Læsetid: 6 min.

Hvem laver dine penge?

Det økonomiske system er blevet udemokratisk, ugennemsigtigt og konstant kriseramt, mener foreningen Gode Penge, som ønsker en reform af det økonomiske system
’Det vigtigste er, at styringen af pengeproduktionen bliver politisk og ikke ligger hos de private virksomheder. Hvis en højreorienteret regering sender penge ud som topskat, eller en socialdemokratisk regering sender dem ud til at bygge en bro, kan man altid diskutere, om det er godt eller skidt – men i det mindste vil det være en demokratisk beslutning,’ siger Rasmus Hougaard Nielsen

’Det vigtigste er, at styringen af pengeproduktionen bliver politisk og ikke ligger hos de private virksomheder. Hvis en højreorienteret regering sender penge ud som topskat, eller en socialdemokratisk regering sender dem ud til at bygge en bro, kan man altid diskutere, om det er godt eller skidt – men i det mindste vil det være en demokratisk beslutning,’ siger Rasmus Hougaard Nielsen

Ulrik Hasemann

7. juli 2015

»Man forundrer sig over, hvor komplekst et system vi har med at gøre. Og det er det, vi skal gøre i dag, forundres. Der er åbenhed over for alle spørgsmål,« indleder Pernille Gøtz.

Hun er antropolog, medlem af Gode Penges kampagnegruppe og byder velkommen til omkring 100 deltagere i et auditorium på Copenhagen Business School. Denne formiddag præsenterer konferencens arrangører sig under overskriften ’Gode Penge – demokratisering og folkeoplysning’.

Foreningen arbejder for mere gennemsigtighed i det økonomiske system, som ifølge dem er blevet så komplekst, at de færreste lægmænd har mulighed for at begribe deres egen eller bankens økonomi. Derfor konferencens undertitel.

Pernille Gøtz opfordrer alle deltagere til at præsentere sig for deres sidemand og forklare, hvorfor de deltager. Min kommer fra SF i Ringsted og vil gerne udvikle et vokabular til at tale om økonomiske systemer:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Kirkeby
  • Thomas Oxvig
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anna Lykke Lundholm-Andersen
  • Marianne Rasmussen
  • Ingolf Bent Skipper
  • Morten Lind
  • curt jensen
  • Jens Wolff
  • Flemming Berger
  • Torben Arendal
  • Janus Agerbo
  • peter fonnesbech
  • Erik Nissen
  • Steffen Gliese
Lars Kirkeby, Thomas Oxvig, Jørgen Steen Andersen, Anna Lykke Lundholm-Andersen, Marianne Rasmussen, Ingolf Bent Skipper, Morten Lind, curt jensen, Jens Wolff, Flemming Berger, Torben Arendal, Janus Agerbo, peter fonnesbech, Erik Nissen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvad venter vi på? Dette er i øvrigt en udmærket model for, hvordan den kommende planøkonomi vil kunne fungere med udbetaling af udbytte til borgerne efter demokratisk vedtagne retningslinjer.

Det er bizart at tænke sig, at al tænkning om økonomien i de seneste 20 år stort set har handlet om det modsatte: at frisætte økonomien, så politikerne ikke fik mulighed for at påvirke den. Vi har set resultatet: et tilbageslag for alle progressive tiltag, der nu kun foregår indenfor de få områder, hvor politikerne stadig kan tiltage sig indflydelse.
Men økonomi er altså, hvad der besluttes, den har ikke andre regler end dem, man vedtager dér, hvor magten ligger. Og magten skal ligge hos det, Ibsen i en anden, ikke så positiv ramme, kalder "den kompakte majoritet". Forskellen er den, at det, der i Ibsens stykke lå bag flertallets umoralske og kortsynede beslutning, med omvendingen i den økonomiske styring vil promovere fremsynede forslag og kreativ innovation på mange almennyttige felter.

Ivan Breinholt Leth, Morten Lind og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Interessant artikel, som dog ikke indeholder ret meget nyt. Det er erkendt allerede, at økonomien er gældsbaseret og at hele det finansielle cirkus ikke har nogen relation til den virkelige økonomi. Men der skal graves videre i det her, og så skal man virkelig passe på. Et tryk på en forkert tast, og alle disse ikke-virkelige penge forsvinder i den blå luft og hele den digitale økonomi braser sammen som et korthus.

Morten Lind, curt jensen, Niels-Simon Larsen, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi kunne jo starte med at skille indskudsbanker fra investeringsbanker (Glass- Steagall) og meddele at Staten kun garantere for indskudsbankerne.

uffe hellum, Carsten Wienholtz, John Christensen, Marianne Rasmussen, Mads Berg, Ib Christensen, Morten Lind, curt jensen, Janus Agerbo, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Egon Maltzon, Lise Lotte Rahbek, Felix Austin, Niels Duus Nielsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Det her er en rigtig god bog:
http://www.truth-out.org/news/item/26112-an-economic-hit-man-speaks-out-...
Den handler om, hvordan IMF og WB 'hjaelper" lande ved at laane dem penge de ikke har raad til... John Perkins er ikke hit man mere og var en af dem der raadede Island til at lade deres banker krakke.... og nu gaar det jo meget bedre i Island se ogsaa http://www.information.dk/287239 "Island har vist en vej gennem økonomisk ruin"....
-
Paa microplan, du og jeg, er det nok bdest at saette taering efter naering... og hvis vi vil laane SELV LAVE REGNESTYKKET OM VI HAR RAAD ... lad vaere at stole paa banken !!!! Bankraadgiveren er ikke at sammenligne med en socialraddgiver... bankraadgiverens job er at tjene penge for banken !!!!

Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Hanne Victoria Robinson, Morten Lind, Flemming Berger, Thomas Petersen og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

I høres et utal af gange af politikere i diskussioner om økonomi hører man tit bemærkningen :

Hvor kommer pengene fra ?

Og svaret er jo enkelt: " Jamen dem laver vi da selv."

Jørgen Steen Andersen, Morten Jespersen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Penge skal svare værdien af det producerede, overordnet set.

Så kan vi vedtage rammer for hvad der skal give afkast til forskning og sikker produktion samt velfærd.

Så af pommern til med profit.

Martin Sørensen

jeg hade også meget svært ved at forstå at penge kunne forsvinde pist ud i luften, men jo mere jeg har læst og set dukomentar film om dette emne ja, jo mere har jeg forstået,

jeg ser problemet mere grundlæggende, vores grundlov er for svag, kort og godt, så skal paragraf 26 som der siger kongen har ret til at slå mønt efter gældende lov, indskærbes så det KUN er STATEN der har ret til at lave ALLE former for penge både eletroniske så vel som papir penge, mønter mm. staten skal igen ha monopol på at lave penge, og det skal grundlovs fæstes, helt enkelt så vil alt andet give et tilfældigt flertal i folketinget for meget ret til at kunne igen manipulere med pengene, og jeg stoler helt ærligt ikke på at folketinget vil opgive at gøre dette med mindre det er fæstet i grundloven.

Representanter der kun skal stå til ansvar for dem selv er helt enkelt for lette at købe.

Marianne Rasmussen, Morten Lind og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvis påstanden er rigtig, må man jo undre sig over, at banker kan krakke.
Skulle foreningen mon ikke skifte navn til 'gode historier'.

Rasmus Larsen, Henrik Brøndum, Thomas Andersen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Åben pengeombytning, tak!
Og en ny økonomisk verdensorden.
Et nyt økonomisk paradigme!
Prakisk taget alle lande i EU har store lån. Hos hvem og hvorfor?
En

John Rohde Jensen

Jo mere man lærer om pengevæsen desto mere undrer man sig over at banker har lov til at være privat ejede. Selv Adam Smith, den moderne kapitalismes fader, mente at banker skule drives af staten. Underligt nok er det ikke noget man citerer ham for nu om stunder selvom han er ophøjet til helgenstatus.

I øjeblikket har vi en ordning, hvor store banker kan gamble frit i vished om at de selv kan score gevinsterne og tøre tabene af på skatteyderne. Den ordning har ikke meget med frit marked eller kapitalismen at gøre.

Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Marianne Rasmussen, Lars Lund, Morten Lind, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Thomas Petersen, Sascha Olinsson, odd bjertnes og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bomuld eller digitale penge, ja det er gæld.

Konen siger til stenhuggeren at han skal skaffe noget mad, stenhuggeren går til fiskeren.
Fiskeren vil godt bygge et hus til sin kone, så de kan beskytte sig mod kulde og varme.
Stenhuggeren får 50 fisk for 10 sten, som stenhuggeren ikke har med sig idag.
Fiskeren vil godt vide hvordan stenhuggeren kan huske ham, når han henter sin sten dagen efter.
Stenhuggeren skriver på noget papyrus, at han skylder fiskeren 10 sten for 50 fisk.
På vejen hjem lægger stenhugger 10 fisk i boden ved grøftekanten, som sælger blomster og isvand.
Og imorgen kommer fiskeren med et stykke papir, og konen fik ikke nogen blomster...

odd bjertnes

Bo Carlsen undrer sig over at banker kan krakke, men det er nok fordi du, Bo, undervurderer den faglige solidaritet banker imellem. man fusionerer venligst og udbetaler bonusser til hele familiens forsørgelse resten af livet til de der måtte miste derved - indtil man krakker alle sammen på én gang, med mindre skatteyderne kommer rendende med kapital-indsprøjtninger.
Uden de sidstnævnte offentlige fixerum ville det gå helt galt og 'de ville blive drevet ud i berigelseskriminalitet' ;-D .

John Rohde Jensen

Er det vi taler om her ikke et spørgsmål om at afskaffe 'fractional reserve banking'?

Kort sagt at nationalbanken alene styrer pengemængden og bankerne blot hjælper med af kanalisere den rundt.

Flemming Berger, Morten Rasmussen, Jens Jørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@bjertnes: Du har ikke forstået argumentet:

Hvis bankerne selv kan fabrikere penge - uden modregning - kan de jo bare producere de beløb, de selv mangler.
Det har ikke noget at gøre med fusion.

Steffen Gliese

De kan jo ikke gøre det ubegrænset, Bo Carlsen, men de kan udlåne ti gange så meget, som de har i indlån, såvidt jeg har forstået det.

Sascha Olinsson

Derudover skal vel lægges til at private banker nu får foræret hele fortjenesten ved at "skabe" penge til lån og dermed naturligvis renter. Hvis nationalbanken var den eneste institution der kunne skabe penge kunne indtægterne fra renterne jo så passende gå tilbage til samfundet. Så ville det også være et overstået kapitel alle de problemer bankerne har skabt og kan skabe. De ville simpelthen ikke have pengene længere.

curt jensen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er mange gode tanker, men stadigt ting der skurrer i ørerne. For det første er det noget sludder at bankerne kan skabe penge. Alle penge i Danmark er udstedt og styret af Nationalbanken, så lige så snart du skal have penge ud af et tilgodehavende i banken, så går det via NB. Det der er problemet er at bankerne har vide rammer for at skabe tilgodehavende, men disse bliver stadigt kun konverteret til penge enten ved at komme ud som kontanter, eller gennem clearingen. Via NB. Og det ødelægger argumentet og diskussionen man ikke skiller de to ting klarere ad.

For det andet så er det heller ikke problemfrit at skære ned på udlån. Hvis der i dag er et marked for udlån på fx Y, og man så sætter det ned til X, så vil der ske et af flere ting. Renterne på lån vil tonse op, fordi det bliver en efterspurgt vare, og der vil opstå et sort marked for lån. Og en af de nemmeste ting overhovedet at "forhandle" sort er netop lån. Udveksling af IOUs eller konti på nettet vil florere.

Der er fornuft i at stramme udlånsmulighederne, men gør det fornuftigt og gør det adskildt fra snakken om penge.

Frank Hansen

Det er en noget fordrejet beskrivelse vi her præsenteres for. Naturligvis har Nationalbanken indflydelse på pengemængden. De kan jo skrue på den rente, som bankerne modtager for dag til dag indskud i Nationalbanken. Det er en effektiv måde at styre de private bankers villighed til udlån.

Hvis den som modtager et lån ikke amortiserer det som aftalt, så skal banken foretage hensættelser af sine egne penge til at imødegå eventuelle tab, så pengene er skam reelle nok.

Jørgen Steen Andersen, Rasmus Larsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Det er borgerne selv der skal tag magten med pengene og uden om bankerne. Borgerne skal låne og sparer op hos hinanden. Borgerne skal tag kontrol med pengene. Ud med spekulanterne!

odd bjertnes

Atså Bo C, eg er helt amatør, men det samme kunne man vel så også sige om de lande i EU der ejer hinandens statsobligationer - de større mest de mindres - Frankrig ganske mange af Grækenlands så de er næst på listen (der er som bekendt allerede nu hvis man vil tale om en identificerbar spekulantmafia der 'selskabstømmer' unionen). Det er lukkede systemer ikke åbne. Pyramidespil.

Flemming Berger

Som Peter Hansen skriver ovenfor,kan en bank udlåne en vis procentdel af sin egenbeholdning.Hvis vi forestiller os en krisesituation - som den nuværende græske - hvor folk ønsker at få deres penge hjem i sikkerhed under madrassen,vil banken stå tilbage med det problem,at egenbeholdningen er faldet så meget,at der er udlånt for mange penge;så skaffer den ikke ny egenkapital,der kan afbalancere udlånene,tjah,så er den krakket!

curt jensen, Pia Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Glimrende artikel!

Bankerne kan via udlån lave penge og dermed afgøre, hvem der skal have adgang til nye penge.
Når dette kombineres med et system, hvor der kan tjenes enorme formuer på naturens rigdomme og jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi, er de demokratisk valgte politikere næsten sat udenfor indflydelse.

For at få adgang til nye penge, er det nødvendigt at have et job eller at eje økonomiske ressourcer, der kan generere penge, så lån kan betales tilbage.
Alle andre er henvist til kriminalitet eller et håb om job eller såkaldt "offentlig forsørgelse".

Konkurrencestaten er baseret på en forestilling om, at værdi skabes i private virksomheder.
- Antagelsen er, at "lagkagen" skabes i virksomhederne.
- Alt skal indrettes, så virksomhederne har så gode kår som muligt.
- Den offentlige sektor er afhængig af skatteindtægter.
- Alle der ikke kan "forsørge sig selv" er henvist til overførselsindkomster.
- For at sikre at så få som muligt får overførselsindkomster, nedsættes disse, så "det kan betale sig at arbejde".
- Globaliseringen velsigner virksomhederne med ledig arbejdskraft og et lønpres, der sikrer et vedvarende krav om lavere overførselsindkomster.
- I princippet er der ingen grænser for, hvor lave overførselsindkomsterne kan blive.

Det nuværende system indebærer et vedvarende pres på mennesker, fordi der skabes en gruppe af mennesker, der er afhængige af overførselsindkomster eller jobskabelse via vækst. Og det presser mennesker med job, fordi der hele tiden er risiko for arbejdsløshed.

Det nuværende system indebærer et vedvarende pres på naturgrundlaget, fordi det udnyttes i konkurrencen om at tjene penge.

De "blå" elsker dette system.

De "røde" accepterer systemet og håber, at der via skatter kan skabes grundlag for bedre offentlig service og overførselsindkomster.

Efter min opfattelse er der tre nødvendige elementer i et bæredygtigt økonomisk system.

1. En ejendomsreform skal sikre, at alle har ligeret til naturens rigdomme og jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi.

2. En pengereform der sikrer demokratisk styring af, hvordan penge skabes og fordeles.

3. En ubetinget basisindkomst skal sikre, at alle har et økonomisk grundlag uden at skulle konkurrere med alle andre.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Mark Strøm, Katrine Visby, Torben Arendal, Steffen Gliese og Jens Wolff anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det hele er et pyramidespil, der kan vælte når som helst. Det der med at udstede lån efter lån går kun så længe, der er tillid (frækhed, dumhed). Fanden tager de sidste som sædvanlig.

curt jensen, Torben Arendal og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvor tillokkende basisindkomst end kan lyde for os alle, så er jeg af forskellige psykologiske årsager mest stemt for, at der er tale om en indkomst, der går i stedet for lønindkomst, når man ikke er/ønsker at være i arbejde. Dels for at udligne den forskel, der vil opstå, hvis folk modtog basisindkomst oveni en løn, selvom lønnen ville blive beskattet kraftigt, og dels fordi fornemmelsen af frihed til at vælge vil være større på den måde, og dermed den følelse af lykke, som gerne også skulle være en gevinst for den enkelte.

olivier goulin

Det samme gælder bankgebyrene.
Mange tror, at de mange forskellige bankgebyrer skal dække udgifter banken har med at servicere kunderne.
Men det passer ikke.
'Gebyrer - det er bare sådan noget, vi finder på'

/O

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Økonomi (i særdeleshed nationaløkonomi) og magi har en ting til fælles. De er begge baseret på noget så luftigt som tilid (fidus) til fremtiden. Når man har penge stående på sin konto i banken eller har midler i form af værdipapirer, så forventer man, at de dels bevarer deres værdi som købekraft til fremtidige investeringer eller forbrug, dels at de muligvis yngler i form af renteafkast eller kursbevægelser. Men det er faktisk ikke nogen naturlov, at dette holder stik til evig tid, navnlig ikke, når der er ophobet enorme nominelle formuer (bl.a. hos oligarker, oliemagnater, pensionskasser osv) dvs. gældsbeviser, som på et eller andet tidspunkt forventes indløst i form af rede penge, der igen eventuelt kan veksles til andre former for kapital såsom f.eks. investeringsejendomme, som der muligvis egentlig ikke er nogen særlig brug for, men som sædvanligvis betragtes som nogle af de sikreste investeringsobjekter, der findes.

Verdens pengesystemer i den globaliserede verden af i dag udgør derfor kombineret med den hast hvormed finansielle internationale transaktioner kan finde sted et gigantisk korthus, der for så vidt nårsomhelst kan vælte i tilfælde af at tilliden afløses af en udbredt panisk angst for at miste værdien af de uhåndgribelige midler, man mener sig i besiddelse af i form af pengetilgodehavender af den ene eller anden mere eller mindre illusoriske slags.

For hvad nu, hvis summen af realværdier og værdistrømme i den virkelige verden slet ikke kan leve op til de bogførte pengeforventninger? Det kan naturligvis gå godt i lang tid, så længe man ikke i stort omfang søger at realisere værdierne, men fortrinsvis bare lader dem hobe sig op til bogførte gigantformuer i en uendelighed. Der er overhovedet ingen grænse for hvor stor summen af disse gigantformuer kan blive på verdensplan med tiden - helt ude af trit med, hvad verden er i stand til inden for fornuftige økologiske rammer at producere og få fordelt på en nogenlunde rimelig måde verdens befolkninger imellem. Læg i øvrigt mærke til at dette er helt hinsides spørgsmålet om høj eller lav inflation. Selv de mest "ærlige" penge (om det så er i form af uforfalskede guldbarrer såmænd) kan eventuelt miste en betragtelig del af deres købekraft, nemlig hvis markedet oversvømmes med dem.

Grundproblemet i alt dette er, at pengesystemerne som de nu fungerer, er intimt forbundet med de umulige forestillinger om evig økonomisk vækst, hvilket modsvarer de profitrater og rentetilskrivinger, der finder sted om begrundelse for den evigt akkumulerende kapitaludvikling, der manifesterer sig løbende henholdsvis på debitorsiden som mere eller mindre ubærlige gældsbyrder, der er som skruen uden ende, henholdsvis på kreditorsiden som mere eller mindre uinddrivelige tilgodehavender, som man måske nødtvunget bliver nødt til at afskrive helt eller delvist.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Thomas Petersen

Det er fuldstændigt korrekt, men i samme sekund bilforhandleren vil have penge ud, skal tilgodehavenet konverteres til penge. Det er derfor det er essentielt at skelne mellem de to ting.

Tarje Bargheer

@ Frank Hansen: At nationalbanken kun kan bruge renten til at begrænse pengemængden virker på mig som kun at bruge en hammer til at save en gren over med. Det virker, men resultatet er ikke kønt. Det afværger ikke spekulation i ikke-produktive goder (som fx i boligpriser) og de dertilhørende bobler. Når folk nu har brug for disse goder (som fx et hus) tvinger man blot almindelige mennesker over i højt forrentede lån - som man fx så under kartoffelkrisen i '80erne - uden at bremse bankernes mulighed for at tjene penge på at tvinge folk ud i store lån. Hvorfor ikke også have værktøjer der begrænser hvor meget folk rent faktisk kan låne før de køber - og dermed også have mulighed for fx. at opfordre til mere opsparing hvis det er det man politisk finder gavnligt?

Katrine Visby

Det er klart at når en privat virksomhed har et produkt som er at at lave penge, har de en ufattelig stor magt. Et produkt, som man kan omsætte til alle værdier i vores verden.

Produktet er utrolig nemt at fremstille, man skriver bare et tal på en skærm. Det bliver så omsat til virkelig værdi når en person skal låne penge til et hus eller en bil. Man betaler tilbage med renter, og så har banken tjent penge.
Hvis personen ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, kan banken tage ens hus. Så står de med en reel værdi. Alt hvad de har gjort var at have beføjelserne til at skrive et tal på en skærm.

Det er i virkeligheden helt uhørt at bank-virksomhederne overhovedet har lov til det.

En gang var penge bundet til guld. Det er de ikke mere. Nu har vi et fiat-pengesystem, som er baseret på luftpenge. Man har gjort folk til gælds-slaver. Folk er dem, der skaber de virkelige værdier fordi de har huse og ting, som bankerne så bare kan tage hvis man ikke kan tilbagebetale sit lån.

Bankerne har reelt set ikke de penge i kontanter eller guld, som de skriver ud.

Flemming Berger, odd bjertnes, Peter Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Fra Snorri Sturluson.

En dag et voldsomt skænderi brød ud, stak manden sin kvinde en kraftig kindhest. Tyve år efter gik der ild i huset, og kvinden - der var blevet bred over hofterne - stillede sig i husets eneste åbning.

Ilden bragede løs og manden forsøgte at komme forbi, men kvinden lod ham ikke slippe ud. Inden flammerne fortærede manden, råbte kvinden.:

Det har du for den kindhest du gav mig.

Steffen Gliese

En af de fedeste projektioner, der findes, er, når højrefløjen kalder velfærdsstaten for "lommepengesamfundet" - for det er jo i realiteten deres eget system, hvor farmand fastsætter, hvad sønnikes lille tjans er værd, der drejer sig om lommepenge.
Det socialistiske samfund går derimod ud på at løse de opgaver, man kan bidrage med, samtidig med at samfundet i kraft af sin indretning sørger for, at alle væsentlige funktioner opretholdes ved hjælp af dem, der har de færdigheder og interesser. Man kan kalde det ansvarlighedssamfundet eller voksensamfundet, hvor man giver en hånd, hvor der behov, uafhængigt af de materielle behov, man har.

Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Pyramidespil, helt klart. Og/eller Ponzi skema. Hvad jeg ikke fatter er at så mange kloge folk har så svært med at forstå at det er sådan. Hver en idiot som bare har grundlæggende regnekundskaber kombineret med en smule sund fornuft kan til hver en tid finde frem til den erkendelse at hele vores økonomisystem simpelthen ikke KAN være andet end et pyramidespil.
Personligt har jeg været overbevist om dette i snart 30 år, siden dereguleringen af finanssektoren tog fat og guldreserven blev afskaffet. Men helt ufattelig mange diskussioner jeg har ført med folk som var meget klogere end mig selv, og som ikke ville se den sandhed som nu langsom er ved at pible frem i folks bevidsthed.

Det er vel sådan fordi folk ser hvad de ønsker at se og hører hvad de ønsker at høre, resten fiser lige forbi opmærksomheden. Læg dertil en god portion indoktrinering og konstant hjernevask pebret med fristelser om selv at kunne deltage i spillet på den vindende del af pyramiden - så har man en rationel forklaring for hvorfor størstedelen menneskerne opfører sig fuldstændig irrationelle når det drejer sig om penge.

Flemming Berger, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det værste, Curt Jensen, er dog, at det er så ubegribeligt irrationelt med den evige pugen værdier sammen i en verden, der allerede producerer og formidler mere end rigeligt, og som vil kunne omstille sig mere og mere fleksibelt efter det, der opfindes og efterspørges - med mindre og mindre udbytning af naturgrundlaget, vel at mærke.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Idegrundlaget er ikke så tosset. Alt for mange digitale penge flyder rundt uden indsigt. En uafhængigt instans har kontrollen med borgerens transaktionkonto, offentlig tilgængelig for alle.

Hvis vi alle har fuld indsigt i alle kapitalbevægelser, er det sværere at spekulere i det. Spændende hvordan disse tankemodeller kan konkretiseres.

Henrik Brøndum

I modsætning til avisartikler og cafediskussioner - hvor behovet er umætteligt - er penge et nødvendigt onde ligesom mad, boliger etc. Det koster alt sammen penge (eller ressourcer) så jo mindre jo bedre. Hvor mange penge er der så brug for? Det afhænger af tillid og omsætningshastighed - jo hurtigere pengene går fra hånd til hånd - jo mindre har vi brug for. Hvis omsætningshastigheden var uendelig høj kunne alle betalinger klares med en 50-øre - og jo højere tillid jo mindre behov for at holde et kontant beredskab til ubehageligheder.

Så kære landsbyromantikere - jeg vidste godt i synes ting skal gå langsomt, at børnene skal blive boende hjemme på gården indtil de 35, og stude er noget man ager med, og kød er noget man spiser til jul. Men at I også vil have tilliden bragt ned - det kommer bag på mig.

De moderne hurtige elektroniske penge er en billig måde at vise hinanden tillid på - der kan misbruges - specielt af dårlig regeringsførelse - se bare Grækenland, men det modsatte er den sikre vej mod u-landsagtige forhold, mistro, fattigdom og håbløshed.

Steffen Gliese

Det er en meget romantisk opfattelse af penge, Henrik Brøndum.
Penge er jo i virkeligheden det undertrykkelsesmiddel, hvormed de, der har dem, kan tvinge dem, der ikke har dem, til at udføre opgaver til gavn for sig.

Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvordan kan jeg låne dig 100kr, når jeg ikke har de penge? Jo, jeg giver dig en låneseddel og siger, at du skal gå hen i den østlige del af byen og udløse den. Du går, men jeg cykler og kommer først hen til min ven, der altid har lidt penge på lommen og beder ham om at punge ud og lover selvfølgelig samtidig, at han får de 100kr i morgen. Nu er fanden i hælene på mig, og jeg er flad som en fregne, men det er kun sjovt. Jeg tænker godt, når jeg cykler og finder straks på et luftslot, står af cyklen og kradser en skitse ned på en lap papir og går ind hos en anden ven. Han spærrer øjnene op, da han ser det, jeg nu kalder et projekt, og han låner mig straks 200kr til det. Jeg ræser tilbage til min første ven og afleverer pengene. Han roser mig for den hurtige tilbagebetaling og byder mig et glas whisky. Luftslottet viser jeg til en ven af den lidt lurvede slags, der altid er på spanden, men alligevel også altid har lidt penge på lommen. 50kr får jeg. Hold da kæft, 150kr på et øjeblik. Nu gælder det om at holde gang i svikmøllen.

Sværere er det ikke, venner. Svindel og humbug foruden lidt tyveri, pengeafpresning, falskenerier, fordækthed. Den kloge narrer den dumme og lovens arm er ikke så forfærdelig lang og vorherres mølle maler langsomt, og man kan jo altid bede om tilgivelse.

John Christensen

Hvad med en gang international skatteroaming hvor alle transaktioner er behæftet med en landekode - og behandles efter et nationalt eller regionalt juridisk grundlag. Samtidig med at transaktioner ud af skattelylandområder beskattes, på en samfundsmæssig kontrolleret måde. Slut med anonyme hævemuligheder af indeståender i skattely.
Vi ved jo godt hvor pengene bliver af, ellers - så følg pengestrømmende via overvågning og demokratisk kontrol.
Stop tyveriet, og gør verden lykkeligere .

Henrik brøndum......tilliden ER jo væk!
Derfor holder dit udgangspunkt ikke, og fremtiden vil vise os hvad der sker f.eks som konsekvens af et forestående Grexit.

God dag der ude

Søren Blaabjerg

Jeg mener (desværre), at idéen grundlæggende er helt illusorisk. Man må leve med, at penges værdi for så vidt er ren indbildning, indtil de bruges som betaling for et eller andet reelt, idet pengenes modtagere ved den lejlighed accepterer forestillingen om, at de trods alt er noget værd, og så fremdeles. At dette blandt andet fungerer ved at de lokale bankfilialer så at sige udlåner penge, som de ikke har, retfærdiggøres af, at det er disse banker, der bedst kan vurdere, om lånerne er i stand til at betale det lånte tilbage (eventuelt via realisering af den pant, der er stillet som sikkerhed). På bundlinien er bankerne jo ikke "pengeskabere", men blot kreditformidlere (altså et praktisk mellemled, en slags "pool" med en givet ligevægtsvandstand - lig med bankens løbende likviditet - hvor sparere/tilbagebetalere fylder penge i, mens lånere i omtrent samme tempo tapper penge af ). Så at overlade pengeskabelse til centrale demokratiske instanser (bl.a. som alternativ til Nationalbankens udstedelse af papirpenge, som bankerne så kan låne til en bestemt diskontorente), vil være at bekæmpe Fanden med Beelzebub. I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at det i visse situationer faktisk KAN være en ret god idé at "lade seddelpressen køre" (i stedet for slavisk at basere sig på indløselighed i form af ædelmetalreserver hhv. balance mellem ind- og udgående pengestrømme), nemlig i situationer med likviditetsmangel, fordi folk så at sige sparer for meget op i forhold til produktionskapaciteten. Det var så vidt jeg ved bl.a. denne politik Roosevelt i USA med held anvendte for at bekæmpe følgerne af 1930´ernes store depression.

Forresten kan jeg anbefale alle, der interesserer sig en smule for pengenes natur at læse den geniale Carl Barks-Anders And-historie (september 1951) hvori bl.a. kapitalisten over dem alle, Onkel Joakim med samt hans ustyrligt mange penge, som han elsker at svømme i, spiller en central rolle.

Rasmus Larsen

Jeg smider lige mit indlæg fra artiklen "Hvor er debatten om bankunionen?" fra samme Information den 5. januar 2015, hvor diskussionen af en eller anden årsag også dukkede op (ja, jeg troede også, at det skulle handle om bankunionen). Pointerne fra mit indlæg burde også kunne overføres til denne artikel - i det mindste for at reducere lidt almindelige forvirringer. Det kommer her:

Hvis bankerne kan udstede lige nøjagtig så mange penge de måtte lyste, hvorfor stillede den danske stat så indskudskapital til rådighed for banker og sikrede alle simple kreditorer med tilgodehavender i danske banker under finanskrisen? Det burde jo ikke være nødvendigt med hjælp fra staten, hvis man selv kan udstede penge.

Det er korrekt, at den finansielle sektor er pengeskabende, idet den kan skabe meget likvide fordringer på sig selv, som har pengelignende egenskaber, men konsekvenserne deraf er slemt misforståede og overvurderede af organisationer som bl.a. Positive Money. Så vidt jeg kan gennemskue, så skyldes det særligt, at organisationerne overser 1) nødvendigheden af centralbankreserver hvilket kun skabes af centralbanken, og 2) at pengeskabelse altid kræver to parter (långiver og låntager) således, at både pengeudbud fra den finansielle sektor og pengeefterspørgslen fra husholdninger og virksomheder bestemmer pengemængden. Endvidere er pengeskabelseprocessen langt mere indviklet end organisationerne typisk fremstiller den.

Jeg kan særligt anbefale Nationalbankens artikel "Penge, kredit og bankvæsen" fra den tredje kvartalsoversigt fra 2014 (http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2014/09/Penge_kr...). Den giver en ret nøgtern og pædagogisk fremstilling af pengeskabelsen i Danmark.

Henrik Brøndum

@Peter Hansen

Indkomstulighed er en anden sag - den adresserer man ved hjælp af beskatning, gratis offentlig service og sociale ydelser - ikke ved at afskaffe penge.

Henrik Munck

Tror I grækerne synes et pengesystem uden kreditbaseret skabelse af likviditet er fedt? Virksomheder stopper deres aktiviteter, borgerne kan ikke købe varer, alt går i stå. Det totalitære system, "Gode penge" advokerer for, har vi set. Hvis nogen skulle have glemt det, gik det ad h til for ca. 25 år siden. Kollapsede under vægten af ineffektivitet, korruption, paranoia og mistillid. Rigtigt gættet: Sovjetunionen og østblokken var baseret på den model.
Markedsøkonomi er ikke perfekt. Men der er altså ikke rigtig nogen alternativer, der dur.

John Rohde Jensen

@Henrick Munck,
Det er noget af en stråmand du er ude i der. Foreningen argumenterer ikke for planøkonomi. De ønsker blot at afskaffe 'fractional reserve banking' og udelukkende lade nationalbanken regulere pengemængden.

Kommunismen havde i øvrigt så mange åbenlyse fejl at det er noget frejdigt når du påstår at deres kollaps udelukkende skyldtes at de ikke kørte med 'fractional reserve banking'.

Alle nationalbanker forsøger allerede at styre økonomierne ved at regulere pengemængden i de enkelte lande. Problemet er at de private banker har præcis ti gange så stor kontrol over pengemængden som nationalbankerne og det gør opgaven noget svær. Det er noget lettere at køre bil når alle passagerene holder fingrene fra rattet.

At styre økonomien ved at regulere pengemængden er i øvrigt helt ortodoks politik og hovedstenen under den monetaristiske skole som de fleste lande følger.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@John Rohde Jensen

Hvis Gode Penge nu får magt som de har agt - og kontrollen over pengemængden centraliseres. Hvad vil skabernes af BitCoin og lignende så gøre? De lykkedes jo ikke helt i første og andet forsøg - men måske det lykkes dem tredie gang? Så er pengene helt på private hænder - private banker er omend ikke fuldt regeringskontrollerede, så dog underlagt betydelig regulering.

Henrik Brøndum

Selvfølgelig giver eksistensen af privatbanker mulighed for at nogle kan tjene mange penge - men hvor mange kunne tænke sig at arbejde i en bank?

Du skal have mindst to kvalifikationer (udover at kunne de 4 regningsarter):

Du skal være i stand til at sætte en familie med grædende unger på gaden når de ikke betaler deres lån.

Du skal huske at låne pengene ind til 4 pct ud til 6 pct og være på golfbanen klokken 4.

Det var ikke noget for mig - så jeg misunder ikke de dygtigste bankfolk deres millioner.

Henrik Munck

@john Rode Jensen.
Nationalbankerne påvirker - via likviditetsinstrumenter - renteniveauet. Renteniveauet er styrende for udbud og efterspørgsel af penge. På den måde påvirker nationalbanker pengemængden indirekte. Det der er centralbankernes primære mål - i den vestlige verden - er at sikre en stabil inflation omkring 2 pct. Det kan de bruge renten og dermed udviklingen i kreditskabelsen til.
"Gode penge"'s tanker hviler alene på en forestilling om, at nogle kompetente personer skal træffe beslutninger om allokering af ressourcer - i dette tilfælde kapital - til de politisk "rigtige" formål. Altså planøkonomi. Ligesom i kommunismen er der rigtig mange åbenlyse fejl i "gode penge"'s argumenter. Præmissen, at banker sidder på pengeskabelsen og bare kan kreere deres penge, er fejlagtig. Der skal to parter til kreditskabelse, en långiver og en låntager. Og det koster kapital at stille kapital til rådighed. Præmissen om, at kreditskabelse er skidt er også helt gal. Uden bankkreditter, veksler og andre former for likviditetsskabelse, ville de vestlige landes velstand aldrig have nået det niveau den har.
Blot fordi noget er komplekst - in casu pengeskabelsen - behøver det altså ikke være hverken skidt eller udemokratisk.

Sider