Læsetid: 4 min.

Institut: Opholdstilladelse giver flygtninge ro til at hele traumer

Nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark, er så traumatiserede, at det giver god mening at stille færre krav til, at de kan få permanent opholdstilladelse, mener torturinstitut
Syriske flygtninge krydser grænsen til Tyrkiet ved Akcakale. Ifølge Marie Høgh Thøgersen fra DIGNITY er gruppen af flygtninge, der kommer til Danmark fra bl.a. Syrien særligt vanskelig, eftersom de ikke alene har psykiske problemer, men ofte også fysiske, fordi de er blevet torteret.

Firat Yurdakal

22. juli 2015

Regeringen vil afskaffe den særregel, der betyder, at flygtninge i dag kan få permanent ophold uden at skulle leve op til samme krav som andre udlændinge. Flere af de mennesker, som flygter til Danmark, er imidlertid så traumatiserede, at det er tæt på umuligt for dem at leve op til de normale krav om at kunne tale dansk og arbejde på fuld tid.

Det siger Marie Høgh Thøgersen fra DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Her arbejder hun som chefpsykolog og souschef i rehabiliteringsafdelingen med nogle af de mennesker, som i disse år kommer til Danmark fra f.eks. borgerkrigen i Syrien, og som har været udsat for tortur inden deres flugt.

»Det er en vanskelig gruppe, der kræver specialiseret behandling. De har ikke alene massive psykiske problemer, men ofte også fysiske problemer, fordi de er blevet torteret. De sociale problemer kan også fylde meget, fordi de plages af akutte bekymringer om f.eks. økonomi, job og boligsituation,« siger Marie Høgh Thøgersen, der tilføjer, at flygtninge ofte også er meget optaget af situationen i hjemlandet:

»Hvis man kommer fra Syrien og dagligt kan følge med i, at folk, man kender, bliver slået ihjel, er det i sig selv voldsomt.«

Præget af krig

Siden begyndelsen af 2014 har 612 flygtninge ifølge Radio24syv fået permanent ophold efter særreglen. Hvor stor en andel det er af det samlede antal flygtninge, der har fået lov at bo i Danmark på ubestemt tid, er imidlertid uvist. Udlændingestyrelsen har nemlig ikke tal for, hvor mange flygtninge der i samme periode har fået permanent ophold på de almindelige vilkår.

Ifølge Marie Høgh Thøgersen er traumatiserede flygtninge grundlæggende raske mennesker, som reagerer normalt på unormale og ofte ekstreme hændelser i deres liv.

»De fleste har været velfungerende, inden de kom til Danmark. Men hvis de efter otte år ikke har lært dansk, er det som regel, fordi symptomerne står i vejen. De kan påvirke indlæringen alvorligt,« siger hun og tilføjer:

»Når man arbejder med de her mennesker, kender deres historier og ved, hvad de har været igennem, er det tydeligt, at de er presset på mange fronter. Det første vigtige skridt i behandlingen er at forsøge at mindske nogle af de mange usikkerhedsmomenter i deres liv, så de kan få bare en smule ro til at hele deres traumer.«

– Så det er reelt nok, at de her mennesker ikke kan leve op til krav, som ellers gælder?

»Ja. Det er klart, at de allermest udsatte ikke kan leve op til kravet om at lære dansk og gennemføre diverse undervisnings- og træningsforløb.«

– Og det er ikke bare et spørgsmål om, at de ikke kan tage sig sammen?

»På ingen måde. Og det betyder ikke, at de ikke ville kunne lære dansk på et tidspunkt, men det kræver, at de får noget behandling og nogle rammer, som tager hensyn til deres tilstand,« siger Marie Høgh Thøgersen.

Hun peger på, at en opholdstilladelse giver en ro, som kan være nødvendig for, at traumerne kan behandles.

»Den usikkerhed, der er forbundet med ikke at have opholdstilladelse, vil ofte forværre deres tilstand og mindske effekten af behandlingen. Det er ekstremt utrygt ikke at vide, om man næste år skal tilbage til det, man er flygtet fra. I det øjeblik, der er mere ro på, kan man gå i gang med den behandling, vi ved, virker. Og det er væsentligt for en vellykket integration.«

– Så hvis man afskaffer den her særregel, er det måske endda skadeligt for integrationen?

»Det kunne man sagtens tænke sig. Der er mange, som har ressourcer, men som bliver fanget i den her onde spiral, hvor deres symptomer forværres, hvis ikke de får nogle rammer, hvor de har mulighed for at lære sproget.«

Genoplever traumer

Tidligere har undersøgelser peget på, at omkring 30 pct. af de flygtninge, der kommer til Danmark, har posttraumatisk stresslidelse (PTSD). De kæmper ifølge Marie Høgh Thøgersen dagligt med sygdommen, og mange genoplever de voldsomme hændelser, de har været igennem.

»Når de oplever det, føles det, som om de rent faktisk står i situationen igen. Det er en ekstremt ubehagelig og meget angstfyldt tilstand. Derfor gør de, hvad de kan, for at undgå ting, der minder dem om, hvad der er sket.«

Marie Høgh Thøgersen fortæller, at mange traumatiserede flygtninge isolerer sig, fordi bare det at gå uden for en dør kan reaktivere deres traumer. Eksempelvis kan helt små ting som synet af et bildæk eller ledninger minde torturofre om det, de har været udsat for, og føre til reaktivering af traumerne.

»Der er nogle bødler, som placerer en colaflaske i lokalet, hvor folk bliver torteret, fordi de ved, at folk ser colaflasker overalt i verden. Så lige meget hvor, de kommer hen, kan de blive retraumatiseret,« siger chefpsykologen.

PTSD-lidelsen kan samtidig påvirke koncentrationen og give indlæringsvanskeligheder. Derfor kan det være svært at leve op til de krav om at gå i skole eller lære dansk, som der normalt er, hvis man skal have permanent ophold.

»Det kan være angstprovokerende at være i en undervisningssituation, hvor der bliver stillet nogle forventninger til en, og så får man reaktiveret alle de her traumer. For mange opleves selv et møde hos kommunen som et forhør, som de har været udsat for under torturen,« siger Marie Høgh Thøgersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Britta Hansen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Philip B. Johnsen
  • Christian Mondrup
  • lars abildgaard
  • Bill Atkins
  • Dorte Sørensen
Elisabeth Andersen, Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen, Philip B. Johnsen, Christian Mondrup, lars abildgaard, Bill Atkins og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Det bliver nok svært at få politikerne med på, når ikke engang danskere kan få fred og ro til at blive raske, men skal jages rundt i nedværdigende ressourceforløb - hvor næsten blinde skal samle cigaretskod op, hvor svært demente formodes at træde ind på arbejdsmarkedet selv om de ikke kan klare sig uden konstant hjemmepleje, hvor kræftsyge ikke får ro til at komme til hægterne igen.
Arbejdsgiverne har købt og betalt politikerne til at overlade dem al magt i samfundet - derfor er der kun en ting der tæller i dagens Danmark, profit profit og for en sikkerheds skyld lige profit en gang mere.

Glem menneskelighed og tid til at komme ovenpå igen - det har vi ikke engang råd og plads til at give vore egne.

Elisabeth Andersen, Michael Sørensen, Rasmus Kongshøj, Hans Larsen, Vivi Rindom, Calle Hansen, Britta Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Flygtninge der ikke kan arbejde, er en udgift og bidrager dermed ikke til det danske samfund, hvilket automatisk gør den pågældende flygtning uønsket.

ARBEIT MACHT FREI højreradikalismens Danmark.

Føj!

Herman Hansen

Hvornår får stress og depresions ramte danskere samme mulighed for regenerering som flygtninge frem for at blive tortureret som kastebold gennem årelange ressource forløb eller "tvangsraskmeldte" af kommunen?