Note
Læsetid: 1 min.

Forlader politik efter aflytningsskandale

Indland
21. juli 2015

Radoslaw Sikorski, der sidste år gik af som Polens udenrigsminister efter en aflytningsskandale, forlader politik.

Den 52-årige politiker skriver på Twitter, at han ikke stiller op ved parlamentsvalget i Polen til efteråret.

Den polske politiker havde en stærk international profil, og formentlig på grund af sin skarpe kritik af styret i Moskva blev han også set som et bud på posten som generalsekretær i den transatlantiske forsvarsalliance NATO.

Sikorskis fald begyndte, da en hemmelig optagelse kom frem fra en restaurant i Warszawa, hvor han beskrev forholdet mellem Polen og USA som værdiløst og den britiske premierminister som inkompetent.

Ritzau/Reuters

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her