Interview
Læsetid: 7 min.

Højt at flyve, dyrt at falde

Ligesom mange af sine kolleger har den økologiske landmand Uffe Bie været presset af faldende mælkepriser og risikable lån fra de glade 00’ere. I år gik han konkurs. Bankerne bør hjælpe de nødlidende landmænd, mener Uffe Bie, der selv har spillet højt spil i årene før krisen
Uffe Bie betragtede sin bank som en tillidsfuld partner, der bevilgede swaplån og lån i udenlandsk valuta, da det gav en lavere rente og en større gevinst. Men da han stod med voksende gæld, var det hans og kun hans problem, sagde banken

Uffe Bie betragtede sin bank som en tillidsfuld partner, der bevilgede swaplån og lån i udenlandsk valuta, da det gav en lavere rente og en større gevinst. Men da han stod med voksende gæld, var det hans og kun hans problem, sagde banken

Ulrik Hasemann

Indland
16. juli 2015

Det var sent på eftermiddagen lillejuleaften sidste år, da landmanden Uffe Bie endelig mistede tålmodigheden. I månedsvis havde han ligget i tovtrækkeri med Jyske Bank om at få dækket det hul i indtjeningen, der var opstået efter et dårligt år.

Men uanset hvad han foreslog af afdragsordninger og tilbud om kassekredit hos andre banker, var der lukket for kassen. Den 23. december 2014 opgav han kampen.

»Så kan I fandeme komme ud og passe køer!« fik den 50-årige landmand sagt til sin bankrådgiver.

Det var det samme som at fralægge sig ansvaret og give banken nøglen til gården. Kort efter blev alle Uffe Bies konti lukket. Han holdt et møde med sit realkreditinstitut, og kort efter nytår erklærede han sig konkurs.

»Det var fandeme ikke nogen god dag, da. Det var det ikke,« husker han.

Gennem et halvt liv har Uffe Bie drevet et økologisk landbrug ved Ejstrupholm i Midtjylland. Han har tidligere været formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion og er en kendt skikkelse i landbruget. Konkursen blev kulminationen på en årelang kamp med faldende fødevarepriser, risikable lån og en dyb gæld.

En kamp, som er symptomatisk for en voksende del af det danske landbrug. Den tidligere regering vurderede i år, at 1.700 ud af landets 10.000 professionelle landbrug er truet af konkurs. Men for nylig vurderede Landbrugets Finansieringsbank, at der snarere var tale om det dobbelte, altså godt hver tredje landmand.

Læs også: Eksperter: Banker må eftergive gæld til konkurstruede landmænd

Nogle banker er begyndt at eftergive gælden for at undgå konkurser, mens andre banker stadig står stejlt – heriblandt Jyske Bank. Det har ført til en stirrekonkurrence mellem landmænd og banker, hvor ingen tør blinke.

I Uffe Bies tilfælde var det ham, der blinkede først. Han forstår ikke, hvorfor banken hellere ville lade ham gå konkurs end at eftergive en del af hans gæld, så han kunne komme på fode igen og betale videre på sit lån. Nu skal gården i stedet sælges på tvangsauktion. Langt størstedelen af pengene fra salget vil gå til realkreditinstituttet.

»Så får banken jo alligevel ikke nogen penge,« som han siger.

Ulrik Hasemann

Dobbelt så stor

Uffe Bie træder ud i gruset foran sit hvidkalkede stuehus fra 1885. Her har han boet og drevet landbrug de seneste 23 år sammen med sin kone og deres fire børn. Han har firkantede briller og et sæt brede skuldre, der hænger tungt under den grå Arla-fleece.

Han drejer om et hjørne og viser vej ind i det moderne malkeanlæg, hvor tre store robotarme kører 24 timer i døgnet.

»Det er simpelthen mine mest stabile medarbejdere,« siger Uffe Bie og nikker ned mod en af armene, der med et laserøje finder koens patter og giver sig til at suge mælk ud.

Malkeanlægget er fra 2008 og har kostet omtrent fire millioner kroner, som han lånte i banken. Dengang kunne alt lade sig gøre. De tre robothjælpere betyder, at Uffe Bie ene mand kan drive et mellemstort landbrug ved hjælp af en iPad og et par gummirøjsere.

Køerne finder selv ind i anlægget. Fodringen bliver også klaret af en maskine, der kører rundt om stalden i en hængebane fem gange om dagen. Stalden er blevet udvidet ad tre omgange for at følge med gårdens udvikling.

Alt i alt har Uffe Bie i dag en gæld på 34 millioner kroner. Da han overtog landbruget i 1992, var der 50 køer og 39 hektarer land tilknyttet gården. Efter et par år omlagde han til økologi, da han opdagede, at der var gode penge i det.

Undervejs har han gradvist opkøbt mindre landbrug på naboejendommene, så han i dag råder over 215 køer og 139 hektarer. Han har altid tænkt, at hans besætning måtte være mindst dobbelt så stor som gennemsnittet for at følge med.

Alle siger, at det går ad helvede til for naboen, men at de selv ikke har så megen gæld. Gu’ har de da så. De har lige så megen gæld som alle andre.Uffe Bie, landmand

Alle siger, at det går ad helvede til for naboen, men at de selv ikke har så megen gæld. Gu’ har de da så. De har lige så megen gæld som alle andre.

Uffe Bie, landmand

»De faste omkostninger, ansøgninger til EU og hele den papirmølle er lige stor, uanset om du er stor eller lille. Hver gang vi er stoppet op og har trukket vejret lidt, er vi faktisk kommet bagefter,« forklarer Uffe Bie.

Han trasker op foran stuehuset igen og kaster et blik på to faldefærdige murstensbygninger på den anden side af indkørslen. De skulle have været væltet og omdannet til »velfærdsafdeling« for syge og drægtige køer i 2010 og ville have givet plads til 80 ekstra køer. I dag står der et par gamle cykler og en havetraktor i døråbningen.

»Det havde nok været meget klogt at få det ordnet på det rigtige tidspunkt. Så var tingene måske gået lidt nemmere,« siger Uffe Bie og misser med øjnene.

Swap og schweizerfranc

Indenfor i stuehuset sætter han sig til rette ved spisebordet og prøver at finde en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt.

Det begyndte en dag i 2007, forklarer han, da Jyske Bank ringede og inviterede ham til et møde om et produkt, der hed renteswap. Produktet ville sikre landbruget mod stigninger i renten, der på det tidspunkt var historisk lav. Uffe Bie havde sin konsulent med, som frarådede ham at omlægge sit lån til det nye produkt. Men landmanden havde stor tiltro til sin bank og valgte at omlægge 10 millioner kroner af sit lån til renteswap.

»Så smører jeg banken lidt, og så kan det være, at de vil holde liv i mig på et senere tidspunkt,« tænkte Uffe Bie. Banken havde før rådgivet ham om investeringer med stor succes. Blandt andet havde han investeret flere millioner kroner i schweizerfranc, som han nåede at sælge, inden det blev en dårlig forretning. De første par år gav swappen da også en lille gevinst. Renten steg.

Men i 2012 begyndte kurven at vende forkert. Renten styrtdykkede, og det nye lån kostede nu i omegnen af en halv million kroner om året, fordi Uffe Bies kreditværdighed blev nedjusteret.

Snart kom også krisen mellem Rusland og Ukraine, som førte til russiske handelssanktioner mod EU, og Kina trak sig fra det internationale mælkemarked. Uffe Bie sad nu tilbage med en overbelånt gård, et dårligt lån, faldende indtjening og en bank, der smækkede kassen i.

»Jeg havde altid troet, at jeg havde et fælles projekt med banken. Men efter 2012 fik jeg at vide, at det sådan set var mit eget projekt,« siger han.

– Men man kan vel godt sige, at du selv har været meget risikovillig i de gode år?

»Det er der sgu ingen tvivl om. Men jeg havde faktisk rigtig stor tiltro til min bank. Vi har lavet mange konverteringer af lån, og der har været gevinst hver gang. Så jeg var ikke bekymret, da de kom med et nyt produkt, fordi jeg tænkte, at de havde styr på det. Men vi skulle jo helt have holdt os fra det lort.«

– Men hvorfor skulle en landmand investere i fremmed valuta og fifle med komplicerede lån?

»Det var for at sikre os en lavere rente og en større gevinst. Det var en forretning ligesom alle andre. Den lokale smed eller tømrermester har sikkert også et swap. Jeg ved ikke, om vi er så meget anderledes end alle andre.«

– Tænker du, at du har handlet uansvarligt?

»Nej, det gør jeg faktisk ikke.«

Konstant udvidelse

Uffe Bie har været meget åben omkring sin konkurs og har efterhånden vænnet sig til tanken om ikke at kunne eje noget i de kommende år. Men blandt flere af de landmænd, han kender, er det stadig forbundet med tabu at være så forgældet, at man ikke kan se en ende på det.

»Alle siger, at det går ad helvede til for naboen, men at de selv ikke har så megen gæld. Gu’ har de da så. De har lige så megen gæld som alle andre,« siger han. Problemet er, ifølge Uffe Bie, at hver gang, der er opstået en forretningsmulighed i landbruget, er den blevet kapitaliseret. Først blev det moderne at leje mælkekvoter af naboen. Så begyndte landbrugene at opkøbe hinanden for at leve op til miljøkravene om antallet af hektarer pr. dyr, hvilket førte til stigninger i jordpriser.

»Dem, der har været risikovillige, har købt naboen for at producere mere og sælge mere.«

Uffe Bie forsøger nu at hente kapital udefra, så han kan afgive et bud på sin egen gård, når der er tvangsauktion engang efter sommerferien.

Indtil da bestyrer han landbruget på kurators vegne. Gården er vurderet til 22,5 millioner kroner, men hidtil har ingen budt så højt. Når handlen er afsluttet kan han som erhvervsdrivende få gældssanering efter tre år.

Ligesom flere landbrugseksperter og Landbrugets Finansieringsbank tidligere har vurderet, mener Uffe Bie, at bankerne bliver nødt til at nedskrive noget af landbrugets gæld.

»Bankerne kommer til at kvitte en stor del af gælden. Hvis de lader landbrugene gå konkurs, kommer de alligevel til at sælge til en langt lavere pris, og så kommer der store tab,« siger han.

Jyske Bank kan ikke kommentere på enkelte kunders forhold. Men Lisbeth Arentzen, områdedirektør for kredit i banken, forklarer, at banken har den generelle holdning, at den ikke giver nedskrivninger på gæld.

»Hvis vi når derhen, hvor folk begærer konkurs, eller vi gør det for dem, så har vi som regel prøvet at få det til at fungere gennem en lang årrække, og til sidst er der bare ikke mere at gøre,« siger hun.

– Men kan I ikke blive tvunget til det, hvis gældskrisen bliver værre?

»Det kan man jo ikke udelukke. Men landbruget har været trængt i mange år, og vi har stået i lignende situationer før, hvor det ikke har været nødvendigt.«

Ulrik Hasemann

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vokseværk... Er der mon en lov, der sikre at jorden forbliver økologisk dyrket. Alternativet?

Steffen Gliese

Kapitalismens idioti i ét oplysende eksempel: man skal ikke handle med penge, kun bruge dem til at facilitere ægte produktion.

Carsten Wienholtz, Jon Enni, morten Hansen, Morten Damborg, Mark Strøm, Bill Atkins, Morten Lind, Britt Kristensen, Anette Guldmann, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen, Jørn Andersen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Jakob Bonde, Carsten Mortensen, erik mørk thomsen, peter fonnesbech og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Der er ikke noget der hedder en bankrådgiver, det hedder en banksælger. Tragiske skæbner i Landbruget er der en del af lige for tiden, og bankerne har et stor andel i at det er således.

// Jesper

Carsten Wienholtz, morten Hansen, Lilli Wendt, Morten Damborg, Peter Nørgaard, Morten Lind, Nic Pedersen, Jens Jørn Pedersen, Janus Agerbo og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Løsningen kan være ganske kompleks.

Lad det stå helt klart, at enhver konkurs er tragisk familiehændelse, som det vil tage mange år at rette op på. - Desværre.

Og det må også stå helt klart, at man ikke ukritisk skal kunne låne penge - hverken på sikre eller som her ganske usikre vilkår. - Det er ganske simpelt idioti.

Så kan man spørge sig, hvilket ansvar udlåner eller formidleren af udlandslån egentlig har, når låntager helt tydeligt ikke fatter risikoen. Og her kan man måske kigge lidt på andre love, hvor man pålægger fagmanden et større ansvar end lægmanden.

Men hvis det fører frem til, at den bank, der udlåner og formidler udenlandske lån, bærer et madansvar, og derfor skal eftergive gæld, må man spørge sig: - Er du og jeg villige til at betale dette, for banken vil jo blot forlange pengene hjem hos sine andre kunder og i sidste ende også på skatteborgerne.

Preben Haagensen, Morten Lind, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Mogens Højgaard Larsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Og han og andre grådige landsmænd skal vi havde ondt af!

Mogens Holme, Lars Peter Simonsen, Steffen Knudsen, erik winberg, lars abildgaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Det er joogså vigtigt at have den største og nyeste John Deere traktor helst 3 stk. 2 mejetærskere, 3 gyllespredere, 3 såmaskiner, 6 forskellige vendeplove.
En konkurs er et trist kapitel, men landmændene har belpåt næste års høst, spekuleret i renteswap og lavet voldsomme investeringer. Enhver ved at landbruget går op eller ned, og det er risikoen.
Kør en tur på landet og se de investeringer der er foretaget. Det er bankerne og kreditforeningens ret til at lade stå eller lade falde, alt ud fra en økonomisk betragtning. Det er gamet og det er den risiko enhver landmand kender, og sådan er det bare.
Trist for de berørte men det er gamet og livet giver en gang imellem knubs.

Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Morten Lind, Gert Romme, Gry W. Nielsen, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikkel Holm-Pedersen

Hvem laver den første sammenligning med Grækenland.....?

Peter Nørgaard, Ole Henriksen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

@Jesper

"Der er ikke noget der hedder en bankrådgiver,"

Jo da. De er ansat i banken og rådgiver banken. Hvis de rådgav kunderne skulle de jo hedde kunderådgivere. PÅ den anden side er der jo heller ingen hunde i hundekiks så nogen gange kan det jo være svært at gennemskue hvad man køber.

morten Hansen, Peter Nørgaard, Mark Strøm, Gert Selmer Jensen, Morten Lind, Anker Nielsen, Troels Holm, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen, Bo Carlsen, Kaj Spangenberg, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja , det er altså lidt svært at tro sine egne ører:
Troede han havde et fælles projekt med banken.
Havde investeret flere millioner kroner i schweizerfranc.
(Jeg troede det var et landbrug)
Hans konsulent frarådede ham renteswap - her hørte han heller ikke efter - næ, han lugtede guld.
Og regningen kunne måske ende i.....Græske Euro?
Håber ikke han er en af dem som synes grækerne bare skal betale.

Mogens Holme, Carsten Wienholtz, morten Hansen, Morten Lind, Jørgen Steen Andersen, lars abildgaard, Troels Holm, Nic Pedersen, Tue Romanow, Lars Peter Simonsen, Kim Houmøller, Bo Carlsen, Steffen Knudsen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Steffen Gliese og erik winberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men hele sagen er gennemført åndssvag og bygger på en verden, der ikke findes mere: hvor der var MANGEL på ressourcer, hvor det var et væsentligt indgreb i værdierne at udlåne til bondemanden, så han kunne vokse til alles gavn (hvis det er økologisk og forsvarligt).
I dag er det reelt gratis for samfundet at pumpe penge i en sådan ekspansion, så tåbeligheder som lån i schweizerfranc aldrig kan komme på tale (havde de købt schweizerfranc, havde de omvendt været på den grønne gren).

Morten Lind, Anne Eriksen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvordan.. ej.. jamn .. man kan sgu da ikke være så stor et kvaj, at man tror, man har fælles sag med den bank, man er KUNDE i?
Det svarer til at tro, at ens arbejdsgiver er ens bedste ven.. men det er der jo også en del kvaj, som tror.
Det fællesskab gælder kun i medgang.

Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, morten Hansen, Morten Damborg, Morten Lind, uffe hellum, Jørgen Steen Andersen, Helene Kristensen, Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen, Lars Peter Simonsen, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Nanna Wulff M., Kaj Spangenberg, Steffen Knudsen, kjeld jensen, Tue Romanow, Felix Austin og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Mogens Højgaard Larsen

Det er ok at være naiv - men SÅ naiv... :-/

På den anden side er risikoen trods alt begrænset, når han - som erhvervsdrivende - kan regne med gældssanering om tre år, og i tiden dertil formentlig kan finde risikovillig kapital til at drive virksomheden videre.

De virkelige tabere i dette spil, er bank og andre kreditorer. I sidste ende lander regningen for Uffe Bies naivitet dermed hos kunderne. Spillet fortsætter, og det gør Uffe Bies karriere som spekulant såmænd også.

Nanna Wulff M.

Det der med at have et 'fælles projekt' med banken minder mig om en meget ung kvinde, som stod med et hus, hvor hun ville låne penge til at købe eksmanden ud. Det kunne hun sagtens, så hun fik en masse papier at læse. Disse skulle signeres.

Så, ja, jeg var meget ung og boede i USA og ikke bekendt mht. banklån og den slags, men da jeg læste 'det med småt' (det havde jeg dog lært) gik det up for mig, at for renten jeg skulle betale for lånet kunne jeg i løbet af få år købe 2 huse.

Nej, banken var ikke min ven!

Morten Lind, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu er det altså i øvrigt ikke anderledes, end at lokale pengeinstitutter traditionelt netop har været ejet af og fungeret som serviceorganer for lokal industri og landbrug. Det er nok den største katastrofe ved pengeinstitutternes liberalisering.

Morten Lind, Anne Eriksen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

@Nils Bøjden:
Jamen de HEDDER sørme da også kunderådgivere i mange pengeinstitutter!!
Ikke at det ændrer på deres funktion. Som logisk set må være at sikre, at banken tjener mest muligt på hver enkelt kunde, uden at kunden bliver blanket så meget af, at vedkommende går fallit eller bliver sur og skifter bank! :-)

Morten Damborg, Morten Lind, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Renteswap og andre ugennemskuelige ordninger er skabt udelukkende for at franarre godtroende mennesker deres penge. Lad landmanden gå konkurs, og skift møg sprederen ud med bistandshjælp. Tag banken med i købet, så tavlen bliver vasket helt ren.

At der alle dage har været banker/advokater der opfører sig uetisk kan vi kritisere. Desværre hjælper det ikke en døjt. Tænk bare på da skibsanparter var en modedille. Skulle vi da redde de uansvarlige, der bare brugte de sparede skattepenge til tant og fjas.

Og lige gyldigt hvad der sker mht. landbruget og dets enorme gæld, så gnider bankerne sig i hænderne. Hvis landbrugene går ned, kan vi roligt regne med bankpakke nummer (hvad?) fordi det vil gå ud over de stakkels banker. Hvis landbruget får hjælp, så havner pengene i bankerne. Det skal kunne betale sig at være bank...

Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Kunne man tænke, at økologiske landmænd skulle have nogle økonomiske fordele (der er også en del krav), når nu det ville medføre større sundhed og mindre forurening/ udbytning af jorden.

http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser...

Men det vil Venstre sikkert også lave om?

Nils Bøjden

" have nogle økonomiske fordele (der er også en del krav), når nu det ville medføre større sundhed og mindre forurening/ udbytning af jorden."

Det har de allerede idet de har højere afregningspriser på alle produkter

Anne Eriksen

Ja, økologisk er dyrere - og bedre - men går det op?
Forøvrigt, så er det nuværende ræs for penge med til at ødelægge mange af vore dyrs tilholdssteder.
Strandskader på hustage og ænder på motorvejen (dræning af jord).
Og viben er snart datid - selvom der findes vejledninger for landmænd vedr. emnet, så tvivler jeg på, at nogle følger det?

http://www.dof.dk/naturbeskyttelse/dof-s-naturpolitik/agerland/sadan-hja...

Lige nu går grønthøsteren i fast rutefart - og mågerne får fyldt maven!

Jørgen Steen Andersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad med et leasing-selskab til alskens landbrugsværktøjer.Engang kaldte man det vist maskinstationer.Eksperterne aktives i højsæsonen og vedligeholder og reparerer i mellemtiden.

Hans hovederhverv er måske bondemand, eller måske spekulant. Uanset hvilket, så er en konkursrisiko en helt naturlig del af pakken. Hvis han kun ville arbejde med køer, så skulle han have været landbrugsmedhjælper istedet.

Det er godt nok billigt sluppet, hvis han kan få gældssanering efter kun tre år. Tænk hvis folk kunne slette deres studiegæld efter så kort tid.

Banken gør det helt rigtige - erhvervsmanden er ikke længere rentabel, og tvangsauktioner er jo altid godt for erhvervet, så de gør landbrugshvervet en stor tjeneste ved at smække skuffen i efter de første mange millioner.

De virkelige vindere er yngre landmænd, der efter en tvangsauktion kan købe til en mere fornuftig pris.

Peter Nørgaard

Uffe Bie og andre mennesker, håber jeg har synspunkter at tilføre samtalen, om en mulig helt ny andelsbevægelse der begyndte den 14. juli i tråden efter artiklen "Hvad er det bedste ved Danmark..? Lønnen..!" Velkommen med dine synspunkter i den debat også, Uffe Bie.

Morten Damborg

Nu må vi altså som borgere holde op med to ting: hvad enten, vi er landmænd, læger, pædagoger, sælgere eller professorer, så må vi fatte, at banken er en PRIVAT VIRKSOMHED, der først og fremmest skal tjene ejernes interesser. Har man selv en bankaktie - f.eks. i forbindelse med sin pensionsopsparing - så er man selv med i ejerkredsen, og så er der mindst tre fingre, der peger på en selv, når man peger på den "grådige bank". At der så har været rigtigt mange moralsk forkrøblede bankdirektører de sidste par år, det er en anden historie.
For det andet, kan det vel ikke undre, at mange landmænd sidder i saksen. Beslutninger i plus-10-millioner-kroners-klassen, der skal træffes af mennesker, der er uddannet til at malke køer og plove. Måske lidt spidst formuleret, men i kombination med dygtige sælgere i bankerne, må det næsten gå mindre godt mange gange. I hvert fald, når der er højkonjuktur.

Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Bøjden

Problemet med pris og de økologiske varer har jo traditionelt været at hvis det kostede landmanden 50% mere at lave produktet end et ikke økologisk produkt, så blev det også til mindst 50% i butikkerne.

// Jesper

Nils Bøjden

"Problemet med pris og de økologiske varer har jo traditionelt været at hvis det kostede landmanden 50% mere at lave produktet end et ikke økologisk produkt, så blev det også til mindst 50% i butikkerne."

Jeps. Men det er så detail kæden de økologiske landmænd ikke har fået lavet nogle ordentlige aftaler med. Så de skal have deres forening LF til at sørge for at de forøgede produktionspriser ikke medfører idiotisk høje priser for økologiske varer. Men at begynde at argumentere for at økologiske landmænd skal have yderligere tilskud før de selv har fået optimeret priserne i deres vareflow er nok lige at stramme den. Med tilskud mener jeg f.eks de arealtilskud der blev indført i 2015 eller de grønne EU tilskud der er nemmere at opnå for økologiske landbrug.

Henning Kjær

Det lyder fint og let: " at om 3 år kan han få gældssanering" Måske og kun når han opfylder betingelserne og har de rette kreditorer. Staten er en af de hårde kreditorer der ikke så let slipper et tilgodehavende, og en gældssanering betyder at han får sin gæld nedskrevet og skal kunne sandsynliggøre at han i en nærmere fastsat årrække skal kunne betale renter og afdrag på den nedskrevne gæld. Kan han ikke overholde gældssaneringsaftalen rykker han tilbage til start.