserne så umanerligt godt aflønnet på trods af en med jævne mellemrum demonstreret fejlbarlighed, der dog aldrig straffes på trods af de enorme konsekvenser for mange mennesker, der er ofte er tale om.
Vi taler simpelthen anderledes om alle disse spørgsmål, end vi har gjort i mere end et årti. Det bliver ikke nær så let for den ny regering.

June Beltoft, Anne Eriksen, Anders Kristensen, Bent Gregersen, John Christensen, peter fonnesbech, Sabine Behrmann, Ole Henriksen, Daniel Hansen, Carsten Wienholtz, Henrik Schmidt, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Karsten Aaen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
georg christensen

Endelig er den danske fagbevægelse vågnet op af sin " tornerosesøvn", og begyndt at tage lønslavens genvordigheder alvorligt.

Når jeg skriver dette, håber jeg alligevel, at afgørelsen sendes til EU domstolen for at få "accept" af dansk suverænitet , i det mindste overfor det danske systems arbejds og sociale område.
Den selvbestemmelsesret må på ingen måde forringes hvis vi tilslutter os TTIP aftalen, som indtil nu er en faldgrube, som vores politikere fuldstændig overser, vel nok kun fordi hemmeligholdes princippet stadig forsøges opretholdt.

Når arbejdsretten i Danmark siger ja og EU systemet siger nej? . Hvad vil der så ske hvis TTIP kommer indenbords.

Herle de danske arbejdsmarkeds system er allerede på "glatis" overfor det nuværende EU og endnu mere med et ja til TTIP.

Felix Austin, Bent Gregersen, peter fonnesbech, Helene Kristensen, Bjarne Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Fagbevægelsen giver først rigtig mening, når den uden hensyn til arbejdsret og terrorlovgivning, vælger at sætter hælen i for yderligere forringelser af de danske arbejdsmarkedsvilkår for lønmodtagerne. Men Ryanair-afgørelsen kan anses som en sejr for samfundets forståelse af, at hvis ikke aktionsretten er fri, så stjæler arbejdsgiverne hele overskuddet.

June Beltoft, Felix Austin, Anders Kristensen, Bent Gregersen, Lise Lotte Rahbek, Jan Bisp Zarghami, John Christensen, Kim Houmøller, Daniel Hansen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Holger Madsen, Claus Oreskov og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Ole Rasmussen
Gammel traver, samme argumentation blev brugt allerede tilbage i industrialiseringens spæde start. Har et par spørgsmål. Hvor længe har der været såkaldt globalisering? Og hvor omfattende er den egentlig for Danmark?Hvad er den væsentligste grund til at Danmark er et af verdens rigeste lande og forsat er det? Hvordan kan det være, at vi er et verdens meste erhvervsvenlige lande? Hvordan kan det være, at vi med reallønsfremgang , svag men trods alt fremgang, har øget vores konkurrenceevne med over 10% siden 2009? Hvordan forklarer du, at ca 6,3% arbejdsløshed udgør en mængde der ligger op til klassekamp? Irland har lave lønninger og lav skat, men en arbejdsløshed på 9,7%, lav løn synes ikke at sænke arbejdsløsheden eller?
Et af svarene er den danske arbejdsmarkedsmodel. Fantastisk opfindelse, intelligent og solidarisk (for et massivt flertal). Tænk at man kan sætte sig ved et bord og forhandle løn og arbejdsvilkår. Jeg kender rigtigt meget til luftfart og lav løn og skiftende personale forbedre ikke ligefrem sikkerhedskulturen.

June Beltoft, Anders Kristensen, Bent Gregersen, John Christensen, Steffen Gliese, Daniel Hansen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Preben Haagensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Roald Andersen

Den danske model har vundet i arbejdsretten dag, men sejren varer ikke evigt og der er masser af andre områder at tage fat på. Ligesom det er et valg at købe økologiske produkter, hvor der er taget hensyn til både økologi og dyrevelfærd, er der mange andre forhold, hvor man må være bevidst om konsekvenserne af sine valg. Jeg har fløjet med Ryanair for sidste gang. Havde jeg vidst hvilke forhold piloter og personale må arbejde under havde jeg sikkert valgt anderledes. Det er straks sværere at se, hvilke andre selskaber man heller ikke skal vælge.

I Tyskland, hvor jeg bor, har man i vid udstrækning også overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Men man har været nødt til at indføre en lovbestemt mindsteløn. 8,50 EUR er en meget lav mindsteløn, men før den ved årsskiftet blev indført, var det almindeligt at mange folk måtte arbejde for godt 5-6 EUR i timen. Faglærte frisører i det østlige Tyskland måtte eksempelvis ofte nøjes med under 4 EUR i timen.
Arbejdsgiverne slog sig i tøjret og forudsagde hundredtusinder af nye arbejdsløse, når mindstelønnen kom. Efter et halvt år er arbejdsløsheden i Tyskland stadig faldende og lavere end den har været de sidst 24 år og 50.000 nye arbejdspladser med mindsteløn er blevet oprettet.
De værste banditter blandt arbejdsgiverne har måttet opgive deres forehavende og det har givet plads til mere anstændige firmaer, som hele tiden godt ville betale lidt mere, men som blev udkonkurreret af de skrupelløse. Men der er stadig mage underbetalte i Tyskland, minijobbere der for max. godt 400 EUR om måneden må supplere deres understøttelse i udsigtsløse småjobs.
Eller man slås mod, f.eks. som med Ryanair, fiktive selvstændige.
Transportfirmaet Hermes, som er ret stort i Tyskland, har haft f.eks. chauffører ansat som med "egen" varevogn har leveret pakkepost 8-12 timer om dagen til godt 50 EUR om dagen. Den nye mindsteløn vil givet få mange til at opgive skinselstændigheden.

Når man som jeg færdes en hel del på de tyske motorveje er det slående at også mange af de danske transportvirksomheder udnytter udenlandsk arbejdskraft. Sættevognene har flotte danske adresser, men trækkerne er i 95 % af tilfældene fra Bulgarien, Rumænien, de baltiske stater eller endnu længere mod øst – eller fra Nordtyskland, hvor man kan udnytte de lavere lønninger, skatteregler og dårligere arbejdsforhold.
Om søndagen, hvis jeg cykler ind til Trier, kommer jeg forbi en industrivej, hvor typisk 20-30 især polske, men også andre østlandes lastbiler holder og overnatter weekenden over i deres lastbiler, mens de venter på at køre carbotagekørsel eller returgods. De lever sgu et usselt liv. Man møder dem også i tusindvis på rastepladserne op til Danmark, i ramponerede, udslidte lastbiler, med overlæs og kludder i køre- og hviletidsbestemmelserne. Her er givet et område, hvor der internationalt skal gøres noget. Det her i foraet, åh, så forhadte EU er den eneste vej til en løsning på det problem. Og så skal det jo fedt have hjulpet at stemme på DF til Europa-Parlamentsvalget.

June Beltoft, Felix Austin, Bent Gregersen, Steffen Gliese, Ole Henriksen, Carsten Søndergaard og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Roald Andersen,

Jeg har aldrig nogensinde mødt ordet foraet. Det tog mig nogle øjeblikke før jeg fattede meningen. Fora er flertal af forum, som i Forum Romanum. Det gør du til ental i en ny form, foraet. Interessant konstruktion, men næppe nødvendig.

Flemming Berger, Jesper Hansen, Grethe Preisler og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Torben Kjeldsen

Min modvilje går på den måde den danske model er indrettet. Kun de som er indskrevet i en a-kasse kan få hjælp, og jeg opfyldte ikke kriterierne i 1990’erne som eksportsælger. Heller ikke i ASE, så jeg har mærket det på min egen krop. Da jeg så blev ramt af globaliseringens kræfter, som jo tog sin start med murens fald i 1989, kunne jeg hverken få hjælp i arbejdsformidlingen eller andre steder. Jeg kunne ikke reintegreres. Det er dit eget problem som der blev sagt. Jeg har været isoleret fra samfundet lige siden.

Jeg husker, at under industrialiseringens afvikling i 1980’erne, dengang gik folk gladelig 4 år på dagpenge for fornøjelsens skyld. Nu klager jeg ikke, men gør kun opmærksom på, at der i samfundet er folk, som er dømt inde, og folk som er dømt ude. Jeg har været dømt ude siden jeg blev 50 år, og nu er der blevet flere. Det er det dagpengedebatten handler om. Vi efterlader et proletariat på bagperronen for at tilgodese den danske model, om du vil. Vejlegården er egentlig et godt eksempel. Folk vil gerne arbejde, men de må ikke.

Taler vi erhverv, så har vi Danmark en række fremragende virksomheder, men du er meget fokuseret på tal. Gør vi det op i tal, hvilket du jo har en tendens til, så hvor mange flere jobs er der skabt i det private i de sidste 10 år?

Du ved jo sikkert også lige så godt som jeg, at Statens indtægter primært baserer sig på nordsøolie til en høj dollarkurs, og ikke produktivitet i industrien. Sådan har det været i de sidste 15 år mindst.

Og set i den sammenhæng går detaljerne fløjten, interesseorganisationerne scorer kassen, men dem som er efterladt begynder at blive mange. For man kan ikke leve af ingenting.

Grethe Preisler

Frank Hansen - 01:45: "Jeg har aldrig nogen sinde mødt ordet foraet."

Back to basics og al makt te di orblinne, Frank Hansen. Det ska' ka' betale sig at være politiker og/eller fagforenings-boss. Ellers smutter de klogeste hoveder fra det kgl. danske socialdemokrati og LO bare over til konkurrenten, hvis de får et tilbud fra DA, de ikke kan afslå, om mere i lønningsposen og bedre arbejdsvilkår for sig selv, end de lavtlønnede kontingentbetalende kulier i LO har råd til at finansiere.

Grethe Preisler

Once I built a tower up to the sun
Brick and rivet and lime.
Once I built a tower, now it's done
Brother, can you spare a dime?

Flemming Berger, Claus Oreskov og John Christensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hvis vi vil, kan vi vinder over Ryan Air. Hvis vi resignerer er alt tabt. Om det så skal udvikle sig til ulovlige strejker, er det kampen værd. Urimeligheder bør og skal ingen acceptere!
Lad endelig afgørelsen give andre blod på tanden. Eksporter den "Danske Model" til europa!

June Beltoft, Felix Austin, Bill Atkins, Bent Gregersen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Globaliseringen lever og har det godt skal jeg hilse og sige, og vil fortsat blomstre især til fordel for de rigeste. Gad forresten vidst, hvor mange danskere, der ville have råd til at tage på charterferie sydpå, hvis hotelpersonalet på destinationerne havde løn- og arbejdsvilkår efter danske overenskomstmæssige normer? Det er naturligvis i den grad uretfærdigt, at det er sådan, men jeg nævner det bare lige for at bemærke, at kampen for at sikre rimelige (og ensartede) sociale forhold for alle verden over aldeles intet har at gøre med at sikre "den danske model", men er en langt større opgave, der naturnødvendigt må føres internationalt, for at modpartens, dvs. den internationale finansverdens, del- og hersk-politik kan blive sat effektivt ud af spillet.

Søren Blaabjerg, det det drejer sig om er, at de ansatte nægter at finde sig i - og blokkerer for - at kapitalejerne gennem lave lønninger konfiskere den lønmodtagerskabte merværdi i virksomhederne, med henblik på at udkonkurrere andre virksomheder på markedet, for derved at skabe monopolistiske forhold. Antimonopollovgivning er kendt i selv de mest liberalkapitalistiske stater (selv USA har en sådan). Problemet er at den antimonopolistiske lovgivning de fleste steder er blevet udvandet og undergravet. Man kan sige "Først når EU indser det og begynder at handle antimonopolistisk har EU en berettigelse."!

Defatisme møder man overalt, Søren.

John Christensen

Det ville klæde Ryanair at indgå dansk overenskomst, nu hvor de ønskede at etablere sig i vores land. Det vil de åbenbart ikke?
Håber at fagbevægelser rundt om i verden med sejren i København, kan opnå styrken til at sikre sig en løn og nogle vilkår som de kan leve med - og af.
Kampen er ikke slut, men først lige begyndt!
EU skal stækkes hvis vi fortsat selv vil bestemme over vores løn- og arbejdsforhold i Danmark.
Aktionsretten, og retten til at indgå frie overenskomster er i den grad truet af den såkaldte nødvendige politik, som i høj grad fører os imod armod og naturkatastrofe.
Prekariatet banker på, så stå fast og kæmp hvor du kan.
Kæden er ikke stærkere end det svageste led, og det er der ikke noget nyt i.

Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige, kan få dagpenge i 2 år indenfor 3 år efter en 3 ugers karansperiode - hvis de mere end midlertidigt er OPHØRT med deres egen virksomhed, og desuden står til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang for lønmodtagerarbejde som de kan varetage i kraft af kvalifikationer og erfaring. Sværere er det faktisk ikke at være inde i varmen.
Nu skal vi så se hvad det nye dagpengesystem som dagpengekommissionen snart barsler med vil medføre af ændringer.
Vi kan jo prøve at fastholde presset, og dermed vise at vi har lært noget om sammenholdets store styrke, nu efter Ryanair dommen.

Ved Arbejdsretten i går så jeg granvoksne mænd græde af glæde over ikke at være trådt under fode. Jeg også en pamper der ikke havde været på gaden i mere end 30 år, så noget vigtigt er i gære - tror jeg på.

God dag der ude

Philip B. Johnsen

En klokke klar sejer for Danmark og et signal, til alle europæere, ikke mindst Grækenland.

Kæmp mod økonomisk undertrykkelse, formørkede regeringer og EU, der vil stjæle vores børns fremtid, hvor mennesker arbejder for en løn, som det ikke er muligt, at leve for og stop undertrykkelse af importeret arbejdskraft.

Kæmp for velfærdssamfundet, hvor børn kommer på sygehuset, når de er syge og de ældre for en værdig behandling, det er, hvad denne sag handler om, retfærdigt løn, så betaler alle skat med glæde.

Pas på Danmark! for Danmark kan med den nye asociale regering, blive det næste Grækenland, hvis de formørkede politiske kræfter, får magt, som de har agt, det regeringen udsætter samfundets svageste for i dag, bliver middelklassen i morgen.

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Jeg er ikke defaitist, langtfra, men forsøger derimod efter fattig evne at være realist. Hertil hører det blandt andet ikke at tage fejl af eller undervurdere ens modstandere styrke samt at se ens egne svagheder i øjnene i relation til den nødvendige kamp. Det nylige danske mistrøstige valgresultat taler sit eget sprog om dette.

Søren, intet godt kommer af sig selv oppefra, og intet godt kommer af sammenbruddets ruiner. Det der skal skabes, må skabes på de opnåede resultater.

Og valget det ser jeg som et resultat af en indpodet falsk bevidsthed, som ved samme lejlighed - samfundsbevidste faglige aktioner - kan gøres til genstand for pres, evt. gennem fagligt finansierede nyheds og dybdegravende sitets med fri debat, ala RT.com

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Hvad er da dit fremtidsperspektiv (i bedste fald) for de kommende nærmeste måneder (som sandsynligt resultat af den aktuelle konflikts videre forløb)?

Har du i øvrigt tænkt over dette: Det er slemt nok at blive udbyttet (som lønmodtagerne jo ifl. marxistisk terminiologi altid bliver det), men det kan somme tider være endnu værre IKKE at blive udbyttet mao. mere eller mindre udstødt fra arbejdsmarkedet imod sin vilje?

John Christensen

Min kommentar ift selvstændiges ret til dagpenge var møntet på Ole Rasmussens kommentar her over.
Enten opfyldte du ikke kravet om medlemskab i minimum 1 år før dagpenge, eller også kunne du ikke opfylde beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringen - som selvstændig.
Kravet har siden 1994 været selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i mimimum 1924 timer indenfor de seneste 3 år, og kun timer i medlemsperioden tæller med.

Vi er jo ligesom nødt til at tjene kassen for at kunne betale vores meget høje leveomkostninger.
Især boligposten tynger rigtig mange, ikke mindst pga de seneste års spekulation som vi jo selv skabte med pant og udlæg foruden afdragsfrihed.
Velbekomme.
Du (Ole) har ret i at mange gerne vil arbejde, uden at få mulighed for det - og det er den virkelige skam, som gør at de der bestyrer stor gæld har pisken over nakken og derfor lader det ske. De løber stærkere og stærkere til de segner.
Mange sidder bundet i "Hus til halsen", og det ser grimt ud, mener jeg.
Kun ret få har reelt tjent derved, og førstegangskøbere bløder i gæld. De der købte på toppen er stavnsbundet af gæld.
Hvordan knuden løses og flere inkluderes er og bliver - et rigtigt godt spørgsmål.
Jeg vil dog fortsat insistere på at min løn skal modsvare mine leveomkostninger, men det bliver da en hård kamp hvis man først

Søren Sørensen

Hvem bekymrer sig overhovedet om fagforeninger der udelukkende ses i mærkesager der giver mediedækning, men totalt ignorerer at samfundet som sådan er på en vej der vil gøre dlivet hårdere for de fleste lønmodtagere?

Så vi nogle generalstrejker da dagpengeretten blev beskåret og bistanden (og andre ydelser) blev sat ned - selv om alle er klar over at det selvfølgeligt fører til forringelser i lønningerne?

Fagforeningerne i deres nuværende form (som konforme systemstøtter) er en del af problemet, ikke løsningen.

De kæmper jo udelukkende for de arbejdendes vilkår (sådan da), mens de ignorerer at et voksende antal arbejdsløse i fattigdom (samt working poor) selvfølgeligt også vil gå ud over deres egne medlemmer i sidste ende...

Flemming Berger, Felix Austin og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Søren, Der er ingen fremtid i at et lands lønmodtagere lade sig udnytte af en tøjlesløs imperialistisk monopolkapitalisme, en kapitalisme, der konstant råber på samfundsskabt kvalificeret arbejdskraft til minimale lønninger, og som udbetaler en løn, der kun lige dækker leveomkostningerne for den enkelte. (Dvs. undergraver familiestrukturerne i samfundene).

Du mener vel ikke at Ryanairs model er en måde at fordele arbejdsmængden på?

Husk på, at samtidig med at Ryanair vokser i markedet, bukker andre sunde selskaber under, og arbejderklassen fattiggøres således at købekraften daler, samtidig med at den arbejderskabte merværdi dirigeres over i andre uudviklede markeder, så som industrilandbrug i Afrika, eller minedrift i Amazonas. Organiseret absentisme til skade for lønmodtagerne. Men hvis man er af den overbevisning at globaliseringen og monopolkapitalismen er den rette vej så er det jo dét.

PS @Søren du skriver

@Bill Atkins
Hvad er da dit fremtidsperspektiv (i bedste fald) for de kommende nærmeste måneder:

Klassekamp er ikke en snuptagsopgave :-)

Steffen Gliese

Det er så patetisk, hvad vi netop har kunnet høre i radioen: Ågerup og en virksomhedskonsulent fortælle om, at det er en stor hjælp for dem, der mangler at komme ind på arbejdsmarkedet, at de kan arbejde til en sulteløn, indtil de måske bliver bedre til sproget eller får andre kompetencer; men de får de jo ikke, hvornår skulle de få dem og hvordan skulle de få dem, når de er nødt til at arbejde langt flere timer end andre og alligevel ikke tjene nok?
Samtidig lønnes folk som Ågerup og virksomhedskonsulenten med mindre formuer - ikke fordi de bidrager med noget vigtigt, reelt eller betydningsfuldt, men fordi de er i en magtposition ved at manipulere offentligheden til at tænke, som overklassen vil have, vi skal tænke.
Det virker dog til, at den døs, som den borgerlige regering kunne lulle befolkningen ind i i 00erne, og som stod i vejen for en mere progressiv politik i Thorning-regeringens første tid, er endt med en brat opvågning - og en forståelse af, at vi ikke behøver være apatiske og magtesløse! Ryanair måtte bide i det sure æble i går, og det viser sig nu, at de har påberåbt sig lovgivning, der er ganske anderledes indrettet. De har sager overalt, fordi de tror, at de kan flytte irsk jurisdiktion rundt i Europa, når sandheden er, at de selvfølgelig alle steder er underlagt de lokale love og regler, herunder pligt mange steder til at forsikre deres medarbejdere, kompensere dem ved fyring give dem lange opsigelsesvarsler.

Martin Ågerup demonstrerede til fulde, at han er en fantast, da han spurgte, hvorfor Easyjet ikke bare overtog Ryanairs personale og ruter, når de nu godt kunne operere med tilsvarende billige priser med overenskomstdækning: det ville kræve investeringer i en større flåde af fly, f.eks., det ville måske betyde nødvendig omskoling og optræning og nærmest ptsd-behandling af de tidligere Ryanansatte, og i det hele taget ville det betyde, at Easyjet ville ophøre med at være Easyjet, sådan som firmaet har ønsket, at det skulle være. At overtage andres opgaver er ikke noget, man bare gør, slet ikke på et så kompliceret område som lufttrafikken.
Hele denne tanke, at folk bare skal flytte sig og lave nogle andre ting er også ganske forfejlet - for ikke at tale om den uanstændige påstand, at folk jo kunne arbejde, hvor de ville. Ikke mindst efter en massiv kampagne for at overlæsse samfundet med tilgængelig arbejdskraft, så arbejdsgiverne kan vælge og vrage.

Steffen Gliese

For at sige det, som det er: der er altid råd til at give en god løn for godt arbejde, men der er sjældent råd til profit også.

Søren Sørensen

Bill Atkins
Er det mig du mener?

Altså, jeg ved ikke hvordan du læser mine indlæg, men jeg er bestemt ikke tilhænger af ryanairs forretningsmodel.

Det jeg brokker mig over er at fagforeningerne i den form de har nu ikke er en del af løsningen, i og med at de har glemt alt om solidaritet med andre end sig selv.
Hvilket medfører at vilkårene for alle bliver forringet.

Faktisk tror jeg der er råd til at en dygtig direktør kan have nogle privilegier, der kan kompensere for at han nødvendigvis skal bruger mere end en almindelig arbejdsuge til at klare sin opgaver. Men der er ikke råd til at konkurrerer gennem at dumpe markedet. Konkurrence bør udelukkende ske på kvalitet og ikke på prisdumping.

Ole Rasmussen

John Christensen

Jeg ved ikke hvordan ASEs regler er i dag. Dengang i 90'erne var det et gennemsnit af de sidste 3 års indkomst som selvstændig, man kunne få i dagpenge, men udenlandsk indkomst blev ikke regnet med. Dermed blev dagpengeretten mindre værd i kroner og ører end det månedlige kontingent. Som sagt afviklede jeg mine udenlandske aktiviteter (og netværk), da jeg blev 50, for at opdage, hvis du ikke er du ikke en del af systemet, så er der ingen hjælp at hente i det danske samfund. Nu er der panik i butikken, for den situation jeg var i frem til min folkepension er der nu tusinder som er eller kommer i med ophør af dagpenge. Problemet har selvfølgelig en økonomisk vinkel, men det er lige så meget det at blive afvist alle steder, kald det udstødt, som er en udfordring.

Steffen Gliese

Tænk, jeg tror mere på et morgenmøde mellem de ansvarlige, der fordeler opgaverne, så de kan blive overstået indenfor almindelige arbejdstid, der dog godt kan flekse lidt, Bill Atkins.
Og, Søren Sørensen, nu er det altså fagbevægelsens opgave at tage sig af sine medlemmer, den er ikke et alment organ, det har vi samfundet til. Problemet er, at folk ekskluderes fra arbejdsmarkedet og kommer på kontanthjælp i stedet for at blive på arbejdsmarkedet som arbejdsløse. Det er den væsentlige svækkelse af kampkræfterne, at man ikke klart kan skelne mellem folk udenfor arbejdsmarkedet og folk, der blot er arbejdsløse.

georg christensen

Ja hvor har vi det alle godt i vores lille lokale "smørhul". Et "smørhul", der har værdi at kæmpe for, også ude i den store verden omkring os.

Et skridt på vejen vil være, at sende afgørelsen til endelig afgørelse hos EU domstolen.
Med forlanget om, at inden EU domstolen har afsagt dommen, siger Danmark "nej" til nye EU love.

Søren Sørensen

Peter Hansen
Du kan da ikke mene i alvor at fagbevægelsen skal reduceres til rene lønforhandlere for deres specifikke faggruppe - hvilket jo netop er det de er lige for tiden?
Rene teknokrater der skal sørge for deres egen lille interessegruppe.
Del og hersk, i bedste neoliberale ånd.
Og det er altså lønmodtagerne der er delt op i små indbyrdes konkurrerende grupper.

Hvis fagbevægelserne i fordums tider ikke havde udvist solidaritet med alle lønmodtagere (inkl. de arbejdsløse, som jo altså er potentielle lønmodtagere) og arbejdet for generelt bedre vilkår for alle i landet hvor tror du så dette samfund havde været henne?

Felix Austin, Flemming Berger og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Fagbevægelsen har altid givet mening.
Godt at arbejdsrettenn står ved det fundamentale når det gælder det retslige fundament at sikre forhandlingsretten, og auktionsretten for at i Danmark skal der leves op til Danske aftaler.
Nogen kunne have fået den opfattelse at disse principper ikke mere var gældende efter man afskaffede eksklusivbestemmelserne på det danske arbejdsmarked. Som gav uorganniserede ret til at undergrave det danske arbejdsmarkeds løn og arbejdsforhold.

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Jeg har aldrig ment, at socialisme er en snuptagsløsning, men vejen derhen må vel kunne beskrives sådan forsøgsvis da. Forandring i den rigtige retning sker imidlertid sjældent alene ved at nogen påpeger det moralsk forkerte i det bestående. Man må også dels være i besiddelse af en vis strategi, dels være i stand til at overbevise tilstrækkeligt mange om den pågældende strategis formålstjenlighed.

Steffen Gliese

Arbejdsløse er bestemt fagbevægelsens sag, Søren Sørensen, men kontanthjælpsmodtagere er ikke. Arbejdsløse er folk, der efter arbejde eller uddannelse er uden job, men er medlem af a-kasse og derfor er ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det har altid været meget vigtigt for fagbevægelsen af organisere arbejdskraften for at undgå skruebrækkeri.
Der er da heller ikke tale om "egen lille interessegruppe", men en majoritet i befolkningen og en stor majoritet iblandt erhvervsaktive.
Det største anslag imod fagbevægelsens kampkraft er nedskæringen på dagpengeperioden og de mange hindringer i at genoptjene ny dagpengeret. Men det hedder altså en FAGforening, fordi det er sammenslutninger af lønmodtagere med et fagligt interessefællesskab, der er tale om. At folk kan miste deres dagpenge, endog efter kort tid, er en svækkelse af dimensioner, der gør arbejdet for at sikre medlemmernes rettigheder i overenskomsterne meget vanskeligere, ligesom det fører til udstødelse og social deroute, som vores samfund aktivt har været indrettet på afskaffe.

Steffen Gliese

Desuden er der mange andre forhold, som fagforeningerne varetager for medlemmerne i forbindelse med efteruddannelse, fyringer, strejker, konkurser m.m.

Herdis Weins

Peter Hansen - jeg ved ikke, hvorfor de de skelner mellem arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. En stor del af kontanthjælpsmodtagere er folk, hvis eneste problem er, at de er ledige.
Ligeledes er der blandt ledige på dagpenge en del, der har mistet deres job på grund af psykiske problemer, problemer med alkohol eller for lange sygefraværsperioder.
Din skelnen giver ingen mening.

Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Felix Austin, Flemming Berger og Søren Sørensen anbefalede denne kommentar

Vejen derhen (socialisme) må i disse nyliberalismens sejrsår være rådighed, via overenskomster og beskatning, over så stor en andel af den fællesskabte profit, som muligt, og en stærk stat der overvåger landets kapitalapparat og profitskabelse, samt styrker landets egenproduktion og sikrer land og befolkning i videst muligt omfang mod kapitalismens udnyttelse, herunder fremmer økologisk produktion og begrænser (beskatter) luksusforbrug.

Steffen Gliese

Fordi, Herdis Weins, forskellen er, om man er på arbejdsmarkedet eller ej. Problemet er, at nogle mennesker får kontanthjælp, fordi de ikke meldte sig i a-kasse - og nu desværre fordi de bliver smidt ud, fordi det hele rodes sammen.
Det kan godt være, at folk mister deres job, fordi de er syge, men så skal de have sygedagpenge, og selvom de drikker for meget, har de jo altså kunnet opretholde deres arbejde. Jeg har arbejdet sammen med flere, der ikke kom ædru igennem deres arbejdsdag, men det gik ikke desto mindre fint, de udfyldte deres, i flere tilfælde, betroede stillinger.
Blot fordi politikerne har fjernet de skel, der sikrede respekten for arbejdet, så man ikke var nødt til at væve om forskel på løn og overførselsindkomst, fordi arbejde altid indebar løn og rettigheder, betyder da ikke, at vi skal respektere det!

Steffen Gliese

Det største problem og det største tyveri, politikerne har begået, er den beskæring af a-kassemedlemmernes frihedsrettigheder, der over tid har fundet sted. Den uafhængighed, man betaler sig til, er blevet nedbrudt, og dagpengene er nu ikke meget mere, end kontanthjælpen var.

Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Karsten Aaen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Da jeg kom på arbejdsmarkedet, kunne man i øvrigt slet ikke være medlem af en a-kasse uden også at være medlem af fagforeningen, men desværre blev det forpurret af en EU-dom.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Hvis ikke fagforeningerne evner at tilpasse sig de til enhver tid værende forhold, og udvise engagement og vilje til at solidarisere sig med ikke bare de medlemmer der i øjeblikket er på arbejdsmarkedet, men så sandelig også de medlemmer som tidernes ugunst, skiftende lovmæssige forhold og personligt uheld IKKE lige P.T. er på eller i nær tæthed til arbejdsmarkedet, så overbeviser fagforeningerne netop selv det nytteløse i en solidarisk kamp for bedre forhold.
Idag er opgaven at rumme mennesker, på trods af lovgivers lemfældige og uretfærdige lovgivning, at vise vejen for lovgiver, og turde rumme også de der ikke lige i øjeblikket er ydende medlemmer, netop fordi ALLE medlemmer risikerer lovændringer der forringer deres egne rettigheder imorgen og gårdagens opdelinger derfor ikke længere gælder.

Herdis Weins

Peter Hansen - der er faktisk en hel del på kontanthjælp, der har været a-kassemedlemmer, men på grund af forskellige omstændigheder - langvarige udenlandsophold, langvarige sygdomsforløb og et virvar af mange andre forskellige omstændigheder faldt ud af a-kassen.
Din skelnen gør kontanthjælpsmodtagere til nogle underlige u-arbejdsmarkedsparate ledige, man ikke kan forestille sig på arbejdsmarkedet. DET er respektløst. Og så er jeg ret så træt af, at folk på dagpenge mener, de selv har betalt deres ydelse, mens folk på kontanthjælp bare "får". Sludder og vrøvl - ledige på dagpenge får et betydeligt større beløb end ledige på kontanthjælp.
"Jeg har arbejdet sammen med flere, der ikke kom ædru igennem deres arbejdsdag, men det gik ikke desto mindre fint, de udfyldte deres, i flere tilfælde, betroede stillinger" det er jo ikke dem, jeg henviser til, men dem der mister deres job på grund af alkoholproblemer. dem er der faktisk en del af. Hvis de er på dagpenge, anses de som ledige uden problemer, hvis de er på kontanthjælp, anses de som folk med problemer.

Steffen Gliese

Ledige på dagpenge har også betalt deres skat, Herdis Weins, også til at dække kontanthjælpen for dem, der ikke har optjent dagpengeret.
Jeg er udmærket klar over, at det ser anderledes ud, og at det nu ser endog meget anderledes ud pga. stramningerne i dagpengereglerne. Men vi er altså nødt til at holde fast i forståelsen af, hvordan det burde være: at folk, der har vist deres arbejdsevne og vilje, har taget en uddannelse etc., ikke skal hældes ud af arbejdsmarkedet. Og af samme grund er det vigtigt at holde fast i, at man på kontanthjælp IKKE er på arbejdsmarkedet. Det kan godt være - sådan er det forhåbentligt - at man gerne vil ind på arbejdsmarkedet; men det kommer man først, når man har et ordinært lønnet arbejde - hvilket skulle være alle slags arbejde - og optjener dagpengeret - der skulle være 26, ikke 52 uger.
Vi er nødt til at holde fast i, at der er grunde til disse rammer og disse definitioner, og at det er et skred, både begrebsligt og moralsk, når politikerne er gået på strandhugst i dem og gjort strukturerne på arbejdsmarkedet til pladder.

Steffen Gliese

Og et PS med hensyn til udlandsophold: her var det tidligere sådan, at man havde en frist efter sin hjemkomst til at blive genoptaget den a-kasse, man var medlem af, da man rejste.

Felix Austin

Peter Hansen

Vi er nødt til at holde fast i, at der er grunde til disse rammer og disse definitioner, og at det er et skred, både begrebsligt og moralsk, når politikerne er gået på strandhugst i dem og gjort strukturerne på arbejdsmarkedet til pladder.

Læs det lige igen Peter og indse det forholder sig lige omvendt, hvis vi vil byde systemet trods og genopbygge stærke fagforeninger.
Hvis ikke fagforeningerne er solidariske og kan rumme alle de de som stående på kanten af arbejdsmarkedet og uden for det og gerne vil ind, så vil fagbevægelsen aldrig kunne hamle op med stats-anerkendte og statsproducerede tvungne skruebrækkere, der med loven i ryggen og uden kontakt til fagbevægelsen , er parat til at arbejde for langt mindre end normallønnen udgør.

Søren Sørensen

Jamen det er jo fornuftigt at hakke på kh modtagerne...
Så har man en syndebuk og kan ignorere de forringelser også lønmodtagerne, må leve med - helt uden at fagbevægelsen bliver nødt til at skride ind.

Men det er faktisk ikke kh modtagernes skyld at lønmodtagernes del af den samlede økonomiske kage er blevet mindre - det er altså fordi der flyder flere penge op i toppen af samfundet.
I danmark endnu kun i begrænset omfang, men det skal der nok blive lavet om på i de næste ti-tyve år.
Så kan det være lønmodtagerne vågner, men til den tid er det for sent da enhver sammenhængskraft i samfundet vil være forsvundet...

Herdis Weins

Peter Hansen - nå, så folk på kontanthjælp har ikke taget en uddannelse eller har vist arbejdsevne? Jo, det har en del af dem faktisk.
Jeg kan i øvrigt ikke forstå, hvorfor du mener, ledige på dagpenge i din optik er en del af arbejdsmarkedet, mens folk på kontanthjælp ikke er det. Det giver ganske enkelt ingen men

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Sider