Læsetid: 4 min.

Danske officerer afviser at have brudt regler om irakiske fanger

’Jeg mindes ikke, at det var en problemstilling, vi diskuterede. Men der var dødsstraf i Irak – og mange mærkelige love,’ lyder det fra tidligere militærjurist, efter anklage om at de danske styrker i landet udleverede tilbageholdte trods risiko for, at de blev idømt dødsstraf
’Der var dødsstraf i Irak – og mange mærkelige love. Blandt andet var der en lov om, at hvis du blev taget for biltyveri – og blev dømt for det – så skulle du have venstre fod hugget af,’ siger den tidligere militærjurist ved Irak-bataljonen, Kurt Borgkvist. Her irakere i den britiske del af Sheiba-Log-basen, hvor den danske styrke også holdt til i Irak i januar 2006.

Peter Hove Olesen

17. juli 2015

Den daværende danske militære og juridiske ledelse i Irak afviser i 2004 at have trodset klare ordrer fra København om ikke at fortsætte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf for selv mindre forseelser som tyveri og røveri.

»Der var ikke noget, som ikke var kørt efter bogen, og der kørte jo også efterfølgende retssager, som endte med at konkludere, at der ikke havde været noget, som var fejlhåndteret,« siger den tidligere chef for Irak-bataljonen, oberst Henrik Flach, og fortsætter:

»Så i den forstand har det hele kørt, som det skulle. Vores hold i Irak vendte i hvert fald hver en sten, men jeg har svært ved at udtale mig om, hvad der kom før og efter. Det er da interessant, at det kører op igen, men for mig er det det samme, man kører rundt i.« Henrik Flachs afvisning kommer, efter at Politiken har fået aktindsigt i et hidtil hemmeligt dokument, som blev sendt til den danske styrke i Irak den 8. maj 2004.

Ordren fra Forsvarsministeriet var ikke til at tage fejl af:

»Forsvarsministeriet har meddelt, at danske styrker indtil videre ikke kan gennemføre tilbageholdelse af personer i Irak, indtil forhold omkring dødsstraf er afklaret«, stod der i ordren. Alligevel valgte de danske officerer i Irak i 12 tilfælde at tilbageholde og udlevere irakere til landets myndigheder.

Hvad der derefter skete med fangerne, ved det danske forsvar ikke.

Irakiske tyve fik fod hugget af

De nye oplysninger fremgår af et dokument, som den nedlagte Irak- og Afghanistan-kommission skulle have behandlet. Dokumentet er en gennemgang af de ting, som Forsvarets egen såkaldte Taskforce Irak fandt frem, efter at den daværende VK-regering i 2010 havde sat gang i en undersøgelse, der ifølge daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle sikre, at »vi får alt frem i den her sag«.

Læs også: Bortkomne papirer genopliver debat om Irak-undersøgelse

Den tidligere militærjurist ved Irak-bataljonen, Kurt Borgkvist, husker heller ikke ordren i forbindelse med dødsstraf.

»Jeg mindes ikke, at det var en problemstilling, vi diskuterede. Men der var dødsstraf i Irak – og mange mærkelige love. Blandt andet var der en lov om, at hvis du blev taget for biltyveri – og blev dømt for det – så skulle du have venstre fod hugget af. Men det måtte kun ske på en bestemt klinik, hvor der var en autoriseret læge! Det samme gjaldt, hvis du stak af fra hæren. Så var det det ene øre, som skulle skæres af. Jeg husker også én, der blev idømt 100 års fængsel. Sådan nogle love havde de, som stammede tilbage fra Saddam Husseins styre. Det var et anderledes samfund. Men der er jo også dødsstraf i USA,« siger Kurt Borgkvist.

Militærjuristen, som ankom til Irak med Hold 3 i februar 2004, understreger dog, at irakernes love – og behandling af fanger – selvfølgelig havde betydning for den danske styrkes håndtering af tilbageholdte.

»Ja, for man kan ikke udlevere personer til en civil myndighed, hvis vi ved, at de kan blive underlagt tortur. Det står i reglerne. Så var spørgsmålet, hvem der havde taget dem til fange, for vedkommende var så i det lands varetægt. Og så var der en skelnen mellem, at de var blevet taget for militære aktiviteter eller ej – altså havde skudt på os – for så kunne vi tage dem til fange og putte dem i vores egne fængsler,« siger Kurt Borgkvist og fortsætter:

»Problemet var, at hvis det kun var en civil forbrydelse, så havde vi ikke som militær hjemmel til at fastholde de tilbageholdte. På den anden side, hvad fungerede i det irakiske samfund? Hæren var nedkæmpet, og der var ingen regering. Det var jo anderledes i starten i 2003, hvorefter tilbageholdte skulle udleveres til civile myndigheder. Det var de gamle regler fra Bosnien, men så kom balladen i sommeren 2004 med Abu Graib-fængslet, hvilket var årsagen til, at man tog fat på at se på reglerne herhjemme.«

Ingen undersøgelse

Hidtil har det kun været kendt, at danskerne tog over 500 fanger, men ikke, hvor mange der blev videregivet til det lokale irakiske politi og en uvis skæbne. Af det fem sider lange koncentrat af Forsvarets egne undersøgelser fremgår det imidlertid, at af de godt 500 fanger blev mindst 260 udleveret til det irakiske politi i løbet af krigen.

Danskerne overdrog også cirka 55 fanger til britiske soldater, mens de sidste formentlig er blevet sat på fri fod.

Ifølge Politiken beskriver dokumenterne også, at danskerne ikke registrerede de udleverede fanger eller fik kvittering for udleveringen. Det er enhver nations væbnede styrker ellers forpligtet til ifølge både Genève-konventionerne og menneskerettighedskonventionerne, når landet – som Danmark og resten af koalitionen – optræder som besættelsesmagt.

Regeringen har ikke bare besluttet at nedlægge Irak-kommissionen, men heller ikke at »genoptage« undersøgelser, der blev indstillet, da kommissionen blev nedsat af den daværende SRSF-regering.

Af samme årsag meddeler Forsvarets Auditørkorps nu, at der heller ikke kommer nogen undersøgelse af, om den danske styrke i Irak udleverede fanger til en mulig dødsstraf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man kunne måske have ønsket sig, at det danske militær rådede over jurister, der er bekendt med andre lovtraditioner, når de nu skal ud i verden at virke.

Henrik Christensen, lars abildgaard og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det ser ud til, at der er meget, der trænger til afklaring.
Herfra opfordring til at komme i gang ! ! !

Henrik Christensen, Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Jan Pedersen, Kirsten Kathrin, Felix Austin, Per Jongberg og Juliana Rasmussen anbefalede denne kommentar
Juliana Rasmussen

En tidligere soldat befinder sig i et retspsykiatriske afsnit. Hans udåd var at nægte at parere ordre om at myrde uskyldige civile. Det er Danmark i en nøddeskal.
A la "Der blev ikke fejet noget ind under gulvtæppet".
Ja, kendsgerningen var statsminister og Nimb Hansen mistede deres stilling. Og alligevel vandt de positiv omtale her til lands. Men næppe i udlandet dengang.
õ

Felix Austin

Danmark har ikke levet op til sine forpligtelser.
Spørgsmålet er om man mener at kunne leve med at dække over de mennesker der havde ansvaret for det skete, eller om vi alligevel viser os som et civiliseret samfund.

I øjeblikket har man valgt undtagelsestilstanden

lars abildgaard

og nu er så dokumenter og data i sagen pist forsvundet. Meget Bekvemt.
Jeg savner en dansk dansk Snowden- en ny Grevil.

Henrik Christensen, Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Erik ludvisen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Jørgensen

Også slaget ved Svold bør undersøges nærmere. Her er meget stadig dunkelt. Man ved end ikke, hvor slaget fandt sted. Men der er helt sikkert foregået ulovligheder.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Det er jo ikke godt nok at referere til at man følger ordre. Det er en soldats pligt at nægte at udføre en ulovlig given ordre. Med dette i mente, så kan en dansk soldat ikke blive beordret til at udlevere en fange til feks. USA, der jo har erkendt at de benytter sig af tortur, den danske soldat kan heller ikke udlevere en fange til hjemlandes styrker, idet det er kendt som det nævnes her, at de har dødsstraf, de benytter sig også af tortur.
Det med at nægte en ulovlig given ordre, det lærte man soldaterne da jeg blev uddannet, og i de ni år jeg sammelagt har været i forsvaret, skete der ingen ændringer i dette.
Der er en meget stor sansynlighed for at det ikke vil fremme ens mulige planer om en lang karriere i forsvaret, men ikke desto mindre er det soldatens pligt, noget der meget eftertrykkeligt blev cementeret i retsagerne efter 2. verdenskrig.

Karl Aage Thomsen

Hele sagen omkring vores deltagelse i Irak og andre krige, drejer sig vel i hovedsagen om, at vi ikke har en skid at gøre i disse store og uransagelige krige. Men især højrefløjen i dansk politik vil så satans gerne mænge sig med de store krigere på verdensplan, og de tror, at vi derfor kan glemme alle vore tabte krige, f.eks. 1864 og svenskekrigene. For ind i det gloende Irak. Hvad skjuler sig i deres partibetalte underhylere?
Katho

Mogens Kristensen

Når man sender politibetjente i gaden for opretholde orden, så forventer man at de kender loven.
Ellers må de sendes tilbage til politiskolen, for at blive omskolet.

Når man sender danske soldater i krig, må man forvente at officererne kender Genève-konventionerne, ellers må de sendes tilbage til kasernen til omskoling.

"sådan er det jo" Sagde Magrethe Westager.