Læsetid: 2 min.

Eksperter: Banker må eftergive gæld til konkurstruede landmænd

Banker og sparekasser har hidtil vægret sig ved at nedskrive gæld til de nødlidende landmænd, der er hårdt presset af store lån og faldende priser på jord, mælk og svinekød. Men hvis bankerne ikke eftergiver dele af gælden, risikerer de selv at ende i konkurs, vurderer eksperter
16. juli 2015

Landbrugets krise er nu så alarmerende, at bankerne bliver nødt til at nedskrive dele af de mest gældsplagede landmænds lån. Sådan lyder det fra to landbrugseksperter efter de seneste ugers debat om landbrugets gældskrise.

»Bankerne er tvunget til at nedskrive noget af gælden, hvis de tendenser, vi ser nu, fortsætter,« siger Mogens Ove Madsen, der er lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Landbruget er presset af faldende priser på jord, mælk og svinekød og fejlslagne investeringer fra før krisen. Det gør det svært for mange at betale af på de store lån, som de har optaget med henblik på udvidelse af produktionen.

Læs også: Højt at flyve, dyrt at falde

Gældskrisen er nu så stor, at nogle af de største landbrug risikerer at trække banker med sig i faldet, hvis de går konkurs, siger Mogens Ove Madsen. Landbrugets Finansieringsbank vurderede i sidste uge, at en tredjedel af landmændene er truet af konkurs.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Landbrugene har vist sig ikke at kunne køre med den drift der er valgt. Der er kraftig mangel på økologiske produkter, så bankerne bør hænge på den fejlinvestering og lade landbrugene gå fallit, og jorden overgå til økologisk drift, med henblik på at jorden, når den om 10-15 år kan erklæres for afgiftet, kan levere økologiske produkter. Det vil gavne grundvandet og naturen og betyde en spredning af ejendomretten i et økonomisk system der harfattiggørende akkumulering som mål.

Carsten Wienholtz, Preben Haagensen, Torben Arendal, Jens Jørn Pedersen, Morten Lind, Bjarne Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Desværre er et af problemerne, at landbrugsejendommene har været jobbet for meget op i pris, hvilket naturligvis dels presser kravene til driftsoverskuddet, dels er med til at skabe baggrunden for en meget lidt miljøvenlig produktion (a propos den stærke modstand i landbrugskredse mod miljøbeskyttende randzoner, som Eva Kjær Hansen netop har taget til følge). Derfor er der behov for at denne tendens vendes, og det kan jo bl.a. ske via konkurser. Der er ganske vist også en mere langsigtet løsningsmulighed (som nogle godt nok vil kalde utopisk), nemlig bestående i nationalisering af landbrugsjorden som nationalt fælleseje, hvorefter landmændene derefter kan leje jorden til en rimelig pris på betingelse af at visse naturbeskyttelsesregler varetages på betryggende vis.

Carsten Wienholtz, Preben Haagensen, Benjamin Bach, Torben Arendal, Morten Lind og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Først forlangte samfundenes politikerne, at finansindustriens gæld blev "socialiseret" , vi betaler alle for "børsspekulantens" fejltagelser, nu skal vi, så også samlet betale , når landbrugets gæld ønskes "socialiseres", bankerne afskriver gerne, hvis samfundene bare betaler og bonusbetalingen ikke udebliver.

Et Finanssystem har vi fået skabt, som på ingen måde virker.

Derfor bør tanken om en "samfundsbank" igen sættes på dagsordnen. En samfundsbank, som varetager samfundets finansielle overførsler. Arbejdsydelsens værdiansættelse bør ikke længere først lande på "børsen" inden udbetalingen foretages eller fyrings sedlen udstedes. Samtidig hermed, må der gerne eksistere "privat banker", (investeringsbanker), men kun for dem som ønsker risikoen.
En risiko, som samfundet allerede i dag har overtaget i private bankers risiko system.

Det nuværende finanssystem er forfejlet og kun brugbart i "affaldskurven".

NB: Jeg har som dansker levende i et Landbrugsland intet imod, at landbrugets gæld blev "socialiseret", men betingelsen herfor ville så bare være : Jorden tilhører så bare samfundet, som det også for længst burde være sket, inden "privatbankerne" s fejltagelser blev socialiseret,
En problemstilling som hele Europa folket i dag lider under. med alt for høje renter og gebyrer og hvad ved jeg . En problemstilling som er uholdbarlig og derfor er i fuld gang med sin egen selv destruktions model.
Nit Håb er så bare, at der vil opstå et nyt "Europarige" , hvor ALLE folkeslag bydes velkommen, og med "folkelig" opbakning bydes velkommen.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Torben Arendal og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Eksperterne begrunder deres holdning med frygten for bankkonkurser.
Hvorfor ikke lad falde, hvad ikke kan stå!

henrik hansen, Thomas Toft, Henrik Christensen, Torben K L Jensen, Torben Arendal, Anders Hald, Mark Strøm, Else Damsgaard, Martin Schou, Anne Eriksen, Morten Lind, Bjarne Nielsen, lars abildgaard og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Ingen gældsanering til landbrugsbedrifter, tak. Konkurser tak. Det kræver en fundamental udrensning i hele det system der er bygget op siden 1972 og som ikke er meget anderledes end det der findes i Grækenland. Princippet er at malke maximalt, hvor der kan. Nationalisering af produktionsjord er helt nødvendig, genetablering af sammenhæng mellem animalsk produktion og dyrkningsareal, overgang til bæredygtig produktion, krav om relevant uddannelse til bedriftsansvarlig er bare et par enkle forudsætninger for at ændre noget som helst i DK landbrug. "De her små små landbruger der liiiiiiider så meget" eksisterer ikke, rent vrøvl. Tag en tur derud hvor Cayennen kører og sidste nye tilbygning med indoor pool selvfølgelig, altsammen for lånte penge (gældfinanciering), virker bekendt ik`. Men de producerer jo til den sultne verden hahahahahahahahahahahahahaha, min bare røv. Tag ud og kik Køenhavner, hvis du kan klare gyllestanken.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Thomas Toft, Per Torbensen, Torben Arendal, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Espen Bøgh og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

På trods af, at jeg efter Informations nye praksis, kun kan læse de to førsta afsnit, tillader jeg mig en kommentar.
I rigtig lang tid, har landmændene været omtalt som "stakler"
Regeringerne koster dem i øjeblikket rundt i manegen med nye retningslinier hvert fjerde år. Først skal de have lånemuligheder, så skal de have produktionsmuligheder. Problemet er en gældsætning de ikke er i stand til at imøde gå. Det er formodentlig ikke normal bankskik, at eftergive gæld, for at give nye lån, så tror da pokker, det ikke kan svare sig at have en almindelig lønkonto. Jeg tror ikke på, at flere grise eller bedre kvalitet på eksportkornet kan gøre erhvervet økonomisk bæredygtigt. Og værre endnu miljømæssigt bæredygtigt. Jeg synes det er på tide, at vi begynder at afvikle traditionelt landbrug på en fornuftig måde. Vi har gjort det med fiskerierhvervet. Det direkte antal job i landbruget er begrænset, de fleste job ligger i følgeerhvervene. Jeg tror godt, at en samlet grøn omstillingsplan vil kunne udfylde beskæftigelsesbehovet efterhånden som landbruget overgik til økologiske luksusvarer til eksportmarkedet. Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2015 slås med østeuropæerne på et marked hvor vi har viden og mulighed for at løbe langt foran på kvalitet. Behøver vi i den grad underlægge os aktionærernes udbytte. I den forbindelse kunne man jo gøre disse aktionærer opmærksom på, at vindmølleanparter er en bedre forretning i øjeblikket.

Carsten Wienholtz, Jon Enni, Anne Eriksen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Inspirationen og parallellen er tydelig : Grækenland !
Groft sjuskeri og uansvarlighed fra begge parters side.
Og den tredje part - politikerne !

Jens Erik Starup

Landbruget er vist i gang med en kampagne, som skal overbevise befolkningen om det rigtige i gældseftergivelse.

Hvorvidt de hidkaldte eksperter er uafhængige, vides ikke, men de istemmer da i hvert fald den for landbruget ønskede tone.

Kan man mon forvente, at medierne vil være i stand til at forholde sig kritisk til emnet?

Men pas på generaliseringen. Landmænd er ikke en ensartet masse. Den enligt arbejdende bonde har ikke meget indflydelse på situationen - og måske heller ikke den skarpeste kniv i skuffen.
Landbrugsrådgivningerne bærer også deres del af ansvaret.

Bernhard Drag - Nationalisering ja - men med fuld ekspropriationserstatning jf grundloven.
Tag bare hele Danmarks jord med i samme revolution.
Dette har meget vide perspektiver. Må vente til en anden gang.

Jeg har det lidt som med de klynkende boligejerne for nogle år siden, der ikke kunne sælge deres boliger uden at stå med gæld efter salget, resten af livet.

De havde belånt den "falske friværdi" i boligen under "opturen" og brugt pengene på nye biler, udekøkkener, samtale køkkener osv., og sandelig om ikke også en luksus safaritur til hele familien blev der også råd til, og alt sammen i nydelsens og "friværdiens hellige sikre navn"!

Da krisen så kom klynkede de, og ville have staten til at hjælpe dem med deres gæld, for de havde så ondt af sig selv, og sagde var stavnsbundet til deres boliger fordi et salg af boligen til tidens priser, ville efterlade dem med gæld mange år fremover fordi huspriserne var faldet så meget.

Ingen havde sat en pistol for panden af dem og krævet det belånte den "falske friværdi", og som nu viste sig som gæld, - og den ville de gerne dele med landets andre skatteborgere via staten, men derimod hvis priserne på ejerboliger ikke faldet, så ville omvendt ikke dele fortjenesten med os andre skatteborgere.

Sådan er det også med landbruget, som i de fede år øger gælden i stedet for at afbetale på den, og gå i retning af mere selvfinansiering og mindre lånefinansiering, for landbrugets mantra er, at sugerøret altid først skal ned i statskassen og suge så meget som muligt til sig til enhver tid.

Det er politikernes opgave at stoppe dette mantra og kollektive idiot tankesæt hos landbruget, som efterhånden i stort set alt er absolut obsternasige, og blot kræver kompensation hele tiden,
- kompensation for ikke at måtte sprøjte markerne med giftstoffer, er nærmest et mafiabud på hvor vanvittigt landbruget tænker!

Carsten Wienholtz, Preben Haagensen, Else Damsgaard, Jens Jørn Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ja, man skal have været i fængsel, være ubemidlet og pensionist eller - landmand - for at få sin gæld eftergivet?
Alle andre erhvervsdrivende - godt nok flest mindre, da det er svært at låne, må pænt gå fallit og skabe endnu mere gæld. Ledige må gå på kontanthjælp og sælge alle værdier.

Der skal ikke eftergives noget - og slet ikke til et erhverv, der er så skadeligt for dyrevelfærd og miljø.

Felix Austin

Jeg misunder på ingen måde tidens landmænd, som så mange andre har oplevet at se deres erhverv blive ødelagt af centralisering, effektivisering og krav om billighed.
Mange er endt som bestyrere på egne bedrifter, hvor banker, leverandører og aftagere skummer fløden og bonden leverer arbejdskraften, bekymringerne og risikoen.

Ja mange har taget forkerte beslutninger.
Nogle har gjort det p.g.a. rådgivere, andre på trods af rådgivere.
Nogle har gjort det af grådighed, andre af nød eller tvang.

Men landbrugets samlede situation giver god anledning til at spørge om vi har det landbrug i den form for landbrug vi som samfund ønsker, når vi med usvigelig sikkerhed kommer til at spæde penge til at få nogle økonomiske huller fyldt op.
Det kommer vi til med samme sikkerhed for landbrugets gæld, som for Grækenlands gæld og efter samme fornuft og ræsonnement.
Skyldner er bragt i en situation hvor han ikke kan betale og der går for store værdier tabt ved ikke at hjælpe.

Jeg håber at leve længe nok til at se landbruget blive decentraliseret og fjerne sig fra lavprisprodukter hvor kvantitet står over kvalitet.
Både for de beskæftigede i landbrugets skyld og for forbrugernes skyld.
Jeg håber at det vil betyde at mange flere i landbruget vil kunne få et udkomme på et mere intensiveret dyrket areal, med mere smart udnyttelse af maskinparken i "byttecentraler" og samarbejde om afgrøder ejendomme imellem.
Jeg håber at landbruget vil tilbyde sundere varer, produceret med mindre medicin, især antibiotika, eller helt uden og jeg håber det vil tilbyde bedre og mere forædlede varer til bedre priser for landmanden.

Og at det vil være med til at genskabe aktiviteten uden for de større byer til gavn for landet og livet i det.

Anne Eriksen

Felix Austin - du udtrykker dit håb på en gennemtænkt, redelig måde - men jeg tror ikke på, at støtte eller gældseftergivelse kan føre til håbets opfyldelse.
Det kræver en "rystelse" af dimensioner for at blive gennemført...

Carsten Wienholtz, Torben Arendal og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Hov, nej man skal betale sin gæld og miste retten til at styre sin gård selv til man har betalt. Det har Grækenland jo måtte sande, men nu er der måske andre boller på suppen når det er politikerens elskede landmænd?

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz og Lene Kruhoffer anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Vi låner Merkel og CO en uges tid.

De forstår åbenbart at rundbarbere den ged.

Jeg har lige som flere andre svært ved at forstå at nogle erhverv skal hjælpes - andre ikke.

Hvad med fiskerne. De har måttet spænde livremmen voldsomt ind. Og der er næsten ikke flere kuttere tilbage i havnene.

Fint nok hvis de långivende banker vil eftergive gælden til ellers konkurstuede landmænd... det er det vi har bankernes aktionærer til... men det tør bankbestyrelserne næppe...

Bodil Waldstrøm

Hvis landbruget både skal have gældssanering og permanent EU-støtte, er der da noget, der tyder på, at der er brug for en total omlægning af erhvervet (eller dele af det).

Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Thomas Toft, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Felix Austin og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Se hvad det er for misundelse, markedets tænkemåde spreder. I realiteten kunne vi, hvis vi ikke satte priser på ting, men i stedet blot fortsatte med at gøre vores arbejde mod at modtage det, vi efterspurgte, få råd til det hele og undgå dette lånecirkus med pant i fremtiden.
Der er behov for et blik på nuet og det, der er muligt i kraft af indsats og eksisterende ressourcer. Hvis de var konkurrence om ressourcerne, ville tankegangen give mening, men det er der ikke, og det har der ikke været i årtier.

Inden man går i gang med det sædvanlige, og ofte ikke gennemtænkte, finanssektor bashing, så kunne man med fordel studere omfanget af bankerne korrektivkonti, hvor den seneste statistik fra tilsynet giver lidt indsigt i, hvor meget bankerne har på højkant og har hvor meget der er hensat.

Den 'fest' kommer bankerne selv til at betale.

Og hvad er det for noget sludder med, at der ikke er konkurrence om ressourcerne? Hver gang udbuddet er lavere end efterspørgslen vil der være konkurrence. Det har ikke noget at gøre med "neoliberatistisk markedslogik". Hvis man ikke accepterer dette, kan man med fordel se nogle af DR's udmærkede dyreprogrammer.

Felix Austin

Anne Eriksen

jeg er faktisk ikke i tvivl om at det kommer til at ske, spørgsmålet er kun hvornår det sker.

Desværre ikke fordi nogen politiker vil være fremsynet eller vil hæve barren, men fordi det har et sammenfald med den førte politik, hvor det altoverskyggende politiske signal er mindre solidaritet med de lavere indkomstgrupper og derfor et medfølgende krav til modtagere af overførselsindkomster om selv at bidrage til indkomsten.

Et af de eneste steder hvor det kan ske er ved intensiv småbrugsdrift og specialisering af og forædling af de råvarer der ligger lige for.
Sammenholdt med landbrugets skrøbelige, vaklende biologiske, dyresundheds og velfærdsmæssige samt økonomiske ståsted, så tror jeg på at store forandringer vil ske.

Torben Arendal, Bodil Waldstrøm og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Så længe institutioner, der investere i gæld, fortilfældet landbrugets gæld, har mulighed for, at fortsætte deres virke med, hvad der burde være investeringer, fortaget med, risikovillig privat kapital, uden der for sektoren reguleres, så denne spekulation i gæld, ikke overføres til samfundsøkonomiske omkostninger, hvor befolkningen må overtage gælden, når det viser sig, at kapitalen investeret, ikke er det mindste risikovillig og kun privat kapital, når det giver positivt økonomisk afkast til investorerne, har Danmark, hverken demokrati eller retsstat.

Benjamin Bach

Landbrugets gæld er 4x dets BNP, så relativt set langt større end Grækenlands... men derudover er det uholdbart at sidestille to så vidt forskellige fænomener med hinanden.. uanset holdning er det ikke rigtig noget, man bliver klogere på at sidestille IMO.

Kurt Loftkjær

Landbrugets krise truer såvel økonomi som natur

Landbrugets økonomiske krise truer bankernes økonomi som truer statens økonomi. Fremfor at løse landbrugets gældsproblemer ved gældseftergivelse, synes det umiddelbart nemmere at ofre natur og miljø for derved at skabe grundlag for en større landbrugsproduktion, som kan danne grundlag for afvikling af gældsbyrden.

I første omgang synes det at være en vindersag for landbrug, banker og stat, men i sidste ende kommer vi alle til at betale med en yderligere nedslidning af natur og miljø - vores livsgrundlag.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Thomas Toft og Felix Austin anbefalede denne kommentar
henrik hansen

landbrugets krise - den græske krise - kapitalismens logiske krise. Gældseftergivelse er kun kunstig åndedræt til kapitalismen, der for længst er gået i koma.

Søren Blaabjerg

Det kæmpestore bedrag i dagens Danmark går ud på, at her i landet er vi alle - så godt som - lige, og derfor må tå solidarisk sammen i stedet for at gøre oprør, når der er problemer af forskellig art samt tålmodigt finde os i diverse urimeligheder, bl.a. på miljøfronten, forskelsbehandling, tordenskjold soldater i diverse indflydelsesrige bestyrelser, politiske dynastier osv. osv. for vi har jo selv valgt vore ledere, der i øvrigt er så vidunderligt jævne og folkelige alle sammen fra den hobbymalende storrygende monark og nedefter. Må jeg anbefale læsning af den nyligt udkomne bog "Magteliten" som en velgørende modgift. Danmark har - formentlig - aldrig været uligere siden enevældens dage.

Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Felix Austin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Jeg har læst den, Søren B. Underligt - eller måske netop ikke - at der ikke var mere om bogen i medierne.