Flere og flere overlever en hjertesygdom, men for en gruppe af de 430.000, der i dag lever med en hjertesygdom, er risikoen for at udvikle en depression dobbelt så stor, som for dem, der har et raskt hjerte.
Derfor har der siden 2007 eksisteret retningslinjer, der anbefaler sundhedspersonale at »opspore« angst og depression hos folk med en hjertesygdom. Det sker imidlertid sjældent, viser en ny rapport fra Hjerteforeningen.
»Problemet er, at der potentielt er mange hjertepatienter, der går rundt med depression eller angst, og vi ved, at det har en masse bivirkninger. Dels øger det risikoen for at dø af hjertesygdomme, og dels har det betydning for patienternes livskvalitet,« siger forebyggelseschef i Hjerteforeningen Morten Ørsted-Rasmussen.
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.496 patienter, hvoraf 34,2 procent »slet ikke« følte sig informeret, om hvilke følelsesmæssige reaktioner de kunne opleve i kølvandet på deres hjertesygdom. Og mindre end en fjerdedel havde fået en vurdering af, om de viste tegn på angst eller depression. Det ville ellers ikke koste alverden, mener Morten Ørsted Rasmussen.
»Vi taler ikke nødvendigvis om en særligt omkostningsfuld ydelse. Vi har set gode eksempler, hvor patienterne får tilsendt et spørgeskema fra deres hospitalsafdeling, og så bliver de indkaldt til en samtale, hvis svarene tyder på, at de kunne have depression eller angst.«
’Plads til forbedring’
Tallene tyder også på et problem ifølge special- og overlæge i hjertesygdomme ved Det Nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation på Syddansk Universitet, Ann-Dorthe Olsen Zwisler. Hun har været med til at udarbejde rapporten.
»Når retningslinjerne foreskriver, at vi bør screene for angst og depression, og det kun foregår i under en fjerdedel af tilfældene, så tyder det på, at der er plads til forbedring,« siger Ann-Dorthe Olsen Zwisler.
Rehabiliteringen af hjertepatienter, der ligger både hos regionerne og kommunerne, indebærer kost- og motionsråd, eventuel rygestopvejledning og altså en undersøgelse af, om patienterne viser tegn på angst eller depression.
Men det, at ansvaret for rehabiliteringen er delt op, kan være et problem i forhold til at få fanget dem, der viser tegn på psykiske følgevirkninger, mener Morten Ørsted-Rasmussen:
»Vores ønske er, at hospitaler og især kommuner forholder sig mere systematisk til det, og at dem, de får igennem deres rehabiliteringsforløb, bliver screenet. Screeningen bør foregå i starten af forløbet og gentages senere, da angst og depression også kan opstå på et senere tidspunkt i forløbet, hvor borgeren typisk modtager rehabilitering i kommunalt regi.«
Christian Gerdes, der er overlæge på Skejby Sygehus og formand for Dansk Cardiologisk Selskab, som også anbefaler opsporing af angst og depression blandt hjertepatienter, mener også, den manglende opfølgning kan skyldes, at patienterne ikke dukker op:
»Det handler måske også om, at de tilbud, der er, måske kan skræmme nogle af dem, der har allermest behov for det, for vi ved, at der er en del patienter, som bliver tilbudt hjerterehabilitering, men som ikke møder op,« siger han.
En anden faktor, han peger på, er, at behandlingen for hjertesygdomme er blevet effektiviseret:
»Der er ikke budgetteret med, at patienterne kan ligge og fise sengedage af. Så snart de er færdigbehandlet, er det ud af sengen og hjem. Så der er helt klart en masse patienter, som ikke når at få psyken med i det her.«
Information har forsøgt at kontakte Danske Regioner og KL, men de har grundet ferie ikke kunnet medvirke.
