Læsetid: 6 min.

’Danmark må ikke blive til dem og os’

Centrum-venstres store opgave de næste fire år er at binde det flækkede Danmark sammen igen, mener LO’s næstformand, Lizette Risgaard. Kun ved at skabe tryghed, job og uddannelse over hele landet kan rød blok genvinde regeringsmagten og de tabte DF-vælgere
Lizette Risgaard tolker Dansk Folkepartis store fremgang ved valget dels som et fravalg af Venstre, dels som en konsekvens af, at centrum-venstre-partierne ikke har haft blik for udkantskommuners udfordringer.

Jacob Ehrbahn

13. juli 2015

Lizette Risgaard bruger særligt to ord til at forklare resultatet af folketingsvalget: »Utryghed« og »udkant«.

»Ude i vandkanten af landet, er der følelsen af, at storbyerne er på rette vej, men at det ikke ser lige så rosenrødt ud andre steder. Der er brug for, at vi finder ud af, hvordan vi binder landet sammen igen. Hvordan kan vi undgå, at Danmark brækker over i to? Det er en kæmpe udfordring. Danmark må ikke blive til dem og os,« siger LO’s næstformand.

Til oktober kan Lizette Risgaard meget vel blive valgt til ny formand, når paraplyorganisationen, som organiserer en million lønmodtagere, skal finde en afløser for den afgående formand, Harald Børsting.

Lizette Risgaard tolker Dansk Folkepartis store fremgang ved valget dels som et fravalg af Venstre, dels som en konsekvens af, at centrum-venstre-partierne ikke har haft blik for udkantskommuners udfordringer. Det vakuum, venstrefløjen har efterladt, har Dansk Folkeparti kunnet boltre sig i.

»Skal man have DF-vælgerne tilbage, handler det om at have fokus på tryghed og på velfærd. Dansk Folkeparti har uimodsagt kunnet tale, som om at de er de ældres vogtere, at de er de smås beskyttere, og at tingene ikke går godt. centrum-venstre skal tage den tryghedsdagsorden tilbage, og venstrefløjen skal sikre sammenhængskraften og trygheden i samfundet i hele Danmark,« siger Lizette Risgaard.

Udkantskommission

Hun foreslår – ligesom S og SF tidligere har gjort – at der nedsættes en ny kommission, som skal finde løsninger på Udkantsdanmarks udfordringer. Den skal være bredt sammensat og ikke kun domineres af taleksperter fra hovedstaden.

»Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal være en del af det. Ligesom det er vigtigt, at der er folk, som ved noget om hverdagen derude,« siger hun.

De senere års udflytning af statslige arbejdspladser og centralisering af uddannelsesinstitutioner skal også gentænkes, mener hun, ligesom der bør investeres i bedre digital infrastruktur uden for byerne. Og så skal det uddannelsessnobberi, som præger uddannelsespolitikken, høre op.

»Der har på mange måder været en elitetænkning, når det kommer til uddannelse. Det er finere at gå på de akademiske uddannelser. Men det kan vi ikke leve af. Vi skal have en bredt funderet skare af mennesker for at få Danmark til at fungere. Vi kan hverken undvære kloge hænder eller praktiske hoveder,« siger Lizette Risgaard. »Man skal sørge for, at det hele ikke går op i ’moderniseringsstyrelse’ og new public management, hvor man tæller, vurderer og måler alt. Hvis du bare sætter en streg; måler og vejer om det kan betale sig, så kan man jo bare lukke en masse kommuner. Men det kan vi jo ikke, og det skal vi ikke,« siger hun.

Mere drømmeri

Hun opfordrer partierne i rød blok til at lægge deres uenigheder bag sig for at skabe en samlet modvægt til Folketingets blå blok.

»Centrum-venstre skal lade være med at sidde i hver sit hjørne og råbe ad hinanden. De må finde et lydtæt rum og råbe ad hinanden dér og så komme ud og være nogenlunde i vater. Ja, det er problematisk, at dagpengereformen ikke er ændret endnu, men det hjælper ikke, at Enhedslisten og SF står og banker løs på Socialdemokraterne fra begge sider. De skal stå sammen. Der er brug for at samarbejde tættere på centrum-venstre-fløjen, så de kan dæmme op for regeringens nedskæringsdagsorden og ønske om at forringe det sociale sikkerhedsnet,« siger hun med henvisning til den nye beskæftigelsesminister, og tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen (V). Han udtalte i april, at Danmark »fremstår som et taberland«, sammenlignet med Sverige og derfor bør sænke det generelle niveau for sociale ydelser.

»Venstrefløjen skal fastholde den dagsorden, som hedder ’uddannelse, uddannelse, uddannelse, job, job, job.’ De, som står udenfor og gerne vil bidrage, skal vi sørge for at opkvalificere. Jeg har den tilgang, at al uddannelse er bedre end ingen uddannelse, uanset om det er et matematik- eller danskkursus eller et højteknologisk certifikat. Vi skal investere i mennesker, ligesom vi engang investerede i bankpakker. Vi har hele tiden sagt: ’Brug nu krisetiden på at investere i folk, så de er klar, når opsvinget kommer,’« siger Lizette Risgaard.

Valget bragte også et nyt venstrefløjsparti i Folketinget: Alternativet. Partiet fik ni mandater, og det kalder Lizette Risgaard både »bekymrende« og »spændende«.

»Det siger noget om, at mange savner noget hos de gamle partier: at man tør tænke ud af boksen uden at have finansministeriets regnemaskine ind over,« siger hun.

»Alternativet har netop sat en dagsorden i forhold til det værdipolitiske: Hvordan vil vi gerne have et samfund, og hvordan vil vi gerne have et arbejdsliv?«

Selvom hun tvivler på realismen i Alternativets forslag om at nedsætte den ugentlige arbejdstid til 30 timer, tror hun partiet kan være med til at ruske op i arbejdsmarkedspolitikken.

»Det ligger ikke lige for at omfordele, så vi alle sammen arbejder 30 timer om ugen, for hvor skal pengene komme fra til det? Men der kommer et pres fra det nye parti, som påvirker dagsordenen, så man nu må spørge sig selv: ’Kunne vi give den én time, eller kunne vi gøre noget andet?’ For vi vil ikke acceptere, at der er så mange, der bliver syge af at gå på arbejde,« siger Lizette Risgaard.

Hun vurderer, at de trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bebudet, bliver vanskelige. Og hun opfordrer til at Socialdemokraterne også inviteres til at sidde med om bordet.

»Jeg kan ikke se, at landets største parti ikke deltager i trepartsforhandlingerne. Regeringen har 34 mandater, og vi kan ikke sidde i trepartsforhandlinger, hvis de skal ned i folketingssalen bagefter og finde ud af, om der er flertal for det eller ej. Man skal være sikker på, at mandaterne er i orden. Det skal vi på vores side, og det skal Løkke & Co. selvfølgelig også. Hvis vi skal have trepartsforhandlinger, der holder, så skal centrum-venstre med,« siger Lizette Risgaard. »Det er vist ikke prøvet før, men det er nye tider, så hvem ved.«

Flere flygtninge

Udlændingedebatten, der har haft afgørende indflydelse på de seneste mange folketingsvalg, fik også en central plads i dette års valgkamp, hvor diskussionerne især handlede om at nedbringe antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark. Men i den debat strakte Socialdemokraterne sig for langt i forsøget på at matche DF og Venstre, mener Lizette Risgaard.

»Nu har vi en integrationsminister, Inger Støjberg, hvis menneskesyn jeg slet, slet ikke kan være med på, når vi taler om mennesker på flugt fra krig og rædsel. Brug lige to minutter og tænk tanken: ’Hvad hvis det var dig selv og din familie, som måtte flygte, fra krig og rædsel.’ Og tænk, hvis det var dig, som blev mødt med et ’nej, vi vil ikke hjælpe dig. Vi kunne godt, men vi tror, du er her for at få snablen ned i vores kasse, og du gider jo ikke bidrage.’ Jeg er ked af, at vi møder mennesker i nød med mistro og fjendtlighed,« siger hun.

Hun mener, at Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde »ramte hoved på sømmet«, da han den 24. juni lagde et billede ud på sin facebookprofil af to syriske mænd, som bærer børn ud af en brændende og sønderskudt bygning. Under billedet skrev Jens Rohde: »Her er et par syriske mænd i gang med at planlægge, hvor de kan få den bedste kontanthjælp i Europa.«

»Centrum-venstre burde klart tilkendegive, at vi bør tage imod flygtninge fra blodige borgerkrige, der ikke har udsigt til snarlig afslutning,« siger Lizette Risgaard.

»Vi skal selvfølgelig gøre det på vores måde og også stille krav, alt efter hvad de kommer fra. De skal lære sprog og have lov at arbejde, bo og skabe sig en tilværelse i fællesskabet Danmark. Og samtidig skal centrum-venstre og regeringen arbejde for at fordele flygtninge bedre i Europa, og landene udenfor, skal også tage deres del,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tilfældige tjat i luften.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard opfordrer partierne i rød blok til at lægge deres uenigheder bag sig... ??

...mig bekendt har både SF og Enhedslisten støttet SR-regeringen til den sidste blodsdråbe. De politiske mål, der bliver nævnt tryghed, job og uddannelse over hele landet har på ingen måde givet anledning til andet end en naturlig demokratiske debat i Rød Blok.

Hvad med om LO undlod at blande sig i partifnidderen og viste vejen for et samarbejde med hele Rød Blok ved at levere nogle overordnede visioner, dels for fagbevægelsen selv, men ikke mindst økonomisk og socialt. Lizette Risgaard siger istedet Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal være en del af det. ...var der nogen der hviskede "korporativ stat".

Flemming Berger, Felix Austin, Anne Eriksen, Peter Nørgaard og erik winberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hun kan da ikke undgå at blive den næste formand, mon?
Og så en kærlig hilsen til Alternativet. Jeg bukker og takker.

Jeg har fulgt LR, når hun har været på skærmen, og hun har en ny måde at argumentere på, som fænger. Konsekvent og målrettet går hun efter at få modstanderen (Ryanair) til at indse, at man må opføre sig civiliseret i konfliktsituationen. Det synes jeg virker stærkt.

Om jeg så på et dybere ideologisk plan er enig med hende, er mindre vigtigt. Hun lusker jo ikke rundt i krattet som mig. Hun kæmper sin kamp og jeg min, men hun er et menneske, som jeg kan respektere.

John Christensen

Kim simonsen fra HK stiller op til formandsposten i LO!
Begge har baggrund i HK, så en 3. kandidat kan spille på at de deler stemmerne - og derved selv opnå flest stemmer.
Det bliver nok endnu en jydsk komprommiskandidat, så Københavneri undgås.

politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2640168/kandidat-jeg-gaar-til-valg-paa-ny-organisation/

Peter Nørgaard

Ja, Bill den korporative stat toner mere og mere frem. Uanset regeringernes parti-navne, gribes der ind så arbejdsgiverens krav gøres til lov. Det gjorde S R regeringen under KL´s lock-out af lærerne i 2013, hvor det kom bag på KL´s ledelse, at de med lock-out´en ikke kunne knække lærerne. Men det gjorde S R regeringen med lovindgrebet.

LO´s næstleder Lizette Riisgaards tryghed, handler mere om magtelitens tryghed, end den handler om medlemmernes, de, der betaler millionhøje lønninger til fagbevægelsens ledelser. Desværre er fagbevægelsens ledere blevet en del af Magteliten, én af forudsætningerne for at lave korporative stater.

Er en helt ny andelsbevægelse - uden partiindflydelse - en brugbar vision..?

Flemming Berger, Felix Austin og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Hun vil være et kæmpe fremskridt, hvis hun efterfølger Børsting.

Alene udtalelserne i denne artikel lyder som en formand, der vil slål for medlemmerne.

Hans K Hansen

Jeg er enig i at udviklingen ikke må fortsætte i retningen; dem og os.

Imidlertid er der ikke meget der tyder på at politikerne har forstand til at stoppe antidemokratisk religiøs indvandring. Problemet ligger implicit i fortolkningen af FN konventionerne, hvor det viser sig langt fra pragmatisk erkendelse, at diverse religiøse ekstremister er af politisk antidemokratisk islamisk observans, men hvor man nægter konsekvens, dvs frasortering af islamister ved tilladelse til ophold og indfødselsret.

Derfor vil der blive dem og os. Dem; antidemokrater og os; demokrater.

At diverse islamiske salafister og wahabister eksplicit udtaler antidemokratisme, finder alligevel ikke vej til især venstrefløjspolitikerens forstand, hvorefter venstrefløjen står tilbage med enorme forklaringsproblemer. Dem anderkender de almindeligvis heller ikke, så hvad bliver konsekvensen?

Steffen Gliese

Jeg tror mest, Hans K Hansen, at tanken er, at det er perifere og inferiøre grupper i samfundet, meget langt fra den herskende diskurs og uden føling med det herskende paradigme. Det er meget svært at tage det alvorligt som et reelt problem, bortset fra at vi jo selv har bragt os delvis i farezonen med vores 'aktivistiske' udenrigspolitik. Det kunne vi ærlig talt godt have været forskånet for.

Hans K Hansen

Peter Hansen

"Det er meget sjovt, som den udogmatiske venstrefløj altid skal hænges ud som gammelkommunister af den fascistiske højrefløj."

Det er fuldstændigt lige så almindeligt den modsatte vej.
Helt almindeligt, at venstrefløjens stormtropper, forsøger at hænge selv tværpolitiske midtsøgende borgere ud som fascister, fordi man ikke er enige i venstrefløjens økonomiske og værdimæssige politik.

Det er også helt almindeligt, at feministiske ekstremister forsøger at hænge andre (både mænd og kvinder), der ikke er enige i de feministiske udlægninger, ud som mandschauvinister.

Sådan er det åbenbart bare Peter Hansen. Det flyder med beskidte forsøg på intimidering, som det altid har gjort i politik.

Steffen Gliese

Det har det nu ikke altid, Hans K Hansen, jeg har på det sidste set nogle gode gamle debatter på dr.dk/bonanza, og det er anderledes høviske og derfor også faktisk ægte oplysende og ægte løsningsrelaterede. Det er rigtig dejligt.
Det er da ikke særlig svært at kende et fascistisk standpunkt, så jeg har svært ved at tro, at der kan være så mange misforståelser der - eller mht. mandschauvinister.

Hans K Hansen

Peter Hansen

Jeg tror ikke det bliver det bliver bedre, men man kan ændre på betingelserne for politisk beslutningsproces. Man kan reformere demokratiet, forstået på den måde, at befolkningen ikke føler sig helt så overkørt af politikerne.

Jeg tror rimeligt mange frustrationer skyldes politisk elitisme. At ligegyldigt hvem man stemmer på, så viser det sig i praksis, at de politiske partier alligevel, når det kommer til stykket, ikke er i stand til at repræsentere deres vælgere, hvor ingen partier alene kan mønstre befolkningsflertal.

Det er derfor jeg er tilhænger af udvidet brug af folkeafstemninger. Det vil formentlig reducere problemet med dem og os, dermed politik der fungere tværpolitisk, og muligvis disse irriterende forsøg på intimidering af hinandens hensigter.

Steffen Gliese

Liberalismen har jo heller ikke noget med 'frihed' at gøre, den er et undertrykkelsessystem, hvor de besiddende - de liberale, uafhængige - udbytter de, der ikke besidder.
Demokrati har så, når det er lykkedes, igennem institutionelle strukturer konsekvent afkoblet besiddelse og magt, så alle har været ligeværdige borgere med ligelig indflydelse.

Arne Kruse Nielsen

DET var dog et UTROLIGT debat afsæt. HELT ærlig ??? Afsættet ER nu engang at "Jyllingerne" altså havde deres EGEN grundlov ... lidt tilbage i tiden .. og de dengang lidt mindre røde fra "Djævleøen" deres. Så vidt jeg er orinteret. Herefter er den politiske faktuelle realitet altså at (nu Venstre) tidlige bønderstænderne op gennem tiden - delte vandere ... da ikke "de røde" ?? At frihels statuen står i København ... REELT et paradoks .. Burde jo stå i Århus. Undskyld for flade fraser ... men bare lige for at sætte det lidt i rigtig perspektiv.

Hans K Hansen

Peter Hansen

"Liberalismen har jo heller ikke noget med 'frihed' at gøre, den er et undertrykkelsessystem, hvor de besiddende - de liberale, uafhængige - udbytter de, der ikke besidder.
Demokrati har så, når det er lykkedes, igennem institutionelle strukturer konsekvent afkoblet besiddelse og magt, så alle har været ligeværdige borgere med ligelig indflydelse.
"

Ja, hvis ellers jeg forstår dig korrekt. Man har en 170 år gammel (siden grundloven) fortolkning af repræsentativt demokrati, der som nævnt før, kun er et halvt folkestyre. Liberalismen adskiller sig, på det område, ikke fra de andre traditionelle ideologiske "ismer".

I halvhjertet forsøg på at uddelere politisk beslutningsproces, opretter man diverse interesseorganisationer, der heller ikke formår at repræsentere befolkningen. De repræsentere deres medlemmer, med rimelig divergent diskrepans til befolkningen.

Man skal dybere ned i de strukturelle beslutningsprocesser for at, i det mindste bedre, at undgå "Dem og Os" problematikkerne, og det skal opleves med nutidige og fremtidige briller, ikke en 170 år gammel.

Demokrati betyder folkestyre. Hverken repræsenteret folkestyre, eller som grundloven fastslår; Indskrænket monarki, dvs på jævnt dansk; begrænset diktatur.

Prøv at få politikerne til frivilligt at tildele befolkningen beslutningsproces, uanset de er liberale, socialister eller konservative. Hvornår har politikere sidst gjort det gennem historien?

Hans K Hansen

Arne Kruse Nielsen

Jeg er selv Københavner, med den opfattelse, at det ville være rart hvis Københavnerne var lidt afklimatiserede når de enter København.