Læsetid: 3 min.

Forsker: Børn med angst lever en skyggetilværelse

Angste børn råber sjældent op om deres problemer, og systemet mangler viden om angst hos børn. Derfor bliver børnene overset og får ikke den fornødne behandling, mener Børns Vilkår og børne- og familieforsker
24. juli 2015

Når børn er bange for, at far og mor dør, at verden går under eller bare gør alt for at slippe for at komme i skole eller på sommerkoloni, så går det nogle gange over af sig selv. Andre gange gør det ikke, og så har børnene brug for hjælp. Men hjælpen udebliver ofte, fordi forældre og fagpersoner ikke ved nok om, hvad angst hos børn er, mener vicedirektør i Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen:

»Der er generelt mangel på viden omkring angst hos børn. Der har ikke været nok fokus på det, og derfor har børnene og deres familier heller ikke kunnet hente tilstrækkelig hjælp,« siger hun.

Viden er vigtig

Information har i denne uge beskrevet, at 65 ud af 98 kommuner ikke har et specifikt tilbud til børn med angst, selvom nye undersøgelser har vist, at den såkaldte Cool Kids-behandling på omkring tre måneder har kureret 58 procent af de behandlede børn for deres angst, mens det tal for børnene i kontrolgruppen, der ikke blev behandlet, kun var 7,5 procent. Og det er et alvorligt problem mener Helle Tilburg Johnsen:

»Børns Vilkår synes, det er vigtigt, at man imødekommer behovet og hjælper børn og familier hurtigst muligt. For jo hurtigere de får viden om, hvordan angsten tackles, desto bedre er det,« siger hun.

Læs også: Håb om behandling af børn med angst

»Hvis systemet ikke er gearet til det ved enten at handle hurtigt eller at have nok viden om det, så risikerer man, at det kan nå at vokse sig til et massivt problem, hvor man både som barn, men også som forælder, føler sig meget overladt til sig selv.«

Usynlige symptomer

Børne- og familieforsker og professor emeritus på DPU Per Schultz Jørgensen mener også, at de angste børn er blevet overset, fordi deres symptomer er mere usynlige:

»De angste børn er en særlig gruppe, som man ikke tidligere har været så opmærksom på. De børn, der har påkaldt sig opmærksomheden, er de urolige og omkringfarende som dem, der for eksempel har ADHD,« siger han.

»Men her har vi nogle børn, der har en lav profil i det sociale fællesskab.

De opfattes som nemme, for de forstyrrer ikke. Og derfor lægger man heller ikke mærke til, at de ikke får noget særligt udbytte af undervisningen, eller at de måske trækker sig mere og mere tilbage og slet ikke indgår i et egentligt socialt samspil.«

Læs også: Angste børn bliver overset

Derfor er der også fare for, at gruppen bliver helt væk i virvaret af andre børn, der er bedre til at udtrykke deres behov og problemer, mener Per Schultz Jørgensen og peger blandt andet på den øgede inklusion som et problem i den forbindelse:

»Børn med angst og herunder social angst lever tit en skyggetilværelse.

Men i mange kommuner vil man sige, at de bare skal lære at gebærde sig i sociale sammenhænge, og at vi bare skal støtte dem så godt, vi kan, og så skal de nok vokse sig ind i fællesskabet,« siger han.

»Og det kan være, det gælder for en del af dem, men der er en stor gruppe, som det ikke gælder for – de bliver næsten mere skræmte af det og graver sig ned i et stort hul.«

Information har i en række artikler sat fokus på børn med angst og på børnefamiliers vilkår i Danmark. Til udarbejdelsen af artiklerne har Information fået økonomisk støtte fra TrygFonden i forbindelse med konkurrencen ’Viden før vinkel’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trine Køhler Rasmussen

Det er også vigtigt at huske at social angst og generthed ikke er det samme (Se her https://socialanxietyinstitute.org/social-anxiety-not-shyness ). Det er et stort problem hvis man anskuer børns ængstelige tanker som en del af deres personlighed for angst er en "dårlig tillært vane" (som kan have enorme konsekvenser hvis der ikke sættes ind) som godt kan aflæres igen, som Cool Kids indsatsen også viser.