Baggrund
Læsetid: 6 min.

EU-lande vil sikre grøn omstilling med kulkraft

Der foregår lige nu en kamp om såkaldte ’kapacitetsmekanismer’: Ekstra betaling til gamle kulkraftværker for at stå klar med elforsyning, hvis sol og vind svigter. Skjult støtte til CO2-forurenende energi, siger kritikere
Man vil mere grøn energi, men må sikre forsyningssikkerheden ved at holde traditionelle kulkraftværker i beredskab, så de kan startes op og lave strøm, hvis sol og vind svigter. Her kul og vind i Mehrum ved Hannover.

Karl Johan Ütges

Indland
22. juli 2015

Nogle gange kommer kampen for grøn omstilling til udtryk i nogle sære teknokratiske udtryk. Hvem havde lige forudset, at man skulle til at slås om såkaldte ’capacity mechanisms’ i forsøget på at skabe et mere klimavenligt europæisk energisystem?

Det er imidlertid netop nu et varmt og kontroversielt emne de steder i EU, hvor man forstår, hvad det drejer sig om, og hvor afgørende det i virkeligheden er.

Det handler om elforsyningen. I alle EU-lande går udviklingen mod mere vedvarende energi til elproduktionen. Hvor godt 14 pct. af EU’s elforbrug i 2004 blev dækket af vind, sol, biomasse og vandkraft, udgjorde den vedvarende energis andel sidste år 33 pct. Det oplyser den europæiske sammenslutning af netoperatører, European Network of Transmission System Operators for Electricity.

Alene vindkraftens bidrag er femdoblet i perioden, mens elproduktionen fra solceller, der fyldte meget lidt i 2003, er vokset eksplosivt med mere end en faktor 200.

I et land som Danmark sikrede vedvarende energi i 2013 43 pct. af elforbruget – på en i særklasse gunstig dag, den 9. juli i år, leverede alene vindmøllerne, hvad der svarer til 116 pct. af det samtidige hjemlige elbehov.

Det er rigtig godt for klimaet. Men det giver også komplikationer. For hvor stor er forsyningssikkerheden i et sådant system, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? Skal vi betale for den grønne energi med en større risiko for, at der ikke er strøm i kontakten, når vi behøver den? Så længe der ikke findes metoder til storstilet lagring af el fra sol og vind, er det en udfordring.

Deraf diskussionen om de såkaldte kapacitetsmekanismer eller -markeder.

Stor overkapacitet

Én måde at sikre forsyningssikkerheden er således at holde et antal traditionelle kraftværker i beredskab, så de kan startes op og lave strøm, hvis sol og vind svigter. Det vil ofte dreje sig om ældre kraftværker fyret med kul eller gas, som – især for kulværkernes vedkommende – udgør en belastning for klima og miljø, når de kører.

For elselskaber kan det være en tvivlsom forretning at holde sådanne værker på elnettet, hvis de ikke skal producere ret meget og derfor ikke har nogen større indtjening. Det gælder især i disse år, hvor markedsprisen for produceret el er lav. Og det afføder et aktuelt pres fra dele af sektoren for at få ’kapacitetsmekanismer’. På dansk: en eller anden form for ekstra statslig betaling til elselskaber for at holde de fossilt fyrede værker klar i stedet for at afvikle dem. Og dét er det kontroversielle.

»Vi må ikke holde overflødige kraftværker kunstigt i live, især ikke i en tid hvor nogle lande har problemer med overkapacitet,« siger Kristian Ruby, politisk direktør i den europæiske vindkraftsektors brancheorganisation EWEA. Organisationen ser meget kritisk på kapacitetsmekanismerne, fordi de kan forvride priserne på det europæiske elmarked, til skade for udviklingen mod mere grøn energi.

Kristian Ruby henviser til, at der i EU for tiden er en overkapacitet til elproduktion på hele 100.000 megawatt – det svarer til godt syv gange den totale elkapacitet i Danmark.

Forklaringen er bl.a., at man før finanskrisen i 2008 udbyggede for optimistisk med nye kul- og gasfyrede værker. Som konsekvens af den økonomiske nedtur er elforbruget i EU faldet løbende under krisen, og derfor står man nu en række steder med for mange værker. Især mange gasfyrede værker blev taget ud af drift, da kulpriserne fra 2011 begyndte at falde og gjorde gaskraftværkerne forholdsmæssigt dyre at drive. Kulpriserne faldt, fordi USA producerede store mængder skifergas og derved fik et overskud af kul, som bl.a. blev eksporteret billigt til Europa. I tilgift har det europæiske CO2-kvotesystem længe været præget af så lave priser for CO2-udledning, at systemet reelt er virkningsløst.

»Dette har givet ejere af gamle kulkraftværker incitament til at fortsætte driften frem for at afvikle,« mener Kristian Ruby.

Ifølge EWEA er over halvdelen af elproduktionskapaciteten i EU i dag knyttet til anlæg, der er over 30 år gamle. Gennemsnitsalderen for europæiske kulkraftværker er nu 34 år.

»Der er på tide, at politikerne handler aktivt for at få disse forældede kulkraftværker fra fortiden lukket. Prissignalerne kan ikke gøre det,« siger EWEA-direktøren.

Pres fra selskaber

Det, der bekymrer vindkraftorganisationen, er, at pres fra elselskaber i en række EU-lande i øjeblikket får regeringer til at etablere forskellige, nationale kapacitetsmekanismer eller -markeder, der sikrer elselskaber betaling for ikke at nedlægge kul- eller gaskraftværker. Det vil sige, de får ekstra penge oven i det, de tjener ved at sælge strøm.

Chefen for det store tyske elselskab E.ON, der opererer i en række EU-lande, Johannes Teyssen, insisterede f.eks. tidligere i år på, at »veldesignede kapacitetsmarkeder i Tyskland og Centraleuropa« er en nødvendighed.

»Vind og sol kan ikke erstatte konventionelle kraftværker, kun komplementere dem,« sagde han ved en konference i Berlin, citeret af Clean Energy Wire.

Den europæiske tænketank E3G frygter ligesom WWF og Greenpeace, at kapacitetsmekanismer nu glider igennem i en række EU-lande for reelt at kompensere elselskaber for den profit, de er gået glip af som følge af de faldende elpriser.

»Kapacitetsmekanismer dukker op som en belejlig indpakning, hvor kompensation til elproducenter camoufleres som et middel til at håndtere bekymringen for forsyningssikkerhed,« skriver E3G i en analyse af emnet. Man henviser til en rapport fra det finansielle analysecenter Risk.net, der har undersøgt de britiske elselskabers syn på sagen.

»Markedsaktører forventer, at kulkraftværker bliver tabsgivende fra 2016 og fremefter på grund af en stigende mindstepris på CO2 såvel som strammere udledningsgrænser fra EU’s direktiv om industrielle udledninger. Som konsekvens af dette mener markedsaktører, at begyndende kapacitetsbetalinger fra 2016 vil kunne udgøre en stærkt tiltrængt støtte til aldrende kulkraftværker,« hedder det i Risk.nets analyse.

Storbritannien indførte faktisk sidste år en kapacitetsmekanisme i form af en ’kapacitetsauktion’, hvor de vindende selskaber ifølge E3G får penge for at holde 9.200 megawatt aldrende kulkraftværker på nettet.

Irland, Grækenland, Spanien, Portugal, Italien og Rumænien nævnes som lande, der allerede har systemer for kapacitetsbetaling til elselskaberne. Frankrig og Tyskland er på vej med egne kapacitetsmekanismer.

Vestager i aktion

I EU-Kommissionen er der stigende bekymring for, at enkeltlande går egne veje og indfører nationale kapacitetsmekanismer som skjult statsstøtte til egne elselskaber og disses kulkraftværker. »Vores største frygt er, at hvert eneste medlemsland udvikler sit eget system,« sagde EU’s klima- og energikommissær, Miguel Arias Canete, i sidste uge.

Derfor har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, nu indledt en undersøgelse af 11 EU-landes gældende eller planlagte mekanismer for subsidiering af elselskaber for at holde kul- eller gaskraftværker online. Danmark er sammen med Frankrig, Tyskland og Sverige blandt de 11.

»Denne sektorgranskning sender et klart signal til medlemslande om at respektere EU’s regler for statsstøtte, når de introducerer kapacitetsmekanismer,« sagde Margrethe Vestager, da hun annoncerede undersøgelsen.

Bedre net, fleksibelt forbrug

Kritikken af de fremvoksende støttesystemer til at holde aldrende fossile værker på elnettet betyder imidlertid ikke, at det ikke er en reel udfordring at opretholde forsyningssikkerheden i et EU-elsystem med mere sol og vind.

Men det er en udfordring, der ifølge EWEA og andre bør mødes på andre måder.

»En række analyser har vist, at der godt kan skabes et elsystem i EU med 100 pct. vedvarende energi og helt uden grundlastenheder på fossil energi. Det indebærer en stor transformation af hele systemet og er selvfølgelig ikke enkelt. Men en afgørende faktor er at sikre et mere sammenvævet transmissionssystem i Europa,« siger Kristian Ruby.

Altså et elnet, der gør det lettere at sende strømmen hen, hvor der er brug for den. Blæser det for lidt i Danmark, er der sikkert rigeligt med vind eller sol et sted sydpå, og så skal strømmen kunne sendes nordpå.

I dag udveksler Danmark strøm med Norge og Sverige samt med Tyskland, hvortil forbindelserne de kommende år vil blive udbygget. Men længere nede i Europa er der flaskehalse i det sydlige Tyskland, mellem Spanien og Frankrig samt andre steder.

»Det skal simpelthen på plads,« siger Kristian Ruby, og her er EWEA på linje med bl.a. EU-Kommissionen.

En anden del af løsningen er at flytte fokus fra produktionssiden til forbrugssiden.

»I et integreret system helt baseret på vedvarende energi kan det nogle få timer om året måske blive et problem at møde efterspørgslen. Der skal vi tænke i fleksibilitet, sådan at de store industrielle forbrugere f.eks. lægger en større del af produktionen på tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er rimeligst og dermed også billigst,« siger Kristian Ruby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu er det altså ikke alt sort energi, der har grøn økonomi.

Det store statslige svenske el-selskab, Vattenfall, der blev skabt for at skaffe billig el til svenske brugere, har netop bevidst, at det økonomisk set er en rigtig dålig idé at gøre el på både brunkul og a-kraft. Vattenfall har således måttet nedskrive sine værdier med over 100 mia. SEK på blot et par år.

Kilde: www.svt.se/nyheter/ekonomi/stora-nedskrivningar-for-vattenfall

Og 1. december 2014 overtog den tyske el-jette, E-On, atomkraftværket i Oskarshamn, og allerede den 23. juni 2015 besluttede E-On´s bestyrelse at afvikle a-værket, da det reelt koster omkring 8 kroner mere at producere en kW-time, end man kan få for den.

Kilde: www.svt.se/nyheter/inrikes/karnkraftverket-i-oskarshamn-far-ny-agare
www.svt.se/nyheter/inrikes/eon-vill-stanga-oskarhamn-2

Dette er også grunden til, at både Vattenfall og E-On har besluttet af afvikle deres a-kraft i Forbundsrepublikken.

Henrik Bjerre

"En række analyser har vist" .... jeg troede ikke den slags argumenter galt ... nå nej det er jo vindmøllefolket der taler.

Peter Jensen

At sikre forsyningssikkerheden udgør en vending på højde med EU's bizarre columbusæg, som først og fremmest skal sikre afkast på investeringer i den fossile sektor.