Læsetid 7 min.

Højskoler vil igen være drivkraft for samfundets omstilling

Hidtil har bæredygtighed været næsten usynligt som kursustema på højskolerne, fordi folk har efterspurgt noget andet. Nu vil en kreds af højskoler generobre den gamle rolle fra Grundtvigs tid som platform for omstilling – denne gang til en grøn økonomi
Vestjyllands Højskole er en pioner inden for bæredygtighed. Skolen er kendt for sit grønne køkken med økologiske råvarer, der bl.a. stammer fra skolens egen ’forundringshave’, som er blevet en lokal attraktion, og som delvis passes af frivillige fra lokalområdet.

Vestjyllands Højskole er en pioner inden for bæredygtighed. Skolen er kendt for sit grønne køkken med økologiske råvarer, der bl.a. stammer fra skolens egen ’forundringshave’, som er blevet en lokal attraktion, og som delvis passes af frivillige fra lokalområdet.

29. juli 2015

Grundtvig var inspirator og højskolerne ramme, da Danmark for omkring 150 år siden gennemlevede den store omstilling fra enevælde til demokrati. Højskolernes folkeoplysning klædte landbefolkningen på til at tage vare på egen tilværelse og ansvar for lokalsamfundet, bl.a. med afsæt i andelstanken.

I dag står en ny stor omstilling for døren. En kriseramt økonomi udfordret af klimaændringer, ressourceknaphed, øget ulighed, affolkede landdistrikter, tiltagende stress og lede ved ’nødvendighedens politik’ skal stilles om til en ny, grøn økonomi, hvor det engagerede fællesskab og det hele menneske fungerer som bærer af udviklingen. En sådan ny omstilling vil nogle af Danmarks højskoler nu være drivkraft for.

»Det ligger i højskolens dna at være platform for omstilling,« siger Nana Alsted, der er lærer på Jyderup Højskole i Nordvestsjælland og en af initiativtagerne til et nyt netværk af højskoler, der vil sætte bæredygtig udvikling i centrum.

Jyderup lægger selv ud med en uges sommerhøjskole fra 2.-8. august i samarbejde med netværket Omstilling Nu og følger op med lange efterårskurser under overskriften Grøn Guerilla, planlagt og gennemført sammen med miljøgruppen NOAH og Kulturfabrikken Makvärket.

Også Vestjyllands Højskole, Brandbjerg Højskole, Brenderup Højskole og flere andre sætter fokus på bæredygtighed og omstilling, og til september samles medarbejdere fra 10-15 af Danmarks 70 højskoler til et seminar i København for at diskutere vejene til bæredygtig udvikling og dannelse.

Næsten usynligt

Initiativet skal ses på baggrund af den yderst beskedne rolle, undervisning i bæredygtighed hidtil har spillet på de danske højskolers program. Bladrer man i kataloget over dette års kortere kurser – på én til syv uger – er der blandt de næsten 1.000 kursustilbud rundt om i landet kun et par stykker, der handler om grøn omstilling. Meget bedre er det ikke, hvis man scanner de lange kurser på 12 til 18 uger. Til gengæld vrimler det med tilbud om kreative fag og personlig udvikling i mange afskygninger.

»Jeg har været overrasket over, at mange unge mennesker føler sig så frastødt af ordet politik,« siger Nana Alsted.

»For mig handler politik om, hvordan vi skal leve sammen. Men ofte er det første, folk tænker, når de hører ordet politik, at ’det er kedeligt, det kan jeg ikke overskue’.«

Derfor har højskoler simpelthen haft svært ved at tiltrække elever til kurser om f.eks. miljø- og klimapolitik.

Anna Rønne er projektmedarbejder i NOAH og med til at forberede Grøn Guerilla-kurset, og hun genkender dilemmaet.

»Mange tager på højskole, fordi de gerne vil have et afbræk i det, de hidtil har lavet, og så søger de noget kreativt. Eller også vil de gerne ind på f.eks. journalistuddannelsen og tager derfor et hardcore kursus på en højskole for at forberede sig. Og over for de store politiske udfordringer spørger mange, hvad det egentlig nytter i den store sammenhæng, det lille jeg gør.«

»Vores udfordring er at sikre, at der kommer meget konkret praksis med, når vi nu laver nye kurser om omstilling og bæredygtighed,« siger Anna Rønne.

Nana Alsted mener, højskolefolk med omstillingsambitioner skal søge inspiration i de gamle højskolers oprindelige opskrift.

»På Askov Højskole havde de efter tabet af Sønderjylland i 1864 to fag til kursisterne. Det ene hed ’Hvordan rejser vi Danmark efter tabet af Sønderjylland?’, og det andet hed ’Hestens røgt og pleje’. På samme måde er der i dag brug for en kombination af nye politiske visioner og helt praktisk viden om, hvordan vi stiller om,« siger Nana Alsted.

Grøn Guerilla-kurset i Jyderup er en sådan kombination af teori og praksis om den store omstilling.

»NOAH kan levere viden om de politiske rammer for omstillingen – lovgivningen, interessenterne, visionerne, kampagnerne osv. – og Kulturfabrikken Makvärket kan bidrage med det praktiske eksperimentarium om køkkenhaver, masseovne, bistader, genbrug etc.«

Dertil det personlige perspektiv på omstillingen: Hvordan forholde sig til forbrug, hvad er det vigtigste at gøre, hvordan undgå at snuble eller føle sig fortabt.

Også den aktivistiske dimension indgår, fortæller Nana Alsted: Til december rejser de grønne guerilla-kursister til Paris for at lade deres stemmer høre under klimatopmødet COP21.

Skabe handlingsduelighed

Vestjyllands Højskole er pioner, når det gælder bæredygtigheden – og kalder sig Danmarks økologiske højskole. Man har haft egen vindmølle fra 1983, og siden er sol- og jordvarme kommet til, så man nu er selvforsynende med vedvarende energi. Skolen er kendt for sit grønne køkken med økologiske råvarer fra bl.a. skolens egen ’forundringshave’, som er blevet en lokal attraktion, delvis passet af frivillige fra lokalområdet.

»Vi oplever, at de unge kursister faktisk har en holdning til disse ting, og nogle gange vælger de os, fordi økologien er en del af hverdagen og ramme om skolen, selv om de måske går på kursus om noget andet,« fortæller Rane Baadsgaard Lange, der underviser på Vestjyllands Højskole i faget Økologisk iværksætteri.

For ham er det tydeligt, at de unges interesse for spørgsmål om bæredygtighed er stigende.

»De ved godt, at der er en udfordring her, og det er et emne, der lyttes til og tales om, når vi har fællesarrangementer for hele skolen. Men det er samtidig noget, de ikke i skolen eller gymnasiet har fået et overblik over, og det kan få dem til at føle sig magtesløse og alene.«

Også Rane Langes oplevelse er, at det er det konkrete og praktiske, der kan motivere de unge.

»At besøge en økolandsby, hvor de møder mennesker, som har truffet nogle konkrete valg om egen livsform, er noget, der giver liv i samtalerne bagefter,« siger han.

»Vi har til september et kursus, der hedder ’gourmet fra bunden’ og handler om at bruge alt på en gris og om madkvalitet og fødevaresystemer. Det er et eksempel på, at vi må tiltrække folk via noget, de er optaget af. Møde dem, hvor de står. Som nogle i højskolekredse siger: De unge skal have det, de gerne vil have, og så skal vi give dem det, de har brug for.«

Eller som Rane Lange og forstander Else Matthiassen skriver i en rapport om højskolens projekt, ’Grøn dannelse’: »Vi vil skabe handlingsduelige elever, der kan tage fremtidens udfordring på sig.«

Dialog med lokalsamfundet

På Brandbjerg Højskole ved Vejle har man valgt en lidt anden tilgang. Her er det selve højskolen, der skal fungere som »et fyrtårn for bæredygtighed i lokalområdet«. Man kan gå på kursus i mange forskellige ting – omstilling og bæredygtighed er noget, man lever samtidig hermed.

»Ambitionen er at fungere som rollemodel for omstillingsprocesser,« hedder det på højskolens hjemmeside.

Derfor har man også afholdt en række workshops med deltagelse af medarbejdere, elever, naboer, lokale håndværkere og andre fra lokalsamfundet med det formål at formulere visioner og udvikle konkrete forslag til at gøre hverdagen, højskolen og dens omgivelser stadig mere bæredygtige.

Rane Lange på Vestjyllands Højskole og Nana Alsted i Jyderup ser også en sådan rækken ud til lokalsamfundet som en del af det nye omstillingsprojekt, som højskolerne skal tage ansvar for – præcis som højskolerne ’i gamle dage’ inspirerede og prægede omstillingsprocesserne i lokalsamfundet.

»Jeg håber, at vores elever kommer ud og laver ting i lokalområdet, på festivaler. Vi har ideer om lokale folkekøkkener, etablering af bistader og den slags,« siger Nana Alsted, mens Rane Lange fortæller om det ’folkeråd’, den vestjyske højskole er begyndt at afholde hvert halve år i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, med deltagelse af lærere, elever og borgere og med lokalområdets udvikling som tema.

Den gode mavefornemmelse

Det fælles projekt, som en stribe højskoler nu skal udvikle formen for, afspejler det skift i ’bæredygtighedsfortællingen’, der er sket de seneste år. Ph.d. Jonas Andreasen Lysgaard, Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, beskriver i et bidrag til den netop udkomne antologi Højskolepædagogik, hvordan man har opgivet miljødebattens tidligere forsøg på ’adfærdsmodificering’ – husk at slukke lyset, skru ned for varmen, spis økologisk – fordi det var alt for simple og derfor ineffektive svar på meget komplekse problemstillinger. I stedet må man i dag »overgå til en form for uddannelse, der tager udfordringernes kompleksitet, usikkerhed, risiko og uundgåelighed alvorligt.«

»At uddanne og danne handlekompetente mennesker, der formår at håndtere disse dilemmaer – ikke som simple problemer, der skal løses, men som reelle udfordringer, der igen og igen vil stille os over for svære valg – er afgørende for at kunne skrue et samfund sammen, der kan bevæge sig i retning af en bæredygtig udvikling,« skriver Jonas Lysgaard.

Så når elever nu måske søger nye højskolekurser om omstilling til bæredygtighed, er det afgørende, at kurserne ikke »bare plejer den gode mavefornemmelse«, som Lysgaard udtrykker det, ved for en tid at tilbyde deltagerne at spise økologisk og leve i et fællesskab med fokus på køkkenhaver, genbrug og grøn energi. Det er vigtigt også at stille de svære spørgsmål og holde fast i dilemmaerne, som er del af omstillingsprojektet.

»Pædagogikkens og uddannelsens rolle er at insistere på en konstant vandring mellem individ og fællesskab og mellem ideal og realitet,« skriver uddannelsesforskeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Johannes K
    Johannes K
  • Brugerbillede for johnny lang
    johnny lang
  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Peter  Nørgaard
    Peter Nørgaard
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Ib Jørgensen
    Ib Jørgensen
Johannes K, johnny lang, morten Hansen, Ervin Lazar, Marianne Rasmussen, Peter Nørgaard, Leo Nygaard, Ejvind Larsen og Ib Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ib Jørgensen
Ib Jørgensen

Mon ikke det også snart er på tide med Marxisme 3.0 ?

Mark Strøm, Curt Sørensen, Ejvind Larsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

".......generobre den gamle rolle fra Grundtvigs tid som platform for omstilling....."
Så man håbe at platformen bliver bred og tolerant og skaber bevidsthed om beslutningsprocesserne for landets styring.
Kort sagt : Oplæring i demokrati og ikke politisk polarisering, Ib Jørgensen.

Peter Knap, Bjarne Tingkær, Jens Jørn Pedersen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Det vil da være mere på sin plads at oplyse de unge om, hvad de må rent bæredygtighedsmæssigt for EU, og hvad det vil betyde for bæredygtigheden, at USA får funktionelt medlemskab for sin industri. Ikke alene har industrien herhjemme fået stort set ubegrænset magt rent politisk ved at købe sig ind hos politikerne - men når EU's industri med de næste traktater får bestemmelsesret over medlemslandene, så er bæredygtighed formodentlig en by i Narnia. Der bliver i den grad brug for oplæring i guerilla-gartneri og dyrehold.

Britt Kristensen, Troels Brøgger og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

I følge billet, der ledsager artikel, burde de starte med, at lære de unge, at tage det rigtige tøj og især fodtøj på, mår skal i marken !

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Det lyder da kønt og godt - og jeg håber de får held med deres forehavende......men:
Højskolerne gør s'mænd ikke andet end hvad alle andre gør i et konkurrencesamfund:
De skaffer indtægter og leveberettigelse.
Resten er bare fedt flæsk og store ord - om et par år er det sikkert noget andet - bare det giver indtægter.

Brugerbillede for tony andersen
tony andersen

ligesom dengang i 90erne, hvor Naturhøjskolen på Møn og Kolding Højskole var på forkant.
Så lad os håbe at Klimaproblemerne kan holde os/dem på stikkerne den her gang.

Brugerbillede for tony andersen
tony andersen

ligesom dengang i 90erne, hvor Naturhøjskolen på Møn og Kolding Højskole var på forkant.
Så lad os håbe at Klimaproblemerne kan holde os/dem på stikkerne den her gang.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Jeg har været på højskole 3-4 gange på korte kurser (fluefiskeri), og på de 3
forskellige højskoler jeg har frekventeret, har økologi og natur ligget implicit
i selve opholdet på højskolen.

Brugerbillede for Ditlev Nissen
Ditlev Nissen

I næste uge har Væksthøjskolen et kursus i bæredygtig økonomi. Spændende at en af landets spirituelle højskoler laver et kursus der har en bottom-up tilgang til omstillingen af den økonomi der er drivkraften i destruktionen af livets mangfoldighed. Tænk hvis alle Informations læsere valgte at forbruge mindre, så behøvede de ikke at tjene så mange penge og så behøvede de ikke at arbejde så meget som de gør. I stedet kunne læserne komme på højskole og lære hvilke sko de skal have på når de skal i marken. Det kunne være nyttigt - sammen med alt det andet nyttige som omstillingsbevægelsen har at byde på.
Mennesker, natur og højskoler vil have glæde af at alle læserne skruer ned for det materielle forbrug og op for højskolekurserne. Tænk en gave det vil være at veksle en uge i Burma eller Sydarfrika til to-tre uger på en højskole. Hvis bilen yderligere erstattes med en delebil, el-cykel og kollektiv trafik vil læserne hurtig kunne veksle deres omstilling til flere ugers højskolekursus i bæredygtig omstilling. Gad vide hvad Grundtvig ville mene om det?