Baggrund
Læsetid: 6 min.

Gode Penge: Hvem laver dine penge?

Det økonomiske system er blevet udemokratisk, ugennemsigtigt og konstant kriseramt, mener foreningen Gode Penge, som ønsker en reform af det økonomiske system
’Det vigtigste er, at styringen af pengeproduktionen bliver politisk og ikke ligger hos de private virksomheder. Hvis en højreorienteret regering sender penge ud som topskat, eller en socialdemokratisk regering sender dem ud til at bygge en bro, kan man altid diskutere, om det er godt eller skidt – men i det mindste vil det være en demokratisk beslutning,’ siger Rasmus Hougaard Nielsen

’Det vigtigste er, at styringen af pengeproduktionen bliver politisk og ikke ligger hos de private virksomheder. Hvis en højreorienteret regering sender penge ud som topskat, eller en socialdemokratisk regering sender dem ud til at bygge en bro, kan man altid diskutere, om det er godt eller skidt – men i det mindste vil det være en demokratisk beslutning,’ siger Rasmus Hougaard Nielsen

Ulrik Hasemann

Indland
7. juli 2015

»Man forundrer sig over, hvor komplekst et system vi har med at gøre. Og det er det, vi skal gøre i dag, forundres. Der er åbenhed over for alle spørgsmål,« indleder Pernille Gøtz.

Hun er antropolog, medlem af Gode Penges kampagnegruppe og byder velkommen til omkring 100 deltagere i et auditorium på Copenhagen Business School. Denne formiddag præsenterer konferencens arrangører sig under overskriften ’Gode Penge – demokratisering og folkeoplysning’.

Foreningen arbejder for mere gennemsigtighed i det økonomiske system, som ifølge dem er blevet så komplekst, at de færreste lægmænd har mulighed for at begribe deres egen eller bankens økonomi. Derfor konferencens undertitel.

Pernille Gøtz opfordrer alle deltagere til at præsentere sig for deres sidemand og forklare, hvorfor de deltager. Min kommer fra SF i Ringsted og vil gerne udvikle et vokabular til at tale om økonomiske systemer:

»Det er så svært at forstå og forklare, og i min politiske gruppe er vi meget optaget af grøn omstilling og bæredygtige, økonomiske systemer. Så det vil jeg gerne lære at tale om. Jeg var til møde med Lars Koch fra IBIS i sidste uge, som indrømmede, at det nogle gange er svært for ham at forstå de her systemer, og dér tænkte jeg, det var lidt mere legitimt at have svært ved det. Det er også en god indikator på, hvor komplekst det er,« siger min sidemand.

Foreningen Gode Penge er stiftet af en række økonomiinteresserede fra forskellige faggrupper; økonomer, statskundskabere, historikere, etnologer og iværksættere, som arbejder for en øget forståelse af økonomiske processer i samfundet. Foreningen er baseret på frivilligt arbejde og er en del af det internationale netværk International Movement for Monetary Reform. Desuden er den søsterorganisation til den britiske forening Positive Money, som har inspireret Gode Penge i arbejdet med deres reformforslag.

Foreningen har 147 medlemmer og betragter sig selv som »en græsrodsorganisation, der benytter sig af lobbyarbejdets redskaber«, forklarer Tune Revsgaard Nielsen, som er historiestuderende og foreningens netværkskoordinator.

»Vi tror, at græsrodsarbejde, debat- og oplysningsmøder, kronikker, læserbreve og artikler er vejen til at presse politikerne til at beskæftige sig med de her spørgsmål,« siger han.

For at ruste foreningens støtter til arbejdet er dagens konferenceprogram således sammensat af en blanding af oplæg og diskussionsøvelser.

Tavse penge – store problemer

Folkeoplysningen er altså i centrum, og under konferencens første oplæg udlægger Jonas Jensen, cand.scient.pol. og uddannelsesansvarlig i foreningen, grundlaget for Gode Penges kritik: skabelsen af penge. For ifølge foreningen ved de færreste, hvem der laver vores penge, og her opstår det økonomiske systems store problemer.

»De digitale penge på vores netbank larmer ikke i lommen, men de har enorme konsekvenser,« siger Jonas Jensen og tilføjer, at der er mange af dem: I 2013 var 94 pct. af de nye penge, der blev skabt i Danmark, digitale – i 2014 var det 99 pct.

For at illustrere, hvem der skaber pengene, præsenterer Jonas Jensen den fiktive bankkunde Hanne, der beder sin bankrådgiver om et lån på 100.000 kroner. Rådgiveren vurderer, at Hanne har en økonomi, der gør hende i stand til både at betale lån og renter tilbage. Bankrådgiveren giver altså Hanne lånet, »og det er her, det bliver overraskende!« udbryder Jonas Jensen.

»For når Hanne får lånet, åbner bankrådgiveren Hannes konto på sin computer og skriver 100.000 på hendes konto. Samtidig skriver bankrådgiveren, at Hanne skylder banken 100.000. Men de 100.000, der er kommet ind på Hannes konto, er ikke taget fra noget andet sted, de er bare skrevet som et tal. Og i dét øjeblik skabes nye penge. Der er skabt nye penge, som Hanne kan omsætte i købekraft.«

Det problematiske består ifølge Jonas Jensen i, at de private banker skaber gæld, hver gang de skaber nye penge, og at Nationalbanken mister sit mandat til at regulere den økonomiske sektor i Danmark. Mere magt tilfalder altså de private banker.

Jonas Jensen understreger også, at pengeskabelsen forårsager en ustabil økonomi, fordi banker i krisetider tøver med at låne penge ud, mens de i opsvingstider udlåner lystigt.

»Og det kan Nationalbanken ikke regulere, når de private banker også kan skabe penge selv. Det er et demokratisk problem, fordi pengeskabelsen bliver subsidier til bankerne,« konstaterer han.

Reformforslaget

Ud på eftermiddagen præsenterer Gode Penges formand, Rasmus Hougaard Nielsen, foreningens plan for et nyt økonomisk system. Det skal blandt andet løse de problemer, Jonas Jensen præsenterede. For det første skal pengeskabelsesprivilegiet tilbageføres til et demokratisk og transparent organ, der arbejder i offentlighedens interesse – Nationalbanken. Desuden vil forslaget fratage private bankers mulighed for at skabe penge ud af intet, så penge ikke længere skabes som gæld.

»Det skal besluttes af en uafhængig pengeskabelseskomité under Nationalbanken, hvor mange penge der skal ud i økonomien. Det kunne passende blive repræsentantskabet i Nationalbanken, der kom til at udgøre det,« siger Rasmus Hougaard Nielsen.

Centralt for forslaget er, at pengene skal ud i realøkonomien hos borgerne, inden de når de finansielle markeder, hvilket Rasmus Hougaard mener kan foregå gennem skattelettelser eller borgerchecks:

»Og det kunne suppleres med, at alle borgere får adgang til en transaktionskonto tilkoblet Nationalbanken, som er renteløs og går uden om private banker. Så er der en direkte forbindelse mellem nationalbank og borger.«

Mens Nationalbanken skal beslutte, hvor mange penge der sendes ud i det danske, økonomiske system, skal pengenes placering være en politisk vurdering.

»Vores mål er selvfølgelig at få det her forslag ind på Christiansborg,« erklærer formanden. »Og det, forslaget giver, er mere demokrati. Det vigtigste er, at styringen af pengeproduktionen bliver politisk og ikke ligger hos de private virksomheder. Hvis en højreorienteret regering sender penge ud som topskat, eller en socialdemokratisk regering sender dem ud til at bygge en bro, kan man altid diskutere, om det er godt eller skidt – men i det mindste vil det være en demokratisk beslutning.«

Vi glemmer historien

Rasmus Hougaard Nielsen mener ikke, at det er vigtigt, om Gode Penges arbejde er venstre- eller højreorienteret. Han forholder sig pragmatisk til foreningens politiske relationer og mener, at arbejdets tværpolitiske karakter øger muligheden for at tale om en anden økonomi.

»Vi er meget inspirerede af Chicago-planen fra 1936, som blev underskrevet af 146 amerikanske økonomer, og eftersom verden er blevet digital, har vi nytænkt forslaget i den kontekst. Dengang var der nogle fysiske barrierer – for eksempel transport af penge. For hvis Nationalbanken skal styre økonomien, hvad gør man så i små byer, hvor Nationalbanken ikke har en filial? Der ville være brug for en enorm distribution af penge, men i dag sker det hele digitalt. Det gør det meget lettere og mere realistisk at arbejde med det her reformforslag.«

– Hvor afhængigt er forslaget af internationalt samarbejde?

»Jeg mener godt, at forslaget kan implementeres nationalt. For at sikre fastkurspolitikken pumpede Nationalbanken en masse penge ud i banksystemet i januar og februar. I vores system kunne de godt have pumpet penge direkte ud til private mennesker – selv om det ville have været at tage røven lidt på resten af verden. Så selvfølgelig giver de internationale relationer nogle forhindringer.«

Imidlertid mener Hougaard, at en af de største forhindringer i arbejdet med samfundsforandringer er, at vi glemmer historien og de store samfundsforandringer, der er sket:

»Man skal altså huske, at nok har vi har en række love, som siger, at et eller andet ikke kan lade sig gøre – men hvis vi vedtager nye love, kan det samme sagtens lade sig gøre. Man har en lov, til man laver en ny.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Rohde Jensen

@Henrik Brøndum,
Bitcoin etc. har ikke så meget med sagen at gøre da de lever deres eget liv og kan betragtes som en fremmed valuta. Derfor er de ikke i stand til at ændre på mængden af danske kroner eller andre oficielle valuta og jeg tvivler på at foreningen vil ændre på udstedelsen af fremmede valuta.

Spørgsmålet vedr. Bitcoin mv. er, hvorvidt det er lovligt for private eller organisationer at udstede deres EGEN valuta. Så vidt jeg husker er det forbudt, men ikke noget som man har slået ned på i mange år.

Under alle omstændigheder så er truslen fra Bitcoin mv. ikke noget argument for at private banker skal have lov til at skrue på mængden af den nationale møntfod. Det er to fundamentalt forskellige ting.

John Rohde Jensen

@Henrik Munck,
Vi er altså enige om at der allerede sidder nogle kompetente personer ved rattet i nationalbanken og prøver at regulere pengemængden så vi kan fastholde en inflation på 2 pct. eller, hvad man nu finder nødvendigt. Pt. kører vi meget langt under 2 pct. så det er ikke det eneste de styrer efter.

Så der kan altså ikke være noget i vejen med den centrale regulering af pengemængden.

Det reducerer diskutionen til to punkter; a. skal de private banker have lov til også at skrue på pengemængden og b. hvor i samfundet skal de nye penge udledes.

a. Det gider jeg ikke argumentere yderligere imod. Jeg har ikke hørt en eneste god begrundelse for hvorfor de private banker skal have denne mulighed.

b. Dem som først modtager de nye penge får en automatisk kursgevinst idet inflationen fra de nye penge ikke har slået igennem. Derfor giver det god mening at tale om, hvor denne kursgevinst skal lande. Det er i praksis en overførsel af velstand fra det offentlige til en privat modtager. Derfor giver det god mening at tale om, hvem denne modtager skal være.

Gu er pengeskabelsen kompleks, også mere end den behøver at være, men det er ikke raketvidenskab. Det største problem er at økonomi ikke er en videnskab på linie med f.eks. fysik og at det derfor er legalt at fyre alle mulige udokumenterede påstande af. Dette skal ikke forstås som et personligt angreb, men som en fortvivlelse over alt det ideologiske lort som kommer ud af både politikere og økonomer.

Rasmus Larsen

John Rohde Jensen:
Du skriver, at "dem som først modtager de nye penge får en automatisk kursgevinst idet inflationen fra de nye penge ikke har slået igennem". Det holder ikke. Penges værdi ift. det generelle prisniveau afhænger ikke, hvornår man får dem - der står jo altid det samme tal på sedlen eller kontoen om man vil. Værdien afhænger af, hvornår man bruger pengene. Desuden sker likviditetsskabelsen ved, at det er låntager, som får pengene først.

Det er en misforståelse, at Nationalbanken regulerer pengemængden for at holde en stabil inflation. Nationalbanken har ingen målsætning for udviklingen i pengemængden selv om pengemængden bruges som en indikator og derfor overvåges. Pengepolitikken tilrettelægges via de pengepolitiske renter og foliorammerne med det formål at holde kronekursen stabil ift. euroen, hvilket i sidste ende gør, at vi arver ECB's inflationsmålsætning. Den lave inflation i øjeblikket skyldes heller ikke, at ECB eller Nationalbanken har besluttet, at inflationen skal være lav. Den skyldes mest de faldende oliepriser.

Henrik Bjerre

@John Rohde Jensen

I et ikke totalitært samfund er det svært at forbyde folk at lave deres egen valuta. Min pointe er - at den kan være, at befolkningen bliver trætte af den nationale valuta - der enten er for stramt eller for løst reguleret af henholdsvis "gode penge" folk eller superliberale finansspekulanter og deres regeringer - og giver sig til at handle i noget andet. Min familie i Uganda siger hele tiden at de ikke kan se nogen horn - med henvisning til de køer jeg burde have betalt for min kone.

Søren Blaabjerg

Sammenhængene mellem rente og inflation er et interessant emne, for selvfølgelig er der en sammenhæng, selv om der ikke er tale om identiske størrelser. Her er et forsøg på "at skære tingene ud i pap" efter bedste evne. En lav inflation, som den vi har i øjeblikket, er et udtryk for en relativt lav efterspørgsel og investeringslyst i forhold til, hvad man egentlig har råd til, vel at mærke samtidigt med samtidigt med at man grundlæggende nærer tillid til landets pengevæsen. En lav rente, som så vidt jeg er orienteret er den aktuelle pengepolitiks mål, er derimod et udtryk for en bevidst målsætning om at gøre det attraktivt at investere og forbruge ved at gøre det billigt at låne penge i banken. Derved tilsigtes det at stimulere omsætningen, hvorigennem bl.a. beskæftigelsen fremmes.
Derfor er der heller ikke noget særligt suspekt ved at bankerne "laver penge ud af den blå luft".
Penge er jo heller intet værd i sig selv, men de udgør i ethvert samfundssystem ikke desto mindre et vigtigt '"smøremiddel" i forbindelse med værdiskabende produktion og omsætning af goder i det hele taget.

Peter Nørgaard

7. juli 23:42

Har du fået en kindhest af et pengeinstitut..? Eller var det danske bank..?

Vældig god kvæld ønskes.

Tarje Bargheer

@Søren Blaaberg: Hvis bare systemet var indrettet til ved hjæp af renten at kunne føre dette "smøremiddel" som penge er ind i de rigtige aksler ville det være helt fint. Problemet er bare at kun omtrent 10% af de lån bankerne rent faktisk udsteder går til produktive dele af økonomien, repræsenteret af virksomheder. Resten kan på den ene eller anden måde sige at pumpes ud i ting som spekulative foretagender, bolig- og forbrugs-lån.

Det man så at sige beder om er en bedre dyse (gennemsigtig og demokratisk) til at føre smøremidlet de rigtige steder hen.

Jeg synes at Martin Wolf beskriver det godt:
http://www.ft.com/cms/s/0/7f000b18-ca44-11e3-bb92-00144feabdc0.html#axzz...

Henrik Munck

Problemet med "Gode penge" og andre fortalere for firkantede planøkonomiske løsninger er, at de smider barnet ud med badevandet. De vestlige økonomiers pengesystemer fungerer i det store hele udemærket. Det største aktuelle økonomiske problem er manglende efterspørgsel dvs. manglende investeringer og forbrug i Vesteuropa. Det skyldes dels eftervirkninger efter krisen, ligesom der ligger nogle demografiske faktorer til grund. At tro at alt bliver godt, bare ved at reducere pengemængden vha. et indgreb mod bankernes kreditskabelse er fjollet. En så kraftig kreditreduktion vil tværtimod føre til massivt faldende efterspørgsel, virksomhedslukninger, usikkerhed, stigende arbejdsløshed og alt muligt andet, vi gerne vil undgå. Det er faktisk den proces, Grækenland pt. er midt i. Ikke særligt attråværdigt.

Herman Hansen

Slå Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Grønland (hvis de vil være med) og Danmark sammen til ét land (det er vi jo mere eller mindre allerede og har været det i år hundrede). Derved kan vi alle spare vanvittige milliard beløb og den nordiske veje betydeligt på vægtskålen i såvel EU som resten af verden og få den nordiske velfærdsmodel sat på dagsordenen :-).

Herman Hansen

...Det nye Nordland er født ;-)

Steffen Gliese

Men det er jo præcis de sammenhænge, det er meningen at komme væk fra med en styring af pengemængden væk fra "markedet", men i langt højere grad tagen højde for, at købekraft og produktionsevne ikke længere står i et proportionalt forhold til hinanden, grundet den eksplosive udvikling i produktiviteten.

Sider