Læsetid: 3 min.

Ekspert: Venstres landbrugspolitik kan føre til nye kriser

Hvis regeringen indfører nye lempelser for landbruget, kan det føre til yderligere gældsætning og fremtidige kriser for landmændene, vurderer en landbrugsekspert. Kritikken preller af på Venstre
Der er allerede gennemført en række liberaliseringer af landbrugsområdet. Blandt andet er mælkekvoterne blevet ophævet.

Joachim Adrian

20. juli 2015

Regeringens visioner for landbruget er både »kortsigtede« og »ahistoriske«, mener lektor Mogens Ove Madsen fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet. Hans kritik kommer, efter at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) for nylig har varslet lempelser for landbruget. Blandt andet vil hun fjerne kravet om randzoner og tillade mere gødning.

»Det er jo den helt traditionelle landbrugstænkning, som går på, at hvis vi ikke kan gøre andet, så kan vi i hvert fald prøve at producere os ud af problemerne. Men det løser ikke noget på lang sigt,« siger Mogens Ove Madsen.

Landbruget er for tiden i en massiv gældskrise, hvor op imod hver tredje landmand har store økonomiske problemer. Som beskrevet i Information i torsdags kan flere banker blive nødt til at eftergive en del af gælden til landmændene for at undgå store tab.

Læs også: Højt at flyve, dyrt at falde

Sidste år fremlagde V, K og DF i fællesskab en plan med 16 punkter for, hvordan det danske landbrug kan blive mere konkurrencedygtigt. Ud over lempelser for gødning og randzoner vil partierne ifølge planen også tillade flere slagtesvin pr. hektar jord og sætte ind over for »overimplementering« af EU-regler. Ifølge partierne vil planen medføre 2.000 ekstra arbejdspladser i Danmark og 2,2 milliarder kroner i udvidet eksport.

»Det er en kortsigtet, ahistorisk betragtning hele tiden at levere den type af forslag til løsninger,« siger Mogens Ove Madsen.

Han henviser til den såkaldte trædemølleteori. Ifølge teorien findes der en grænse for, hvor mange landbrugsprodukter man kan afsætte. Derfor vil øget produktion føre til lavere priser, hvilket igen fører til lavere indtjening, og så kan man starte forfra med at løbe endnu hurtigere i trædemøllen. I stedet burde politikere og landbrug finde en model, der kan sikre et stabilt indkomstniveau i landbruget, mener Mogens Ove Madsen.

»Det kunne være indkomstsikring – en minimumindkomst til en fuldtidslandmand svarende til en faglært arbejders. I givet fald skal alle mulige andre produktionsfremmende incitamenter fjernes. Men som det ser ud nu, vil man blive ved med at løbe ind i trædemøller,« siger Mogens Ove Madsen.

Liberalisering

I de senere år er der blevet gennemført en række politiske tiltag, som har liberaliseret landbrugsområdet. Blandt andet er mælkekvoterne blevet ophævet, det er blevet lettere for eksterne investorer at investere i landbrug, og nu vil Venstre altså lempe landbrugets rammevilkår yderligere. Ifølge Mogens Ove Madsen er det netop den type af liberaliseringer, der har ført til landbrugets krise i første omgang.

»Så siger landmanden ’hov, nu kan vi sætte gang i et større areal’, og hvis det er i en opgangskonjunktur, er bankerne med på det. Men så snart der kommer noget udefra – en boykot fra Rusland eller noget andet – så tipper tingene, og så sidder de med smerterne ude i landbruget,« siger Mogens Ove Madsen.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er på ferie, men Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen afviser blankt lektorens kritik. Han tror ikke på, at øget produktion kan føre til lavere priser eller nye kriser i landbruget.

»Det vil jeg fuldstændig afvise. Han er på helt galt spor,« siger ordføreren.

Ifølge ordføreren er problemet i dag, at konkurrenceevnen og rammevilkårene for danske landmænd er dårligere end for landmænd i lande som Tyskland, Holland og Frankrig. Derfor skal lempelserne sikre råvareproduktionen og hele landbrugssektoren i Danmark, siger Erling Bonnesen.

»Vi skal sikre de mange slagteriarbejdspladser og de mange jobs, der er i den danske fødevaresektor, og vi skal sikre nogle eksportindtægter, som kan hjælpe med at finansiere vores velfærdssamfund.«

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har på det seneste forsøgt at sætte en politisk dagsorden, der hævder, at der findes en overimplementering af EU’s miljøregler i Danmark. Ifølge Mogens Ove Madsen findes der intet forskningsmæssigt belæg for dette, men han vurderer, at der ganske rigtigt er forskelle i muligheden for eksempelvis gødskning og brug af pesticider.

»Omvendt har vi som meget miljøfølsomt område et ønske om rent drikkevand og mindre udledning af kvælstof og fosfor til vandløb og fjorde,« siger lektoren og tilføjer, at der er behov for en mere omfattende undersøgelse af den såkaldte overimplementering.

Ifølge Erling Bonnesen vil alle 16 punkter fra den borgerlige plan kunne gennemføres uden at belaste miljøet, hvis man anvender den nyeste teknologi på området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • morten Hansen
  • Niels Peter Baadsgaard
  • Jørgen Dahlgaard
  • Dorte Sørensen
Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, morten Hansen, Niels Peter Baadsgaard, Jørgen Dahlgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at genindføre andelstanken/kollektivtanken igen. Fx. ser den ud til at fungerer på godset Svanholm. En omlægning til økologiske brug må også være vejen frem både for miljøet (herunder vandmiljøet) og økonomien for landbruget, da der er stigende efterspørgsel til de økologiske produkter.

Jørgen Steen Andersen, Vibeke Hansen, Mikael Nielsen, Jens Jørn Pedersen, Flemming Berger, Britt Kristensen, morten Hansen, Torben Nielsen, Rolf Andersen, David Zennaro, Anne Eriksen, peter fonnesbech og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Work smart, not hard !

Måske kunne de være en god ide at satse på at producere langt flere alternative afgrøder frem kun at tænke på at fremme størrelsen af produktionen af mælk, svin og kvæg. Der er et væld af muligheder, hvilket på sigt vil give et langt mere mangfoldigt landbrug, et bedre image, en mere bæredygtig produktion, og en masse små og mindre aktører, som i en vist udstrækning kan øge befolkningstallet på landet. Det kræver en langsigtet planlægning og en omlægning af støttemidlerne for at det kan ske.

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, erik mørk thomsen, Britt Kristensen, morten Hansen, Rolf Andersen, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mogens Fosgerau

På hvilken baggrund udnævner Inf Mogens Ove Madsen til ekspert. Han har næsten ingen videnskabelig produktion bag sig og tilsyneladende slet ikke noget der er relevant for emnet her.

Helge Sørensen, erik mørk thomsen og Lene Sørensen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Glem det, intet bliver forandret før det er gået helt galt, og hvem kommer mon til at betale landmændenes (venstres) gæld.???

Vi betaler stadig til den gæld venstre lavede sidst de ødelagde det hele.

Så regn ikke med forandringer før danskerne vågner op og forstår de er nødt til at sætte profitmagerne i spjældet som de kriminelle de er.

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Christensen, Vibeke Hansen, Mads Berg, Preben Haagensen, Niels Duus Nielsen, Mikael Nielsen, lars abildgaard, Flemming Berger, erik mørk thomsen, Hans Larsen, Janus Agerbo, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Mogens Fasgerau

Jeg gætter på det samme som alle de andre såkaldte eksperter som medierne tyder til nu om stunder. Det er utrolig ofte man trækker folk ind der har en yderst tvivlsom viden om det område de skal svare på.

Når det er skrevet så har han dog ret i at øget produktivitet, ikke er vejen frem.

efterspørgslen på landbrugsprodukter bliver så at sige ikke mærkbart større end det er, slet ikke de alm. standardprodukter af sub. kvalitet som de danske landmænd hovedsageligt levere. Oveni har man skåret drastisk i overførslet her til lands af dem der bruger deres største del af deres disponible indkomst til mad. Det er logik for burhøns at når disse mister råderum og dette ryger i andres lommer, der bruger det på andet, så falder indtægten i alle de led der har med fødevare at gøre.

Når de større markeder vi har såsom Rusland er blevet voldsomt sanktioneret, vil det alt andet lige før eller siden også ramme vores eksportmarked, hvorfor landbruget har en god bid dertil.

Der er selvf. andre og større eksportmarkeder, men jeg tvivler på vi ved at øge produktiviteten på et allerede discount kvalitets produkt kommer til at afsætte væsentligt mere i udlandet, det eneste det vil betyde er at det vil være en smule billigere.

Herman Hansen

Genindføre andelstanken/kollektivtanken. Er den da afskaffet ved lov? Det er vel bare at gå i gang. Mange landmænd kunne sikkert med stor fordel samarbejde om store investeringer i maskinparker.

Philip B. Johnsen

Nu vi er ved Venstres trædemølleteori, så var det muligvis på tide at tage fat om ondets rod, at tage finanssektoren under kærlig behandling, så finanssektoren begrænses til, at agere inden for samfundsbestemte bæredygtige økonomiske rammer.

Lad mig igen minde om tv programmet "sikke tømmermænd 2" fra 2014, hvor det berettes, hvordan Danske Bank forsøgte, at tørre dårlig forretning på bøgerne, i overbelånte landbrug, ofte med rente swap-lån, af på unge desparate landmænd, der brændende ønskede sig en fremtid, som landmænd, unge landmænd der ellers kom med, en fornuftig egenkapital frem for, at finansiere sunde nye landbrugs projekter.

Danmark har ikke råd til først, at sikre danske banker, ikke går fallit, det kostede borgerne DKK. 400 mia. alene i samfundsøkonomiske omkostninger, for efterfølgende at konstatere, at danske banker intet har lært af det!

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Christensen, morten Hansen, Sascha Olinsson og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben Kronholm

Lad os håbe at banker og landbrugsrådgivere snart vil lære at knække den stigende gældsætnings-kurve i landbruget. Den "nye erfarne chef for det hele" optræder som en græker, der håber at få det hele eftergivet, når landbruget skal efterleve påberåbte urimelige og overimplemementerede regler. Og vil indføre/tilbagerulle regler, der påviseligt er til skade for naturen, som andre anstrenger sig for at friholde for overgreb. Overordnet set står landbruget for en lille del af landets husholdningsregnskab og beskæftigelse, men får en overdreven opmærksomhed og overbærenhed, der ikke passer til et underskudsgivende erhverv.

Jørgen Steen Andersen, Thomas Christensen, Flemming Berger, morten Hansen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Lars Hareskov

Først var det skofabrikkerne der lukkede. Så røg tøjproduktionen, fjernsyn, køleskabe. You name it. Senest er slagterierne trængt. Vi bør lægge en plan for afvikling af det konventionelle danske landbrug. Gælden er enorm og de kan ikke tjene penge. Man kan ikke producere lavprisprodukter i Danmark med vores høje omkostnings niveau. Når der samtidig skal tages hensyn til dyrevelfærd og miljøbelastning er opgaven håbløs. Hvis vi fortsat skal have fødevareproduktion her i landet må det være økologisk, men det forudsætter at 95 % af produktionen kan eksporteres da danskerne generelt er discountfolk som fortrækker billigt kød fra Polen.

Per Torbensen, Jørgen Steen Andersen, Vibeke Hansen, Preben Haagensen, Flemming Berger, Britt Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Lad os nu ikke være for negative på danskernes vegne - jeg tror, at det efterhånden er ved at gå op for mange, at en overflod af kød, hvidt brød/ pasta og ris kombineret med sodavand og øl er rasende usundt - og ubehageligt for kroppen.
Man må formode, at magthaverne er med på trenden - og lægger slankekure og sund levevis? ind i dagligdagen - så mangler vi bare samfundssindet...

Keld Albrektsen

En lektor maner til besindelse og almindelig sund fornuft i forhold til at lempe landbrugets vilkår og øge produktionen.
En ordfører fra et politisk parti med traditionsrige forbindelser til et erhverv siger at lektoren er på helt galt spor, fordi han (politikeren, altså) ikke tror på, at øget produktion i bemeldte erhverv kan medføre lavere priser - ja, det kan han faktisk blankt afvise!
Er det særlig kompliceret at afgøre, hvem af de to, der er mest troværdig?

Jørgen Steen Andersen, Thomas Christensen, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Bernhard Drag og morten Hansen anbefalede denne kommentar
morten Hansen

"Vi skal sikre de mange arbejdspladser på slagterierne..." Ja, go´daw do! Så længe de bedre kan betale sig at flytte slagterierne til udlandet vil koncernerne/arbejdsgiverne, vil de ikke tænke sig om to gange.
Forældet tankegang Danmark kan ikke konkurrere på kvantitet. Det er kvalitet, der altid har været Danmarks varemærke.
I øvrigt kan en jævnt begavet forsker i biomedicin sagtens forklare hvordan sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel er. Men i den virkelige verden opfører markedet sig ikke altid rationelt, idet det er følsomt overfor psykologiske faktorer og manipulationer.

Mads Berg, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Lektorens udsagn helt i tråd alm. grundviden virksomheds økonomi. Desværre så vi "godt" eksempel med Vily Søvn noget underlige forsøg ud i denne diciplin i økonomisk nedgangstid. Efterspørgsel for stærkt nedgang, virksomheder forsøgte at producere til lager, satte produktionen ned. Markedet rettede sig ikke - skatter, afgifter, moms stadig kanon høj trods lange udsigter til fremgang. Firmaer effektivisere, fyringer og ydelige produktions nedsættelse. Godt i gang med - firma pælesidning - konkurser og firmaer producere til lager i håb mersalg når konkurent falder af pinden - fyringer til benet så kun nøgle medarbejdere der kan holde maskinerne i drif er tilbage. Og så springer ORAKLET ind i høstmaskinen og beder medarbejdere arbejde 12 minutter længere - ER BEDØVENDE LIGEGLAD med maskinen i forvejen står i 2. gear for at tilpasse sig markedet og samfundsrytme. Logik for perlehøns. Firmaer der tidligere har kørt produktion og er nede i 33 % til 50 % produktion kan opfange temmelig stor fremgang i samfundet - uden POLITISKE geni / orakler idé til arbejdere. Ligner mere rævestreger. Vi ser lidt af det Grækenland ... småer tidliger fritaget for skatter - på LIVS nødvendige varer, herunder tag over hovedet. Andre EU lande har også den holdning 0 - 8 % LUKSUS beskatning og lavet for mest LIVS-nødvendig varer. Danmark har 25 % MOMS på alle tjeneste udvekslinger - også af lønninger, og på varer tillægges punktafgifter (op til flere 100 % af varens pris) før der afregnes 25 % moms.

Arne Kruse Nielsen

Kommentar til eget skriv ... NEJ - ikke mange i andre samfund TROR på ... at det forholder sig sådan i andedammen. Undlader at forklare det med MOMS af afgifter .. ville tro jeg havde drukket af natpotten. I USA og Canada betales den 8 % LUKSUS skat af biler jo som forskud på slid af offentlig vejanlæg ... og er bilen sat til 10 års slid på vejene ... og ender som jernbunke f.eks. inden 1 år - får man ... naturligvis 9/10 dele af forudbetalt 8 % LUKSUS skat tilbage eller med over i ny DYT ... LUKSUS skatten ... kører så videre til gavn og glæde for folket .. i Danmark ruster kanon skatter og afgifer sig "grinende" af folket på skrotpladsen.

Arne Kruse Nielsen

Syntes egenlig de fleste debatter ... glemmer at et samfund kan dræne og via lovgivning udvande et hvilke som helts godt tiltag - hvis den "tilbage-stående" gruppe ikke gødes eller kommer med på vognen i samme omfang. Glemmer ALDRIG gartnerriet på Fyn der fik god miljø idé at anvendte spildevand fra kraftværk til opvarmning af deres drivhuse. Fik alligevel tillæg for CO2 afgift ... Eller hvad det hed dengang. Afgift for sparede udgift for tilkøb af miljø belastende enegi (med afgiften). Sagen endte noget i retning "hensyn til andre drivhus firmaer". Det samme vindmøller og solceller mv. Forfærdeligt gedemarked dengang små EL-selskaber ville lave forbruger ejerede anlæg (sol /vind). Seneste (holdning) vi kan da ikke have solcelle baroner. Overstyring med anvendelse af fælles indsamlede statsmidler tager mere og mere fat i politiske korrekte løsninger private som firma - end menneskers flid, vilje og evne - der samlet set indgår i total resourcen natur og mennesker set hele livsforløb - aner som arvinger gennem generationer.

Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen, Felix Austin og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Minder mig også om at energi afgifter er trukket ud af pristals reguleringen ... Meget kompliceret sammensat med masse af "retfærdigt" sammensatte matematiske beregninger. Men summarisk at energi afgifter trækkes ud af pristals regulering. Mon ikke den gælder i dag også. Altså GRATIS for en regering at skrue på GAS-HÅNDTAGET ... og regulere arbejdernes udbytte af lønarbejde. En form for PUTIN regulering . Hvis effekt først "opdages" meget senere andre steder.

Jens Jørn Pedersen

Alt er registreret, alle dyr er registreret.
Det betyder i alt, at den enkelte landmand ikke arbejder for sig selv, men for systemet.
Alt skal vel registreres i Bruxelles?
Den nuværende regering vil mere centralisering (Venstres program er liberalisering og decentralisering), mere registrering (man skal registrere alt, så alt kan centralt styres), så man kan sidde centralt og sige: Landmand Peter Nielsen du skal sælge din ko nr. 07849, da den indgår i en statistik.
Det centrale register kan stjæles eller overføres til et centralt register i Bruxelles.

Det vi taler om er et nyt Sovjet med randstater. Man vil centralt overtage flere og flere lande som Grækenland.

De ledende medlemmer i Bruxelles stoler ikke på, at andre end de selv kan styre Europa. Så også der vil der komme mere og mere centralt styring. Styringen vil sandsynligvis ske økonomisk.

Jens Jørn Pedersen

Det er en rigtig god ide at lade disse masseproduktioner være og gå over til specielle produkter, der gror og bliver fantastiske i det danske klima.
Arla Foods og Danish Crown kan kun tænke i massefabrikation. Handel udenom Arla Foods og Danish Crown og støt det lokale initiativ ved som nævnt tidligere i denne streng. Genopliv andelstanker og påbegynd lokaludvikling af specielle produkter. Det hele skal helst være økologisk, som alt i Danmark faktisk var før 1920, hvor kunstgødning kom ind i billedet. Denne ændring betød også, at landmændene glemte, hvorledes man fornuftigt driver jorden i f.eks. 5 eller 7 års skift mellem de forskellige produkter.
Lær, hvordan man undgår kunstgødning og sprøjtning, ved at anvende naturens egne renholdelses aktiviteter.

Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Skulle vi ikke blive enige om ikke fortsat at producere penge til de centrale pengebunker, hvor de nu findes (Kunne være interessant af se en analyse af dette på verdensplan i Information).
Der forsvinder hele tiden ressourcer ud af vort system i Danmark. De forsvundne ressourcer bliver passive, men vi arbejder r.... ud af bukserne for at andre kan samme ressourcer ved at sidde på den flade.

Erik Daugaard

"Ifølge Erling Bonnesen vil alle 16 punkter fra den borgerlige plan kunne gennemføres uden at belaste miljøet, hvis man anvender den nyeste teknologi på området" – hvilket man dog ikke anvender, fordi et eller andet hul i loven tillader , at man ikke er forpligtet til at anvende den nyeste teknologi.
Men bortset fra det - hvad ville problemet egentlig være ved, at lade landbrug og banker eksistere på de samme betingelser som enhver anden virksomhed. Det er da ikke særligt liberalistisk, at staten subsidierer virksomheder pr. betinget refleks. Det er som om nogle sektorer har samme status som kongehuset.

Niels Ishøj Christensen

Landbrugets krise vil fortsætte hvis vi fortsætter med at kapitalisere det naturgrundlag som vi skal leve af i Danmark. Venstre tror det er som en maskinfabrik der blot ved at udvide produktionen og eksportere flere dingenoter ud på det internationale marked kan hive økonomisk vækst hjem i stalden - en helt perverteret tankegang der kun vil føre til fortsat ødelæggelse, udbytning og forarmelse af vores fælles livsgrundlag. En del af løsningen som Miljødemokratiet går ind for, er at jokratisere det levende og udbyttegivende naturgrundlag for landbrugsproduktionen, dvs en gang for alle at gøre det fri for den private ejendomsret vundet gennem pengekapital. Vi bør i fællesskab gennem skatten gradvist frikøbe det livsgrundlag vi skal leve af, og stille det til rådighed for landmændene samtidig med at vi fortsat juridisk sikrer deres private ejendomsret over bygninger, stalde, maskinpark og andre nødvendige produktions installationer. Al skat på landbruget fastsættes derefter på jordrentevilkår, dvs udregnes på grundlag af det reelle salgbare udbytte jorden giver gennem de enkelte landmænds arbejdsindsats. Nogle år er det godt, nogle år mindre godt, og jordrenten udregnes herefter under hensyn til landbrugets fortsatte eksistens uafhængig af markedsvilkårene.

Preben Haagensen

Og så er der løgnen om, at konkurrenceevnen og rammevilkårene er bedre i udlandet. I udlandet i hvert ifald i Frankrig har bønderne nøjagtig det samme problem, at produktionen kører med underskud. Hvem der løber med profitten er ikke godt at vide, men der har været store demonstrationer i dagens løb, hvor de franske landmænd i protest har blokeret trafikårerne, og Præsident Hollande har i TV formanet franskmændene til, at købe fransk kød, for at hjælpe de stakkels landmænd.

Per Torbensen, Jørgen Steen Andersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar